Der blev i 2019 anmeldt over 50 % flere religiøst motiverede hadforbrydelser end i 2018

Der blev i 2019 anmeldt 180 hadforbrydelser, hvor kriminaliteten var motiveret af offerets religiøse tilhørsforhold, sammenlignet med 112 anmeldelser i 2018. Det fremgår af Rigspolitiets rapport om hadforbrydelser i 2019. 61 % af de religiøst motiverede hadforbrydelser i 2019 var rettet mod muslimer, og 28 % var rettet mod jøder.

Stor stigning i anmeldte hadforbrydelser

Generelt har der været en stor stigning i anmeldte hadforbrydelser – fra 449 i 2018 til 569 i 2019. Det er en stigning på næsten 27 %.

Der er ifølge Rigspolitiet ikke nogen entydig forklaring på stigningen, men større hændelser som terrorangrebet i Christchurch i New Zealand, årsdagen for Krystalnatten og Rigspolitiets kampagne ”Stop Hadet”, der netop opfordrede til at anmelde hadforbrydelser, har formentlig medvirket til det øgede antal anmeldelser. Stigningen er ikke nødvendigvis udtryk for, at der er begået 27 % flere hadforbrydelser end året før, vurderer rigspolitichef Thorkild Fogde. Han håber, at stigningen er udtryk for, at mørketallet er blevet mindre.

Mange anmeldelser efter Krystalnatten og terrorangrebet i Christchurch

Peter Steffensen, der er fungerende vicepolitiinspektør i Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter, oplyser, at der var relativt mange anmeldelser efter terrorangrebet mod to moskeer i Christchurch i New Zealand midt i marts 2019. Ligeledes var der forholdsvis mange anmeldelser efter årsdagen for Krystalnatten i november, hvor bl.a. jødiske gravpladser blev skændet. 

Der var i 2019 (på tidspunktet for rapportens udarbejdelse) rejst 143 sigtelser i 120 sager mod i alt 117 personer. I 2018 blev der til sammenligning rejst sigtelse i 84 sager mod 101 personer. 

Religiøst motiverede hadforbrydelser udgør 30 % af alle hadforbrydelser i 2015-2019

I perioden 2015-2019 har Rigspolitiet i alt registreret 582 religiøst motiverede hadforbrydelser. Ofrene for disse forbrydelser har for de flestes vedkommende været muslimer (58 %) eller jøder (26 %). Andelen varierer fra år til år. De religiøst motiverede hadforbrydelser udgjorde 30 % af alle de registrerede hadforbrydelser i perioden. 54 % af hadforbrydelserne havde et racistisk motiv, og i 16 % af sagerne var motivet offerets seksuelle orientering. Desuden er der nogle få sager, hvor motivet ikke er specificeret.

Religiøst motiverede hadforbrydelser steg mere end gennemsnittet

Antallet af anmeldelser af religiøst motiverede hadforbrydelser steg fra 112 i 2018 til 180 i 2019. Det svarer til en stigning på næsten 61 % – og altså en stigning, der er mere end dobbelt så stor som den generelle stigning i antallet af anmeldelser. Politiet registrerede flest religiøst motiverede hadforbrydelsessager i marts (efter terrorangrebet i Christchurch) og i november (efter Krystalnatten) – med henholdsvis 31 og 26 sager.

I 24 % af de registrerede religiøst motiverede hadforbrydelser var der tale hadefulde ytringer.

Flest religiøst motiverede hadforbrydelser mod muslimer

109 af de religiøst motiverede hadforbrydelsessager i 2019 var rettet mod muslimer. Det svarer til 61 % af de anmeldte religiøst motiverede hadforbrydelser – og til over 19 % af samtlige anmeldte hadforbrydelser i 2019.

Rigspolitiet oplyser, at der i marts var mange hadforbrydelsessager, som var rettet mod muslimer. Det var tilfældet i 25 sager ud 109 sager i marts, og 12 af dem var sandsynligvis relateret til terrorangrebet i Christchurch i New Zealand.

”Som følge af terrorangrebet blev der registreret en række hadforbrydelsessager omhandlende muslimer, særligt i form af ytringer og trusler fremsat på internettet. Disse omhandlede blandt andet sympatierklæringer overfor gerningsmanden bag terrorangrebet i Christchurch, opfordringer til vold mod muslimer i Danmark, samt opfordringer til at udføre lignende terrorangreb mod muslimer i Danmark,” skriver Rigspolitiet i rapporten om hadforbrydelser i 2019.

Rigspolitiet skriver videre, at de samme tendenser blev registreret i Storbritannien, hvor interesseorganisationen Tell MAMA registrerede 95 hadforbrydelser rettet mod muslimer i ugen efter terrorangrebet sammenlignet med 12 hadforbrydelser rettet mod muslimer ugen forinden. ”Ligeledes registrerede Tell MAMA i marts 2019 16 sager omhandlende hærværk rettet mod moskeer og andre islamiske institutioner sammenlignet med 3 sager i februar 2019. Desuden fremgår det af Tell MAMA’s undersøgelse, at 20 ud af i alt 44 politikredse i England og Nordirland i marts 2019 registrerede 289 hadforbrydelsessager omhandlende islam og til sammenligning registrerede 102 hadforbrydelsessager i februar 2019,” hedder det i Rigspolitiets årsrapport.

Rigspolitiet nævner i rapporten som eksempel på en voldelig hadforbrydelse mod en muslim en sag, hvor en mindreårig pige cyklede rundt på en gårdsplads, da en person umotiveret slog hende og udtalte, at han hadede alle piger med tørklæde. Personen tog efterfølgende kvælertag på pigen. Da en anden mindreårig forsøgte at stoppe kvælertaget, tog personen fat i pågældendes finger og brækkede den bagover, mens han råbte ”jeg vil dræbe alle med tørklæde”.

