Antallet af hadforbrydelser i Danmark faldt med 18 % fra 2020 til 2021. Knap halvdelen var racistisk motiveret, godt 30 % var religiøst motiveret, og 20 % var motiveret af offerets kønsidentitet eller seksuelle orientering. Det fremgår af Rigspolitiets statistik om hadforbrydelser i 2021, der blev offentliggjort den 18. januar 2023. De religiøst motiverede hadforbrydelser var især rettet mod jøder og muslimer.

Rigspolitiet oplyser, at der er ”et betydeligt mørketal”, og at de årlige offerundersøgelser fra Justitsministeriets Forskningskontor derfor er en vigtig kilde i forhold til viden om det samlede omfang af hadforbrydelser i Danmark. Ifølge den seneste offerundersøgelse angiver 21 % af voldsofrene i 2020, at voldshændelsen helt sikkert var en hadforbrydelse. Det svarer til et estimeret antal på mellem 8.300 og 15.100 personer.

Færre hadforbrydelser i 2021 end i 2020

I 2020 registrerede Rigspolitiet 635 hadforbrydelser i Danmark. Det er det hidtil højeste antal, siden Rigspolitiet i 2015 begyndte at offentliggøre statistikker over antallet af forbrydelser, der indeholder et hadmotiv. I 2017 udvidede Rigspolitiet metoden, der anvendes ved udarbejdelsen af statistikkerne. Derfor kan tallene for 2015 og 2016 ikke direkte sammenlignes med de efterfølgende år, og af den grund er de ikke medtaget i nærværende artikel.

I 2017 registrerede Rigspolitiet 446 hadforbrydelser i Danmark, og det steg til 449 året efter. Herefter fulgte to år med markante stigninger – til 569 i 2019 og 635 i 2020. I 2021 faldt antallet til 521 hadforbrydelser. Ifølge Rigspolitiet er der ikke en entydig forklaring på denne nedgang.

I 5-års perioden fra 2017 til 2021 som helhed har over halvdelen af hadforbrydelserne haft et racistisk motiv. 30 % har været religiøst motiveret, mens knap 16 % har været motiveret af offerets (formodede) kønsidentitet eller seksuelle orientering.

Som noget nyt indeholder statistikken for 2021 hadforbrydelser, der er motiveret af andres handicap. Det skyldes, at straffeloven blev ændret med virkning fra 1. maj 2021, således at det anses for en skærpende omstændighed, hvis forbrydelsen helt eller delvis har baggrund i andres handicap. Der blev i 2021 registreret en hadforbrydelse af den type.

Tre ud af 10 hadforbrydelser er religiøst motiveret

For perioden 2017-2021 som helhed har 30 % af de registrerede hadforbrydelser været religiøst motiveret. Andelen har svinget mellem 25 % i 2018 og 32 % i 2017 og 2019. Målt i antal var der færrest religiøst motiverede hadforbrydelser i 2018 og flest i 2020 – med henholdsvis 112 og 194 hadforbrydelser.

I alle årene – bortset fra 2021 – har hovedparten af de religiøst motiverede hadforbrydelser været rettet mod muslimer. I 2019 lå andelen på 61 %, og for perioden 2017-2021 som helhed ligger andelen på 49 %. Rigspolitiet skriver, at det til en vis grad er forventeligt, at politiet modtager flere anmeldelser fra personer med muslimsk baggrund end fra personer fra mindre udbredte trosretninger, da muslimer udgør den største religiøse minoritetsgruppe i Danmark.

I 2021 var 57 % af de religiøst motiverede hadforbrydelser rettet mod jøder – og for 5-års perioden som helhed ligger andelen på 36 %. Andelen var lavest i 2018, hvor den lå på 23 %. Rigspolitiet skriver, at knap halvdelen af sagerne vedrørende jøder ”hidrører fra en enkelt persons aktiviteter. Hvis de sager, som relateres til denne person, udskilles fra det samlede antal sager vedrørende jødedom i både 2020 og 2021, ville der være færre sager vedrørende jødedom i 2021 end i 2020.” Der er ikke oplyst yderligere om personens aktiviteter.

