Færre religiøst motiverede hadforbrydelser i 2018 end året før

Antallet af religiøst motiverede hadforbrydelser faldt med 21 % i 2018 i forhold til året før. Der var også et fald i antallet af hadforbrydelser, hvor motivet var offerets seksuelle orientering. Derimod steg antallet af racistisk motiverede hadforbrydelser. Det fremgår af Rigspolitiets nye statistik om Hadforbrydelser i 2018.

Rigspolitiet registrerede i 2018 i alt 449 hadforbrydelser i 2018 – mod 446 i 2017. Tallene kan ikke umiddelbart sammenlignes med tallene fra 2016 eller endnu tidligere. Det skyldes, at Rigspolitiet i 2017 begyndte at udarbejde statistikken over hadforbrydelser efter en ny metode, som betyder, at der bliver registreret flere hadforbrydelser end tidligere.

Over halvdelen (58 %) af hadforbrydelserne i 2018 havde et racistisk motiv. Hver fjerde havde et religiøst motiv, og 16 % var motiveret af offerets seksuelle orientering. Tre hadforbrydelser (1 %) faldt uden for de tre store kategorier. Her kan motivet fx være, at offeret er handicappet.

Religiøst motiverede hadforbrydelser rammer især muslimer

Antallet af religiøst motiverede hadforbrydelser faldt fra 142 i 2017 til 112 i 2018. Det svarer til et fald på 21 %.

Ligesom i de foregående år var hovedparten af de religiøst motiverede hadforbrydelser i 2018 rettet mod muslimer. I 63 af sagerne i 2018 var offeret en muslim. Det svarer til 56 % af alle religiøst motiverede hadforbrydelser – og 14 % af samtlige hadforbrydelser i 2018.

I næsten hver fjerde sag (23 %) var offeret jøde, og 13 % af forbrydelserne var rettet mod kristne. Det drejer sig om 14 sager, og i seks af disse er ofrene tidligere muslimer, der er konverteret til kristendom og som af den grund er blevet udsat for hadforbrydelser.

Der foreligger ikke yderligere oplysninger om de hadforbrydelser, der var rettet mod medlemmer af andre trossamfund. I tidligere år har gruppen blandt andet omfattet medlemmer af Jehovas Vidner.

Rigspolitiet bringer i årsrapporten to eksempler på religiøst motiverede hadforbrydelser.

I den ene sag anmeldte en ung kvindelig jøde, at hendes bil var blevet udsat for hærværk. Der var ridset et hagekors på motorhjelmen og en vandret ridse langs venstre side af bilen.

Den anden sag handler om trusler. Her blev et Jehovas Vidne, der gik i et boligområde, kontaktet af en beboer, som virkede noget truende. Beboeren sagde i en truende tone, at Jehovas Vidnet skulle forsvinde fra stedet, ellers ville han smadre vedkommendes hoved samt hente sin hund og pudse den på Jehovas Vidnet.

Over halvdelen af hadforbrydelserne har et racistisk motiv

Antallet af hadforbrydelser med et racistisk motiv steg fra 223 i 2017 til 260 i 2018. Det svarer til en stigning på godt 16 %. Og de racistisk motiverede hadforbrydelser udgjorde 58 % af samtlige hadforbrydelser i 2018.

I hovedparten af sagerne (60 %) var motivet offerets race eller hudfarve. I 20 % af sagerne var motivet offerets nationalitet eller etnicitet, og i de øvrige 20 % af sagerne var der tale om et andet racistisk motiv.

En sag drejer sig om en person, der stod ved kassen for at betale, da en mand med sin indkøbsvogn flere gange bevidst kørte hårdt ind i personens ryg – og udtalte: “Skrid hjem, hvor du kommer fra”.

I en anden sag henvendte en person sig til en kvinde og hendes tre måneder gamle barn samt tre andre kvinder på en legeplads. Personen sagde – henvendt til kvinden – bl.a.: “I lugter ligesom rotter” samt “I er arabere”. Personen var meget aggressiv og truende. Personen gik helt tæt på kvindens ansigt, mens hun sad med sit barn i favnen, og personen spyttede kvinden fire gange i ansigtet.

Der kan være muslimer blandt ofrene for de racistisk motiverede hadforbrydelser, men det er hadforbrydelsens motiv – og ikke offerets religiøse baggrund – der er afgørende for, hvor hadforbrydelsen kategoriseres.

Lidt færre seksuelt motiverede hadforbrydelser  

Antallet af hadforbrydelser, der var motiveret af offerets seksuelle orientering, faldt fra 81 i 2017 til 74 i 2018. Det er et fald på knap 9 %.

