Afghanistan: Forholdene for religiøse mindretal er yderligere forværret efter Talebans magtovertagelse

Efter Talebans magtovertagelse er afghanske kvinders rettigheder igen blevet indskrænket på en lang række områder. (Arkivfoto: Pixabay)

Forholdene for de religiøse mindretal i Afghanistan, der i forvejen var dårlige, er blevet yderligere forringet efter Talebans magtovertagelse midt i august 2021. Det konkluderer United States Commission on Internationale Religious Freedom (USCIRF) i et faktaark fra slutningen af oktober. Mindst 59 shiamuslimer blev ved tre angreb i september og oktober, og der meldes om trusler mod kristne, sikher, hinduer og andre religiøse grupper. Den islamistiske Taleban-bevægelse står bag flere overgreb, mens andre angreb er udført af den islamistiske gruppe ISIS-KP (ISIS-Khorasan Provinsen). (ISIS-KP, eller blot ISIS-K, blev dannet i januar 2015 af tidligere Taleban-krigere. Gruppen svor troskab til lederen af Islamisk Stat i Irak og Syrien (ISIS). Forkortelsen K står for Khorasan, der er en gammel betegnelse for Afghanistan og de omkringliggende områder, og P’et står for Provinsen.)

Religiøse minoriteter og andre, der ikke deler Talebans benhårde tolkning af islam, er i fare for at komme i konflikt med Taleban. Betingelserne for religionsfrihed i Afghanistan, der allerede var dårlige under den tidligere regering, er yderligere forværret under Taleban. De er blevet forfærdelige og vil sandsynligvis forværres yderligere, skriver USCIRF i konklusionen.

Angreb og trusler mod religiøse grupper

USCIRF beskriver i faktaarket den aktuelle situation for shiamuslimer, kristne, sikher, hinduer, baha’ier, ahmadiyya-muslimer, ikke-religiøse, jøder og uighur-muslimer.

Mindst 59 shiamuslimer dræbt af Taleban og ISIS-KP i september og oktober

Omkring 10-15 % af Afghanistans befolkning er shiamuslimer, og hovedparten af dem er etniske hazaraer. Militante islamister fra Taleban og ISIS-KP har i de seneste år foretaget flere slevmordsbombeangreb på moskéer og andre shiamuslimske mål. Alene i 2016 og 2017 mistede over 300 shiamuslimer og hazaraer livet ved angreb, som i de fleste tilfælde blev udført af ISIS-KP. Over 700 mennesker blev såret ved angrebene.

Der har også været mange angreb på shiamuslimer i de følgende år, og angrebene fortsætter efter Talebans magtovertagelse.

Ifølge FN’s hjælpeorganisation i Afghanistan (UNAMA) blev 143 mennesker dræbt og 357 såret i første halvdel af 2021 ved i alt 20 angreb, der var rettet mod hazaraer.

I september 2021 hævdede hazara-aktivister, at mindst 1.200 shiamuslimske hazaraer blev fordrevet fra deres hjem i Daykundi-provinsen, da Taleban-krigere beslaglagde deres ejendomme. I oktober 2021 dræbte Taleban ifølge bekræftede rapporter 13 hazaraer i provinsen, skriver USCIRF i faktaarket. Det fremgår videre, at mindst 46 blev dræbt og snesevis såret den 8. oktober 2021, da ISIS-KP angreb en shiamuslimsk moské i Kunduz-provinsen.

Afghanske kristne har modtaget telefontrusler og lever i større risiko end tidligere

Der er ingen offentlige kirker i Afghanistan, og stort set alle afghanske kristne er konverteret fra islam. De mødes privat i små husmenigheder. USCIRF skriver, at de kristne konvertitter, som i forvejen risikerede udstødelse og trusler om æresdrab fra familie- og landsbymedlemmer, efter Talebans magtovertagelse befinder sig i en øget risiko. USCIRF oplyser, at den har modtaget oplysninger om, at Taleban angiveligt går fra dør til dør på udkig efter amerikanske allierede, tidligere regeringsembedsmænd, rettighedsaktivister og kristne konvertitter. Catholic News Agency (CNA) oplyste få dage efter Talebans magtovertagelse, at flere kristne havde modtaget telefonopkald med trusler, hvor ukendte personer fx sagde: ”Vi kommer efter dig”. USCIRF skriver, at en leder af en husmenighed den 12. august 2021 modtog et brev, der var underskrevet af Taleban-krigere, som truede ham og hans familie. Nogle kristne har slukket deres telefoner og er søgt i skjuler sig andre steder i landet.

