Borgerforslag om at forbyde omskæring af raske børn under 18 år bortfaldt

Folketinget diskuterede i slutningen af november 2018 et borgerforslag om at forbyde omskæring af raske børn under 18 år. Her blev forslaget afvist af et flertal af partierne, men forslaget blev ikke færdigbehandlet, før der blev udskrevet folketingsvalg i 2019. Og dermed bortfaldt forslaget, før det nåede til en endelig afstemning.

Borgerforslag fik over 50.000 underskrifter

Forslaget var et borgerforslag med følgende ordlyd: ”Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, der indfører en kønsneutral mindstealder på 18 år for omskæring, som ikke er nødvendig af helbredsmæssige årsager.”

Forslaget blev fremsat på Borgerportalen af Lena Nyhus, der er forkvinde for Intact Denmark. Det er en forening, som er imod omskæring af børn, og flere af foreningens bestyrelsesmedlemmer var medforslagsstillere på forslaget, der fik 50.772 underskrifter på Borgerportalen. Dermed opfyldte det kravet om mindst 50.000 underskrifter for at blive behandlet i folketingssalen.

Borgerforslagets indhold

Målet for personerne bag borgerforslaget er at ”ligestille alle børn under 18 år uanset køn, kulturel baggrund eller forældres religiøse overbevisninger, så de får samme retskrav på kropslig integritet og autonomi”.

Forslagsstillerne skriver, at målet kan nås på flere måder:

  • Ved at lave en tilføjelse til sundhedslovens § 17, stk. 4 med følgende indhold: ”Til indgreb, som ikke er til direkte sundhedsmæssig fordel for personen, kan hverken den mindreårige eller forældremyndighedens indehavere give informeret samtykke.”
  • Ved at ændre straffelovens § 245 a, så den får følgende ordlyd: ”Den, som ved et legemsangreb med eller uden samtykke på en umyndig person bortskærer eller på anden måde fjerner ydre kønsorganer helt eller delvis, straffes med fængsel indtil 6 år.”
  • Ved at ændre forældreansvarslovens § 2, stk. 2 til: ”Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling, herunder ikketerapeutisk omskæring.”

Afvist af et flertal i Folketinget

Beslutningsforslaget var til 1. behandling i Folketinget den 23. november 2018. Her blev forslaget afvist af ordførerne for Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre og Radikale Venstre, selv om nogle af ordførerne gav udtryk for, at de er imod omskæring af drenge. Disse partier henviste blandt andet til en dagsorden, der blev vedtaget ved en forespørgselsdebat i maj 2019 om omskæring af drenge under 18 år.

I den dagsorden står der: ”Folketinget konstaterer, at debatten om rituel omskæring af drengebørn er kompleks, og at der er mange vigtige hensyn, der skal afvejes. Folketinget opfordrer regeringen til at indlede dialog med de berørte trossamfund om, hvorledes man i samarbejde kan arbejde for at skærpe registreringen, kontrollere og regulere omskæring af drenge under 18 år, når indgrebet ikke er medicinsk begrundet. Sluttelig opfordrer Folketinget til at bede Styrelsen for Patientsikkerhed om at opdatere den faglige vejledning om omskæring af drenge.”

Ordførerne for Enhedslisten og SF var positive over for beslutningsforslaget, men ønskede det ændret på nogle punkter. Blandt andet ønskede de ikke, at der med forslaget blev åbnet op for omskæring af kvinder over 18 år.

Ordførerne for Liberal Alliance, Alternativet og Det Konservative Folkeparti oplyste, at deres medlemmer var frit stillet, og de kunne dermed ikke give udtryk for en samlet holdning på deres respektive partiers vegne.

Mange rettigheder og hensyn afvejes over for hinanden

Debatten viste, at ikke kun religionsfriheden, forældres ret til at opdrage deres børn i deres egen tro eller børns ret til selvbestemmelse er i spil i spørgsmålet om omskæring af drenge under 18 år. Flere andre aspekter inddrages i overvejelserne. Det kan illustreres af et par citater fra debatten.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) sagde blandt andet:

”Vi anerkender i regeringen, at debatten om omskæring af drenge er kompleks, og at der er mange vigtige hensyn, som vi skal afveje. I regeringens overvejelser indgår både barnets perspektiv, sundhedsmæssige overvejelser, konsekvenser for trossamfund i Danmark, sikkerhedsmæssige, etiske og juridiske overvejelser og også refleksioner over udenrigspolitiske implikationer samt sikkerhedsmæssige konsekvenser, bl.a. i forhold til Danmarks udsendte soldater.

Som jeg tidligere har oplyst, er diskussionen derfor efter regeringens opfattelse heller ikke en isoleret sundhedspolitisk problemstilling, og det er heller ikke en sag, der er sort-hvid, men en sag med mange facetter og hensyn. Når regeringen afvejer de forskellige hensyn, er konklusionen fra regeringens side fortsat, … at vi afviser et forbud, og derfor også en mindstealder.”

