En kristen stemme i Palæstina: Luthersk præst sætter kristnes situation i Mellemøsten ind i historisk kontekst

I sidste ende ”lever mennesket ikke af religionsfrihed alene”. Sådan afslutter pastor Mitri Raheb, luthersk præst i Betlehem, et af de sammenfattende afsnit i bogen ”Forfølgelsens politikker. Mellemøstens kristne i en imperialistisk tid”, der udkom på dansk i 2022. Han skrev bogen, fordi en ven i USA foreslog ham at skrive en bog om ”kristenforfølgelse i Mellemøsten”, og en af hans konklusioner er, at ”de mellemøstlige kristnes historie er en historie om modstandsdygtighed, snarere end om forfølgelse”.

Mitri Raheb underkender ikke vigtigheden af religionsfrihed, men med citatet ovenfor gør han opmærksom på, at kristnes situation i Mellemøsten ikke kan forstås løsrevet fra en helhed, der præges af mangel på modernitet, politisk ansvarlighed og økonomisk stabilitet. ”Den nuværende alt for store optagethed af religionsfrihed giver en meget snæver forståelse af menneskerettigheder. Ser man regionens enorme udfordringer i form af en belastende kolonihistorie, oprør, befolkningseksplosion, høj arbejdsløshed, dårlig ledelse, ringe menneskelig sikkerhed, gammeldags uddannelsessystemer og klimaforandringer, så virker religionsfrihed nærmest som en luksusvare. Religionsfrihed og retten til at være fri for religion er vigtige træk ved et sundt forhold mellem religion og stat. Men det bør ikke være den eneste og vigtigste dagsorden, der driver politikken. I sidste ende ’lever mennesket ikke af religionsfrihed alene’,” skriver Raheb i bogens epilog.

12 kapitler – og 10 aktuelle udfordringer

”Mange mellemøstlige kristne har gennem tiden forstået, at de ikke har anden mulighed end at involvere sig i den nationale og regionale kamp for social og politisk transformation,” skriver den lutherske præst Mitri Raheb. Han er her fotograferet ved en event på Himmelske Dage i Roskilde i 2022. *(Foto: Bent Dahl Jensen)*

Inden man kommer så langt, beskriver Mitri Raheb i 12 kapitler de store geopolitiske forandringer, der har fundet sted i Mellemøsten i de seneste to århundreder – fra tiden under det osmanniske styre, de europæiske magters indflydelse i regionen i form af zionisme, nationalisme og kolonialisme og videre til det armenske folkedrab. Dernæst perioden mellem de to verdenskrige, hvor kristne søgte efter national og kirkelig uafhængighed. Han beskriver kristnes situation efter krigen i 1948 (”katastrofen”), der førte til fordrivelse af mere end en tredjedel af det palæstinensiske samfund. De følgende kapitler handler om den pan-arabiske ideologis påvirkning af de kristne samfund, konsekvenserne af krigen i 1967 og fremkomsten af jødisk messianisme, islamisk fundamentalisme og kristen zionisme, om Irans og Saudi Arabiens voksende indflydelse og den voksende islamisering i regionen. Og han konkluderer, at Mellemøstens kristne frem til i dag har overlevet disse forskellige imperier.

I det 12. kapitel opridser Mitri Raheb 10 udfordringer, som Mellemøsten står over for, herunder hvad de betyder for de kristne i regionen. Det sker bl.a. med udgangspunkt i dokumentet ”From the Nile to the Euphrates: The Call of Faith and Citizenship”, der blev udarbejdet af Christian Academic Forum for Citizenship in the Arabic World (CAFCAW). De 10 udfordringer er med Mitri Rahebs ord:

• Befolkningsvækst: Mellemøsten og Nordafrika er den region i verden, som har den næst hurtigst voksende befolkning, kun overgået af Afrika. Men på grund af udvandring og andre årsager er de kristnes andel faldet til ca. 3 procent af befolkningen, mens den var omkring 20 procent i Det Osmanniske Rige og omkring 10 procent i begyndelsen af 1900-tallet. Dermed er kristnes indflydelse i samfundet blevet mindre, selv om de fortsat spiller en afgørende rolle inden for sundhed og uddannelse.

• Konflikter og krige: En stor del af verdens konflikter foregår i Mellemøsten, og mange mennesker har opgivet at leve i regionen, fordi de gang på gang har set deres håb om en fremtid i regionen blive knust. Raheb beskriver udvandringer og forflytninger som et åbent sår, som vil blive ved med at bløde, hvis der ikke kommer fred. ”Uden fred vil kristne blive ved med at rejse. Uden fred vil det blive svært at holde kristendommen i live på det sted, hvor den opstod.”

