Afghanistan: Bekymring for religiøse minoriteters fremtid efter Talebans magtovertagelse

Hvordan tegner fremtiden for de religiøse minoriteter i Afghanistan? Det er et af de spørgsmål, der optager religiøse ledere, efter at den islamistiske Taleban-bevægelse tog magten i landet midt i august 2021. Svaret på spørgsmålet vil først tone frem i løbet af de kommende uger og måneder, når der tegner sig et klarere billede af, hvordan tingene udvikler sig i Afghanistan. Der hersker dog aktuelt alvorlige bekymringer blandt de ikke-muslimske minoriteter, som er meget små i Afghanistan, og som allerede oplever diskrimination og undertrykkelse pga. af deres tro og overbevisning.

En kristen familiefar i Kabul er i august blevet arresteret af Taleban-krigere, efter at naboerne havde opdaget, at familien så streamede gudstjenester i hjemmet, oplyste Religion News Service den 17. august. Resten af familien er flygtet, og de ved ikke, hvor manden befinder sig.

Et ægtepar, der er konverteret til kristendommen, prøver at komme ud af Afghanistan, fordi de frygter for deres liv efter Talebans magtovertagelse. I begyndelsen af august, mens Taleban var på fremmarch mod hovedstaden Kabul, fortalte de om deres aktuelle situation: ”Nogle af vores slægtninge, som kender til vores tro på Jesus Kristus, har flere gange givet os dødstrusler. De har nu tilsluttet sig Taleban, og så snart Taleban tager magten, vil de som det første dræbe dem, der har forladt den islamiske religion,” skriver parret i et brev, der er artiklens forfatter bekendt. Manden fik for nogle år siden afslag på asyl i Danmark og blev sendt tilbage til Afghanistan.

Krænkelserne af religionsfriheden ligger på et højt niveau

Næsten alle Afghanistans 37,5 millioner indbyggere er muslimer. Muslimerne anslås at udgøre 99,7 % af befolkningen, og de ikke-muslimske mindretal kan tælles i tusinder. De største ikke-muslimske mindretal er hinduer, sikher, baha’ier og kristne. (Se boks nedenfor.)

Hovedparten af de afghanske muslimer er sunnier, mens 10-15 % er shiamuslimer, og de er det religiøse samfund, som har været udsat for flest voldelige angreb i de seneste år.

Begrænsningerne af religionsfriheden fra statens side ligger på et højt niveau i Afghanistan, fremgår det af den seneste rapport fra tænketanken Pew Research Center, og det samme gælder krænkelser af religionsfriheden i civilsamfundet.

19 angreb mod moskéer, templer og andre religiøse mål i 2020

FN’s hjælpeorganisation i Afghanistan (UNAMA) oplyser i sin seneste årsrapport, at der i 2020 var 19 tilfælde, hvor grupper i opposition til regeringen angreb helligdomme, religiøse ledere og deltagere ved religiøse ceremonier.

Den islamistiske gruppe ISIS-KP stod bag 10 angreb, hvor i alt 112 civile blev dræbt og 196 såret. (ISIS-KP, eller blot ISIS-K, blev dannet i januar 2015 af tidligere Taleban-krigere. Gruppen svor troskab til lederen af Islamisk Stat i Irak og Syrien (ISIS). Forkortelsen K står for Khorasan, der er en gammel betegnelse for Afghanistan og de omkringliggende områder, og P’et står for Provinsen.) UNAMA oplyser, at angrebene hovedsageligt var rettet mod den shiamuslimske minoritetsbefolkning, hvoraf de fleste tilhører den etniske gruppe hazara, men ISIS-KP stod også bag angreb mod sikher og sufier.

Islamister angriber muslimer og moskéer

Hovedparten af de voldelige angreb mod religiøse ledere og helligdomme i Afghanistan i de seneste år er begået af de islamistiske bevægelser Taleban og ISIS-KP, og de fleste angreb er rettet mod muslimer og moskéer. Nedenfor omtales blot nogle få af disse angreb.

I februar 2020 dræbte uidentificerede bevæbnede mænd en person, der bad i en shiamuslimsk moské i Herat. Og fem børn blev dræbt og tre andre såret, da en bombe eksploderede ved en sunnimuslimsk koranskole i Kunduz-provinsen.

I marts 2020 dræbte to bevæbnede mænd 32 personer, da de åbnede ild mod deltagere i en mindehøjtidelighed i Kabul. ISIS-KP tog ansvar for angrebet, hvor hovedparten af deltagerne var shiamuslimske hazaraer.