SF’s ordfører, Kirsten Normann Andersen, sagde blandt andet:

”Det her borgerforslag er svært, for på den ene side anerkender vi i SF religionsfriheden og forældrenes ret til at opdrage deres børn i deres egen tro. På den anden side er vi også optaget af, at børn har ret til selv at tage stilling, både når det gælder tro, og i særdeleshed når det gælder egen krop. Og i alle svære spørgsmål vil barnets perspektiv altid veje tungest for SF.

Det er også baggrunden for, at SF er indstillet på at lovgive om en mindstealder for omskæring af drenge. Den unge mand, som mod sin vilje er blevet omskåret som barn, kan med rette kritisere samfundet for manglende respekt for retten til selv at bestemme, særligt i forhold til at der er tale om et irreversibelt indgreb.

Borgerforslaget, som vi behandler i dag, er imidlertid også ret vidtgående. … SF kommer ikke til at stemme for forslaget, som det er beskrevet. I SF har vi eksempelvis ingen intentioner om at ændre på lovgivningen i forhold til omskæring af piger, og i SF har vi sådan set heller ingen intentioner om decideret at kriminalisere forældre, som er stærke i en bestemt tro. Men i SF er vi indstillet på at stille det ændringsforslag, som er nødvendigt med henblik på at få indført en mindstealder for omskæring af drenge.

Det betyder hverken manglende respekt for bestemte trossamfund eller manglende respekt for religionsfrihed. Og det gør selvfølgelig stort indtryk på mig, når en jødisk kvinde udtaler, at hun hidtil har set sig selv som dansker med jødisk baggrund, men at debatten om omskæring betyder, at hun nu ser sig selv som jøde, der bor i et land, som ikke respekterer hende og hendes tro. Jeg respekterer både tro og mennesker. Men i SF vil vi altid vælge barnets perspektiv.”

Debat i maj om omskæring af drenge

Folketinget diskuterede også omskæring af drenge i slutningen af maj 2018. Det skete på baggrund af en forespørgsel fra SF til sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) om, hvilke initiativer regeringen påtænker ”at tage for at begrænse og regulere omskæring, der ikke er medicinsk begrundet, blandt drengebørn og unge mænd under 18 år, så man dels undgår varige skader, dels sikrer, at disse borgere selv har haft indflydelse på en beslutning om omskæring?”

Ved en forespørgselsdebat i maj 2018 opfordrede et flertal i Folketinget ”regeringen til at indlede dialog med de berørte trossamfund om, hvorledes man i samarbejde kan arbejde for at skærpe registreringen, kontrollere og regulere omskæring af drenge under 18 år, når indgrebet ikke er medicinsk begrundet.” (Foto: Bent Dahl Jensen)

Sundhedsministeren sagde indledningsvis, at regeringen ser spørgsmålet om omskæring af drenge i en bred sammenhæng og ikke som isoleret sundhedspolitisk anliggende.

”For regeringen indgår både barnets perspektiv, sundhedsmæssige overvejelser, konsekvenser for trossamfund i Danmark, sikkerhedsmæssige, etiske og juridiske overvejelser og også refleksioner over udenrigspolitiske implikationer samt sikkerhedsmæssige konsekvenser, bl.a. i forhold til Danmarks udsendte soldater,” sagde Ellen Trane Nørby. Hun tilføjede, at det er en sag, der ikke er sort-hvid, men indeholder mange facetter og hensyn.

Debatten endte med, at følgende forslag blev vedtaget: ”Folketinget konstaterer, at debatten om rituel omskæring af drengebørn er kompleks, og at der er mange vigtige hensyn, der skal afvejes. Folketinget opfordrer regeringen til at indlede dialog med de berørte trossamfund om, hvorledes man i samarbejde kan arbejde for at skærpe registreringen, kontrollere og regulere omskæring af drenge under 18 år, når indgrebet ikke er medicinsk begrundet. Sluttelig opfordrer Folketinget til at bede Styrelsen for Patientsikkerhed om at opdatere den faglige vejledning om omskæring af drenge.”

Forslaget blev vedtaget med 79 stemmer mod 20, mens 6 hverken stemte for eller imod. Flertallet omfattede Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre, Radikale Venstre, hovedparten af Det Konservative Folkeparti og et medlem fra Liberal Alliance. Enhedslisten, hovedparten af Liberal Alliance, SF og et medlem af Det Konservative Folkeparti stemte imod. Seks medlemmer fra Alternativet stemte hverken for eller imod.

Artiklen er senest opdateret 10-09-2019.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af 18-års mindstealder for omskæring af raske børn (borgerforslag), Folketinget.dk, 04-10-2018

1. behandling af forslag til folketingsbeslutning om indførelse af 18-års mindstealder for omskæring af raske børn (borgerforslag), Folketinget.dk, 23-11-2018

Island: Forslag om at forbyde omskæring af drenge blev ikke afgjort før sommerferien, Religionsfrihed.nu, 03-10-2018

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af 18-års mindstealder for omskæring af raske børn (indeks over borgerforslagets behandling i Folketinget), Folketinget.dk, 04-10-2018

Forespørgselsdebat i Folketinget om omskæring af drenge, Folketinget.dk, 25-05-2018