Danmark: Næsten hver tredje hadforbrydelse i 2020 havde et religiøst motiv

I 2020 registrerede Rigspolitiet 194 hadforbrydelser, der var religiøst motiverede. Det svarer til 31 % eller næsten hver tredje hadforbrydelse sidste år. De religiøst motiverede hadforbrydelser var især rettet mod muslimer og jøder. Det fremgår af Rigspolitiets årsrapport om hadforbrydelser i 2020.

Højeste antal hadforbrydelser i de seneste år

Rigspolitiet registrerede i alt 635 hadforbrydelser i 2020. Det er 66 sager flere end i 2019, hvilket svarer til en stigning på 12 % – og det er det højeste antal siden 2017, hvor Rigspolitiet tog en ny og udvidet metode i brug ved registreringen af hadforbrydelser. Tallene for 2015 og 2016 er medtaget i nogle af artiklens diagrammer, men de anvendes ikke i selve artiklen, når tallene for 2020 sammenlignes med de foregående år.

Stigningen skyldes bl.a. en stigning i antallet af hadefulde ytringer på sociale medier. En anden årsag er, at der blev registreret mange sager i kølvandet på bl.a. Black Lives Matter-bevægelsens aktiviteter i juni 2020.

I 2020 steg antallet af hadforbrydelser mod personer med østasiatisk baggrund i visse lande, fordi spredningen af COVID-19 begyndte i Kina. I Danmark er der dog kun registreret meget få COVID-19-relaterede sager mod personer med østasiatisk baggrund.

Over halvdelen havde et racistisk motiv

Over halvdelen af hadforbrydelserne i 2020 (57 %) havde et racistisk motiv. Det svarer til billedet fra de foregående år. Racistisk motiverede hadforbrydelser har i alle årene siden 2017 tegnet sig for mindst halvdelen af de registrerede hadforbrydelser. Racistisk motiverede hadforbrydelser omfatter kriminalitet, som er motiveret af offerets nationalitet, etnicitet, race eller hudfarve.

Den næststørste gruppe er religiøst motiverede hadforbrydelser. I 2020 udgjorde de 31 % af samtlige hadforbrydelser. Det svarer til niveauet de foregående år – bortset fra 2018, hvor andelen var 25 %.

I 2020 registrerede Rigspolitiet 79 hadforbrydelser, der var motiveret af offerets seksuelle orientering. Hovedparten var rettet mod homoseksuelle, andre mod transkønnede. De udgjorde 12 % af samtlige hadforbrydelser i 2020, hvilket er lavere end i de foregående år. I 2017 udgjorde seksuelt motiverede hadforbrydelser 18 % af det samlede antal hadforbrydelser.

Rigspolitiet registrerede ingen ikke-specificerede hadforbrydelser i 2020. Kategorien omfatter bl.a. forbrydelser, der er motiveret af offerets handicap.

Religiøst motiverede hadforbrydelser rammer især muslimer og jøder

Antallet af religiøst motiverede hadforbrydelser er – ligesom det samlede antal hadforbrydelser – steget fra 2017 til 2020, om end der var et fald i 2018.

I 2017 blev der registreret 142 religiøst motiverede hadforbrydelser. Antallet faldt til 112 i 2018, og steg derefter til henholdsvis 180 og 194 i de følgende år.

Gennem fireårsperioden har de fleste religiøst motiverede hadforbrydelser været rettet mod muslimer. I 2020 var der tale om 87 sager – og andelen af alle religiøst motiverede hadforbrydelser har svinget mellem 45 % i 2020 og 61 % i 2019. Rigspolitiet giver i sin 2019-rapport bl.a. dette eksempel på vold: ”En mindreårig forurettet cyklede rundt på en gårdsplads, da en person umotiveret slog hende og udtalte, at han hadede alle piger med tørklæde. Personen tog efterfølgende kvælertag på forurettede. Da en anden mindreårig forurettet forsøgte at stoppe kvælertaget, tog personen fat i pågældendes finger og brækkede den bagover, mens han råbte ’jeg vil dræbe alle med tørklæde’.”

Jøder har været ofre for næstflest religiøst motiverede hadforbrydelser. I 2020 var der 79 sager, og andelen har svinget mellem 23 % i 2018 og 41 % i 2020. Rapporten for 2020 indeholder bl.a. dette eksempel på hærværk: ”Der var malet en jødestjerne og ord på tysk på forurettedes postkasse, hvor der stod ’ich bin jude’.”

