Religiøst motiveret chikane af buddhister

*Hovedparten af verdens omkring 500 millioner buddhister lever i Asien. (Foto: Pixabay)*

På verdensplan tæller buddhister omkring 500 millioner mennesker. Det svarer til 6-7 % af verdens befolkning. Langt de fleste af dem bor i Asien. De største buddhistiske samfund findes i Kina, Thailand, Myanmar, Vietnam, Sri Lanka, Japan, Cambodja og Sydkorea.

Buddhister risikerer – ligesom flere andre religiøse grupper – religiøst motiveret chikane i et stigende antal lande sammenlignet med situationen for 10-15 år siden. Det fremgår af årlige analyser fra tænketanken Pew Research Center. Tallene i analysen viser, at et antal personer i en gruppe har været udsat for en eller flere former for chikane, men de siger ikke noget om, hvor mange personer der er tale om. Tallene fortæller heller ikke, hvor alvorlig chikanen har været. Der kan være tale om såvel verbal som fysisk chikane (hærværk, overfald, tilbageholdelser, fordrivelser og drab).

I 2007 risikerede buddhister chikane i et eller andet omfang i 10 af de 198 lande og selvstyreområder, der indgår i analysen. Kurven holdt sig – med lidt udsving fra år til år – på det niveau frem til 2015. Herefter steg kurven markant fra 7 lande i 2015 til 25 i 2019, hvorefter den faldt til 21 lande i 2020.

Religiøst motiveret chikane af buddhister i Danmark

Rigspolitiets seneste årsrapporter over hadforbrydelser i Danmark viser, at der i perioden 2015-2020 ikke er registreret religiøst motiverede hadforbrydelser mod buddhister i Danmark.

Religiøst motiveret chikane af buddhister i andre lande

I de seneste år har buddhister i et eller andet omfang risikeret religiøst motiveret chikane og diskrimination i omkring 20 lande. Nedenfor bringes eksempler på forskellige former for chikane af buddhister rundt omkring i verden.

Kina

Omkring halvdelen af verdens buddhister lever i Kina, som er et af de lande, hvor buddhisters religionsfrihed gennem adskillige år er blevet krænket. Det gælder ikke mindst tibetanske buddhister.

Tibetanske buddhister bliver diskrimineret og chikaneret på flere måder af de kinesiske myndigheder. Myndighederne blander sig jævnligt i de buddhistiske klostres liv, og der ligger mange politiske motiver bag disse krænkelser af religionsfriheden. Der har gennem en årrække været mange spændinger og kampe mellem Kina og tibetanerne om Tibet. Fra 1912 og frem til 1951 var Tibet en selvstændig stat, selv om den ikke var anerkendt af omverdenen. Efter en kinesisk invasion endte Tibet med at blive kinesisk region, der har et vist selvstyre. Men tibetanerne oplever, at de undertrykkes af Kina, og der har flere gange været opstande mod de kinesiske magthavere. Tibetansk buddhisme spiller en central rolle for tibetansk identitet og nationalisme. Det religiøse, kulturelle og politiske indgår i en større helhed, og de kinesiske myndigheders begrænsninger af tibetanernes rettigheder omfatter også en krænkelse af deres religionsfrihed.

I 2014 begik 11 buddhister, heriblandt munke og nonner, selvmord i protest mod den kinesiske indblanding i klostrenes liv.

I den tibetanske selvstyreregion og andre tibetanske områder blander myndighederne sig i vidt omfang i befolkningens religionsudøvelse, især i tibetansk-buddhistiske munke- og nonneklostre, skriver USA’s udenrigsministerium i sin 2018-rapport om religionsfrihed i Kina. Ifølge rapporten forekommer der forsvindinger, tortur, fysisk mishandling, langvarige tilbageholdelser uden retssager og arrestationer af enkeltpersoner på grund af deres religiøse praksis. Organisationen Tibetansk Center for Menneskerettigheder og Demokrati (TCHRD) oplyste i maj 2018, at tibetansk-buddhistiske nonner havde været udsat for tortur, herunder seksuelt misbrug, i en genoplæringslejr i Tibet. Ifølge lokale kilder fortsatte de kinesiske myndigheder i 2018 et igangværende flerårigt projekt, der går ud på at fjerne omkring 3.000 munke og nonner fra buddhistiske institutioner i Larung Gar og Yachen Gar. Op mod 1.500 af dem har fået ødelagt deres opholdssteder, og mange af dem er blevet genstand for ”patriotisk og juridisk genoplæring”, oplyses det videre i rapporten fra USA’s udenrigsministerium. De kinesiske myndigheder søger ofte at retfærdiggøre deres indblanding i tibetansk-buddhistiske klostre med udtalelser om, at de religiøse institutioner engagerer sig i separatistiske aktiviteter eller pro-uafhængighedsaktiviteter og underminerer ledelsen af det kinesiske kommunistparti.

Kinesiske myndigheder har også arresteret mennesker, der tilhører andre buddhistiske retninger.

• Læs mere om begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i Kina.

Thailand

I Thailand er langt hovedparten af befolkningen buddhister. Men buddhistiske novicer, munke og andre gejstlige må ifølge forfatningen ikke stemme eller stille op som kandidater ved valg til parlamentet. Der er ved de buddhistiske templer i Thailand i alt omkring 335.000 novicer, munke og andre gejstlige, som af den grund ikke kan stemme ved parlamentsvalg. Det er også forbudt at holde politiske møder på tempelområder.

I Thailand anerkendes buddhistiske nonner (bhikkhunis) ikke på lige fod med munke (blikkhus). Den thailandske ligestillingslov omfatter ikke sager, der involverer ”overholdelse af religiøse principper”. Derfor er det et spørgsmål, som afgøres internt i det buddhistiske samfund. Og Det Øverste Sangha Råd, der er det ledende gejstlige organ for buddhismen i Thailand, forbyder kvinder at blive ”munke”. Kvinder, der ønsker at slutte sig til en buddhistisk ”munkeorden”, rejser normalt til Sri Lanka for at blive ordineret. Der er kun 229 kvinder blandt Thailands omkring 335.000 buddhistiske gejstlige.

• Læs mere om begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i Thailand.

Afghanistan

Tilbage i 500-tallet blev der opført to store Buddha-statuer i Bamiyan, hvor der også lå flere buddhistiske klostre. De to statuer, der var henholdsvis 35 og 53 meter høje, blev i 2001 sprængt i luften af den militante islamistiske bevægelse Taleban, som i august 2021 tiltvang sig magten i Afghanistan, hvor over 99 % af befolkningen er muslimer. Ødelæggelsen af statuerne, der stod på UNESCO’s Verdensarvliste, blev fordømt af mange, heriblandt også mange muslimer. Der bor i dag ikke ret mange buddhister tilbage i Afghanistan – om overhovedet nogen. Buddhister bliver fx slet ikke nævnt i 2021-rapporten fra USA’s udenrigsministerium om religionsfriheden i Afghanistan, selv om rapporten omtaler kristne, hinduer, sikher og andre små religiøse mindretal i landet.

• Læs mere om begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i Afghanistan.

Artiklen er oprettet 30-08-2019.
Artiklen er senest opdateret 04-01-2023.