• Retsstaten: Retssikkerheden er meget svag i de fleste lande i Mellemøsten. Det fører i en række tilfælde til, at kristnes og andre minoriteters rettigheder ikke beskyttes fuldt ud.

• Statssikkerhed versus menneskelig sikkerhed (herunder øget militarisering): Begrebet menneskelig sikkerhed handler om, at virkelig sikkerhed er andet og mere end at forsvare statens interesser og territorium. Men i de fleste lande i Mellemøsten er der efter Anden Verdenskrig sket en øget militarisering ”på bekostning af menneskelig, social og økonomisk udvikling”, fx er andelen af analfabeter højere i regionen end gennemsnittet på verdensplan. Der er stor forskel på forholdene i oliestaterne og resten af regionen, fx i Tunesien og Egypten, hvor mange lever i fattigdom. Raheb skriver, at regionen er ved at miste sin middelklasse, som tidligere i vid udstrækning bestod af kristne.

• Forvaltning af menneskelige og naturlige ressourcer: Regionen er rig på naturlige, kulturelle og menneskelige ressourcer. Raheb skriver, at kristne udgør en integreret del af Mellemøstens mangfoldige kludetæppe, men at en ”mangelfuld forvaltning af diversiteten i regionen” vil efterlade de kristne med en følelse af at være marginaliserede, mangle respekt og uden muligheder for at bidrage.

• Religion og stat: De tre vigtigste politiske aktører i Mellemøsten definerer sig selv som religiøse stater: Saudi Arabien, Israel og Iran. Og der er ifølge Raheb et usundt forhold mellem stat og religion i regionen. ”Både kristne, sekulære jøder og muslimer har svært ved at finde plads til at trække vejret og føler sig kvalt,” skriver han og kritiserer samtidig den manglende religionsfrihed. ”Overvejende mener kristne ikke, at forfatningen beskytter dem. De er nødt til at stole på den politiske leders velvilje. Det skaber et usundt forhold mellem den politiske leder og det kristne samfund, da det kan skabe en afhængighed, som kan få kirken til at miste sin profetiske rolle og sit kald i samfundet som helhed.”

• Ungdommen: Mellemøsten har en meget ung befolkning, men der er også en meget høj arbejdsløshed blandt unge. Derfor emigrerer mange unge, bl.a. fra den ”kreative klasse”, heriblandt også unge kristne.

• Kvinder: Kvinder i Mellemøsten mangler ligestilling på de fleste af samfundets områder, hvilket skyldes en blanding af lovgivning, religion og kultur, og mens kvinders indtægt på verdensplan udgør 57 procent af mændenes, er andelen i Mellemøsten nede på 21 procent. Mange unge, kristne kvinder føler sig, ifølge Raheb, kvalt i et sådant miljø, og derfor forsøger de at komme til at leve i et friere samfund i udlandet.

• Klimaforandringer: Mellemøsten er en af de tørreste regioner i verden, og derfor er den særlig sårbar over for klimaforandringer. Der er i fremtiden udsigt til, at højere temperaturer og mindre nedbør vil medføre flere tørkekatastrofer, hvilket også kan føre til yderligere udvandring fra regionen – også af kristne.

• Menneskelig værdighed: Raheb skriver, at de ovennævnte udfordringer skader livskvaliteten for mennesker i Mellemøsten, og at de i sidste ende vil det føre til krænkelse af enhver borgers ”iboende værdighed og lige og umistelige rettigheder”. ”Mellemøstlige kristne er ikke tilskuere, men har lod og del i det, der sker i regionen. Som alle andre er de berørt af disse udfordringer; som alle andre har de medvirket til at forværre situationen, og de har også mulighed for at være en del af løsningen,” skriver Raheb, og i fortsættelsen fortæller han, at kristne reagerer forskelligt på udfordringerne, hvor nogle vælger at emigrere, andre mener, at verden er fortabt, og andre igen hengiver sig til en form for forbrugerisme og lægger alle andre spørgsmål til side. ”Ikke desto mindre forbliver mange mellemøstlige kristne trofast i deres eget land, fordi det er her, deres nationale, religiøse og kulturelle rødder er. Det er her, de hører til. Og de vil ikke stille sig tilfredse med noget mindre end fulde og lige borgerrettigheder,” slutter Mitri Raheb analysen.

Historien om Mellemøstens kristne handler mere om udholdenhed og modstandskraft end om forfølgelse

”Kristenforfølgelse er en vestlig konstruktion”

På grundlag af analysen i de 12 kapitler trækker Mitri Raheb den aktuelle situation for Mellemøstens kristne op i en række sammenfatninger og konklusioner i bogens epilog – med et særligt fokus på udgangspunktet: At skrive en bog om ”kristenforfølgelse i Mellemøsten”.

