Chikane af ikke-religiøse

Omkring 1,2 milliarder mennesker angiver, at de ikke har en religion. Det svarer til omkring 15 % af verdens befolkning, og det betyder, at gruppen af ikke-religiøse på verdensplan tæller omkring samme antal personer som verdens tredjestørste religiøse gruppe, hinduerne – kun overgået af kun kristne og muslimer. Ikke-religiøse omfatter ateister, humanistister, agnostikere og andre med et ikke-religiøst livssyn.

Tænketanken Pew Research Center, der siden 2007 har udarbejdet årlige analyser om begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden rundt omkring i verden, begyndte først i 2012 at skille ikke-religiøse ud som en gruppe for sig, når den offentliggjorde analyser af omfanget af religiøst motiveret chikane mod religiøse og ikke-religiøse grupper. I 2012 risikerede ikke-religiøse – ifølge Pew Research Centers analyse – chikane i 3 lande på grund af deres overbevisning. Siden er antallet steget – i 2020 til 27 af de 198 lande og selvstyreområder, der indgår i tænketankens analyser. Tallene i analyserne viser, at et antal personer i en gruppe har været udsat for en eller flere former for chikane, men de siger ikke noget om, hvor mange personer der er tale om. Tallene fortæller heller ikke, hvor alvorlig chikanen har været. Der kan være tale om såvel verbal som fysisk chikane (hærværk, overfald, tilbageholdelser, fordrivelser og drab).

Chikane af ikke-religiøse i Danmark

Der er i årene 2015-2020 ikke registreret hadforbrydelser mod ikke-religiøse på grund af deres overbevisning. Det fremgår af Rigspolitiets seneste årsrapporter over hadforbrydelser i Danmark.

Chikane af ikke-religiøse i andre lande

I flere lande er mennesker, der har markeret sig som humanister, ateister og andre ikke-religiøse – fx sekulære bloggere – blevet dræbt, fordi de har kritiseret landets dominerende religion eller givet udtryk for sekulære tanker og idéer. Nedenfor omtales sager fra forskellige lande, hvor ikke-religiøse er blevet dræbt, fængslet eller udsat for anden chikane på grund af deres ikke-religiøse overbevisninger.

I 2020 risikerede ikke-religiøse – ifølge Pew Research Centers analyse – chikane i 27 lande på grund af deres overbevisning. Det er en stigning fra 3 lande i 2012, hvor tænketanken første gang offentliggjorde tal for omfanget af chikane af ikke-religiøse. Den internationale humanistiske organisation Humanists International, der bl.a. hjælper ikke-religiøse, som udsættes for chikane, diskrimination mv., oplyser, at den i 2021 modtog 259 anmodninger om hjælp fra humanister, der risikerede forfølgelse i forskellige dele af verden. ”Anmodningerne kommer fra enkeltpersoner over hele kloden, som står over for direkte trusler på grund af deres humanistiske identitet eller aktivisme. Mange af dem er aktivister, der går ind for menneskelige og videnskabelige fremskridt, sociale reformer og en kultur af tolerance og frihed. De står ofte i spidsen for progressive kampe af forskellig art: sekularisme, demokrati, kvinders rettigheder, LGBTI+ rettigheder, ytringsfrihed, religions- eller trosfrihed, antiracisme, kritisk tænkning osv.,” skriver Humanists International.

Bangladesh

I Bangladesh blev den sekulære forfatter og aktivist Shahjahan Bachchu i juni 2018 dræbt af uidentificerede gerningsmænd. Ifølge landets sikkerhedsstyrker mistænkes en militant islamistisk bevægelse for at være ansvarlig eller medansvarlig for drabet. Bachchu har tidligere været leder af det kommunistiske parti i Bangladesh, og han var kendt for sin sekulære overbevisning. Han blev også anklaget for at ”fornærme islam”.

I februar 2021 blev fem medlemmer af den militante islamistiske gruppe Ansar Ullah Bangla Team dømt til døden for i 2015 at have dræbt bloggeren Avijit Roy, der var kritisk over for religiøs ekstremisme, skriver nyhedsbureauet Reuters. Endnu et medlem blev idømt fængsel på livstid. Og den 10. februar 2021 blev otte medlemmer af Ansar al-Islam dømt for mordet i 2015 på forlæggeren Faysal Arefin Dipon, der bl.a. havde udgivet en af Avijit Roys bøger, oplyser tv-station Al Jazeera. En person er dømt – in absentia – i begge sager. Ansar al-Islam blev i maj 2015 forbudt af regeringen, og gruppen er ifølge embedsmænd i Bangladesh tilknyttet en lokal al-Qaida-gruppe, skriver al Jazeera. Tv-stationen oplyser, at Bangladesh mellem 2013 og 2016 blev ramt af en bølge af vold, der var rettet mod sekulære aktivister, bloggere og ateistiske forfattere. Alene i 2015 blev fem bloggere og en forlægger dræbt.

