Myanmar: Regeringens kamp mod civile rammer også religiøse mindretal

Pulserende gadeliv i Yangon før militærkuppet og de efterfølgende demonstrationer. (Foto: Richard Todd, Pixabay)

Flere hundrede civile er blevet dræbt i Myanmar i forbindelse med de demonstrationer, der har fundet sted i protest mod kuppet den 1. februar 2021, hvor militæret tog magten og afsatte den demokratisk valgte regering. Militærets brutale magtanvendelse, der er blevet fordømt af både FN og en lang række lande, rammer også religiøse og etniske mindretal.

Den britiske hjælpeorganisation Barnabas Fund oplyser, at der siden militærkuppet har været flere angreb på landsbyer i Karen-staten, hvor der bor mange kristne. Karen-staten (også kaldet Kayin) ligger i den østlige del af Myanmar ved grænsen til Thailand.

Kampfly gennemførte den 27. marts luftangreb mod landsbyen Day Pu No, og mindst tre mennesker blev dræbt, mens otte blev såret, skriver Barnabas Fund. Landsbyen ligger i et område, hvor der bor mange kristne.

I slutningen af marts angreb Myanmars luftvåben i alt fem landsbyer i Mutraw-området, herunder en lejr for internt fordrevne, skriver nyhedsbureauet Reuters. Efterfølgende er 3.000 mennesker flygtet fra området.

Ransagninger i flere kirker

Myanmars militær – kaldet Tatmadaw – har siden militærkuppet foretaget flere ransagninger i kirker i Kachin-staten i den nordlige del af Myanmar. Hovedparten af kachin-folket er kristne.

Den 3. april ransagede hæren en baptistkirke, en katolsk kirke og en anglikansk kirke i Mohnyin-distriktet i Kachin-staten. Det skete under påskud af, at der fandt ulovlige aktiviteter sted i kirker og for at lede efter personer, heriblandt en leder, der havde deltaget i protester mod militærregimet, skriver netmediet The IrraWaddy. Ifølge netmediets oplysninger fandt soldaterne intet ulovligt i de tre kirker.

”De var grundige, klatrede over hegn og gik ind i hver eneste bygning. En officer kom ind ad døren og begyndte at undersøge mit hus uden at sige ikke et ord,” fortæller pastor Awng Seng fra den katolske kirke i Mohnyin. Han tilføjer, at soldaterne ikke på forhånd havde søgt om tilladelse til at foretage en ransagning i kirken, som de burde, men at der i stedet for kom bevæbnet militærpersonale, som om de skulle gennemføre en militær operation. ”Det er uacceptabelt, og jeg fordømmer det kraftigt. Hvis de opfører sig sådan på religiøst område, kan vi ikke forestille os, hvordan de opfører sig i folks hjem. Intetsteds er sikkert,” siger Awng Seng til The Irrawaddy. Netmediet udgives af eksil-burmesere, som flygtede til Thailand efter at have deltaget i protester mod militæret i 1988.

The Irrawaddy oplyser, at Myanmars sikkerhedsstyrker den 13. marts foretog ransagninger på en præsteskole i Kachin-staten, og den 1. marts skaffede sig adgang til en baptistkirke i Shan-staten i den nordøstlige del af Myanmar og arresterede 10 af kirkens ledere og medarbejdere, som blev tilbageholdt i to dage.

The Irrawaddy oplyste den 27. april, at flere tusinde civile er flygtet fra deres hjem i Kachin-staten, efter at landsbyer i Momauk-området gennem flere dage var udsat for luftangreb fra Myanmars militær. Samtidig har der været kampe mellem hæren og Kachin Independence Army (KIA), der er en lokal bevæbnet etnisk milits.

Soldater satte ild til muslimsk kvarter i Mandalay

(Landkort: The World Factbook)

Soldater fra Myanmars foretog torsdag den 15. april flere angreb i det muslimske kvarter i landets næststørste by, Mandalay, oplyser det katolske nyhedsbureau AsiaNews.

