Begrænsninger og krænkelser af kristnes religionsfrihed

På verdensplan er kristendommen den mest udbredte religion, og det er også den trosretning, der bliver krænket i flest lande. Det fremgår af en analyse fra den amerikanske tænketank Pew Research Center.

I 2007 blev kristnes religionsfrihed begrænset i 107 lande. Der har været få dyk på kurven, men ellers har den været jævnt stigende til 143 lande i 2017. I 2016 toppede kurven med krænkelser i 144 af de 198 lande og selvstyreområder, der indgår i analysen fra Pew Research Center.

Begrænsninger og krænkelser af kristnes religionsfrihed i Danmark

Hovedparten af den danske befolkning er medlem af folkekirken eller et andet kirkesamfund, og der er kun kendskab til få eksempler, hvor kristnes religionsfrihed er blevet krænket. De fleste religiøst motiverede hadforbrydelser i Danmark er rettet mod muslimer og jøder.

I 2017 blev 30 kristne udsat for religiøst motiverede hadforbrydelser. Det fremgår af Rigspolitiets rapport om hadforbrydelser i 2017. Det var en markant stigning i forhold til de 2015 og 2016, hvor politiet registrerede henholdsvis 5 og 6 religiøst motiverede hadforbrydelser mod kristne.

Rigspolitiet oplyser, at 13 af de 30 kristne ofre i 2017 er personer, der har været udsat for hadforbrydelser, fordi de er konverteret fra islam til kristendommen.

Læs mere om hadforbrydelser i Danmark.

Begrænsninger og krænkelser af kristnes religionsfrihed i andre lande

Kristnes religionsfrihed bliver krænket i syv ud af ti lande og selvstyreområder. Her bringes nogle få eksempler.

Afghanistan

I Afghanistan er stort set hele befolkningen muslimer. De religiøse mindretal udgør tilsammen kun omkring 0,3 & af befolkningen.

Sikher, hinduer, kristne og andre ikke-muslimske minoriteter bliver udsat for chikane og lejlighedsvis også for vold. Kvinder fra flere forskellige religioner har oplevet konfrontationer fra lokale muslimske religiøse ledere på grund af deres påklædning, og derfor går næsten alle kvinder med en form for hovedbeklædning.

Kristne oplever, at offentligheden er fjendtlig over for kristen mission. Nogle af de kristne i Afghanistan er konverteret fra islam – og betragtes derfor som frafaldne (apostasi). De kristne mødes privat til gudstjeneste for at undgå diskrimination og forfølgelse.

Der er ingen offentlige kirker tilbage i Afghanistan. Udlændinge i Afghanistan har mulighed for at samles til gudstjeneste i kirkerum på nogle af de internationale militærbaser og på den italienske ambassade i hovedstaden Kabul.

Læs mere om begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i Afghanistan.

Egypten

Kristnes trosfrihed krænkes blandt andet i Egypten, hvor ISIS har gennemført bombeangreb mod flere kirker. På andre områder er religionsfriheden blevet forbedret. I 2018 blev en ny koptisk-ortodoks kirke åbnet i landsbyen Al-Aour til minde om 21 kristne mænd, som blev henrettet af en militant gruppe med tilknytning til ISIS. Billedet viser en kirke under opførelse i Port Said i 2005. (Foto: Bent Dahl Jensen)

I Egypten har ISIS (Islamisk Stat i Irak og Syrien, også kaldet ISIL eller IS) dræbt adskillige kristne i de seneste år. I nogle tilfælde ved bombeangreb mod kirker, i andre tilfælde ved angreb på busser med pilgrimme eller direkte angreb på præster og andre enkeltpersoner.

I 2013 blev adskillige kirker og andre bygninger udsat for hærværk, ildspåsættelser og andre ødelæggelser, da de blev angrebet af personer, som sympatiserede med præsident Mohamed Mursi fra Det Muslimske Broderskab. Han blev afsat ved et militærkup i sommeren 2013, og efterfølgende gennemførte Mursi-sympatisører omfattende protester. Og i august 2013 angreb de en række kirker og andre kirkelige bygninger. I 2015 blev flere hundrede af gerningsmændene idømt lange fængselsstraffe for forbrydelserne. De ødelagte kirker er siden blevet renoveret og genopbygget for statens regning.

