Egyptisk kristen leder: ”Diskrimination, men ikke forfølgelse af kristne i Egypten”

”Vi skal bruge ordet ”forfølgelse”, hvor der virkelig er forfølgelse, ellers mister ordet sin betydning,” siger Andrea Zaki, der har skrevet Ph.d. om religion og politik. (Foto: Bent Dahl Jensen)

Andrea Zaki var meget klar i mælet, da han på et møde hos organisationens danske samarbejdspartner, Danmission, blev spurgt om, hvordan han vil beskrive situationen for de kristne i Egypten i dag – og helt specifikt, om de bliver forfulgt.

”Der er ingen forfølgelse af kristne i Egypten. Forfølgelse er en meget systematisk handling, og det sker ikke i Egypten. Du kan fra tid til anden opleve, at der er stridigheder, og der forekommer diskrimination. Jeg vil ikke sige, at alt er fryd og gammen, men der er ikke forfølgelse.

Vi skal bruge ordet ”forfølgelse”, hvor der virkelig er forfølgelse, ellers mister ordet sin betydning. Forfølgelse er en handling, man bør straffes for,” sagde Andrea Zaki, som tilføjede, at ordet ”forfølgelse” nogle gange bruges af økonomiske grunde for at rejse penge til bestemte formål.

Muslimer beskyttede kristne kirker

Spørgsmålet blev stillet på baggrund af, at der i august 2013 blev brændt af omkring 140 kirker og kirkelige institutioner af som hævn for, at det egyptiske militær med vold havde opløst de demonstrationer, som gennem flere uger havde fundet sted i sympati med den afsatte præsident Mohamed Mursi.

”Det var tilhængere af Det Muslimske Broderskab og andre radikale grupper, der satte ild til kirkerne.” Hvorfor gjorde de det?

”Jo, for det første ville de straffe de kristne, fordi de deltog i demonstrationerne mod Mursis styre. Det var ikke kun kirkebygninger, der blev sat ild til, men også kristnes huse.

For det andet håbede de, at de ved at angribe de kristne kunne få Vesten til at intervenere, og at det ville skabe kaos i Egypten, så de igen kunne overtage kontrollen,” sagde Andrea Zaki.

Han tilføjede, at der var mange kirker, som ikke blev brændt af, fordi de blev beskyttet af muslimer, som forhindrede de radikale muslimer i deres forehavende.

”Medborgerskab” har fået en ny betydning

”Det var en vigtig lektie for os kristne at opleve, at vi blev beskyttet af muslimer i vores land.

En anden vigtig lektie var, at vi kristne gjorde klart, at vi er parat til at ofre vores kirkebygninger for at sikre Egyptens sikkerhed.

Det giver en ny betydning af, hvad medborgerskab er. For det har givet kristne et nyt image – nemlig af at være folk, der er parate til at ofre noget for at være egyptere. Borgerskab er ikke en gave, der kommer ovenfra, men noget der opstår ved, at vi står sammen og kæmper sammen,” sagde Andrea Zaki, som tilføjede, at kristne både deltog i demonstrationerne på Tahrir-pladsen i Kairo i februar 2011 mod præsident Hosni Mubarak – og i sommeren 2013 mod præsident Mohamed Mursi.

Kristne flygtninge er vendt tilbage

Ibrahim Makram, der er udviklingschef i CEOSS, tilføjer i forhold til spørgsmålet om forfølgelse, at nogle af de kristne egyptere, der forlod Egypten, er vendt tilbage.

”Og det ville de næppe gøre, hvis der var forfølgelse.”

Han tilføjer, at de problemer, som kristne oplever i samfundet, nu bliver omtalt bedre og hurtigere i medierne end tidligere.

Ibrahim Makram appellerer samtidig til, at man ikke bruger ordet ”forfølgelse” om kristne i Egypten.

”Det er et meget følsomt emne, og det kan være farligt for os kristne i Egypten, hvis man i Vesten siger, at vi bliver forfulgt. For det kan være med til at isolere os i samfundet, ligesom vi var det tidligere,” forklarer han.

Kirkeledere til muslimer: ”Jeres liv er meget mere dyrebare end vores bygninger”

George Makeen, der er programchef for den arabiske del af den kristne tv-satellitkanal SAT-7, kom i samtalen i slutningen af marts 2014 også ind på, at kristne har levet isoleret i Egypten.

”Der var en udbredt holdning, da Hosni Mubarak var præsident, at han beskyttede de kristne. Det isolerede kristne i forhold til resten af det egyptiske samfund, fordi kristne blev betragtet som ’regimets børn’,” siger han, men det har ændret sig gennem de seneste år.

”Der var mange kristne mænd og kvinder på gaden ved demonstrationerne mod styret.

Men dem, der greb til vold (efter afsættelsen af Mursi som præsident, red.), vidste, at hvis de ville skade regimet, så ville de få megen opmærksomhed ved at ramme de kristne. De angreb også kristne, fordi Den Koptisk-ortodokse Kirkes pave var med på tv, da Mursi blev fjernet fra magten,” siger George Makeen.

Han tilføjer, at mange muslimske mænd og kvinder efter kirkeafbrændingerne midt i august tilbød at hjælpe med at beskytte kristnes kirker.

”Kirkeledernes svar til muslimerne var: ’Tak for jeres støtte, men jeres liv er meget mere dyrebare end disse bygninger. Kirkerne kan vi bygge op igen, men hvis der sker jer noget, kan vi ikke gøre noget’. Det var en udtalelse, som berørte mange,” siger George Makeen.

Han ser afbrændingen af kirker og de drab, der har været af kristne, som en reaktion på militærets afsættelse af Mursi.

”Der er ingen organiseret forfølgelse af kristne i Egypten,” siger George Makeen. Han er usikker på fremtiden.

”Jeg tror, vi stod over for valget mellem to onder. Men kristne risikerer igen at blive placeret under regimets paraply, fordi den koptisk-ortodokse pave var med, da præsident Mursi blev fjernet fra magten.”

Lokale udviklings- og dialogprojekter fortsætter

CEOSS har gennem flere år – blandt andet med dansk støtte – gennemført en række lokale udviklings- og dialogprojekter rundt omkring i Egypten, hvor kristne og muslimer arbejder sammen om at udvikle og forbedre lokalsamfundet.

Andrea Zaki oplyser, at disse projekter ikke er blevet berørt af de seneste års krise i Egypten.

”Disse projekter fortsætter og bliver stærkere og stærkere. Vi opbygger koalitioner, hvor man arbejder sammen uden at spørge, om du er kristen eller muslim, og hvor alle er venner,” siger han.

Læs mere

Coptic Evangelical Organization for Social Services (CEOSS)

Danmissions arbejde i Egypten

Begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i Egypten, Religionsfrihed.nu