Religiøst motiveret chikane af kristne

På verdensplan er kristendommen den mest udbredte religion, der tæller over 30 % af verdens befolkning.

I 2020 risikerede kristne i et eller andet omfang religiøst motiveret chikane i 155 af de 198 lande og selvstyreområder, der indgår i de årlige analyser, som tænketanken Pew Research Center siden 2007 har udarbejdet om begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden rundt omkring i verden. Det er det højeste antal siden 2007. Dengang risikerede kristne chikane i 107 lande og selvstyreområder. Kurven har siden – med visse udsving – haft en stigende tendens op gennem perioden. Tallene i analyserne viser, at et antal personer i en gruppe har været udsat for en eller flere former for chikane, men de siger ikke noget om, hvor mange personer der er tale om. Tallene fortæller heller ikke, hvor alvorlig chikanen har været. Der kan være tale om såvel verbal som fysisk chikane (hærværk, overfald, tilbageholdelser, fordrivelser og drab).

Religiøst motiveret chikane af kristne i Danmark

Hovedparten af den danske befolkning er medlem af folkekirken eller et andet kirkesamfund, og der er kun kendskab til få eksempler, hvor kristne udsættes for religiøst motiveret chikane. De fleste religiøst motiverede hadforbrydelser i Danmark er rettet mod muslimer og jøder.

I årene 2015-2020 registrerede Rigspolitiet i alt 776 religiøst motiverede hadforbrydelser i Danmark. 88 af dem var rettet mod kristne. Det svarer til 11 % af de religiøst motiverede hadforbrydelser i perioden.

30 af de religiøst motiverede hadforbrydelser mod kristne fandt sted i 2017, og ifølge Rigspolitiet var 13 af dem personer, som var konverteret fra islam til kristendommen.

• Læs mere om religiøst motiverede hadforbrydelser i Danmark.

Religiøst motiveret chikane af kristne i andre lande

Kristne risikerede i 2020 en eller anden form religiøst motiveret chikane i 155 lande og selvstyreområder – en stigning 107 i 2007. Nedenfor omtales nogle af de lande, hvor kristne har været udsat for verbal og/eller fysisk chikane af forskellig art.

Afghanistan

I Afghanistan er mere end 99 % af befolkningen muslimer. Det er usikkert, hvor mange kristne der er tilbage efter august 2021, hvor den militante islamistiske Taleban-bevægelsen tiltvang sig magten i landet.

Der er ingen offentlige kirker i Afghanistan, og stort set alle afghanske kristne er personer, som er konverteret fra islam. De mødes privat i små husmenigheder. USA’s Kommission for International Religionsfrihed (USCIRF) oplyste i oktober 2021, at de kristne konvertitter, som i forvejen risikerede udstødelse og trusler om æresdrab fra familie- og landsbymedlemmer, efter Talebans magtovertagelse befinder sig i en øget risiko. USCIRF oplyser, at den har modtaget oplysninger om, at Taleban angiveligt går fra dør til dør på udkig efter amerikanske allierede, tidligere regeringsembedsmænd, rettighedsaktivister og kristne konvertitter. Catholic News Agency (CNA) oplyste få dage efter Talebans magtovertagelse, at flere kristne havde modtaget telefonopkald med trusler, hvor ukendte personer fx sagde: ”Vi kommer efter dig”. USCIRF skriver, at en leder af en husmenighed den 12. august 2021 modtog et brev, der var underskrevet af Taleban-krigere, som truede ham og hans familie. Nogle afghanske kristne er flygtet til andre lande.

• Læs mere om begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i Afghanistan.

• Læs mere om situationen for religiøse mindretal i Afghanistan efter Talebans magtovertagelse i august 2021.

Egypten

I 2013 blev adskillige kirker og andre bygninger udsat for hærværk, ildspåsættelser og andre ødelæggelser, da de blev angrebet af personer, som sympatiserede med præsident Mohamed Mursi fra Det Muslimske Broderskab. Han blev afsat ved et militærkup i sommeren 2013, og efterfølgende gennemførte Mursi-sympatisører omfattende protester. I august 2013 angreb de en række kirker og andre kirkelige bygninger. I 2015 blev flere hundrede af gerningsmændene idømt lange fængselsstraffe for forbrydelserne. De ødelagte kirker er siden blevet renoveret og genopbygget for statens regning.

Der er i de seneste år sket forbedringer af religionsfriheden for kristne i Egypten. Der er fx givet tilladelse til at opføre nye kirker. I 2018 blev en ny koptisk-ortodoks kirke åbnet i landsbyen Al-Aour til minde om 21 kristne mænd, som blev henrettet af en militant gruppe med tilknytning til ISIS. Den egyptiske regering har finansieret opførelsen af kirken.