Der er i de seneste år også sket forbedringer af religionsfriheden for kristne i Egypten. Der er givet tilladelse til opførelse af flere nye kirker. I 2018 blev en ny koptisk-ortodoks kirke åbnet i landsbyen Al-Aour til minde om 21 kristne mænd, som blev henrettet af en militant gruppe med tilknytning til ISIS. Den egyptiske regering har finansieret opførelsen af kirken.

Læs mere om begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i Egypten.

Eritrea

Omkring halvdelen af befolkningen i Eritrea er kristne. Landet styres som et diktatur, og der har ikke været parlamentsvalg siden 1997. Der er både anerkendte og ikke-anerkendte kirkesamfund i landet, men alle grupper oplever i et eller andet omfang indskrænkninger af deres religionsfrihed.

Medlemmer af religiøse mindretal er i flere tilfælde blevet fængslet – ofte anklaget for at have forbrudt sig mod landets sikkerhed. Det er især medlemmer af pinsekirker og andre evangeliske trossamfund samt Jehovas Vidner, der er i myndighedernes søgelys. Der blev i 2017 rapporteret om flere dødsfald blandt de fængslede som følge af mishandling og barske forhold i fængslerne. Der var også tilfælde, hvor enkeltpersoner fra de anerkendte trossamfund blev tilbageholdt af politiet uden forklaring.

To medlemmer fra Pinsekirken døde den 17. marts 2017 efter en sultestrejke, som de iværksatte for at protestere mod et misbrug, som de angiveligt var udsat for i fængslet. Deres lig viste sig tegn på seksuelt misbrug. [3]

Ifølge organisationerne Christian Solidarity Worldwide (CSW) og Human Rights Watch (HRW) blev omkring 210 evangeliske kristne arresteret i perioden maj-december 2017 ved husundersøgelser i hjem, som angiveligt tilhørte personer, der var medlemmer af ikke-anerkendte trossamfund.

Ifølge det amerikanske udenrigsministerium er det vanskeligt at danne sig et præcist billede af, hvor mange mennesker der er fængslet i Eritrea som følge af deres religiøse aktiviteter. Det skyldes, at Eritrea ikke er særligt åbent, og at der ofte ikke bliver givet informationer om hverken arrestationer eller løsladelse af mennesker.

Læs mere om begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i Eritrea.

Indien

Kristne udgør omkring 2,3 % af Indiens befolkning. Deres religionsfrihed begrænses og krænkes på forskellig vis fra statens side og i civilsamfundet.

Flere af de 29 delstater har vedtaget love, der begrænser retten til at konvertere til en anden religion. I delstaten Odisha (Orissa) skal personer, som ønsker at konvertere til en anden religion, og gejstlige, der har til hensigt at deltage i en sådan ceremoni, sende en formel anmeldelse til myndighederne. Personer, som overtræder reglerne – herunder missionærer og andre religiøse personer, der tilskynder til at konvertere til en anden religion – kan straffes med bøde og andre sanktioner. I delstaterne Chhattisgarh og Madhya Pradesh kan en overtrædelse af reglerne straffes med fængsel i op til tre-fire år, hvis de, der konverterer, fx er mindreårige eller kvinder.

Gennem flere år har hindu-nationalistiske bevægelser bredt sig og fået stadig større opbakning i Indien. Deres mål er at styrke hinduismens rolle i samfundet, og der er en voksende fjendtlighed over for religiøse minoriteter – ikke mindst over for muslimer og kristne.

I 2017 udtalte lederen af den nationalistiske hinduorganisation Vishwa Hindu Parishad (VHP), at kristne missionærer skulle forlade landet, og at organisationen ville starte en ”Forlad Indien”-kampagne. VHP-lederen tilføjede, at organisationen ikke vil tillade en eneste kristen missionær at blive tilbage i landet.