I maj 2020 blev en person dræbt og en anden såret, da bevæbnede mænd angreb en gruppe mennesker, der var samlet til bøn i en sunnimuslimsk moské i Khost-provinsen. Ved et andet moské-angreb i provinsen blev tre personer dræbt og en anden såret. Samme dag blev 12 personer dræbt, heriblandt fire børn, og seks såret, da bevæbnede mænd skød mod bedende i en sunnimuslimsk moské i Parwan-provinsen.

I juni 2020 berettede medierne om to angreb mod sunnimuslimske moskéer, der blev betegnet som regeringsvenlige. Den 2. juni eksploderede en bombe inde i Wazir Akber Khan-moskéen i Kabul under aftenbønnen og dræbte imamen og en anden bedende. ISIS-KP tog ansvaret for angrebet. Ti dage senere blev fire mænd, heriblandt imamen, dræbt, da de var samlet til fredagsbøn i Sher Shah Suri moskéen i Kabul. Efter disse angreb krævede de gejstlige, at regeringen sørgede for beskyttelse af religiøse personer.

I juni 2020 dræbte Taleban imamen fra en moské i Baghlan-provinsen, fordi han havde udført begravelsesritualer for en lokal politimand.

I oktober 2020 stod ISIS-KP bag et angreb mod et uddannelsescenter i et overvejende shiamuslimsk kvarter i Kabul, hvor en selvmordsbomber dræbte 24 personer og sårede 57.

I december 2020 dræbte Taleban imam Mawlawi Ghullam Sakhi Khatib i Farah-provinsen, fordi han havde været regeringsvenlig i sin forkyndelse. Det er et af flere eksempler på, at Taleban har dræbt eller truet religiøse ledere, hvis forkyndelse var i modstrid med Talebans fortolkning af islam eller bevægelsens politiske dagsorden.

25 dræbt ved angreb i sikh-tempel i 2020

Afghanistans i forvejen små religiøse mindretal er blevet mindre i de seneste år. Antallet af sikher var ved udgangen af 2020 faldet til under 400, sammenlignet med 600 året før. Hindu-ledere anslår, at der er færre end 50 hinduer tilbage i Afghanistan. De er alle mænd, primært forretningsfolk, og deres familier bor i andre lande. Religiøse ledere anslår, at der i alt var 1.300 sikher og hinduer i Afghanistan i 2017. Det betyder, at antallet er faldet til omkring en tredjedel i løbet af tre-fire år. Det fremgår af de årlige rapporter fra USA’s udenrigsministerium om religionsfriheden i Afghanistan.

Den seneste rapport viser også, at der i 2020 var flere angreb på sikher. I marts 2020 blev 25 personer dræbt og 11 såret, da bevæbnede mænd angreb et sikh-tempel (gurdwara) i Kabul. Den islamistiske gruppe ISIS-KP tog ansvaret for angrebet. Der fandt et nyt angreb sted ved begravelsen af ofrene for angrebet i templet. Her blev en person såret. Efterfølgende flygtede omkring 200 sikher til Indien, fordi de frygtede for deres sikkerhed i Afghanistan.

Ifølge 2020-rapporten fra USA’s udenrigsministerium kan sikher og hinduer udøve deres respektive religioner offentligt. Deres religiøse ledere siger videre, at sikher og hinduer er udsat for verbal chikane fra nogle muslimer, og at deres børn blev chikaneret af medstuderende i offentlige skoler – i nogle tilfælde i et sådant omfang, at forældrene trak børnene ud af skolen. Sikher og hinduer bliver i nogle tilfælde også chikaneret eller udsat for trusler i forbindelse med begravelser.

Nyhedsbureauet AP skrev i september 2020, at sikh- og hindu-samfundene i Afghanistan engang talte 250.000 medlemmer, men at antallet har været faldende i en årrække – til færre end 700 i efteråret 2020. Årsagen er ifølge AP diskrimination og utilstrækkelig beskyttelse fra regeringens og myndighedernes side. Og senest har angrebene fra ISIS-KP yderligere forstærket udvandringen. I 2018 blev 19 mennesker, heriblandt flere sikher, dræbt, da ISIS-KP gennemførte et selvmordsangreb i byen Jalalabad.

Kristne holder gudstjeneste i private hjem af frygt for diskrimination og forfølgelse

Afghanske kristne lever, ifølge 2020-rapporten fra USA’s udenrigsministerium om religionsfrihed i Afghanistan, i konstant frygt for at blive afsløret som kristne, og de er tilbageholdende med at afsløre deres religiøse identitet for andre.