• Læs mere om begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i Egypten.

Eritrea

Omkring halvdelen af befolkningen i Eritrea er kristne. Landet styres som et diktatur, og der har ikke været holdt parlamentsvalg siden 1997. Både anerkendte og ikke-anerkendte kirkesamfund oplever i et eller andet omfang indskrænkninger af deres religionsfrihed.

Medlemmer af religiøse mindretal er i flere tilfælde blevet fængslet – ofte anklaget for at have forbrudt sig mod landets sikkerhed. Det er især medlemmer af pinsekirker og andre evangeliske trossamfund samt Jehovas Vidner, der er i myndighedernes søgelys. Der blev i 2017 rapporteret om flere dødsfald blandt de fængslede som følge af mishandling og barske forhold i fængslerne. Der var også tilfælde, hvor enkeltpersoner fra de anerkendte trossamfund blev tilbageholdt af politiet uden forklaring.

To medlemmer fra en pinsekirke døde den 17. marts 2017 efter en sultestrejke, som de iværksatte for at protestere mod et misbrug, som de angiveligt var udsat for i fængslet. Deres lig viste sig tegn på seksuelt misbrug.

Ifølge organisationerne Christian Solidarity Worldwide (CSW) og Human Rights Watch (HRW) blev omkring 210 evangeliske kristne arresteret i perioden maj-december 2017 ved husundersøgelser i hjem, som angiveligt tilhørte personer, der var medlemmer af ikke-anerkendte trossamfund.

Ifølge USA’s udenrigsministerium er det vanskeligt at danne sig et præcist billede af, hvor mange mennesker der er fængslet i Eritrea som følge af deres religiøse aktiviteter. Det skyldes, at Eritrea ikke er særligt åbent, og at der ofte ikke bliver givet informationer om hverken arrestationer eller løsladelse af mennesker.

• Læs mere om begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i Eritrea.

Indien

Kristne udgør omkring 2,3 % af Indiens befolkning, og de har i de seneste år – og især siden det hindunationalistiske parti Bharatiya Janata Party (BJP) kom til magten i 2014 – levet med en øget risiko for at blive udsat for chikane af forskellig art.

Gennem flere år har hindunationalistiske bevægelser bredt sig og fået stadig større opbakning i Indien. Deres mål er at styrke hinduismens rolle i samfundet, og der er en voksende fjendtlighed over for religiøse minoriteter – ikke mindst over for muslimer og kristne. I 2017 udtalte lederen af den nationalistiske hinduorganisation Vishwa Hindu Parishad (VHP), at kristne missionærer skulle forlade landet, og at organisationen ville starte en ”Forlad Indien”-kampagne. VHP-lederen tilføjede, at organisationen ikke vil tillade en eneste kristen missionær at blive tilbage i landet.

I 2018 registrerede Religious Liberty Commission of the Evangelical Fellowship of India (EFI-RLC) 325 tilfælde af vold og angreb mod kristne og kirker – sammenlignet med 351 tilfælde i 2017, 300 tilfælde i 2016 og 177 i 2015. Organisationen betegnede 2017 som et af de mest traumatiske år for det kristne samfund og opfordrede regeringen til at gribe ind for at genskabe samfundets tillid til regeringen. Et stigende antal angreb på kirker fandt sted på søndage og helligdage i påsken og julen. I nogle tilfælde angreb nationalistiske hinduer også religiøse samlinger i private hjem.

En anden organisation, Prosecution Relief, registrerede 477 tilfælde af vold mod kristne i 2018 sammenlignet med 440 tilfælde i 2017. Ifølge organisationen er forholdene blevet forværret i Indien, da gerningsmændene til religiøs vold ofte ikke bliver retsforfulgt.

• Læs mere om begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i Indien.

Iran

Den kristne kirkes historie i Iran går tilbage til det første århundrede. Disse kirkesamfund er blandt de officielt anerkendte trosretninger i Iran. Derimod anerkender de iranske myndigheder ikke de evangeliske huskirker, der er blevet dannet efter den islamiske revolution i 1979.

Ifølge de iranske myndigheder bor der 117.700 kristne i det overvejende shiamuslimske land. Andre kilder mener, at antallet er højere. World Christian Database anslår, at der er omkring 350.000 kristne i Iran. mens missionsorganisationen Elam Ministries anslår, at der er mellem 300.000 og 1.000.000 kristne i Iran.

