Begrænsninger af religionsfriheden rammer også ikke-religiøse grupper

Begrænsninger af religionsfriheden påvirker ikke kun mennesker, som er troende. Mennesker, der betegner sig om ikke-religiøse, risikerer også at blive chikaneret på grund af deres overbevisning. Og chikane af ikke-religiøse forekommer i et stigende antal lande, viser en analyse fra tænketanken Pew Research Center. I 2020 risikerede ateister, humanister, agnostikere og andre ikke-religiøse at blive udsat for chikane på grund af deres overbevisning i 27 lande – en stigning fra 22 lande i 2019. Ikke-religiøse udgør ifølge tænketanken 16 % af verdens befolkning.

Begrebet chikane (harassment) defineres bredt i analysen. Det omfatter både verbal chikane i form af nedsættende ytringer og fysisk chikane. Fysisk chikane inddeles i analysen i fem grupper: Hærværk (beskadigelse af lokaler og ejendomme), overfald, tilbageholdelser, fordrivelser og drab.

Chikane af ikke-religiøse i 27 lande

Analysen viser, at chikanen af ikke-religiøse i de fleste tilfælde udøves af offentlige myndigheder, mens den i andre tilfælde begås af personer eller grupper i civilsamfundet. I nogle tilfælde risikerer ikke-religiøse at blive chikaneret på grund af deres overbevisning fra begge sider.

Lande, hvor ikke-religiøse i 2020 risikerede chikane fra både offentlige myndigheder og grupper i civilsamfundet: Egypten, Jordan, Maldiverne, Qatar og Tunesien.

Lande, hvor ikke-religiøse i 2020 risikerede chikane fra offentlige myndigheder: Armenien, Eritrea, Forenede Arabiske Emirater, Indien, Indonesien, Iran, Irland, Island, Italien, Kroatien, Malaysia, Pakistan, Saudi Arabien og Tyrkiet.

Lande, hvor ikke-religiøse i 2020 risikerede chikane fra grupper i civilsamfundet: Bangladesh, Cypern, Libanon, Libyen, Montenegro, Ukraine, USA og Yemen.

Fængselsdom for at drive ateistisk Facebookside

I analysen nævnes enkelte eksempler på chikane af ikke-religiøse:

I Egypten blev en ateistisk aktivist idømt tre års fængsel og en bøde på 300.000 egyptiske pund (ca. 130.000 DKK) for at drive en Facebookside med titlen ”Egyptiske ateister”.

I Tunesien oplevede nogle ateister, at de stod over for et samfundsmæssigt pres for at få dem til at skjule deres ateisme og fortsætte med at praktisere islamiske traditioner, fx at faste under ramadanen.

I Kroatien klagede ateistiske grupper over tilstedeværelsen af romersk-katolske symboler i regeringsbygninger, såsom retssale og offentlige hospitaler, da de fandt, det var i strid med forfatningen.

I Pakistan, hvor islam er officiel statsreligion, skal man angive sit religiøse tilhørsforhold, når man ansøger om nationale identitetskort, og der er ikke muligt at anføre ”ingen religion”.

I Maldiverne oplyste ikke-statslige organisationer, at ikke-religiøse mennesker ofte modtog dødstrusler eller mobbet på nettet.

I Tunesien blev en kvinde, der identificerede sig som ateist, idømt seks måneders fængsel og en bøde for at parodiere et koranvers i et opslag på sociale medier om COVID-19-pandemien.

Kun 4 % af verdens befolkning lever i fuldstændigt sekulære lande

”Statslig sekularisme ser ud til at være en forudsætning for fuldt ud at kunne nyde retten til have en religion eller en overbevisning,” siger præsidenten for Humanists International, Andrew Copson. Billedet er fra Holland, der er et af de lande, hvor der ifølge organisationen er en klar adskillelse af religiøse og politiske myndigheder, og hvor ingen diskrimineres på baggrund af tro eller overbevisning. (Foto: Françoise Rondaij-Koch, Pixabay)

Organisationen Humanists International konkluderede i december 2022 i årsrapporten The Freedom of Thought Report 2022, at kun 4 % af verdens befolkning lever i lande, som er sekulære i den forstand, at der er en fuldstændig adskillelse af religiøse og politiske myndigheder, og at der ikke foregår nogen forskelsbehandling på baggrund af religion eller overbevisning. Humanists International er en international paraplyorganisation for en række humanistiske og andre ikke-religiøse organisationer og enkeltpersoner.

Det er 11. gang, Humanists International udarbejder en rapport om forholdene for ikke-religiøse rundt omkring i verdens lande. Her undersøger organisationen, i hvilket omfang humanister, ateister og andre ikke-religiøse udsættes for diskrimination og undertrykkelse – målt i forhold til 1) bestemmelser i forfatning og lovgivning, 2) uddannelsessystemet og børns rettigheder, 3) familie- og samfundsforhold (herunder religiøse domstole) og 4) ytringsfrihed og muligheden for at ytre humanistiske værdier. Indenfor hver af disse grupper bliver landene inddelt i fem kategorier – alt efter om der hersker ”frihed og lighed”, om forholdene er ”næsten tilfredsfredsstillende” eller om der er ”systemisk diskrimination”, ”alvorlig diskrimination” eller ”grove krænkelser”.

De lande og selvstyreområder, hvor der ifølge Humanists International er en klar adskillelse af religiøse og politiske myndigheder, og hvor ingen diskrimineres på baggrund af tro eller overbevisning, er: Belgien, Bolivia, Centralafrikanske Republik, Republikken Congo, Ecuador, Fiji, Gabon, Gambia, Guinea-Bissau, Holland, Kenya, Kosovo, Nauru, Sao Tomé and Principe, Sierra Leone, Slovenien, Sydafrika, Sydsudan, Taiwan.

Danmark placeret i kategorien ”systemisk diskrimination”

Det understreges i rapporten, at der i flere andre lande er en form for politisk sekularisme, men hvor der samtidig forekommer diskrimination af ikke-religiøse i forhold til trossamfund og religiøse grupper. Det gælder fx Danmark, der placeres i kategorien ”systemisk diskrimination”.

Begrundelsen for denne placering er blandt andet, at folkekirken er statskirke, og at den har nogle økonomiske fordele og andre privilegier i forhold til andre trossamfund og ikke-religiøse livssynssamfund.

Mindst diskrimination af ikke-religiøse i sekulære stater

Humanists International udtalte ved præsentationen af årsrapporten, at fraværet af en sekulær stat øger risikoen for diskrimination og undertrykkelse af ikke-religiøse mennesker.

Præsidenten for Humanists International, Andrew Copson, udtrykte det således: ”Dette års rapport dokumenterer en klar og systematisk diskrimination af humanister og ikke-religiøse mennesker, og denne diskrimination er mest udbredt i lande med mindst statslig sekularisme. Statslig sekularisme ser ud til at være en forudsætning for fuldt ud at kunne nyde retten til have en religion eller en overbevisning.”

Organisationen skriver, at 70 % af verdens befolkning lever i lande, hvor humanistiske værdier bliver kraftigt undertrykt, og hvor det er umuligt fuldt ud at udøve sin ret til religionsfrihed eller til at have en overbevisning.

Artiklen er oprettet 25-03-2023.
Artiklen er senest opdateret 25-03-2023.