Mitri Raheb mener, at begrebet kristenforfølgelse er en vestlig konstruktion, som siger mere om Vesten end om de kristnes situation i Mellemøsten. ”Det er en forestilling, mere end en aktuel beskrivelse, og den politik, der ligger til grund for forestillingen, bør ikke undervurderes. Det var de evangelikale kristne i USA, som skabte begrebet kristenforfølgelse,” skriver han. Frem til Sovjetunionens sammenbrud i 1991 var fokus rettet mod den underjordiske kirke i den kommunistiske østblok, og derefter blev opmærksomheden rettet mod ”10/40-vinduet”. Betegnelsen refererer til de lande i Afrika, Mellemøsten og Asien, der ligger mellem den 10. og 40. breddegrad, og som for de flestes vedkommende har et buddhistisk, hinduistisk eller muslimsk befolkningsflertal. Over 90 procent af verdens muslimer lever i dette område.

To tilfælde af kristenforfølgelse

Mitri Raheb skriver, at det er ”bydende nødvendigt” at have ”øje for det større geopolitiske billede”, når der skal tales om forfulgte kristne i Mellemøsten. Han mener, at der i de seneste to århundreder kun har været to tilfælde af kristenforfølgelse: Det armenske folkedrab og ISIS’s undertrykkelse af de kristne i Irak og Syrien – og han mener, at de begge skal ses i lyset af vestlig, imperial indblanding. ”Det Osmanniske Riges sammenbrud og den europæiske, koloniale indblanding i begyndelsen af det tyvende århundrede var bagtæppet for det armenske folkedrab. USA’s invasion af Irak i det enogtyvende århundrede og det efterfølgende sammenbrud af nationalstaten blev anledning til ISIS’s undertrykkelse af de kristne i Irak og Syrien,” skriver han.

Kristnes fremtid i Mellemøsten?

Når det gælder perspektiverne for fremtiden, mener Mitri Raheb, at kristnes fremtid i Mellemøsten er afhængig af, at der skabes en fremtid for alle i regionen. Der er brug for ”god regeringsførelse, en fair social kontrakt og en bæredygtig økonomisk udvikling” som vitale ingredienser i en fredelig udvikling i regionen. Samtidig vil kristnes tilstedeværelse være afgørende for at bevare regionens pluralistiske karakter.

”Mange mellemøstlige kristne har gennem tiden forstået, at de ikke har anden mulighed end at involvere sig i den nationale og regionale kamp for social og politisk transformation. De mellemøstlige kristnes historie handler ikke så meget om forfølgelse, men i højere grad om udholdenhed og modstandskraft. Og det bør anerkendes. I løbet af to tusind år har mellemøstlig kristendom overlevet det ene imperium efter det andet ved at udvikle stor elasticitet og tilpasse sig skiftende kontekster.”

”Evangelikale kristne og vestlige politiske kræfter ønsker at fremstille historien om Mellemøstens kristne som en simpel historie om forfølgelse. Dette studie viser klart, at historien handler om kamp, modstand, socialt engagement og modstandsdygtighed,” slutter Mitri Raheb.

Mitri Raheb: Forfølgelsens politikker. Mellemøstens kristne i en imperialistisk tid, 216 sider, forlaget Eksistensen (2022). Oversat til dansk af Niels-Peter Lund Jacobsen. Dansk forord af professor, dr.theol. Peter Lodberg, Aarhus Universitet.

PS. Bogens engelske titel, ”The Politics of Persecution. Middle Eastern Christians in an Age of Empire”, er på dansk oversat til ”Forfølgelsens politikker. Mellemøstens kristne i en imperialistisk tid”, hvilket kan undre, når undertitlen inde i bogen er oversat til: ”Mellemøstens kristne i imperiets tidsalder”. Sidstnævnte formulering stemmer meget bedre overens med bogens indhold end den, der er anvendt på bogens forside og titelblad.

Mitri Raheb

Mitri Raheb er luthersk præst og teolog i Betlehem på Vestbredden. Han er uddannet i Tyskland, og han har grundlægger af Dar al-Kalima Universitetet i Betlehem. Mitri Raheb har udgivet flere end 40 bøger. De fleste handler om palæstinensisk teologi, kultur og historie. På dansk er tidligere udkommet ”Betlehem under belejring” (Boedal/Unitas, 2005) og ”Troen og imperiet” (Unitas, 2014).

Artiklen blev oprettet 08-02-2024.
Artiklen er senest opdateret 08-02-2024.