Begrænsninger og krænkelser af friheden til at have en ikke-religiøs overbevisning

Talmæssigt er gruppen af ikke-religiøse større end religiøse samfund som hinduer og buddhister. Omkring 1,2 milliarder mennesker angiver, at de ikke har en religion. Kun kristne og muslimer tæller flere tilhængere.

Retten til at have en ateistisk, humanistisk eller anden ikke-religiøs overbevisning bliver i øget omfang krænket rundt omkring i verden. Det fremgår af en analyse fra tænketanken Pew Research Center.

I 2012 registrerede Pew Research Center begrænsninger og krænkelser af friheden til at have en ikke-religiøs overbevisning i 3 lande, og det steg til 4-5 lande i de følgende to år. I 2015-2016 steg antallet af lande til 14, og i 2007 blev friheden til at have en ikke-religiøs overbevisning i et eller andet omfang krænket i 23 af de 198 lande og selvstyreområder, der indgår i analysen fra Pew Research Center, hvorefter det faldt til 18 i 2018.

Organisationen Humanists International, der udgiver en årlig rapport over forholdene og graden af frihed for ikke-religiøse personer og samfund på verdensplan, opererer dog med højere tal. (Læs mere om rapporten nedenfor.)

Begrænsninger og krænkelser af friheden til at have en ikke-religiøs overbevisning i Danmark

FN’s Særlige Rapportør om Religions- og Trosfrihed, Heiner Bielefeldt, kritiserede i 2016 Danmark for at anvende en for snæver definition af begrebet trossamfund. Det kom frem i den rapport, han udarbejdede efter sit besøg i Danmark i marts 2016. På det tidspunkt var der et udvalgsarbejde i gang, som skulle forberede en samlet lovgivning for trossamfund uden for folkekirken.

FN-rapportøren håbede i den forbindelse, at de nye kriterier også vil gøre det muligt at anerkende livssyns-organisationer, som ikke er baseret på en tro på Gud. Han anførte også, at det gældende krav i dansk praksis om, at trossamfund skal have en form for tro på en transcendent magt, ikke stemmer overens med den europæiske og internationale forståelse af religionsfrihed og friheden til at have en ikke-religiøs overbevisning, der har udviklet sig som en menneskeret, der beskytter identitetsdannende overbevisninger mere bredt.

Placering som nr. 74 i The Freedom of Thought Report 2020

I The Freedom of Thought Report 2020, der blev offentliggjort af organisationen Humanists International i december 2020, indtager Danmark en plads som nummer 74 på en liste, hvor organisationen måler graden af frihed for ikke-religiøse i verdens lande. (Se mere nedenfor.) Vores nabolande Norge og Sverige er placeret som henholdsvis nummer 7 og 9 på listen.

Danmarks placering trækkes ned af flere grunde – herunder at folkekirken er statskirke, og at dens særstatus giver den en række økonomiske privilegier; at der er obligatorisk kristendomsundervisning i folkeskolen; og at civilregistreringen i det meste af landet foretages af folkekirken.

Begrænsninger og krænkelser af friheden til at have en ikke-religiøs overbevisning i andre lande

I flere lande er mennesker, der har markeret sig som ateister, blevet dræbt, fordi de har kritiseret landets dominerende religion eller givet udtryk for deres sekulære tanker og idéer.

Globalt

Organisationen Humanists International offentliggjorde i december 2020 for niende gang en rapport om diskrimination og undertrykkelse af humanister, ateister og andre ikke-religiøse rundt om i verden. Rapporten, The Freedom of Thought Report 2020, viser blandt andet:
• at humanister diskrimineres i 106 lande,
• at blasfemi er en strafbar lovovertrædelse i mindst 68 lande,
• at familieretlige og moralske anliggender afgøres ved religiøse domstole i 48 lande,
• at ikke-religiøse ikke må have en eller anden form for kontorer i mindst 26 lande,
• at der er obligatorisk religionsundervisning i statsfinansierede skoler, uden at der er et sekulært eller humanistisk alternativ i 34 lande,
• at det er vanskeligt eller ulovligt at drive en åbenlyst humanistisk organisation i 15 lande,
• at regeringsskikkelser eller statslige aktører marginaliserer, chikanerer eller tilskynder til had eller vold mod ikke-religiøse i 12 lande.

