Religions for Peace: Det er meningen, at Hagia Sofia skal deles med hele verden

Hagia Sofia, der er på UNESCO’s liste over verdens kulturarv, er ”beregnet til at blive delt med hele verden”. Sådan hedder det i indledningen af en erklæring, der blev udsendt af den internationale organisation Religions for Peace fredag den 24. juli 2020. De skriver videre, at ”vi er forpligtede på almengyldigheden af vores arv som noget, der kan skabe fred og respekt for al tro”. Religions for Peace er en 50 år gammel international organisation, hvis medlemmer tæller både jøder, kristne, muslimer, buddhister, hinduer, sikher og repræsentanter fra flere andre religioner.

Erklæringen blev udsendt samme dag, som 350.000 mennesker deltog i fredagsbøn i og udenfor Hagia Sofia i Istanbul. Det var første gang, der siden midten af 1930’erne blev holdt fredagsbøn i den store bygning, som dermed igen er omdannet til moské.

Først kirke, så moské og siden museum – og nu igen moské

Hagia Sofia er ”beregnet til at blive delt med hele verden”, hedder det i en erklæring fra organisationen Religions for Peace, der har jøder, kristne, muslimer, buddhister, hinduer, sikher og repræsentanter fra andre religioner som medlemmer. (Foto: Bent Dahl Jensen)

Hagia Sofia blev bygget i 532-537, og den var hovedkirken i det daværende Byzantinske Rige – og i mange år var den tilmed verdens største kirke. Den blev omdannet til moské i 1453, efter at osmannerne havde erobret Konstantinopel (nu Istanbul). I 1935 blev Hagia Sofia omdannet til museum af grundlæggeren af det moderne, sekulære Tyrkiet, Kemal Atatürk. Siden 1985 har Hagia Sofia – hvis græske navn betyder ”Den Hellige Visdom” – været på UNESCO’s liste over verdens kulturarv.

Der har i årtier været et stort ønske blandt tyrkiske nationalister og islamister om at omdanne Hagia Sofia til en moské. Og det har været et politiske mål for den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, at ændre Hagia Sofias status fra museum til moské. Den 10. juli 2020 afgjorde Tyrkiets Øverste Forvaltningsdomstol efter længere tids høringer, at Hagia Sofia igen kan bruges som moské. Ifølge Forvaltningsdomstolen var det lovstridigt, da et regeringsdekret i 1934 gjorde Hagia Sofia til et museum. Og to uger efter afgørelsen blev der igen holdt fredagsbøn i Hagia Sofia.

Den tyrkiske regerings beslutning om at omdanne Hagia Sofia til en moské er blevet kritiseret af både kristne og andre religiøse ledere såvel som tyrkiske liberale, der mener, omdannelsen udhuler den tyrkiske republiks sekulære særpræg.

Religions for Peace opfordrer til at leve sammen i fred og respekt

Organisationen Religions for Peace blev oprettet i 1970. Den er båret af visionen om en verden, hvor religiøse samfund arbejder effektivt sammen om fred gennem fælles konkrete handlinger.

Erklæringen fra Religions for Peace den 24. juli 2020 opfordrer til ro og til at leve sammen i fred og respekt.

”Vi opfordrer til ro i tider, hvor nogle måske vil se brugen af religiøse følelser og institutioner på en måde, der kan betragtes som splittende for dermed at sætte nogle troende mod hinanden.
Vi anerkender, at der er dybt forankrede bekymringer omkring (mis)brug af religiøse følelser og symboler til politiske formål.
Vi står på fredens side og for velovervejet, tilsigtet sameksistens, især når vi hører stemmerne om splittelse og had fra mange hold, og ser handlingerne.
Vi er fast besluttet på ikke at bruge tro til at tjene nogle få i dag. Vi vil hellere samle alle om en fred, der rækker ud over enhver tro, race, køn, etnicitet, etiket, institution og nation.
Vi værdsætter den civile stat, der garanterer fred og lige frihed for alle indbyggere, respekterer religionsfrihed, sikrer lige rettigheder til alle religioner og garanterer retsstatsprincippet,” hedder det bl.a. i erklæringen, hvor de religiøse ledere bag Religions for Peace også appellerer til, at enhver magt bruges med medfølelse og respekt for hinanden.

Religions for Peace skriver indledningsvis, at erklæringen ligger i forlængelse af de erklæringer, der forinden var kommet fra patriark Bartholomæus, pave Frans, Kirkernes Verdensråd, Mellemøstens Kirkeråd og Det Internationale Dialogcenter (KAICIID) om at omdanne Hagia Sofia fra museum til moské.

UNESCO-kritik af Tyrkiet

UNESCO, der er FN’s organisation for uddannelse, kultur, kommunikation og videnskab, kritiserede den 10. juli 2020 Tyrkiets beslutning om at omdannelse af Hagia Sofia, der i 1985 blev optaget på UNESCO’s verdensarvsliste.

”UNESCO beklager dybt de tyrkiske myndigheders beslutning om at ændre Hagia Sofias status, der blev truffet uden forudgående drøftelse,” hedder det i en pressemeddelelse.

”Hagia Sofia er et arkitektonisk mesterværk og et unikt vidnesbyrd om samspillet mellem Europa og Asien gennem århundreder. Dets status som museum afspejler den arv, der er universel, og gør det til et stærkt symbol for dialog,” sagde UNESCO’s generaldirektør, Audrey Azoulay.

UNESCO skriver, at en effektiv, inkluderende og retfærdig deltagelse af lokalsamfund og andre interessenter, der er berørt af ejendommen, er nødvendig for at bevare denne arv og fremhæve dens unikke karakter og betydning. Formålet med dette krav er at beskytte og overføre arvens enestående universelle værdi, og det hænger sammen med ånden i verdensarvskonventionen.

UNESCO skriver, at det er beklageligt, at den tyrkiske beslutning blev truffet uden nogen form for dialog eller forudgående varsel. Organisationen opfordrer videre de tyrkiske myndigheder til omgående at indlede dialog for at forhindre enhver skadelig virkning på den universelle værdi af denne ekstraordinære arv.

UNESCO oplyser også, at sagen tages op på det næste møde i Verdensarvsudvalget.

Begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i Tyrkiet

Den amerikanske tænketank Pew Research Center udgiver hvert år en analyse af begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i verdens lande.
I 2019-rapporten, der bygger på oplysninger fra 2017, ligger Tyrkiet meget højt, når det gælder begrænsninger af religionsfriheden fra statens side, og højt med hensyn til krænkelser i civilsamfundet.
Krænkelserne af religionsfriheden inddeles i fire grupper – alt efter om de ligger på et lavt, moderat, højt eller meget højt niveau.
Kilde: A Closer Look at How Religious Restrictions Have Risen Around the World, Pew Research Center, 15-07-2019