Den iranske lovgivning forbyder muslimske borgere at ændre eller afstå fra deres religiøse overbevisning. Frafald fra islam (apostasi) kan straffes med døden. Flere konvertitter er blev dømt for apostasi, men der er ikke kendskab til, at nogen er blevet henrettet for denne anklage siden 1990. Indbyggere, der ikke er muslimer eller anerkendes som kristne, zarathustrier eller jøder, må ikke offentligt give udtryk for deres religiøsitet ved fx at holde gudstjenester eller bære religiøse symboler som et kors. Der gælder dog visse undtagelser for udlændinge, der tilhører religiøse grupper, som ikke er anerkendt i Iran.

Organisationen Middle East Concern oplyser, at de officielt anerkendte kirkesamfund siden 2011 er blevet underkastet en stadig mere restriktiv kontrol fra myndighedernes side. De gamle armenske og assyriske kirker må ikke tale farsi ved gudstjenester og deres øvrige aktiviteter. Farsi er det almindelige sprog i Iran. Myndighederne holder ved regelmæssige kontrolbesøg øje med, at kirkerne kun anvender deres egne minoritetssprog. Myndighederne tjekker også deltagernes identitetsdokumenter for at sikre, at kun medlemmer af mindretalskirkerne deltager i gudstjenesterne, og at persiske muslimer ikke får adgang.

Ifølge Center for Human Rights in Iran (CHRI) blev 11 kristne konvertitter inden for mindre end to måneder i sommeren 2017 idømt lange fængselsstraffe ved Revolutionsdomstolen i Teheran. Fire af dem blev hver idømt 10 års fængsel for at være “zionistiske kristne”, som “handlede imod den nationale sikkerhed med henblik på at omstyrte staten”. Det fremgår ikke af kilderne, hvad de iranske myndigheder forstår ved ”zionistisk kristendom” eller ”zionistiske kristne”. Fire andre blev ligeledes idømt 10 års fængsel for at have deltaget i “samlinger mod den nationale sikkerhed”, organiseret huskirker og prædiket “zionistisk kristendom”.

Ifølge et opslag på hjemmesiden Iran Prison Atlas den 12. marts 2019 var 288 medlemmer af religiøse grupper på det tidspunkt fængslet på grund af deres religiøse aktiviteter, og 234 var fængslet på grund af andre religiøse anklager. Iran Prison Atlas blev oprettet i 2012, og i marts 2019 havde den samlet oplysninger om over 3.100 personer, som er eller har været fængslet. 84 af dem er blevet henrettet. Over 2.100 er blevet løsladt. Den 12. marts 2019 var 920 personer fængslet på grund af deres religiøse, politiske eller andre menneskerettighedsmæssige aktiviteter. Dette tal omfatter også medlemmer af Baha’i-samfundet.

• Læs mere om begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i Iran.

Kina

Kina er officielt et ateistisk land, og 52,2 % af befolkningen angiver, at de ikke har et religiøst tilhørsforhold. Ifølge de officielle kinesiske kilder er der 43-45 millioner kristne i Kina. Andre kilder mener, at tallet er noget højere. Organisationen Freedom House anslog i februar 2017, at der er over 350 millioner troende i Kina – heriblandt 60-80 millioner protestanter og 12 millioner katolikker. Omkring 25-26 millioner er medlemmer af de officielt anerkendte kirkesamfund.

Undertrykkelsen af kinesiske kristne rammer især de ikke-registrerede kirkesamfund, men i nogle tilfælde bliver de officielt anerkendte Tre-selv-kirker også berørt.

I 2017 blev fem kristne i Liaoning-provinsen i det nordøstlige Kina idømt mellem tre og syv års fængsel, fordi de havde købt og solgt ”officielt forbudte kristne andagtsbøger”. Selvom deres kirke, Chaoguang Village Christian Gathering Place, er officielt anerkendt under Den Patriotiske Tre-selv Bevægelse for protestantiske kirker i Kina, hævdede myndighederne, at de fem havde drevet ulovlig forretning, fordi det var deres hensigt at tjene penge på deres aktiviteter. Samtidig lukkede myndighederne kirken.

I januar 2017 tilbageholdte kinesiske myndigheder flere end 80 kristne, der er tilknyttet et netværk af protestantiske huskirker i Xinjiang Autonome Region i det nordvestlige Kina, fordi de havde holdt møder i huskirker. Nogle af de arresterede blev anklaget for at deltage i religiøse aktiviteter, der foregik på steder, der ikke var godkendt til religiøse aktiviteter.

I juli 2017 tilbageholdt politiet i Guangdong pastor Tang Lili, der er præst i en protestantisk huskirke i en landsby i Xinhui-distriktet i Guangdong-provinsen i det sydøstlige Kina. Myndighederne lukkede kirken, og politiet ransagede senere præstens lejlighed, hvor de konfiskerede alle religiøse genstande.