Det fremgår videre af 2020-rapporten fra Humanists International, at de udfordringer, som humanister og ikke-religiøse står overfor på verdensplan, er blevet forværret på grund af COVID-19-pandemien. Herunder:
• at ikke-religiøse gøres til syndebukke og beskyldes for at være årsag til pandemien,
• at de allerede eksisterende uligheder er blevet forværret – fx inden for etniske mindretal, LGBTI+-samfund og kvinders rettigheder,
• at ​​COVID-19-pandemien bruges til at indføre omfattende begrænsninger af ytrings- og forsamlingsfriheden.

”Disse forhold har sammen med rejsebegrænsninger, der med rette er indført for at stoppe spredningen af ​​pandemien, forværret de problemer, som ikke-religiøse står over for i deres daglige tilværelse, og udsat dem for større fare og samtidig forhindret dem i at være i stand til at tage skridt til at sikre deres egen sikkerhed,” skriver Humanists International i en omtale af rapporten.

Bangladesh

Et eksempel er den sekulære forfatter og aktivist Shahjahan Bachchu, der blev dræbt i juni 2018 af uidentificerede gerningsmænd i Bangladesh. Ifølge landets sikkerhedsstyrker mistænkes en militant islamistisk bevægelse for at være ansvarlig eller medansvarlig for drabet. Bachchu har tidligere været leder af det kommunistiske parti i Bangladesh, og han var kendt for sin sekulære overbevisning. Han er også blevet anklaget for at ”fornærme islam”.

Egypten

I Egypten har premierministeren myndighed til at stoppe udgivelsen af bøger, der “rakker ned på religioner”, og ministerierne kan gå til domstolene for at få bøger og kunstværker forbudt eller konfiskeret. Regeringen kan forbyde værker, som den finder anstødelige i forhold til den offentlige moral, skadelig for religion eller som sandsynligvis vil skabe ufred. Det islamiske researchcenter på Al-Azhar Universitetet har juridisk bemyndigelse til at censurere og konfiskere publikationer, der beskæftiger sig med Koranen og islamisk tradition (hadith). Centret har ligeledes ret til at konfiskere publikationer, bånd og kunstneriske værker, der anses for uforenelige med islamisk lov.

En af dem, der er blevet ramt af den egyptiske lovgivning, er bloggeren Sherif Gaber, som er ateist. Han blev i maj 2018 arresteret af politiet og tilbageholdt i fire dage. Han blev anklaget for at bespotte islam og sharia, for at forstyrre den offentlige orden og andre ting på baggrund af en række videoer, han havde offentliggjort på YouTube. Tilbage i 2013 og 2015 blev Gaber også arresteret og stillet over for tilsvarende anklager. I oktober 2018 tweetede Gaber, at han var blevet forhindret i at forlade landet, og at myndighederne nu også anklagede ham for blasfemi, for foragt for religion, for at støtte homoseksualitet og for religiøs ekstremisme.

Læs mere om begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i Egypten.

Nigeria

Religionsfriheden – og ytringsfriheden – begrænses af blasfemibestemmelser i 12 stater i den nordlige del af Nigeria, hvor der er indført islamisk lov. I 2020-2021 har tre sager fra staten Kano vakt international opmærksomhed. I den ene blev en teenager på 17 år, Omar Farouq, i august 2020 idømt 10 års fængsel, fordi han havde brugt et “nedsættende sprog mod Allah” i en diskussion med en ven. I en anden sag blev en 22-årig sanger, Yahaya Aminu Sharif, der tilhører det sufistiske Tijaniyyah-fællesskab, idømt dødsstraf, fordi han på det sociale medie WhatsApp havde delt en sang, hvis tekst angiveligt ophøjer en imam fra Tijaniyyah-fællesskabet i et sådant omfang, at han fremhæves i forhold til profeten Muhammed. Begge domme blev anket og behandlet ved en sekulær domstol i januar 2021. Her blev teenageren frikendt. Sangerens dødsdom blev annulleret, og samtidig besluttede appeldomstolen, at sagen sendes tilbage til shariadomstolen til ny behandling.