• Læs mere om retssagerne mod de militante islamister.

Egypten

I Egypten har premierministeren myndighed til at stoppe udgivelsen af bøger, der “rakker ned på religioner”, og ministerierne kan gå til domstolene for at få bøger og kunstværker forbudt eller konfiskeret.

En af dem, der er blevet ramt af den egyptiske lovgivning, er bloggeren Sherif Gaber, som er ateist. Han blev i maj 2018 arresteret af politiet og tilbageholdt i fire dage. Han blev anklaget for at bespotte islam og sharia, for at forstyrre den offentlige orden og andre ting på baggrund af en række videoer, han havde offentliggjort på YouTube. Tilbage i 2013 og 2015 blev Gaber også arresteret og stillet over for tilsvarende anklager. I oktober 2018 tweetede Gaber, at han var blevet forhindret i at forlade landet, og at myndighederne nu også anklagede ham for blasfemi, for foragt for religion, for at støtte homoseksualitet og for religiøs ekstremisme.

• Læs mere om begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i Egypten.

Nigeria

Religionsfriheden – og ytringsfriheden – begrænses af blasfemibestemmelser i 12 stater i den nordlige del af Nigeria, hvor der er indført islamisk lov. I 2020-2021 vakte tre sager fra staten Kano international opmærksomhed.

I den ene blev en teenager på 17 år, Omar Farouq, i august 2020 idømt 10 års fængsel, fordi han havde brugt et “nedsættende sprog mod Allah” i en diskussion med en ven. I en anden sag blev en 22-årig sanger, Yahaya Aminu Sharif, der tilhører det sufistiske Tijaniyyah-fællesskab, idømt dødsstraf, fordi han på det sociale medie WhatsApp havde delt en sang, hvis tekst angiveligt ophøjer en imam fra Tijaniyyah-fællesskabet i et sådant omfang, at han fremhæves i forhold til profeten Muhammed. Begge domme blev anket og behandlet ved en sekulær domstol i januar 2021. Her blev teenageren frikendt. Sangerens dødsdom blev annulleret, og samtidig besluttede appeldomstolen, at sagen sendes tilbage til shariadomstolen til ny behandling.

Det tredje tilfælde handler om den 36-årige Mubarak Bala, der er præsident for The Humanist Association of Nigeria (Humanistisk Samfund i Nigeria). Han blev i slutningen af april 2020 arresteret i staten Kano i det nordlige Nigeria og anklaget for blasfemi. Mubarak Bala er erklæret ateist og har flere gange skrevet indlæg på Facebook, hvor han kritiserer såvel kristendom som islam. I et indlæg den 25. april 2020 omtalte han profeten Muhammed som terrorist, og tre dage senere blev han arresteret af politiet, anklaget for at have overtrådt blasfemilovgivningen. Han blev i april 2022 idømt 24 års fængsel efter at have erklæret sig skyldig i anklager om at have ”opført sig på en måde, der kan forårsage brud på den offentlige ro” i forbindelse med en række Facebook-opslag, der af nogle betragtes som ”blasfemiske”. Ifølge Humanists International er Bala blevet presset til at erkende sig skyldig, og han har appelleret dommen.

• Læs mere om de tre blasfemisager her.

• Læs mere om begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i Nigeria.

Pakistan

Pakistans straffelov indeholder en række blasfemibestemmelser, der kan straffes med fængsel i op til livstid og i nogle tilfælde med dødsstraf. Straffen for ”bespottelse af profeten Muhammad” er dødsstraf, og bespottelse og vanhelligelse af Koranen kan straffes med fængsel i op til livstid. Krænkelse af en anden persons religiøse følelser kan straffes med op til 10 års fængsel, og tilskyndelser til religiøst had kan straffes med op til syv års fængsel.

I slutningen af marts 2017 skrev Bob Churchill, der er kommunikationschef for organisationen Humanists International, at der i de første par måneder af 2017 har været et foruroligende antal angreb på ”ateister”, ”liberale” og ”sekulære” forfattere og bloggere i Pakistan. Det fremgik videre af artiklen, at pakistanske myndigheder i det første kvartal af 2017 havde rejst blasfemi-anklager mod en halv snes personer, der blev betegnet som ateister, liberale eller sekulære.

• Læs mere om begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i Pakistan.

Artiklen er oprettet 30-08-2019.
Artiklen er senest opdateret 06-01-2023.