Ingen offentlige kirker tilbage i Afghanistan

Der er ifølge USA’s udenrigsministerium ikke en eneste offentlig kristen kirke tilbage i Afghanistan. Den sidste offentlige kirke blev ødelagt i marts 2010. Det fremgår af den seneste rapport fra USA’s udenrigsministerium om international religionsfrihed. Rapporten dækker perioden fra 1. juli til 31. december 2010.

Online-leksikonet Wikipedia skriver, at der var tale om en protestantisk kirke, som blev brugt af en international kristen gruppe i Afghanistan. Kirken blev bygget i 1970 på en lejet grund, som der var indgået en 99-årig lejeaftale om, og lejen var betalt i guld. Ifølge rapporten blev kirken ødelagt af grundens ejer, og det lykkedes ikke at hindre det ved hjælp af retssystemet. Der er ikke oplyst noget om kirkens beliggenhed.

Ifølge rapporten anslås det, at der er mellem 500 og 8.000 kristne i Afghanistan. Langt hovedparten af befolkningen er muslimer, 80 % er sunnier, og 19 % er shia. Mindre end en procent tilhører andre religioner. Ud over det kristne mindretal er der 3.000 sikher, over 400 baha’ier, 100 hinduer – og man har kendskab til én jøde.

Katolsk kirke på den italienske ambassade i Kabul

Den eneste tilbageværende kirke i Afghanistan er den katolske Our Lady of Divine Providence Chapel, der ligger på samme grund som Italiens Ambassade i hovedstaden Kabul. Herudover er der indrettet kapeller på nogle af de udenlandske styrkers baser i Afghanistan, men det må ikke benyttes af landets egne indbyggere, og der er ingen offentlige kirker for afghanske kristne.

Historien bag Our Lady of Divine Providence Chapel går tilbage til tiden efter 1. Verdenskrig. Da Afghanistan blev uafhængigt i 1919, var Italien det første land, som anerkendte selvstændigheden. Og da den afghanske regering spurgte, hvordan den kunne takke Italien, bad den italienske regering om at få lov til at bygge et katolsk kapel i den afghanske hovedstad. I den italiensk-afghanske traktat fra 1921 blev der derfor indføjet en klausul, der gav Italien ret til at bygge et kapel inde på sin ambassade i Kabul.

Kapellet blev indviet i 1933, og bortset fra et lille kors ved indgangen er der ingen kristne symboler udvendigt på bygningen.

I 2007 fortalte kirkens daværende præst, fader Giuseppe Moretti, at der deltog 150 i søndagsmesserne i kapellet, som kun er beregnet til 100 personer. Da avisen Wall Street Journal seks år senere skrev en reportage fra kirken, var der 60 deltagere til søndagsmessen.

Kirkens historie i Afghanistan går flere hundrede år tilbage

*Engang havde både Østens Kirke og Den Armensk-ortodokse Kirke ærkebiskesæder i Herat i den nordvestlige del af Afghanistan.* *(Arkivfoto: Pixabay)*

Den kristne kirke har ikke én lang, fortløbende historie i Afghanistan, mens dens rødder går flere hundrede år tilbage i tiden. Nedenfor bringes nogle nedslag fra historien, baseret på online-leksikonet Wikipedia og andre kilder.

• Ifølge Det Nye Testamentes beretning (Apostlenes Gerninger 2,9) deltog der i den første pinse bl.a. mennesker fra Parthien, som dengang var et stort imperium, der strakte sig fra den østlige del af det nuværende Tyrkiet til Afghanistan og den vestlige del af Pakistan.

• Ifølge det apokryfe Thomasevangelium og andre dokumenter tyder det på, at apostlen Thomas prædikede i Bactria, som ligger i den nordlige del af vore dages Afghanistan.

• Den syriske filosof og gnostiker Bardesanes (eller på syrisk: Bardaisan) skriver omkring år 196 om kristne i hele Medien, Parthien og Bactrien. Bactrien er betegnelsen for et område i den nordlige del af det nuværende Afghanistan.

• Ifølge Tertullian (ca. 160 – ca. 222) var der allerede i år 220 et antal bispedømmer i det persiske imperium. Og i 226 var der biskopper fra Østens Kirke i det nordvestlige Indien, Afghanistan og Baluchistan, og der deltog både lægfolk og præster i missionsaktiviteter.

• Østens Kirke (også kaldet den nestorianske kirke) blev i 409 anerkendt som et lovligt trossamfund i det iranske sasanide-imperium, som styrede det, der nu er Afghanistan, fra 224 til 579.

• I 424 etablerede Østens Kirke et bispedømme i Herat, der i dag er den tredje største by i Afghanistan, beliggende i den nordvestlige del af landet. I det 6. århundrede blev bispedømmet ophøjet til et ærkebispedømme, og i det 9. århundrede oprettede Den Syrisk-ortodokse Kirke også et ærkebispedømme i Herat. Der er fortsat spor af det kristne samfunds tilstedeværelse i byen, idet et distrikt uden for selve byen hedder Injil, som er det arabiske ord for evangelium. Der var kristne i Herat indtil mindst 1310. (Læs mere om Injil.) I 500-tallet oprettede Østens Kirke flere bispedømmer i Afghanistan, og en overgang havde kirken i alt ni bispesæder i landet.

