Hver tredje hadforbrydelse i 2017 havde et religiøst motiv

I juni 2015 var den muslimske gravplads i Brøndby udsat for hærværk, hvor nogle af gravstene blev ødelagt. (Foto: Bent Dahl Jensen)

“Du skal dø. Jeg kan ikke lide muslimer. Du skal i fængsel.”

“Se dig for næste gang, dit perkersvin.”

Det er to af de udtalelser, som ofre for hadforbrydelser var udsat for i 2017. Citaterne stammer fra sager, der blev anmeldt i 2017, og som omtales i Rigspolitiets rapport om hadforbrydelser i 2017.

Rigspolitiet registrerede sidste år i alt 446 hadforbrydelser i Danmark. Det er flere end i de foregående år, men tallene kan ikke sammenlignes umiddelbart, da 2017-tallene er opgjort efter en anden metode end tallene for de foregående år.

Efter den tidligere metode blev der registreret 198 hadforbrydelser i 2015 og 274 hadforbrydelser i 2016. Efter den metode blev der i 2017 identificeret 213 hadforbrydelser. Rigspolitiet ændrede metoden, fordi de opdagede, at nogle forbrydelser, der kunne karakteriseres som hadforbrydelser, ikke var blevet talt med ved den gamle metode.

Halvdelen af hadforbrydelserne i 2017 havde et racistisk motiv, en tredjedel var religiøst motiveret, og en sjettedel var motivet af offerets seksuelle orientering.

Tallene for 2017 er opgjort efter en anden metode end tallene for de foregående år, og derfor kan tallene ikke umiddelbart sammenlignes.

Racistisk motiv i hver anden hadforbrydelse

Halvdelen af de registrerede hadforbrydelser i 2017 havde et racistisk motiv. Det kan fx være personens race, etnicitet eller hudfarve. Nogle ofre blev udsat for vold eller trusler, andre for hadefulde ytringer, og i andre tilfælde begik gerningsmændene hærværk.

En af de anmeldte sager handler om en 13-årig pige, som – da hun skulle til at stige på et tog – stødte ind i en ældre mand. Manden tog herefter kvælertag på hende, mens han udtalte: “Se dig for næste gang, dit perkersvin.”

Tallene for 2017 er opgjort efter en anden metode end tallene for de foregående år, og derfor kan tallene ikke umiddelbart sammenlignes.

Rapporten indeholder også et eksempel på en hadefuld ytring: ”Som kommentar til politiets efterlysning på Facebook af vidner til en række voldsepisoder i et særligt udsat boligområde havde en bruger skrevet: ”Lav dog en etnisk udrensning, så er området hurtigt hvidt igen.”

Hver tredje hadforbrydelse er religiøst motiveret

Næsten hver tredje hadforbrydelse er religiøst motivet. Muslimer er ofre for knap halvdelen af de religiøst motiverede hadforbrydelser, jøder er ofre for godt en fjerdedel, og kristne for godt en femtedel af de religiøst motiverede hadforbrydelser. De resterende tilhører andre trossamfund, som ikke specificeres nærmere i rapporten. Der er ikke registreret religiøst motiverede hadforbrydelser mod buddhister og hinduer.

Det fremgår af rapporten, at 13 af de 30 kristne ofre er personer, der er konverteret fra islam til kristendom og som af den grund har været udsat for hadforbrydelser.

Tallene for 2017 er opgjort efter en anden metode end tallene for de foregående år, og derfor kan tallene ikke umiddelbart sammenlignes.

Rapporten indeholder flere eksempler på hadforbrydelser mod muslimer, der var udsat for vold eller trusler:

I et tilfælde blev en mand på en parkeringsplads kontaktet af tre mænd, der spurgte ham, om han var muslim. Da han svarede ja, overfaldt to af mændene manden med knytnæveslag mod bryst, mave og nyrer. Manden gik fra stedet, og mændene fulgte efter ham.

I en anden sag oplyste en kvinde til politiet, at hun og hendes familie gennem længere tid var blevet generet af deres nabo. Naboen havde nu truet kvinden (der er bange for hunde) med sin hund og sagt: “Du skal dø. Jeg kan ikke lide muslimer. Du skal i fængsel.”