I Zhejiang-provinsen i det sydøstlige Kina indledte myndighederne i 2014 en omfattende kampagne, hvor de ødelægger bygninger, som ifølge myndighederne er opført ulovligt, og fjerner kors fra kirkebygningers spir, tage og hvælvinger. Ifølge medier og ngo’er har myndighederne siden 2014 nedrevet eller ødelagt over 2.000 kors og bygninger i provinsen. Der er også blevet fjernet kors fra kirker i andre provinser.

I 2017 tog myndighederne en ny form for kontrol i anvendelse i Zhejiang-provinsen, nemlig overvågningskameraer. I en række kirker trængte embedsmænd ind for at installere overvågningskameraer, som gør det muligt for myndighederne at overvåge kirkens aktiviteter dagligt. I nogle tilfælde, hvor kirkemedlemmer strittede imod, lukkede embedsmændene for vand og elektricitet til kirken. I nogle tilfælde blev der anvendt vold over for de modvillige kirkemedlemmer. Mange af de kirker, der har fået installeret overvågningsudstyr, er blandt de kirker, der inden for de seneste tre-fire år har fået fjernet kors fra deres kirkebygninger.

• Læs mere om begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i Kina.

Pakistan

Kristne udgør mellem 0,6 og 1,6 % af befolkningen i det overvejende muslimske Pakistan.

Kristne og andre religiøse minoriteters religionsfrihed bliver begrænset og krænket på flere måder fra statens side og i civilsamfundet. Regeringen og myndighederne kritiseres for, at de ikke beskytter religiøse minoriteters og ikke-religiøse gruppers rettigheder i tilstrækkeligt omfang.

Kritikken er blandt andet rettet mod den meget restriktive – og lemfældige – måde landets blasfemibestemmelser håndhæves på. Den Nationale Kommission for Retfærdighed og Fred (NCJP) har siden 1987 indsamlet data om blasfemisager. Ifølge NCJP er der fra 1987 og frem til 2018 rejst 1.540 sager om overtrædelse af blasfemibestemmelser i den pakistanske straffelov. De er fordelt med 776 sager mod muslimer (50 %), 505 sager mod medlemmer af Ahmadiyya-bevægelsen (33 %), 229 sager mod kristne (15 %) og 30 sager mod hinduer (2 %). Tallene viser, at blasfemisagerne er ligeligt fordelt mellem muslimer og personer fra religiøse mindretal, selv om de religiøse mindretal kun udgør omkring 4 % af befolkningen. Den store overrepræsentation af sager mod medlemmer af religiøse mindretal ser kritikere som udtryk for, at blasfemilovene håndhæves uretfærdigt i Pakistan. Hovedparten af sagerne handler om vanhelligelse af Koranen – langt færre om bespottelse af profeten Muhammed.

Asia Bibi er en af de kristne, der er blevet dømt for blasfemi. Hun fik i 2010 en dødsdom for blasfemi. Hendes sag er blevet behandlet ved flere appeldomstole, og den 31. oktober 2018 blev hun frikendt ved Pakistans Højesteret. Frifindelsen medførte omfattende og voldsomme demonstrationer, blandt andet fra tilhængere af det islamistiske parti Tehreek-e-Labaik Pakistan (TLP), der var utilfredse med, at Asia Bibi ikke blev henrettet. Regeringen lovede demonstranterne, at den ikke ville modsætte sig, hvis der kom en anmodning om at få sagen genoptaget. I forbindelse med urolighederne blev flere hundrede demonstranter arresteret, og der er siden rejst tiltale mod nogle af dem og mod ledere fra TLP. Pakistans Højesteret stadfæstede frifindelsen af Asia Bibi i slutningen af januar 2019, og senere samme år fik opholdstilladelse i Canada.

Der er flere eksempler på, at piger og unge kvinder er blevet kidnappet af muslimske mænd, som har tvunget dem til at konvertere til islam og gifte sig med bortføreren. Både kristne og hinduer har været udsat for den slags overgreb. I april 2019 afgjorde en pakistansk domstol en sag, hvor en kristen teenagepige to måneder forinden var blevet bortført, tvangsomvendt til islam og tvunget til at indgå ægteskab med en muslimsk mand. Den 14-årige pige fortalte i retten i Lahore, at hun var blevet bortført i byen Faisalabad og senere solgt til en muslimsk mand. Herefter blev hun tvunget til at konvertere til islam og gifte sig med en mand, der hed Zafar Iqbal. Domstolen besluttede, at pigen skulle sendes tilbage til sine forældre, men der skete ikke yderligere retsforfølgelse af de involverede gerningsmænd.