Missionsorganisationen Afghan House Church Network (AHCN), der støtter afghanske husmenigheder, anslår, at der i 2020 var over 2.000 kristne i Afghanistan, mens hjælpeorganisationen International Christian Concern (ICC) vurderer, at der er mellem 10.000 og 12.000 kristne i Afghanistan.

Kun få sikher og hinduer tilbage i Afghanistan

Tilbage omkring 1996, hvor Taleban i stigende omfang begyndte at kontrollere Afghanistan, flygtede flere tusinde hinduer og sikher til Indien og Pakistan. De, der blev tilbage, blev tvunget til at bære gule badges for at vise, at de havde status som ikke-muslimer. De blev også pålagt at betale jizya. Det er en skat, som Taleban i nogle områder opkræver af ikke-muslimer. Disse forhold, forfølgelse og gentagne trusler fra terrorgrupper fik i stigende grad hinduer og sikher til at flygte fra landet, så der nu kun er nogle får hundrede tilbage, fremgår det af faktaarket.

I 2018 blev 17 hinduer og sikher dræbt ved et selvmordsbombeangreb i Jalalabad, der kostede livet, og ved et terrorangreb mod et sikh-tempel i Kabul i 2020 blev 25 sikher dræbt. Disse angreb medførte – sammen med chikane, vold, bortførelser og andre overgreb – at endnu et antal sikher og hinduer flygtede fra Afghanistan.

Da Taleban rykkede frem mod Kabul i august, søgte nogle hinduer og sikher tilflugt i et sikhtempel i hovedstaden, mens andre forsøgte at flygte. Nogle af dem blev evakueret med hjælp fra Indien, mens andre ikke var i stand til at nå frem til lufthavnen. Ifølge USCIRF var der i oktober 2021 knap 250 hinduer og sikher tilbage i landet.

I oktober 2021 blev et sikh-tempel (gurdwara) i Kart-e Parwan-distriktet i Kabul angrebet af bevæbnede mænd, som bandt vagterne og ødelagde overvågningskameraerne. Angrebet varede en halvtime, og ifølge tempel-lederen Gurman er det uklart, om gerningsmændene var kriminelle eller Taleban-krigere. Online-mediet Gandhara skriver, at der på de sociale medier blev delt videoer, hvor det blev sagt, at Taleban havde angrebet templet og slået nogle af dem, der var i templet for at bede. Disse anklager er dog, ifølge Gandhara, ikke blevet bekræftet.

Det engelsksprogede online-medie Gandhara, der bringer nyheder fra Afghanistan og Pakistan, skriver, at de afghanske sikh- og hindu-samfund engang anslås at have talt flere end 80.000 personer, men at antallet begyndte at falde efter det kommunistiske styres sammenbrud i 1992. USCIRF skriver med nyhedsbureauet AP som kilde, at der engang var 250.000 hinduer og sikher i Afghanistan.

Afghanske ahmadiyya-muslimer praktiserer deres tro i hemmelighed

Det anslås ifølge faktaarket, der bor mellem 450 og 2.500 ahmadiyya-muslimer i Afghanistan, fortrinsvis i hovedstaden Kabul. Hverken sunni- eller shiamuslimer anerkender dem som muslimer, og ahmadiyyaerne er op gennem historien blevet forfulgt i Afghanistan. I begyndelsen af 1900-tallet risikerede de at blive stenet offentligt.

Ahmaddiyya-bevægelsens tilhængere praktiserer deres tro i hemmelighed, da de fortsat risikerer forfølgelse og diskrimination.

Muslimske uighurer frygter at blive deporteret til Kina

Der lever også et lille samfund af muslimske uighurer i Afghanistan. De tæller 2.000-3.000, hvoraf mange er anden- eller tredjegenerations afghanske statsborgere. De frygter nu, at Taleban vil deportere dem til Kina, hvor uighurerne gennem flere år har været udsat for en omfattende og grov forfølgelse, som USA’s regering har betegnet som folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden.