Homoseksuelle ofre for et stigende antal hadforbrydelser

Hver sjette hadforbrydelse er motiveret af ofrets seksuelle orientering. Langt hovedparten af de seksuelt orienterede hadforbrydelser er rettet mod homoseksuelle, men der er også sket en stigning i antallet af forbrydelser mod transpersoner.

Rigspolitiet oplyser, at der – sammenlignet med de to øvrige motivkategorier – oftere er flere involverede gerningspersoner i de seksuelt orienterede hadforbrydelsessager, end det er tilfældet i de racistisk og religiøst motiverede hadforbrydelser. I godt 18 % af de registrerede hadforbrydelsessager, der er seksuelt orienteret, var der to eller flere gerningsmænd. Det samme gør sig gældende i 6 % af de racistisk motiverede sager og i 11 % af de religiøst motiverede sager.

Tallene for 2017 er opgjort efter en anden metode end tallene for de foregående år, og derfor kan tallene ikke umiddelbart sammenlignes.

Rapporten indeholder eksempler på vold i sager om hadforbrydelser pga. seksuel orientering. 

En sag handler om en transkønnet mand af anden etnisk herkomst end dansk, der havde været til et pride-optog iført en kjole. Da vedkommende var på vej hjem, blev han opsøgt af en mand (muligvis af samme etniske herkomst som ham selv), som begyndte at tale nedsættende til ham. Den transkønnede blev bl.a. kaldt ”bøsse” og ”bøsserøv”, ligesom gerningsmanden udtalte, at han vanærede andre af samme etnicitet som ham selv. I forbindelse med udtalelserne blev forurettede også slået med knytnæve i ansigtet.

En anden sag drejer sig om en mand, iført dametøj, som, da han stod og ventede på toget, blev opsøgt af en gruppe på ca. 10-15 personer af anden etnisk herkomst end dansk. Her blev manden bl.a. kaldt for ”svans”, ”bøsse” og ”homo”. Flere personer i gruppen udøvede efterfølgende vold imod manden i form af skub, slag og spark.

Flere sager med vold

Ud af de 446 hadforbrydelser, der er registreret i 2017, er der 232 straffesager. De øvrige hadforbrydelser er registreret som undersøgelser eller hændelser.

Tallene for 2017 er opgjort efter en anden metode end tallene for de foregående år, og derfor kan tallene ikke umiddelbart sammenlignes.

Blandt de 232 straffesager er der 60 sager om vold. Der var i 2017 50 sager om hærværk og graffiti.

102 personer er blevet sigtet

Ud af de 446 hadforbrydelsessager fra 2017 er der rejst sigtelse i 95 sager. I nogle sager er flere personer blev sigtet. I alt er 102 personer – 93 mænd og 9 kvinder – blevet sigtet. 31 af dem er sigtet for vold.

84 af de sigtede personer er danske statsborgere, mens de øvrige 18 fordeler sig på 11 andre nationaliteter.

2 ud af 3 ofre er danske statsborgere

Der er registreret personoplysninger for 267 af ofrene for hadforbrydelser i 2017. Ud af dem er knap 66 % danske statsborgere. De øvrige – godt en tredjedel af ofrene – repræsenterer 38 forskellige nationaliteter.

Registreringen af sager er udvidet i forhold til tidligere

Rigspolitiet oplyser i forbindelse med offentliggørelse af rapporten for 2017, at monitoreringen af hadforbrydelser er udvidet i forhold til tidligere. Det er sket ved, at politiet har tilføjet en række specifikke søgeord, der relaterer sig til hadforbrydelsesområdet, når der udføres datatræk fra politiets sagsstyringssystem til brug for årsrapporten.

”Den nye monitoreringspraksis giver et mere retvisende billede af kriminalitetsområdet i forhold til tidligere år, og det er vigtigt – både for efterforskningen, og for at vi kan hjælpe ofrene,” siger Tenna Wilbert, som er fungerende centerchef ved Nationalt Forebyggelsescenter.

Artiklen er senest opdateret 24-08-2019.

Hvad er en hadforbrydelse?

En hadforbrydelse består af 2 elementer:
En kriminel handling – fx trusler, vold eller hærværk.
Et hadmotiv – ofrets race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering.
(Kilde: Hadforbrydelser i 2017, Rigspolitiet, september 2018)

Læs mere

Hadforbrydelser 2017, Rigspolitiet, 24-09-2018

Detektor: TV2 tager fejl i historie om hadforbrydelser, DR Nyheder, 20-08-2019