Hovedparten (84 %) af de seksuelt motiverede hadforbrydelser er rettet mod homoseksuelle, mens 14 % er rettet mod transkønnede.

En sag handler om en mand, der gik sammen med en ven. En gruppe unge mænd henvendte sig til manden ved at kalde ham “fagot”, hvorefter de slog ham flere gange i ansigtet med knyttede hænder. Manden fik blå mærker og overfladiske sår ved overfaldet.

En anden sag drejer sig om en person, som i forbindelse med Copenhagen Pride var malet med regnbuens farver i ansigtet og gik med et regnbuefarvet flag. Vedkommende blev spyttet i hovedet af en person, som også tog flaget og ødelagde det.

Flere hadefulde ytringer og trusler – færre tilfælde af vold og hærværk

Sammenlignet med de registrerede hadforbrydelser i 2017 var der i 2018 færre tilfælde af vold og hærværk. Derimod steg antallet af hadefulde ytringer og trusler.

30 % af de registrerede hadforbrydelser i 2018 var hadefulde ytringer. Det vil sige ytringer, der blev anmeldt som en overtrædelse af den såkaldte racismeparagraf (straffelovens § 266b). I 2017 udgjorde den type kriminalitet kun 20 % af hadforbrydelserne. Der blev i 2018 registreret 68 tilfælde af hadefulde ytringer, heraf mange på Facebook.

I et tilfælde opfordrede en person på Facebook til at hylde Krystalnatten og skrev, at ”Jøder er satans skrald og de skal udslettes”. Ydermere havde personen slået et billede op af sig selv, hvortil han skrev: “Refugees not welcome! Kill them before they land in Europe. Europe are in war with the niggers, the muslims and the jews – kill all of them!”

I et andet tilfælde en person på Facebook skrevet: “Mange muslimske mænd har sex med grise” og “Muslimske mænd ved godt, at han i forhold til en dansker kun er en ussel hund eller gris, som aldrig vil kunne være andet end en taber og slave i Danmark, som simpelthen er alt for kompliceret et land til, at en muslim kan finde ud af at bo her”.

Eksemplerne er fra Rigspolitiets årsrapport. Her omtales også en sag, hvor en person offentligt tilskyndede til forbrydelse, hvilket er strafbart. Det drejer sig om en sag, hvor en person på sin Facebook-profil havde delt en video fra en forening, der arbejder for dialog mellem muslimske kvinder og det brede samfund. Personen havde som kommentar til videoen skrevet ”INGEN DIALOG TAK! Giv dem én måned til at forlade landet! Derefter må de skydes ned som de undertrykkende muslimske terrorister de er! Dusør bør gives!”  Derudover havde han delt et andet Facebook-opslag vedrørende en niqabklædt kvinde og skrevet “Gardinhoveder er provokerende og burde irettesættes med bøder og kunne trækkes i SU og kontanthjælp… Hjælper det ikke så SKAL de have med grovfilen = gennembankes INDTIL de lærer at opføre sig normalt!!!”

Rigspolitiet registrerede i 2018 i alt 89 hadforbrydelser på internettet, heraf 83 på sociale medier. Og af dem fandt 72 sager sted på Facebook.

Ni ud af ti sigtede er danske statsborgere

Rigspolitiet oplyser, at der er rejst sigtelse i 84 af de 449 hadforbrydelsessager fra 2018. Der er rejst sigtelse mod 101 personer, idet der i ni sager er rejst sigtelse mod mere end én person. I 26 af de 101 sigtelser er der tale om sigtelser for hadefulde ytringer. Der er rejst 22 sigtelser for vold og 17 sigtelser for ”offentlig tilskyndelse til forbrydelse”. 

87 af de 101 sigtede personer er mænd, og 14 er kvinder. 91 af de sigtede personer har dansk statsborgerskab, mens de resterende 10 sigtede fordeler sig på ni andre nationaliteter.

Blandt ofrene var knap 66 % danske statsborgere. De resterende 34 % af ofrene repræsenterer 32 forskellige nationaliteter.

Hadforbrydelser

En hadforbrydelse består af to elementer:
1. En kriminel handling – fx trusler, vold eller hærværk.
2. Et hadmotiv – offerets race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering.
Kilde: Hadforbrydelser i 2018, Rigspolitiet, 28-10-2019.

Læs mere

Hadforbrydelser i 2018, Rigspolitiet, 28-10-2019

Hver tredje hadforbrydelse i 2017 havde et religiøst motiv, Religionsfrihed.nu, 25-09-2018