USCIRF skriver, at der er en bekymring for, at den kinesiske regering kan bruge sin økonomiske og geopolitiske magt til at presse Taleban til at deportere de afghanske uighurer til Kina. Kommissionen oplyster, at en topdelegation fra Taleban i juli 2021 – altså kort tid før den militære magtovertagelse af Afghanistan – rejste til Kina for at mødes med den kinesiske udenrigsminister Wang Yi. Det oplyses videre, at Taleban tilbage i 2000 deporterede efter anmodning fra den kinesiske regering deporterede uighurer til Kina.

Baha’i-samfundets lære anses for blasfemisk

Baha’i-samfundets tilhængere i Afghanistan har været udsat for forfølgelse både før og efter, at Taleban var ved magten. Baha’i-samfundets lære er erklæret blasfemisk af både Generaldirektoratet for Fatwaer og ved afgørelser i landets højesteret. Baha’ier anses for at være vantro, og de udøver deres praksis i hemmelighed. Der er ifølge USA’s udenrigsministerium ingen pålidelige skøn over antallet af baha’ier i Afghanistan.

Den sidste jøde har forladt Afghanistan

USCIRF oplyser, at Zeblon Simentov, der i flere år har været anset for at være den eneste tilbageværende jøde i Afghanistan, forlod landet i september af frygt for forfølgelse fra Taleban og efterlod det, der havde været den sidste fungerende synagoge i Kabul.

Ikke-religiøse frygter at blive angivet til Taleban

Ikke-troende – som selv under den vestligt-støttede regering levede i frygt – er bekymrede for, at deres naboer vil angive dem til Taleban. Ateisme og agnosticisme betragtes som frafald fra islam og straffes med døden ifølge Talebans fortolkning af islam, skriver USCIRF i faktaarket.

Sunnimuslimsk leder dræbt af Taleban

USCIRF oplyser videre, at Taleban også stod bag mordet på Mawlawi Ayaz Niazi, der var en respekteret imam ved den sunnimuslimske Wazir Mohammed Akbar Khan Moské i Kabul. Han blev dræbt ved et selvmordsbombeangreb mod moskéen, hvor også en anden person blev dræbt, i juni 2020. (I faktaarket bliver angrebet dog fejlagtigt dateret til juni 2021.) Imam Mawlawi Ayaz Niazi blev angiveligt myrdet, fordi har var regeringsvenlig og havde udtrykt antipati over for Taleban.

Begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i Afghanistan

• Tænketanken Pew Research Center udgiver hvert år en analyse, hvor den beskriver omfanget af begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i verdens lande.
• I 2021-rapporten, der bygger på oplysninger fra 2019, ligger Afghanistan højt, både når det gælder begrænsninger af religionsfriheden fra statens side og med hensyn til krænkelser af religionsfriheden i civilsamfundet. Krænkelserne af religionsfriheden inddeles i fire grupper – alt efter om de ligger på et ”lavt”, ”moderat”, ”højt” eller ”meget højt” niveau.
Kilde: Globally, Social Hostilities Related to Religion Decline in 2019, While Government Restrictions Remain at Highest Levels, Pew Research Center, 30-09-2021

Artiklen blev oprettet 12-11-2021.
Artiklen er senest opdateret 12-11-2021.

Læs mere

Afghanistan Factsheet: Religious Minorities in Afghanistan, USCIRF, 28-10-2021

USCIRF Releases New Report on Religious Minorities in Afghanistan, USCIRF, 28-10-2021

Afghanistan: Bekymring for religiøse minoriteters fremtid efter Talebans magtovertagelse, Religionsfrihed.nu, 18-08-2021

The Islamic State of Iraq and the Levant – Khorasan (ISIL-K), FN’s Sikkerhedsråd, 14-05-2019

Begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i Afghanistan, Religionsfrihed.nu

Kabul Sikhs Fear For Safety After Armed Men Attack Temple, Gandhara, 06-10-2021

• Afghan House Church Network (AHCN), besøgt 09-11-2021

Terrified Christians in Afghanistan brace for attacks: ‘We are coming for you’, Catholic News Agency, 19-08-2021

Afghans condemn killing of prominent cleric in mosque blast, Reuters.com, 03-06-2020