Om morgenen åbnede soldater ild i Maha Aungmyay-moskeéen syd for Mandalay, fordi demonstranter havde overnattet i moskéen. En 28-årig muslim, Ko Htet, blev dræbt og to andre såret ved aktionen, hvor soldaterne også arresterede nogle af de tilstedeværende, heriblandt børn i alderen 11-16 år.

Ifølge opslag på sociale medier foretog soldater tidligere på ugen målrettede angreb mod det muslimske kvarter Mandalay, hvor læger, studerende og sygeplejersker gemte sig. De satte ild til flere huse, og mindst 40 hjem blev brændt ned, oplyser AsiaNews.

Onsdag eftermiddag den 14. april 2021 besøgte en gruppe katolske nonner og buddhistiske munke ofrene for ildspåsættelserne og medbragte mad og gaver til det muslimske samfund. Denne manifestation af støtte på tværs af tro og religion har affødt flere positive kommentarer på sociale medier: “Dette er et tegn på, at vi allerede vinder. Ingen Junta kan anspore had blandt civile, for vores hjerter slår som et.” “Du kan ikke opdele os efter vores religioner, for vores hjerter er tætte.”

Status 6 måneder efter kuppet: Mindst 80 chin-personer dræbt af militæret

Tropper, der er loyale over for Myanmars militærjunta, har dræbt 81 etniske chin-personer siden militærkuppet den 1. februar, oplyser Institute of Chin Affairs (ICA) til Radio Free Asia. ICA er oprettet af en række civilsamfundsorganisationer.

Blandt ofrene er der fem kvinder to spædbørn, et 15-årigt voldtægtsoffer og yderligere syv børn, oplyser ICA. Opgørelsen omfatter perioden fra 1. februar og frem til den 3. juli.

Dødsfaldene fandt ifølge ICA sted i forbindelse med, at tropper reagerede med vold over for fredelige demonstrationer, der var vendt mod militærkuppet, i forbindelse med militærets operationer mod bevæbnede modstandsgrupper, eller som følge af vilkårlige bombninger og luftangreb.

Tre præster arresteret for at organisere bøn for fred

Tre baptistpræster i Kachin-staten i det nordlige Myanmar blev anholdt den 28. juni 2021. De sigtes for at have spillet en ledende rolle i at organisere bøn for fred, og de risikerer op til tre års fængsel, skriver UCA News (Union of Catholic Asian News). Det sker på baggrund af, at præsterne den 3. marts 2021 holdt en bønnegudstjeneste i bydelen Naungmoon i Putao-distriktet.

Buddhistisk nationalisme og etniske oprørsgrupper

Blandt Myanmars buddhister er der nationalistiske grupper, der støtter militærkuppet. Billedet er et arkivfoto, der er taget før kuppet i februar 2021. (Foto: Martin Fuchs, Pixabay)

Hovedparten af Myanmars befolkning er buddhister. Kristne og muslimer er de største religiøse mindretal, og de udgør tilsammen omkring 10 % af befolkningen. Der er en del kristne blandt karenerne og chin-folket, og hovedparten af rohingyaerne er muslimer.

Blandt buddhisterne er der flere nationalistiske grupper, som gennem flere år har presset på for at få myndighederne til at gennemføre love, der favoriserer buddhister i forhold til andre religiøse samfund. Fx begrænser en lov fra 2015 retten til at indgå tværreligiøse ægteskaber. En buddhistisk kvinde må kun gifte sig med en ikke-buddhistisk mand, hvis ægteskabet anmeldes til myndighederne, og der fastsættes forpligtelser, som skal overholdes af den ikke-buddhistiske mand. Loven er et af flere forslag til ”race- og religionsbeskyttelseslove”, der forinden var lanceret af den nationalistiske buddhistiske Forening til Beskyttelse af Race og Religion (Ma Ba Tha). Foreningen blev bandlyst i 2017, men havde da forinden skiftet navn.

Nationalistiske buddhister har også støttet militærkuppet i februar – og nogle har deltaget i angreb mod civile demonstranter. Der er eksempler på, at buddhistiske munke har deltaget i voldelige overgreb på demonstranter.