• Fra sidste halvdel af 600-tallet og videre i 700-tallet førte arabiske muslimers missionsvirksomhed til, at mange afghanere tilsluttede sig islam. Sultan Ahmad (regerede 1282–1284), der var sultan i det mongolske Ilkhan-imperium, som strakte sig fra det østlige Tyrkiet til Pakistan og dækkede hovedparten af Afghanistan, var oprindeligt kristen, men konverterede til islam og skiftede navn til Ahmed Tekuder. Da han kom til magten i 1282, gjorde han Ilkhan-imperiet til et sultanat og han krævede, at de ledende embedsmænd også tilsluttede sig islam. I 1295 blev islam statsreligion i Ilkhan-imperiet. Senere erobrede mongolen Timur magten, og under hans regeringstid (1336–1405) blev Østens Kirke næsten fuldstændig udryddet i Afghanistan og Persien.

• I slutningen af 1500-tallet var der i en kort periode to jesuitter i Afghanistan.

• Der levede ifølge historiske kilder armenske handelsfolk i Kabul i 1667, men det vides ikke om de var kristne. I Kabul bar der et sogn under Den Armensk-ortodokse Kirke fra 1735 og frem til 1897. Det var ifølge en britisk rapport 18 armenske kristne tilbage i Afghanistan i 1870. I 1897 blev de tilbageværende armenske kristne udvist af Afghanistan. De flygtede til Peshawar i det nuværende Pakistan.

• I 1933 blev der – som omtalt ovenfor – indviet et katolsk kapel, der ligger på samme grund som den italienske ambassade i Kabul.

• Den katolske nonneorden Jesu Små Søstre begyndte omkring 1956 at arbejde i Afghanistan, og de var der ”som afghanere blandt afghanere” frem til 2016 – både under den sovjetiske besættelse i 1979-1989, Talebans styre fra 1996 til 2001 og andre magthavere.

• I 1959 bad USA’s præsident Dwight D. Eisenhower Afghanistan om tilladelse til at bygge en protestantisk kirke i Kabul, som kunne bruges af diplomater og andre udstationerede udlændinge i Afghanistan. Det indvilgede den daværende konge i, og kirkens grundsten er dateret 17. maj 1970. Kirken blev ødelagt i sommeren 1973 – og blev ikke genopført.

• I 2005 etablerede jesuitterne sig igen i Afghanistan. Den katolske munkeorden sendte to munke til Herat-provinsen i det nordvestlige Afghanistan med henblik på at tilbyde engelskundervisning til afghanere.

• I 2010 blev en protestantisk kirke – som beskrevet øverst i artiklen – ødelagt.

• Der er ingen offentlige kirker i Afghanistan, og de kristne holder gudstjeneste i små hemmelige netværk. Derfor er det vanskeligt at danne sig et præcist billede af, hvor mange afghanske kristne der er i landet anno 2021. En undersøgelse i 2015 anslog – som et moderat skøn – at 3.300 muslimer var konverteret til kristendommen i Afghanistan siden 1960. Det vides dog ikke, hvor mange af dem der er i Afghanistan i dag. USA’s udenrigsministerium skriver i sin 2020-rapport om international religionsfrihed, at der ikke findes pålidelige skøn over antallet af kristne i Afghanistan. I 2010 anslog ministeriet, at der var mellem 500 og 8.000 kristne i Afghanistan. Det vides, at en del afghanske kristne i de senere år er flygtet til andre lande pga. chikane og forfølgelse. Mange er flygtet til Indien, hvor der er et samfund af afghanske kristne. I 2013 var der ifølge en artikel i The New York Times alene i New Delhi mellem 200 og 250 kristne konvertitter, der var flygtet fra Afghanistan af frygt for de afghanske myndigheder og Taleban. Blandt de afghanske flygtninge, der har søgt asyl i Danmark i de senere år, har der også været et antal kristne, mens andre afghanske asylansøgere er konverteret, efter at de er kommet til Danmark. Nogle af dem har fået asyl her i landet, mens andre har fået afslag og er blevet sendt tilbage til Afghanistan.

• Der er i de senere år flere eksempler på, at kristne nødhjælpsarbejdere fra udlandet er blevet dræbt i Afghanistan.

• Læs mere om begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i Afghanistan.

Begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i Afghanistan

Tænketanken Pew Research Center udgiver hvert år en analyse, hvor den beskriver omfanget af begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i verdens lande.
I 2020-rapporten, der bygger på oplysninger fra 2018, ligger Afghanistan højt både med hensyn til begrænsninger af religionsfriheden fra statens side, og når det gælder krænkelser af religionsfriheden i civilsamfundet. Krænkelserne af religionsfriheden inddeles i fire grupper – alt efter om de ligger på et ”lavt”, ”moderat”, ”højt” eller ”meget højt” niveau.
Kilde: In 2018, Government Restrictions on Religion Reach Highest Level Globally in More Than a Decade, Pew Research Center, 10-11-2020

Artiklen blev oprettet 17-10-2011.
Artiklen er senest opdateret 25-08-2021.