Kirkeledere kritiserer forslag om at omdanne Hagia Sofia i Istanbul til moské

Kirkernes Verdensråd, pave Frans og andre kirkeledere kritiserer den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogans beslutning om at omdanne Hagia Sofia i Istanbul til moské.

Pave Frans kommenterede den tyrkiske beslutning ved en gudstjeneste søndag den 12. juli. ”Mine tanker går til Istanbul. Jeg tænker på Hagia Sofia, og det smerter mig meget,” sagde paven i sin prædiken.

Hovedkirken i Det Byzantinske Rige

Hagia Sofia blev bygget i 532-537, og den var hovedkirken i det daværende Byzantinske Rige. Den blev omdannet til moské i 1453, efter at osmannerne havde erobret Konstantinopel (nu Istanbul), og der blev efterfølgende føjet fire store minareter til bygningsværket. Som moské er den kendt under navnet Ayasofya. I 1935 blev Hagia Sofia/Ayasofya omdannet til museum af grundlæggeren af det moderne, sekulære Tyrkiet, Kemal Atatürk. Siden 1985 har Hagia Sofia – hvis græske navn betyder ”Den Hellige Visdom” – været på UNESCO’s liste over verdens kulturarv.

Omdannes igen til moské

Tyrkiske nationalister og islamister har i flere år kæmpet for at få omdannet Hagia Sofia til en moské. Det blev der banet vej for den 10. juli 2020, da Tyrkiets Øverste Forvaltningsdomstol efter flere års høringer afgjorde, at et regeringsdekret fra 1934 om at gøre Hagia Sofia til museum ikke er lovligt. Ifølge domstolen må Hagia Sofia ikke bruges til andet end som moské, skriver BBC News.

Præsident Erdogan siger, at den første fredagsbøn efter omdannelsen holdes fredag den 24. juli 2020.

Kirkeledere kritiserer omdannelsen af Hagia Sofia

Ud over pave Frans har flere andre kirkeledere kritiseret den tyrkiske beslutning om at omdanne Hagia Sofia til moské.

Udsmykningen i Hagia Sofia er præget af, at den både har været kirke og siden moské. (Foto: Bent Dahl Jensen)

Kirkernes Verdensråd skriver, at beslutningen fremkalder ”sorg og forfærdelse”. Verdensrådets midlertidige generalsekretær, dr. Ioan Sauca, har sendt et brev til den tyrkiske præsident, hvori han påpeger, at Hagia Sofia siden 1934 har været et sted for åbenhed, møder og inspiration for mennesker fra alle nationer og religioner. Ioan Sauca tilføjer, at dette har været et “magtfuldt udtryk” for Tyrkiets “engagement i sekularisme og inkludering og af dets ønske om at lade fortidens konflikter ligge”.
”Med beslutningen om at omdanne Hagia Sofia til en moské har du forandret det positive tegn på Tyrkiets åbenhed og til et tegn på udstødelse og opdeling,” skriver Ioan Sauca. Han beklager også, at den tyrkiske beslutning er taget uden varsel og uden at drøfte den med UNESCO.

Ioan Sauca skriver videre, at Kirkernes Verdensråd i årenes løb har gjort en stor indsats for at engagere de 350 medlemskirker i mere end 110 lande i interreligiøs dialog for at fremme gensidig respekt mellem de forskellige religiøse samfund. Han fremhæver også, at Verdensrådet har forsvaret andre religiøse samfunds rettigheder, herunder muslimske samfund. Han skriver samtidig, at en omdannelse af et så symbolsk sted som Hagia Sophia fra museum til moské “uundgåeligt vil skabe usikkerhed, mistanke og mistillid og undergrave alle vores bestræbelser på at samle mennesker fra forskellige trosretninger ved bordet for dialog og samarbejde.”

Kirkeledere fra Grækenland og Rusland har også beklaget beslutningen om at omdanne Hagia Sofia til moské. Det samme har flere politiske ledere fra udlandet gjort.

Præsident Erdogan forsvarer Tyrkiets suverænitet

Den tyrkiske præsident betragter kritikken fra udlandet som et angreb på landets suverænitet.