I 2018 registrerede Religious Liberty Commission of the Evangelical Fellowship of India (EFI-RLC) 325 tilfælde af vold og angreb mod kristne og kirker – sammenlignet med 351 tilfælde i 2017, 300 tilfælde i 2016 og 177 i 2015. Organisationen betegnede 2017 som et af de mest traumatiske år for det kristne samfund og opfordrede regeringen til at gribe ind for at genskabe samfundets tillid til regeringen. Et stigende antal angreb på kirker fandt sted på søndage og helligdage som palmesøndag, langfredag, påske og jul. I nogle tilfælde angreb hinduistiske nationalister også religiøse samlinger i private hjem.

En anden organisation, Prosecution Relief, registrerede 477 tilfælde af vold mod kristne i 2018 sammenlignet med 440 tilfælde i 2017. Ifølge organisationen er forholdene blevet forværret i Indien, da gerningsmændene til religiøse vold ofte ikke bliver retsforfulgt.

Læs mere om begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i Indien.

Iran

Den kristne kirkes historie i Iran går tilbage til det første århundrede. Disse kirkesamfund er blandt de officielt anerkendte trosretninger i Iran. Derimod anerkender de iranske myndigheder fx ikke de huskirker, der er blevet dannet efter den islamiske revolution i 1979.

Ifølge de iranske myndigheder bor der 117.700 kristne i det overvejende shiamuslimske land. Andre kilder mener, at antallet er højre. World Christian Database anslår, at der er omkring 350.000 kristne i Iran. mens missionsorganisationen Elam Ministries anslår, at der er mellem 300.000 og 1.000.000 kristne i Iran.

Den iranske lovgivning forbyder muslimske borgere at ændre eller afstå fra deres religiøse overbevisning. Frafald fra islam (apostasi) kan straffes med døden. Flere konvertitter er blev dømt for apostasi, men der er ikke kendskab til, at nogen er blevet henrettet for denne anklage siden 1990. Indbyggere, der ikke er muslimer eller anerkendes som kristne, zarathustrier eller jøder, må ikke offentligt give udtryk for deres religiøsitet som fx at holde gudstjeneste eller bære religiøse symboler som et kors. Der gælder dog visse undtagelser for udlændinge, der tilhører religiøse grupper, som ikke er anerkendt i Iran.

Organisationen Middle East Concern oplyser, at de officielt anerkendte kirkesamfund siden 2011 er blevet underkastet en stadig mere restriktiv kontrol fra myndighedernes side. De gamle armenske og assyriske kirker må ikke bruge farsi ved gudstjenester og deres øvrige aktiviteter. Farsi er det almindelige sprog i Iran. Myndighederne holder ved regelmæssige kontrolbesøg øje med, at kirkerne kun anvender deres egne minoritetssprog. Myndighederne tjekker også deltagernes identitetsdokumenter for at sikre, at kun medlemmer af mindretalskirkerne deltager i gudstjenesterne, og at persiske muslimer ikke får adgang.

Ifølge Center for Human Rights in Iran (CHRI) blev 11 kristne konvertitter inden for mindre end to måneder i sommeren 2017 idømt lange fængselsstraffe ved Revolutionsdomstolen i Teheran. Fire af dem blev hver idømt 10 års fængsel for at være “zionistiske kristne”, som “handlede imod den nationale sikkerhed med henblik på at omstyrte staten”. Det fremgår ikke af kilderne, hvad de iranske myndigheder forstår ved ”zionistisk kristendom” eller ”zionistiske kristne”. Fire andre blev ligeledes idømt 10 års fængsel for at have deltaget i “samlinger mod den nationale sikkerhed”, organiseret huskirker og prædiket “zionistisk kristendom”.

Ifølge et opslag på hjemmesiden Iran Prison Atlas den 12. marts 2019 var 288 medlemmer af religiøse grupper på det tidspunkt fængslet på grund af deres religiøse aktiviteter, og 234 var fængslet på grund af andre religiøse anklager. Iran Prison Atlas blev oprettet i 2012, og i marts 2019 havde den samlet oplysninger om over 3.100 personer, som er eller har været fængslet. 84 af dem er blevet henrettet. Over 2.100 er blevet løsladt. Den 12. marts 2019 var 920 personer fængslet på grund af deres religiøse, politiske eller andre menneskerettighedsmæssige aktiviteter. Dette tal omfatter bl.a. også medlemmer af Baha’i-samfundet.