Det tredje tilfælde handler om den 36-årige Mubarak Bala, der er præsident for The Humanist Association of Nigeria (Humanistisk Samfund i Nigeria). Han blev i slutningen af april 2020 arresteret i staten Kano i det nordlige Nigeria og anklaget for blasfemi. Mubarak Bala er erklæret ateist og har flere gange skrevet indlæg på Facebook, hvor han kritiserer såvel kristendom som islam. I et indlæg den 25. april 2020 omtalte han profeten Muhammed som terrorist, og tre dage senere blev han arresteret af politiet, anklaget for at have overtrådt blasfemilovgivningen. Han er ikke blevet set siden.

• Læs mere om de tre blasfemisager her.

Læs mere om begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i Nigeria.

Pakistan

Pakistans straffelov indeholder en række blasfemi-bestemmelser, og en overtrædelse af disse bestemmelser kan straffes med fængsel i op til livstid og i nogle tilfælde med dødsstraf. Straffen for ”bespottelse af profeten Muhammad” er dødsstraf, og bespottelse og vanhelligelse af Koranen kan straffes med fængsel i op til livstid. Krænkelse af en anden persons religiøse følelser kan straffes med op til 10 års fængsel, og tilskyndelser til religiøst had kan straffes med op til syv års fængsel. Blasfemibestemmelserne går tilbage til kolonitiden, hvor de britiske herskere indførte sanktioner for at straffe forhånelser af religiøse overbevisninger. Disse love bles fastholdt efter Pakistans uafhængighed i 1947, og de er siden strammet markant. Mellem 1980 og 1986 indførte general Zia ul-Haqs militærregering en række tilføjelser med henblik på at “islamisere” blasfemibestemmelserne samt for på ”lovlig vis” at adskille Ahmadiyya-bevægelsens medlemmer fra Pakistans øvrige, overvejende muslimske befolkning.

Blasfemi-bestemmelserne bruges også imod mennesker, der ikke er religiøse:

I slutningen af marts 2017 skrev Bob Churchill, der er kommunikationschef for organisationen Humanists International, at der i de første par måneder af 2017 har været et foruroligende antal angreb på ”ateister”, ”liberale” og ”sekulære” forfattere og bloggere i Pakistan. Det fremgik videre af artiklen, at pakistanske myndigheder i det første kvartal af 2017 havde rejst blasfemi-anklager mod en halv snes personer, der blev betegnet som ateister, liberale eller sekulære.

Læs mere om begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i Pakistan.

Artiklen er oprettet 30-08-2019.
Artiklen er senest opdateret 12-02-2021.

Læs mere

• In 2018, Government Restrictions on Religion Reach Highest Level Globally in More Than a Decade, Pew Research Center, 10-11-2020

Stater begrænser i øget omfang religionsfriheden rundt omkring i verdens lande – også i Danmark, Religionsfrihed.nu, 17-11-2020

• A Closer Look at How Religious Restrictions Have Risen Around the World, Pew Research Center, 15-07-2019

Religionsfriheden begrænses i øget omfang rundt omkring i verden, Religionsfrihed.nu, 23-07-2019

Religious Composition by Country, 2010-2050, Pew Research Center, 02-04-2015

2018 Report on International Religious Freedom: Bangladesh, U.S. Department of State, 21-06-2019

FN-rapport indeholder en række anbefalinger til Danmark om religionsfrihed, Religionsfrihed.nu, 29-03-2016

2018 Report on International Religious Freedom: Egypt, U.S. Departement of State, 21-06-2019

In 2018, Government Restrictions on Religion Reach Highest Level Globally in More Than a Decade, Pew Research Center, 10-11-2020

Nigeria: Domstol frikender dreng, der var idømt 10 års fængsel for blasfemi, Religionsfrihed.nu, 05-06-2019

The Freedom of Thought Report 2020 (nyhed), Humanists International, 10-12-2020

The Freedom of Thought Report 2020: Denmark, Humanists International, 10-12-2020

The Freedom of Thought Report 2020: Denmark (PDF), Humanists International, 10-12-2020 – hentet 25-01-2021

The Freedom of Thought Report 2020 (interaktivt verdenskort), Humanists International