Andelen af religiøst motiverede hadforbrydelser mod kristne har svinget noget fra år til år. I 2020 var der 25 sager, og andelen har svinget mellem 4 % i 2019 og 21 % i 2017. I flere tilfælde har forbrydelserne været rettet mod kristne, der er konverteret fra islam til kristendommen. Rapporten indeholder dette eksempel på en trussel: ”Forurettede har på et socialt medie modtaget trusler på livet fra andre brugere. Forurettede har, efter at være konverteret fra islam til kristendom, modtaget en række trusler herunder om at blive slået ihjel samt at få skåret kønsdelen af.” Rigspolitiet oplyser, at omkring halvdelen af sagerne i 2020 handler om trusselsbeskeder, der er sendt på sms til flere sognepræster i april og maj 2020.

Stor stigning i hadefulde ytringer – og færre voldssager
De fleste religiøst motiverede hadforbrydelser i Danmark er rettet mod muslimer og jøder. Billedet er fra et fredsarrangement i 2015 efter et brandattentat mod Det Islamiske Trossamfund i København. (Foto: Bent Dahl Jensen)

Rigspolitiet inddeler de registrerede hadforbrydelser i tre kategorier: Undersøgelser, hændelser og straffesager. I 2020 er 321 af de 635 hadforbrydelsessager kategoriseret som undersøgelser eller hændelser. Rigspolitiet forklarer, at det kan skyldes, ”at der på tidspunktet for registrering har været tvivl om gerningsindholdet, eller hvilken straffebestemmelse sagen skulle kategoriseres under”. Men sagerne kan ”efterfølgende være blevet konverteret til straffesager”.

Da sagerne, der ligger til grund for 2020-rapporten, blev opgjort, var der 314 straffesager.

Hadefulde ytringer er den mest udbredte hadforbrydelse. I 2020 steg andelen til 39 % – fra 21 % i 2017 – og antalsmæssigt er der tale om en stigning fra 48 straffesager i 2017 til 122 sager i 2020.

Antallet af sager, hvor hadforbrydelsen bestod i vold, er faldet fra 60 sager i 2017 til 43 sager i 2020. Alene fra 2019 til 2020 var der et fald på 13 sager, og det skal ifølge Rigspolitiets rapport ses i lyset af, at der under CIVID-19-pandemien generelt blev anmeldt færre tilfælde af voldskriminalitet. Voldssagernes andel af det samtlige hadforbrydelser er faldet fra 26 % i 2017 til 14 % i 2020.

Rigspolitiet oplyser, at der i 32 af de 43 voldssager var tale om racistisk motiverede hadforbrydelser, i 10 af sagerne var der tale om hadforbrydelser pga. seksuel orientering og 1 sag var en religiøst motiveret hadforbrydelse. Det fremgår videre, at voldssagerne i 2020 udgør 13 % af hadforbrydelser pga. seksuel orientering, 9 % af de racistisk motiverede hadforbrydelser og under 1 % af de religiøst motiverede hadforbrydelser.

Hadforbrydelser

En hadforbrydelse består af to elementer:
1. En kriminel handling – fx trusler, vold eller hærværk.
2. Et hadmotiv – offerets race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering.
Kilde: Hadforbrydelser i 2020, Rigspolitiet, november 2021

Begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i Danmark

• Tænketanken Pew Research Center udgiver hvert år en analyse, hvor de beskriver omfanget af begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i verdens lande.
• I 2021-rapporten, der bygger på oplysninger fra 2019, ligger Danmark moderat med hensyn til begrænsninger af religionsfriheden fra statens side og højt, når det gælder krænkelser på grund af fjendtligheder i civilsamfundet. Året forinden lå begrænsningerne af religionsfriheden fra statens side også på et højt niveau i Danmark. Krænkelserne af religionsfriheden inddeles i fire grupper – alt efter om de ligger på et ”lavt”, ”moderat”, ”højt” eller ”meget højt” niveau.
Kilde: Globally, Social Hostilities Related to Religion Decline in 2019, While Government Restrictions Remain at Highest Levels, Pew Research Center, 30-09-2021

Artiklen er oprettet 17-11-2021.
Artiklen er senest opdateret 17-11-2021.

Læs mere

Hadforbrydelser i 2020. Rigspolitiets årsrapport vedrørende hadforbrydelser, Rigspolitiet, november 2021

Der blev i 2019 anmeldt over 50 % flere religiøst motiverede hadforbrydelser end i 2018, Religionsfrihed.nu, 08-10-2020

Hadforbrydelser 2019 (rapport), Rigspolitiet, 07-10-2020

Flere anmelder hadforbrydelser (pressemeddelelse), Rigspolitiet, 07-10-2020

Begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i Danmark, Religionsfrihed.nu