Læs mere om begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i Iran.

Kina

Kina er officielt et ateistisk land, og 52,2 % af befolkningen angiver, at de ikke har et religiøst tilhørsforhold. Ifølge de officielle kinesiske kilder er der omkring43-45 millioner kristne i Kina. Andre kilder mener dog, at tallet er noget højere. Den amerikanske organisation Freedom House anslog i februar 2017, at der er over 350 millioner troende i Kina – heriblandt 60-80 millioner protestanter og 12 millioner katolikker. Omkring 25-26 millioner er medlemmer af de officielt anerkendte kirkesamfund.

Undertrykkelsen af kinesiske kristne rammer især de ikke-registrerede kirkesamfund, men i nogle tilfælde bliver de officielt anerkendte Tre-selv-kirker også berørt.

I 2017 blev fem kristne i Liaoning-provinsen i det nordøstlige Kina idømt mellem tre og syv års fængsel, fordi de havde købt og solgt ”officielt forbudte kristne andagtsbøger”. Selvom deres kirke, Chaoguang Village Christian Gathering Place, er officielt anerkendt under Den Patriotiske Tre-selv Bevægelse for protestantiske kirker i Kina, hævdede myndighederne, at de fem havde drevet ulovlig forretning, fordi det var deres hensigt at tjene penge på deres aktiviteter. Samtidig lukkede myndighederne kirken.

I januar 2017 tilbageholdte kinesiske myndigheder flere end 80 kristne, der er tilknyttet et netværk af protestantiske huskirker i Xinjiang Autonome Region i det nordvestlige Kina, fordi de havde holdt møder i huskirker. Nogle af de arresterede blev anklaget for at deltage i religiøse aktiviteter, der foregik på steder, der ikke var godkendt til religiøse aktiviteter.

I juli 2017 tilbageholdt politiet i Guangdong pastor Tang Lili, der er præst i en protestantisk huskirke i en landsby i Xinhui-distriktet i Guangdong-provinsen i det sydøstlige Kina. Myndighederne lukkede kirken, og politiet ransagede senere præstens lejlighed, hvor de konfiskerede alle religiøse genstande.

I Zhejiang-provinsen i det sydøstlige Kina indledte myndighederne i 2014 en omfattende kampagne, hvor de ødelægger bygninger, som ifølge myndighederne er opført ulovligt, og fjerner kors fra kirkebygningers spir, tage og hvælvinger. Ifølge medier og ngo’er har myndighederne siden 2014 nedrevet eller ødelagt over 2.000 kors og bygninger i provinsen. Der er også blevet fjernet kors fra kirker i andre provinser.

I 2017 tog myndighederne en ny form for kontrol i anvendelse i Zhejiang-provinsen, nemlig overvågningskameraer. I en række kirker trængte embedsmænd ind for at installere overvågningskameraer, som gør det muligt for myndighederne at overvåge kirkens aktiviteter dagligt. I nogle tilfælde, hvor kirkemedlemmer strittede imod, lukkede embedsmændene for vand og elektricitet til kirken. I nogle tilfælde blev der anvendt vold over for de modvillige kirkemedlemmer. Mange af de kirker, der har fået installeret overvågningsudstyr, er blandt de kirker, der inden for de seneste tre-fire år har fået fjernet kors fra deres kirkebygninger.

Læs mere om begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i Kina.

Pakistan

Kristne udgør mellem 0,6 og 1,6 % af befolkningen i det overvejende muslimske Pakistan.

Kristne og andre religiøse minoriteters religionsfrihed bliver begrænset og krænket på flere måder fra statens side og i civilsamfundet. Regeringen og myndighederne kritiseres for, at de ikke beskytter religiøse minoriteters og ikke-religiøse gruppers rettigheder i tilstrækkeligt omfang.