Gennem flere år har der været konflikter – og til tider voldelige sammenstød – mellem hæren og oprørsgrupper, som kæmper for øget selvstyre for de etniske mindretal – og som nogle steder kontrollerer mindre dele af landet. Flere steder er disse kampe blusset op igen efter militærkuppet i februar.

Angrebet på de fem landsbyer i Mutraw-området i slutningen af marts 2021 fandt sted i et område, der ifølge Reuters kontrolleres af oprørsgruppen Karen National Union (KNU). Mindst to KNLA-folk blev dræbt ved angrebene. Den bevæbnede gruppe KNLA (Karen National Liberation Army) er den militære del af KNU. Den seneste tids angreb er ifølge Barnabas Fund de alvorligste i delstaten i 20 år.

I 2015 indgik KNU en aftale om våbenhvile med myndighederne, men spændingerne er taget til, efter at Myanmars militær væltede den civile regering den 1. februar 2021. Samme dag foretog militæret bombeangreb mod flere landsbyer i Papun- og Nyaunglebin-distrikterne i Karen-staten, og flere tusinde landsbybeboere flygtede ud i junglen i de omkringliggende bjerge med den smule, de kunne bære, oplyser Barnabas Fund, som anslår, at i alt omkring 20.000 karener har søgt tilflugt i junglen inden for de seneste uger. Hjælpeorganisationen tilføjer, at Myanmars hær har brudt våbenhvileaftalen flere gange siden december 2020.

Tysklands udenrigsminister, Heiko Maas, udtrykte i begyndelsen af april bekymring for, at situationen i Myanmar kan føre til en borgerkrig.

Over 700.000 rohingyaer er fordrevet fra Myanmar siden 2017

Rohingyaerne er et andet etnisk mindretal, som gennem flere år er blevet undertrykt af styret i Myanmar. De bor i Rakhine-staten i den vestlige del af landet, der grænser op til Bangladesh og ved kysten til Den Bengalske Bugt. Langt hovedparten af dem er muslimer, men der findes også et mindre antal hinduer og kristne blandt rohingyaerne.

I august 2017 indledte Myanmars hær et omfattende angreb mod rohingyaerne i Rakhine-staten, hvorved flere hundredtusinder blev fordrevet fra landet. Overgrebene omfattede ifølge USA’s udenrigsministerium drab, voldtægter, tortur, vold, vilkårlige arrestationer, massefordrivelser og ødelæggelse af ejendom – og ministeriet betegnede overgrebene som etnisk udrensning.

Siden volden brød ud, er flere end 742.000 rohingyaer flygtet til Bangladesh, oplyser FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR). Og siden begyndelsen af 1990’erne er over en million rohingyaer flygtet fra Myanmar.

Fredshilsen fra katolsk ærkebiskop i Myanmar

Til trods for myndighedernes og nationalistiske buddhisters undertrykkelse af religiøse mindretal i Myanmar, findes der også tværreligiøse organisationer, hvor repræsentanter fra forskellige trossamfund arbejder for fred og forsoning.

Det fortæller den katolske ærkebiskop i Myanmar, kardinal Charles Maung Bo, fra Yangon om i en hilsen, han sendte til et onlinemøde den 13. april 2021, hvor man diskuterede religiøse aktørers rolle i den globale værdikamp. Mødet var arrangeret af Netværket for Religion & Udvikling og havde bl.a. deltagelse af udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S).

Kardinal Charles Maung Bo fortalte her, at selv om Myanmar er velsignet med enorme naturressourcer og en fordelagtig geostrategisk beliggenhed, så har der i syv årtier været krige, som har været rettet mod etniske samfund, religiøse mindretal og de fattige i landet. Han fortalte videre, at repræsentanter fra forskellige trossamfund arbejder sammen for fred.

