Der er markante religiøse skillelinjer ikke kun mellem de religiøse samfund i Israel, men også internt i samfundene. Fx ønsker de fleste sekulære jøder ikke, at deres børn gifter sig med en ultra-ortodoks jøde. Og tilsvarende ønsker de fleste ultra-ortodokse ikke at få en sekulær jøde som svigerdatter eller svigersøn. Det fremgår af en ny, meget omfattende kortlægning af religiøse forhold og holdninger i Israel, som den amerikanske tænketank Pew Research Center offentliggjorde forleden.

Kortlægningen omfatter ud over den israelske befolkning også jøder, som bor på Vestbredden (Judæa og Samaria), der er besat af Israel. Den religiøse fordeling i de befolkningsgrupper, undersøgelsen omfatter, er: 81 % er jøder, 14 % er muslimer, 2 % er kristne, 2 % er drusere og den sidste procent består af personer, som har en anden religion eller ikke er religiøse.

Jøderne er inddelt i fire undergrupper:
• Haredi (ultra-ortodokse): 8 %
• Dati (religiøse eller ”moderne ortodokse”): 10 %
• Masorti (traditionelle, befinder sig mellem ortodokse og sekulære): 23 %
• Hiloni (sekulære): 40 %

Det vil med andre ord sige, at en stor del af den jødiske befolkning i Israel og på Vestbredden betegner sig som sekulære.

De fleste jøder: Demokrati er foreneligt med en jødisk stat

Set under ét mener et stort flertal af jøderne (76 %), at demokrati er foreneligt med en jødisk stat, men blandt de ultra-ortodokse mener over en tredjedel (36 %), at det ikke er tilfældet.

Tilsvarende mener næsten to tredjedele af jøderne, at demokratiske principper må gå forud for den religiøse lov, hvis der er uoverensstemmelser mellem de to. Blandt ultra-ortodokse jøder mener et stort flertal (89 %), at de demokratiske principper må vige for den religiøse lov.

Flertallet af araberne i Israel mener derimod ikke, at Israel både kan være et demokrati og en jødisk stat. Det synspunkt er mest fremherskende blandt kristne arabere (72 %), men deles også af de fleste muslimer (63 %) og drusere (58 %).

Få venskaber på tværs af skillelinjer

Undersøgelsen viser, at de fleste jøder finder deres nære venner inden for sin egen grupper. Det er mest udtalt blandt sekulære jøder og ultra-ortodokse, hvor 90 % svarer, at alle eller næsten alle deres nære venner kommer fra samme gruppe, som de selv tilhører.

Traditionelle jøder (Masorti) er den eneste gruppe, hvor under halvdelen af deres nære venskaber ligger inden for deres egen gruppe.

Disse skillelinjer ses også tydeligt, når det gælder synet på ægteskaber på tværs af de jødiske grupper. Et meget stort flertal (95 %) blandt ultra-ortodokse jøder vil ”ikke bryde sig om” eller ”slet ikke bryde sig om”, at deres børn gifter sig med en sekulær jøde. Billedet er det samme den anden vej rundt. Blandt sekulære jøder vil 93 % ”ikke” eller ”slet ikke” bryde sig om, at deres børn gifter sig med en ultra-ortodoks jøde.

De fleste foretrækker svigerbørn blandt ”sine egne”

Ifølge undersøgelsen er der heller ikke ret stor tilslutning til ægteskaber på tværs af de religiøse samfund.

Blandt jøderne siger næsten alle (97 %), at de ”ikke” eller ”slet ikke” vil bryde sig om, at deres børn gifter sig med en muslim, og 89 % har den samme holdning til at få en kristen svigersøn eller -datter.

Blandt muslimerne i Israel svarer 82 %, at de ”ikke” eller ”slet ikke” vil bryde sig om, at deres børn gifter sig med en jøde – og 75 % har en tilsvarende holdning i forhold til en kristen.

Blandt de kristne vil 88 % ”ikke” eller ”slet ikke” bryde sig om at få en jøde som svigerdatter eller -søn – og 80 % ønsker ikke, at deres børn gifter sig med en muslim.

Arabere oplever mest diskrimination

Der er også markante skillelinjer, når det gælder diskrimination af forskellige befolkningsgrupper.

Fire ud af fem arabere (79 %) mener, at der er megen diskrimination mod arabere i Israel, mens dette synspunkt kun deles af hver femte jøde (21 %).

Mere end en tredjedel af Israels muslimer (37 %) siger, at de har været udsat for mindst et tilfælde af diskrimination inden for de seneste 12 måneder. Diskriminationen kan bestå i afhøring af officielle sikkerhedsfolk, at de er blevet forhindret i at rejse, at de har været udsat for overfald eller trusler, eller at der er øvet hærværk mod deres ejendom. 15 % af muslimerne svarer, at de har været udsat for overfald eller trusler inden for det seneste år.

25 % af jøderne og 40 % af araberne mener, at der er megen diskrimination mod kvinder, og 20 % af jøderne og 34 % af araberne siger, at der er megen diskrimination over for homoseksuelle.

Sympati-tilkendegivelser

I undersøgelsen er der også spurgt til positive holdninger mellem de religiøse grupper. Godt en fjerdedel af de israelske muslimer (26 %) har inden for det seneste år oplevet, at en jøde har udtrykt bekymring eller sympati for dem på grund af deres religiøse identitet. Tilsvarende siger 15 % af de kristne og 18 % af druserne, at jøder har udtrykt sympati over for dem inden for de seneste 12 måneder.

Artiklen er senest opdateret 19-09-2019.

Læs mere

• Israel’s Religiously Divided Society, Pew Research Center, 08-03-2016