Der er flere eksempler på bombeangreb mod kristne. I september 2013 blev mindst 80 mennesker dræbt og omkring 150 såret, da All Saints Church i Peshawar det nordvestlige Pakistan efter søndagsgudstjenesten blev ramt af to selvmordsangreb. Det menes at være det hidtil største antal mennesker, der er omkommet ved angreb mod landets kristne mindretal. Kristne demonstrerede efterfølgende i flere i byer i Pakistan for at kræve bedre beskyttelse fra myndighedernes side. I marts 2016 blev mindst 72 mennesker dræbt og omkring 300 såret påskedag ved et bombeangreb ved Gulshan-i-Iqbal-parken i Lahore. Her var kristne samlet for at fejre påske. Ifølge den britiske tv-station BBC var hovedparten af de dræbte muslimer, og mindst 29 af ofrene var børn. Over 200 mennesker blev efterfølgende tilbageholdt af politiet i forsøget på at finde gerningsmændene bag terrorangrebet. Gruppen Jamaat-ul-Ahrar, der er en udbrydergruppe fra den pakistanske Taleban-bevægelse, tog ansvar for bombeangrebet. Gruppen udtalte, at den gennemførte angrebet mod kristne, der fejrede påske.

• Læs mere om begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i Pakistan.

Sri Lanka

Påskesøndag den 21. april 2019 blev Sri Lanka ramt af otte bombeangreb, hvor mindst 253 mennesker blev dræbt og omkring 500 såret. Tre af angrebene var rettet mod kirker i hovedstaden Colombo, i byen Negombo, der ligger nord for Colombo, og i byen Batticaloa på øens østkyst. Angrebene har øget spændingerne mellem de religiøse og etniske grupper i landet.

• Læs mere om terrorangrebet i Sri Lanka.

USA

Omkring to tredjedele af befolkningen i USA er kristne. De er fordelt på en lang række forskellige kirkesamfund. Selv om kristendommen er den dominerende religion, er der flere tilfælde af religiøst motiveret chikane af kristne i civilsamfundet. I 2016 og 2017 var kristne ofre for 11-12 % af de religiøst motiverede hadforbrydelser, som forbundspolitiet FBI registrerede.

Der er flere eksempler på angreb mod afroamerikanske kirker i USA.

Om aftenen den 17. juni 2015 dræbte en bevæbnet mand ni mennesker i Emanuel African Methodist Episcopal Church i Charleston. Desuden blev tre personer såret ved masseskyderiet. Blandt de dræbte var kirkens præst, Clementa Pinckney, der er tidligere senator, og som forinden havde tilbragt en del af dagen på at føre kampagne sammen med politikeren Hillary Clinton. Kirkegængerne var samlet til bibelstudium og bøn i kirken, der er en af USA’s ældste sorte kirker. Dagen efter blev den mistænkte gerningsmand, Dylann Roof, anholdt. Han var på det tidspunkt 21 år. Han beskrives som en mand, der er tilhænger af hvides overherredømme. Han blev i 2017 idømt dødsstraf.

Nyhedsbureauet Associated Press oplyste i april 2019, at myndighederne i den sydlige del af sydstaten Louisiana undersøgte en række ”mistænkelige” brande i tre afroamerikanske baptistkirker. De tre baptistkirker er alle over 100 år gamle. En uge senere offentliggjorde politiet navnet på en 21-årig hvid mand, der mistænkes for at have påsat de tre brande. Den mistænkte har ifølge tv-stationen været aktiv i Facebook-grupper om blandt andet ”black metal”, hedenskab og nordiske religioner, herunder asatro. Civilretsorganisationen NAACP betegnede i en pressemeddelelse de påsatte brande i Louisiana som ”indenrigs-terrorisme”. ”Vi må ikke sætte det blinde øje for nogen af de hændelser, hvor mennesker bliver angrebet på grund af deres hudfarve eller tro. Kirkebrandene afspejler den racistiske retorik, der spreder sig over hele landet,” skrev NAACP’s præsident, Derrick Johnson, videre i pressemeddelelsen. I en udtalelse til CNN sagde han, at afroamerikanske kirker i mange årtier har fungeret som epicenter for overlevelse og som et symbol på håb for mange i det afroamerikanske samfund, og som følge heraf har disse helligdomme op gennem historien været mål for vold.

• Læs mere om begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i USA.

Artiklen er oprettet 23-07-2019.
Artiklen er senest opdateret 05-01-2023.