Kritikken er blandt andet rettet den meget restriktive – og også lemfældige – måde landets blasfemibestemmelser håndhæves på. Den nationale kommission for retfærdighed og fred (NCJP) har siden 1987 indsamlet data om blasfemisager. Ifølge NCJP er der fra 1987 og frem til 2018 rejst 1.540 sager om overtrædelse af blasfemibestemmelser i den pakistanske lov. De er fordelt med 776 sager mod muslimer (50 %), 505 sager mod medlemmer af Ahmadiyya-bevægelsen (33 %), 229 sager mod kristne (15 %) og 30 sager mod hinduer (2 %). Tallene viser, at blasfemisagerne er ligeligt fordelt mellem muslimer og personer fra religiøse mindretal, selv om de religiøse mindretal kun udgør omkring 4 % af befolkningen. Den store overrepræsentation af sager mod medlemmer af religiøse mindretal ser kritikere som udtryk for, at blasfemilovene håndhæves uretfærdigt i Pakistan. Hovedparten af sagerne handler om vanhelligelse af Koranen – langt færre om bespottelse af profeten Muhammed.

Asia Bibi er en af de kristne, der er blevet dømt for blasfemi. Hun fik i 2010 en dødsdom for blasfemi. Hendes sag er blevet behandlet ved flere appeldomstole, og den 31. oktober 2018 blev hun frikendt ved Pakistans Højesteret. Frifindelsen – og senere løsladelsen fra fængslet – medførte omfattende og voldsomme demonstrationer, blandt andet fra tilhængere af det islamistiske parti Tehreek-e-Labaik Pakistan (TLP), der var utilfredse med, at Asia Bibi ikke blev henrettet. Regeringen lovede demonstranterne, at den ikke ville modsætte sig, hvis der kom en anmodning om at få sagen genoptaget. I forbindelse med urolighederne blev flere hundrede demonstranter arresteret, og der er siden rejst tiltale mod nogle af dem og mod ledere fra TLP. Pakistans Højesteret stadfæstede frifindelsen af Asia Bibi i slutningen af januar 2019, og i maj 2019 blev det oplyst, at hun havde forladt Pakistan og var rejst til Canada.

Der er flere eksempler på, at piger og unge kvinder er blevet kidnappet af muslimske mænd, som derefter har tvunget dem til at konvertere til islam og gifte sig med manden. Både kristne og hinduer har været udsat for den slags overgreb. I april 2019 afgjorde en pakistansk domstol en sag, hvor en kristen teenagepige to måneder forinden var blevet bortført, tvangsomvendt til islam og tvunget til at indgå ægteskab med en muslimsk mand. Den 14-årige pige fortalte i retten i Lahore, at hun var blevet bortført i byen Faisalabad og senere solgt til en muslimsk mand. Herefter blev hun tvunget til at konvertere til islam og gifte sig med en mand, der hed Zafar Iqbal. Domstolen besluttede, at pigen skulle sendes tilbage til sine forældre, men der skete ikke yderligere retsforfølgelse af de involverede gerningsmænd.

Der er flere eksempler på bombeangreb mod kristne. I september 2013 blev mindst 80 mennesker dræbt og omkring 150 såret, da All Saints Church i Peshawar det nordvestlige Pakistan efter søndagsgudstjenesten blev ramt af to selvmordsangreb. Det menes at være det hidtil største antal mennesker, der er omkommet ved angreb mod landets kristne mindretal. Kristne demonstrerede efterfølgende i flere i byer i Pakistan for at kræve bedre beskyttelse fra myndighedernes side.

I marts 2016 blev mindst 72 mennesker dræbt og omkring 300 såret påskedag ved et bombeangreb ved Gulshan-i-Iqbal-parken i Lahore. Her var kristne samlet for at fejre påske. Ifølge den britiske tv-station var hovedparten af de dræbte muslimer, og mindst 29 af ofrene var børn. Over 200 mennesker blev efterfølgende tilbageholdt af politiet i forsøget på at finde gerningsmændene bag terrorangrebet. Gruppen Jamaat-ul-Ahrar, der er en udbrydergruppe fra den pakistanske Taleban-bevægelse, tog ansvar for bombeangrebet. Gruppen udtalte, at den gennemførte angrebet mod kristne, der fejrede påske.