”Vores kamp har været at forene religioner for fred, og vi har med succes samlet mennesker fra alle religioner under paraplyorganisationen Religions for Peace,” fortæller kardinal Charles Maung Bo i sin hilsen, der blev formidlet af Maria Hammershøy, der er generalsekretær i hjælpeorganisationen Caritas Danmark. Religions for Peace Myanmar, der blev stiftet i 2012, arbejder for forsoning, fred og udvikling. Den har repræsentanter fra Myanmars fire største religiøse samfund: Buddhister, kristne, muslimer og hinduer.

Begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i Myanmar

Den amerikanske tænketank Pew Research Center udgiver hvert år en analyse, hvor de beskriver omfanget af begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i verdens lande.
I 2020-rapporten, der bygger på oplysninger fra 2018, ligger Myanmar meget højt, når det gælder begrænsninger af religionsfriheden fra statens side, og højt med hensyn til krænkelser af religionsfriheden i civilsamfundet. Krænkelserne af religionsfriheden inddeles i fire grupper – alt efter om de ligger på et ”lavt”, ”moderat”, ”højt” eller ”meget højt” niveau.
Kilde: In 2018, Government Restrictions on Religion Reach Highest Level Globally in More Than a Decade, Pew Research Center, 10-11-2020

Befolkning og religion

• Der bor 57 millioner mennesker i Myanmar (anslået 2021).
• De største etniske grupper er: Burmanere (68 %), shan (9 %), karener (7 %), rakhine (4 %). Der er i alt 135 anerkendte etniske grupper i landet.
• Landets officielle sprog er burmesisk. De etniske minoriteter har deres egne sprog.
• Hovedparten af befolkningen (87,9 %) er buddhister. De største religiøse mindretal er: Kristne (6,2 %) og muslimer (4,3 %). Tallene er baseret på den nationale folketælling fra 2014, herunder et skøn over den ikke-optalte befolkning i Rakhine-staten, hvor hovedparten antages at være muslimer. Siden december 2019 muslimer sandsynligvis udgjort mindre end 3 % af Myanmars samlede befolkning, da flere hundredtusinder rohingyaer er flygtet til andre lande, efter at de blev fordrevet fra Rakhine-staten i 2017.
Kilde: Burma: People and Society, CIA: The World Factbook, hentet 11-04-2021

Artiklen blev oprettet 12-04-2021.
Artiklen er senest opdateret 06-09-2021.

Læs mere

More Than 80 Ethnic Chin Killed by Myanmar’s Military Since February Coup: Watchdog Group, Radio Free Asia, 27-07-2021

Myanmar pastors charged after holding peace prayers, UCA News, 01-07-2021

Mandalay, killings, arrests, arson. Solidarity between Christians, Buddhists, Muslims, AsiaNews.it, 15-04-2021

På ny frygtes mange dræbt i Myanmar: ”Det er folkemord. De skyder tilmed efter skygger”, DR Nyheder, 11-04-2021

Myanmar Military Raids Kachin Churches, The Irrawaddy, 06-04-2021

Myanmar Army fighter jets bomb Karen villages, killing three and injuring eight, Barnabas Fund, 30-03-2021

Nye tabstal: Myanmars militærjunta har dræbt over 500 civile, Information.dk, 31-03-2021

Thousands flee to Thailand after Myanmar army’s air strikes on villages: activist group, media, Reuters.com, 28-03-2021

2017 Report on International Religious Freedom: Burma, U.S. Department of State, 29-05-2018

Rohingya Emergency, UNHCR.org, 31-07-2019 – besøgt 12-04-2021

Thousands of Karen Christian villagers flee military bombardment in Myanmar in wake of military coup, Barnabas Fund, 09-02-2021

Dooplaya District Short Update: Skirmish between the Tatmadaw and the KNLA in Kaw T’Ree Township, February 2021, Karen Human Rights Group (KHRG), 19-03-2021

In 2018, Government Restrictions on Religion Reach Highest Level Globally in More Than a Decade, Pew Research Center, 10-11-2020

Burma: People and Society, CIA: The World Factbook, hentet 11-04-2021

Thousands Flee as Myanmar Junta Planes Bomb Kachin Villages, The Irrawaddy, 27-04-2021