Der er ingen offentlige kirker, og når kristne mødes til bøn eller gudstjeneste foregår det i private hjem eller lokaler, som ikke er beregnet til religiøs tilbedelse, for at undgå diskrimination og forfølgelse. Kristne oplever, at der på sociale medier og i offentligheden er en fjendtlig holdning over for konvertitter og kristen mission. Nogle personer, der ønsker at høre mere om kristendommen eller er konverteret, har modtaget trusler, herunder dødstrusler, fra familiemedlemmer. Generelt risikerer mennesker, der konverterer fra islam, at miste deres arbejde, at blive udstødt af familien og lokalsamfundet, at få deres ægteskab annulleret og muligvis dødsstraf, hedder det i rapporten. Der er ifølge ministeriet ikke kendskab til, at nogen er blevet retsforfulgt for frafald fra islam (apostasi) i 2020 eller de foregående seks år.

Kristne bliver i nogle tilfælde – ligesom andre ikke-muslimske minoritetsgrupper – udsat for verbal chikane fra visse muslimers side.

Der er ifølge USA’s udenrigsministerium ingen pålidelige skøn over antallet af kristne i Afghanistan. Men tilbage i 2009 anslog ministeriet, at der var mellem 500 og 8.000 kristne i Afghanistan.

Mange af de afghanske kristne er konverteret fra islam. Blandt dem er der også et antal personer, som inden for de senere år har fået afslag på asyl i udlandet og derfor er blevet sendt tilbage til Afghanistan, hvor de nu lever i skjul. Der er også kristne blandt de afviste asylansøgere, Danmark har sendt tilbage til Afghanistan.

Kristen familiefar arresteret

En kristen familiefar blev i august arresteret af Taleban-krigere, og resten af familien er flygtet fra deres hjem i Kabul, oplyser den afghansk-fødte Ali Ehsani, der har haft kontakt til familien i nogle måneder, til Religion News Service (RNS). Da familien ikke har haft mulighed for at deltage i gudstjenester i Kabul, har Ali Ehsani streamet messer fra Rom, som de så kunne se i Kabul.

“Det opdagede deres naboer en dag, og de afslørede dem for to uger siden. Det resulterede i, at familiefaren blev anholdt for seks dage siden,” sagde Ali Ehsani, da han talte med Religion News Service den 16. august 2021. ”Resten af familien, der blev tvunget til at flygte, ved ikke, hvor han er.”

Familien fortalte også, at ”Taleban går fra dør til dør” og spørger, om der bor kristne der eller i nabolaget.

Ali Ehsani, der blev født i Kabul i 1989, flygtede som 8-årig sammen med sin bror, efter at islamiske ekstremister havde dræbt forældrene. I 2003 kom han efter fem års flugt til Rom, hvor han har studeret jura og arbejder som lærer. Han er desuden engageret i at hjælpe afghanske kristne.

• Læs mere om kirkens historie i Afghanistan, Religionsfrihed.nu, 17-10-2011

• Begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i Afghanistan, Religionsfrihed.nu

Religion i Afghanistan

• Der bor 37,5 millioner mennesker i Afghanistan. De største etniske grupper er: Pashtuner (38 %), tadsjikere (25 %), hazaraer (19 %) og usbekere (6 %).
• Blandt muslimerne er 85-90 % sunnier, og 10-15 % er shiaer. Der er usikkerhed om de statistiske oplysninger om muslimer. Shialedere mener, at de udgør 20-25 % af befolkningen, mens sunni-ledere mener, at shiaandelen ligger på 10 %. Omkring 90 % af shiamuslimerne er etniske hazaraer.
• De religiøse mindretal er små i Afghanistan, og nogle er blevet mindre i de seneste år. De største grupper er hinduer, sikher, baha’ier og kristne. Ifølge sikh-ledere var der i slutningen af 2020 færre end 400 sikher tilbage i landet sammenlignet med 600 i starten af året. Hindu-ledere anslår, at der er færre end 50 hinduer tilbage i Afghanistan. De er alle mænd, primært forretningsfolk, og deres familier bor i andre lande. Antallet af ahmadiyya-muslimer er faldet fra 600 i 2017 til 450 i 2020. Der er ifølge USA’s udenrigsministerium ingen pålidelige skøn over antallet af baha’ier og kristne.
Kilder: The World Factbok: Afghanistan, CIA, besøgt 16-08-2021 og 2020 Report on International Religious Freedom: Afghanistan, U.S. Department of State, 12-05-2021

Begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i Afghanistan

• Tænketanken Pew Research Center udgiver hvert år en analyse, hvor den beskriver omfanget af begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i verdens lande.
• I 2020-rapporten, der bygger på oplysninger fra 2018, ligger Afghanistan højt, både når det gælder begrænsninger af religionsfriheden fra statens side og med hensyn til krænkelser i civilsamfundet. Krænkelserne af religionsfriheden inddeles i fire grupper – alt efter om de ligger på et ”lavt”, ”moderat”, ”højt” eller ”meget højt” niveau.
Kilde: In 2018, Government Restrictions on Religion Reach Highest Level Globally in More Than a Decade, Pew Research Center, 10-11-2020