Læs mere om begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i Pakistan.

Sri Lanka

Påskesøndag den 21. april 2019 blev Sri Lanka ramt af otte bombeangreb, hvor mindst 253 mennesker blev dræbt og omkring 500 såret. Tre af angrebene var rettet mod kirker i henholdsvis hovedstaden Colombo, byen Negombo, der ligger nord for Colombo, og byen Batticaloa på øens østkyst. Angrebene har øget spændingerne mellem de religiøse og etniske grupper i landet.

Læs mere om terrorangrebet i Sri Lanka.

USA

Omkring to tredjedele af befolkningen i USA er kristne. De er fordelt på en lang række forskellige kirkesamfund. Selv om kristne er den dominerende religion, er der eksempler på, at kristnes religionsfrihed er blevet krænket i civilsamfundet.

I 2016 og 2017 var kristne ofre for 11-12 % af de religiøst motiverede hadforbrydelser, som forbundspolitiet FBI registrerede.

Der er flere eksempler på angreb mod afroamerikanske kirker i USA.

Om aftenen den 17. juni 2015 dræbte en bevæbnet mand ni mennesker i Emanuel African Methodist Episcopal Church i Charleston. Desuden blev tre personer såret ved masseskyderiet. Blandt de dræbte var kirkens præst, Clementa Pinckney, der er tidligere senator, og som forinden havde tilbragt en del af dagen på at føre kampagne sammen med politikeren Hillary Clinton. Kirkegængerne var samlet til bibelstudium og bøn i kirken, der er en af USA’s ældste sorte kirker. Dagen efter blev den mistænkte gerningsmand, Dylann Roof, anholdt. Han var på det tidspunkt 21 år. Han beskrives som en mand, der er tilhænger af hvides overherredømme. Han blev i 2017 idømt dødsstraf. Ifølge tv-stationen CNN blev flere sorte kirker i Syden brændt kort efter massemordet på ni mennesker i Emanuel African Methodist Episcopal Church i Charleston. Det er dog uklart, om disse brande var racistisk motiverede.

Nyhedsbureauet Associated Press oplyste i april 2019, at myndighederne i den sydlige del af sydstaten Louisiana undersøger en række ”mistænkelige” brande i tre afroamerikanske baptistkirker. De tre baptistkirker er alle over 100 år gamle. En uge senere offentliggjorde politiet navnet på en 21-årig hvid mand, der mistænkes for at have påsat de tre brande. Den mistænkte har ifølge tv-stationen været aktiv i Facebook-grupper om blandt andet ”black metal”, hedenskab og nordiske religioner, herunder asa-tro. Civilretsorganisationen NAACP betegnede i en pressemeddelelse de påsatte brande i Louisiana som ”indenrigs-terrorisme”. ”Vi må ikke sætte det blinde øje for nogen af de hændelser, hvor mennesker bliver angrebet på grund af deres hudfarve eller tro. Kirkebrandene afspejler den racistiske retorik, der spreder sig over hele landet,” skrev NAACP’s præsident, Derrick Johnson, videre i pressemeddelelsen. I en udtalelse til CNN sagde han, at afroamerikanske kirker i mange årtier har fungeret som epicenter for overlevelse og som et symbol på håb for mange i det afroamerikanske samfund, og som følge heraf har disse helligdomme op gennem historien været mål for vold.

Læs mere om begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i USA.

Artiklen er oprettet 23-07-2019.
Artiklen er senest opdateret 06-04-2020.

Læs mere

• A Closer Look at How Religious Restrictions Have Risen Around the World, Pew Research Center, 15-07-2019

Religionsfriheden begrænses i øget omfang rundt omkring i verden, Religionsfrihed.nu, 23-07-2019

Hver tredje hadforbrydelse i 2017 havde et religiøst motiv, Religionsfrihed.nu, 25-09-2018