I perioden 2017-2021 som helhed har godt 10 % af de religiøst motiverede hadforbrydelser været rettet mod kristne. Andelen varierer meget fra år til år – fra 3 % i 2021 til 21 % i 2017. Omkring halvdelen af de 25 sager i 2020 handler om trusselsbeskeder, der blev sendt på sms til flere sognepræster i april og maj 2020. Over 40 % af de 30 sager i 2017 vedrører konvertitter, der var konverteret fra islam, og af den grund blev udsat for hadforbrydelser.

For perioden som helhed har godt 4 % af de religiøst motiverede hadforbrydelser været rettet mod medlemmer af andre trossamfund, heriblandt Jehovas Vidner og hinduer. Andelen svinger fra 2 % i 2020 og 2021 til 8 % i 2018.

Rapporten indeholder to eksempler på religiøst motiverede hadforbrydelser.

· Vold: ”Forurettede, der var konverteret til islam og bar tørklæde, blev i en bus konfronteret af en kvinde, der ytrede sig i kritiske vendinger om forurettedes religion. Da forurettede skulle af bussen, blev hun slået en gang i maven af kvinden.”

· Hærværk: ”Hærværk begået imod murværk ind til jødisk begravelsesplads. Rødlig substans smurt på murværk, og der var opsat flyveblade med antisemitisk indhold.”

Stort mørketal: Flere tusinde ofre for voldelige hadforbrydelser

Rigspolitiet oplyser, at ”der fortsat et betydeligt mørketal i form af sager, som ikke kommer til politiets kendskab” – og tilføjer, at de årlige offerundersøgelser derfor er en vigtig kilde i forhold til viden om det samlede omfang af hadforbrydelser i Danmark.

Ifølge den seneste offerundersøgelse angiver 21 % af voldsofrene i 2020, at voldshændelsen helt sikkert var en hadforbrydelse. Det svarer til et estimeret antal på mellem 8.300 og 15.100 personer. Herudover angiver 14 %, at der måske var tale om en hadforbrydelse, som var motiveret af offerets race, (formodede) seksuelle orientering, religiøse overbevisning eller kønsidentitet.

I 2020 angiver knap 11 % af voldsofrene, at volden mod dem helt sikkert var motiveret af offerets (formodede) religiøse overbevisning, mens knap 6 % mener, at volden måske var motiveret af offerets (formodede) religiøse overbevisning. Beregningerne er alene baseret på et års undersøgelse og på meget få observationer, og de er derfor ifølge Rigspolitiet behæftet med betydelig usikkerhed.

Hadforbrydelser

En hadforbrydelse består af to elementer:
1. En kriminel handling – fx trusler, vold eller hærværk
2. Et hadmotiv – offerets race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering.

Kilde: Hadforbrydelser i 2021, Rigspolitiet, 18-01-2023

Begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i Danmark

Tænketanken Pew Research Center udgiver hvert år en analyse, hvor de beskriver omfanget af begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i verdens lande.
I 2022-rapporten, der bygger på oplysninger fra 2020, ligger Danmark moderat med hensyn til begrænsninger af religionsfriheden fra statens side og højt, når det gælder krænkelser på grund af fjendtligheder i civilsamfundet. Krænkelserne af religionsfriheden inddeles i fire grupper – alt efter om de ligger på et lavt, moderat, højt eller meget højt niveau.
Kilde: How COVID-19 Restrictions Affected Religious Groups Around the World in 2020, Pew Research Center, 29-11-2022

Artiklen er oprettet 19-01-2023.
Artiklen er senest opdateret 19-01-2023.

Læs mere

• Hadforbrydelser i 2021, Politi.dk, 18-01-2023

• Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2020, Justitsministeriet, 15-12-2021

• Hadforbrydelser 2017, Rigspolitiet, 24-09-2018

• Begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i Danmark, Religionsfrihed.nu