Næstflest religiøst motiverede hadforbrydelser mod jøder

Jøder var ofre for 51 af de religiøst motiverede hadforbrydelser, der blev anmeldt i 2019. Det svarer til 28 % af de religiøst motiverede sager. I 2018 udgjorde hadforbrydelsessager rettet mod jøder 23 % af det samlede antal religiøst motiverede hadforbrydelsessager. Den procentvise andel af religiøst motiverede hadforbrydelsessager mod jøder har i perioden 2015-2019 svinget mellem 22 % og 28 %.

41 % af de religiøst motiverede hadforbrydelsessager, der rettet mod personer med jødisk baggrund i 2019, fandt sted i november. Mange af disse er relateret til eller formodes at være relateret til 81-årsdagen for Krystalnatten den 9. november 1938.

”I forbindelse med årsdagen for Krystalnatten fandt der i 2019 en række antisemitiske hændelser sted i Danmark og Norden. På den jødiske gravplads på Østre Kirkegård i Randers blev over 80 gravsten udsat for hærværk enten i form af overmaling eller ved at blive væltet. I Aalborg var der samme dag en anmeldelse om antisemitisk hærværk på en mur på den jødiske gravplads, hvor der var skrevet ”Jude”. Ydermere var der flere steder i landet anmeldelser om påsætning af klistermærker med jødestjerner og antisemitisk graffiti på private adresser. I Aarhus var der flere anmeldelser om påklistrede davidsstjerner, mens et ægtepar i Silkeborg fik påsat en davidsstjerne på deres postkasse. På en husfacade i Vallensbæk var der ligeledes påmalet en davidsstjerne samt logoet fra Den Nordiske Modstandsbevægelse også kaldet Nordfront. Flere af gerningerne menes således at være relateret til Nordfront, der ifølge Danmarks Radio betegner sig selv som en nationalsocialistisk revolutionær kamporganisation,” skriver Rigspolitiet.

Rigspolitiet oplyser videre, at der i relation til hærværket på den jødiske gravplads i Randers er sigtet to personer, hvoraf den ene ifølge presseomtale menes at være et højtstående medlem af den højreradikale bevægelse Nordfront. Ved Retten i Randers blev en 39-årig mand fra Nordfront den 16. oktober 2020 idømt et års fængsel for hærværket. En 28-årig mand, ligeledes fra Nordfront, blev også fundet skyldig, oplyser Politiken.dk, men hans straf er ikke udmålt, da han først skal mentalundersøges.

Det Jødiske Samfund i Danmark udgiver hvert år en rapport over antisemitiske hændelser i Danmark. Rapporten bliver udarbejdet på baggrund af de anmeldelser, som modtages af AKVAH, der er Det Jødiske Samfund i Danmarks Afdeling for Kortlægning og Vidensdeling af Antisemitiske Hændelser.

I 2018 registrerede AKVAH 45 antisemitiske hændelser fordelt på kategorierne overfaldssituationer og fysisk chikane, trusler, hærværk, antisemitiske ytringer, diskrimination og anden chikane. Det er 15 hændelser flere end i 2017, hvor AKVAH registrerede 30 antisemitiske hændelser. Antallet af hændelser har varieret de seneste fem år. I 2014 og 2018 registrerede AKVAH over 40 hændelser, mens der blev registreret mellem 20 og 30 hændelser om året i 2015, 2016 og 2017. AKVAH antager, at antallet af antisemitiske hadforbrydelser holdes kunstigt nede, fordi mange danske jøder af frygt for antisemitisme undgår at vise, at de er jøder.

Otte anmeldte religiøst motiverede hadforbrydelser mod kristne

Politiet registrerede i 2019 otte hadforbrydelsessager, der var rettet mod kristne. Det svarer til 4 % af de anmeldte religiøst motiverede hadforbrydelser. Det er den laveste andel i de fem år, der er med i rapporten. I 2018 udgjorde hadforbrydelsessager, der var rettet mod kristne, 13 % af de religiøst motiverede hadforbrydelser – i 2017 lå andelen på 21 %, i 2016 på 7 % og i 2015 på 8 %.

Tre ud af de 8 sager i 2019 vedrører tidligere muslimer, der er konverteret til kristendom, og som af den grund var udsat for hadforbrydelser.

Der blev hverken i 2019 eller de foregående år anmeldt religiøst motiverede hadforbrydelser mod buddhister og hinduer. Derimod blev der anmeldt 12 hadforbrydelser, der var rettet mod medlemmer af andre trossamfund. Det fremgår ikke, hvilke trossamfund der er tale om. De 12 sager svarer til 7 % af det samlede antal religiøst motiverede hadforbrydelser, som blev anmeldt i 2019. I 2018 lå andelen på 8 %, og den var lavest i 2015, hvor den var nede på 2 %.

Hadforbrydelser

En hadforbrydelse består af to elementer:
1. En kriminel handling – fx trusler, vold eller hærværk.
2. Et hadmotiv – offerets race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering.
Kilde: Hadforbrydelser i 2019, Rigspolitiet, 07-10-2020

Artiklen er senest opdateret 16-10-2020.

Læs mere

Hadforbrydelser 2019 (rapport), Rigspolitiet, 07-10-2020

Flere anmelder hadforbrydelser (pressemeddelelse), Rigspolitiet, 07-10-2020

Færre religiøst motiverede hadforbrydelser i 2018 end året før, Religionsfrihed.nu, 28-10-2019

Nazist får et års fængsel for angreb på jødiske gravsteder, Politiken.dk, 16-10-2020