”Ingen har ret og autoritet til at blande sig [i anliggender, der vedrører] vores tilbedelsessteder. Anklager, der rettes mod vores land i forhold til Hagia Sofia, er et direkte angreb mod vores suverænitet, ”sagde Erdogan i forbindelse med en ceremoni i Istanbul den 3. juli, skriver det tyrkiske medie Hürriyet Daily News.

Han oplyste videre, at der er omkring 435 kirker og synagoger i Tyrkiet. Det viser, at ”alle borgere har ret til at udøve deres tro,” sagde præsident Erdogan. Han tilføjede, at der bygges nye kirker (fx i Balat-området i Istanbul), og at mange helligdomme er blevet renoveret for offentlige midler.

Flere tilfælde af religiøs brug af Hagia Sofia siden 2015

Der har i de seneste år været flere tilfælde, hvor der er blevet reciteret fra Koranen eller lignende i Hagia Sofia.

I foråret 2015 blev der i forbindelse med åbningen af ​​en udstilling i Hagia Sofia af kalligrafiske værker med titlen “Kærlighed til Profeten” givet tilladelse til, at der blev reciteret fra Koranen. Det var første gang i mere end 80 år, at der blev reciteret vers fra Koranen i Hagia Sofia, som siden omdannelsen til museum i 1935 ikke har været anvendt som moské eller kirke.

I 2016 gav det tyrkiske ministerium for religiøse anliggender tilladelse til, at en muezzin under ramadanen kunne kalde til bøn fra Hagia Sofia, og at der kunne reciteres fra Koranen i den historiske bygning. Det skabte kontroverser i regionen, og den græske regering sendte en formel klage til Tyrkiet over denne brug af Hagia Sofia.

Den ortodokse patriark Bartholomæus opfordrede samtidig til en gensidig respekt mellem de to religioner. ”Vi respekterer islams største fest. Vi respekterer deres (muslimernes, red.) tro, men vi beder om, at de også respektere vores tro og vores forfædres tilbedelsessteder,” sagde patriarken i den anledning.

I 2018 blev der for tredje gang inden for få år reciteret fra Koranen i Hagia Sofia. Det skete påskelørdag, den 31. marts 2018, da Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, reciterede en islamisk bøn i forbindelse med åbningen af en kunstfestival i Hagia Sofia.

Begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i Tyrkiet

Den amerikanske tænketank Pew Research Center udgiver hvert år en analyse af begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i verdens lande.
I 2019-rapporten, der bygger på oplysninger fra 2017, ligger Tyrkiet meget højt, når det gælder begrænsninger af religionsfriheden fra statens side, og højt med hensyn til krænkelser i civilsamfundet.
Krænkelserne af religionsfriheden inddeles i fire grupper – alt efter om de ligger på et lavt, moderat, højt eller meget højt niveau.
Kilde: A Closer Look at How Religious Restrictions Have Risen Around the World, Pew Research Center, 15-07-2019

Læs mere

Tyrkisk domstol: Hagia Sofia, der har status som museum, kan omdannes til moské, Religionsfrihed.nu, 06-07-2020

Hagia Sofia: Pope ’pained’ as Istanbul museum reverts to mosque, BBC News, 05-07-2020

Pave Frans: ’Smertefuldt’, at Istanbuls mest omstridte bygning ændres til moské, Politiken.dk, 12-07-2020

Hagia Sophia decision by President Erdogan evokes ‘grief and dismay’ from World Council of Churches, Kirkernes Verdensråd, 11-07-2020

WCC letter to President Erdogan to keep Hagia Sophia as the shared heritage of humanity, Kirkernes Verdensråd, 11-07-2020

Criticisms of Hagia Sophia status attack on Turkish sovereignty: Erdoğan, Hürriyet Daily News, 03-07-2020

Russian church leader says calls to turn Hagia Sophia into mosque treaten Christianity, Reuters.com, 06-07-2020

Tyrkiets præsident Erdogan reciterede islamisk bøn i Hagia Sofia, Religionsfrihed.nu, 14-04-2018