Nigeria: Bortførelsen af 276 skolepiger i 2014 satte for alvor Boko Haram på verdenskortet

Boko Haram. Frem til foråret 2014 var der ikke mange uden for Nigeria, som kendte til denne militante islamistiske gruppe, selv om den havde eksisteret siden 2002. Men da gruppen om aftenen den 14. april 2014 kidnappede 276 piger på en offentlig skole i Chibok staten Borno i det nordøstlige Nigeria, blev Boko Haram for alvor kendt i en bredere offentlighed. Gruppen har siden 2009 dræbt over 30.000 mennesker og fordrevet over 3 millioner fra deres hjem.

Boko Haram: ”Vestlig uddannelse forbudt”

Navnet Boko Haram betyder: “Vestlig uddannelse er forbudt”. Navnet er sammensat af hausa-ordet ”boko”, der betyder ”falsk” (i betydningen ”vestlig uddannelse”), og det arabiske ord ”haram”, som betyder ”forbudt”. Navnet er også blevet oversat til: “Vestlig indflydelse er en synd”. Disse udtryk beskriver kernen i gruppens mål, som er at bekæmpe vestlig indflydelse og indføre islamisk lov i hele Nigeria.

Det kommer tydeligt frem på uddannelsesområdet. Boko Haram vil have det officielle engelsksprogede, sekulære skolesystem afskaffet og erstattet af religiøse skoler (koranskoler), hvor eleverne blandt andet lærer at skrive og recitere arabisk.

276 piger bortført fra skole i Chibok i 2014

Modstanden mod det sekulære skolesystem blev meget kraftigt understreget med bortførelsen i april 2014 af 276 piger, fortrinsvis i alderen 16-18 år, fra en regeringsdreven skole i Chibok i det nordøstlige Nigeria. Tre uger efter kidnapningen offentliggjorde Boko Haram en video, hvor gruppens leder, Abubakar Shekau, indrømmer at have taget pigerne til fange. Samtidig siger han, at pigerne ikke burde have været i skole, men i stedet burde blive gift.

Boko Haram bortførte ikke alene flere hundrede piger, men satte også ild til skolens bygninger. Det lykkedes nogle af pigerne at flygte fra gruppens krigere – en af pigerne fortæller her, hvordan hun oplevede kidnapningen i Chibok. Det er en landsby, hvor hovedparten af befolkningen er kristne.

Der har været forskellige oplysninger om, hvor mange piger der blev bortført. Ugen efter kidnapningen oplyste forældre, at man savnede 234 piger. Politiet har oplyst, at 276 piger blev bortført, og at det i perioden frem til den 2. maj lykkedes 53 af dem at flygte fra Boko Haram. Andre kilder siger, at 329 piger blev kidnappet, og at 53 undslap, og at man få uger efter bortførelsen stadig savnede 276 piger. Der var både kristne (hovedparten) og muslimer blandt de bortførte piger.

I maj 2014 viste flere medier klip fra videoer, der blev offentliggjort af Boko Haram om Chibok-pigerne. Tv-stationen CNN viste den 6. maj 2014 et klip, hvor Boko Harams leder siger, at han vil sælge de bortførte piger. “Der er et marked for salg af mennesker. Allah siger, at jeg skal sælge. Han befaler mig at sælge. Jeg vil sælge kvinder. Jeg sælger kvinder,” siger en bevæbnet Abubakar Shekau – og griner.

Den 12. maj 2014 viste tv-stationen Al Jazeera et klip, hvor man ser nogle af de bortførte piger fra Chibok-skolen. Ifølge tv-stationen fortæller et par af pigerne i videoen, at de havde været kristne, men nu er konverteret til islam. En tredje pige fortæller, at hun er muslim. I videoen tilbyder Boko Haram-lederen en handel med de nigerianske myndigheder. Han vil frigive pigerne, hvis myndighederne løslader en række fængslede Boko Haram-krigere. I efteråret 2014 offentliggjorde Boko Haram en video, hvor gruppen oplyste, at 219 af de bortførte piger var blevet bortgiftet og konverteret til islam.

Bortførelsen blev fordømt af flere muslimske ledere

Bortførelsen af skolepigerne blev fordømt mange steder, og muslimske ledere i flere lande tog afstand fra kidnapningen.

“Boko Harams handlinger er ren terrorisme, og at de ikke har noget med islam at gøre, særligt ikke kidnapningen af pigerne,” udtalte den egyptiske minister for religiøse anliggender, Mohammed Mohktar Gomaa, til nyhedsbureauet Associated Press (AP). Og sheik Ahmed el-Tayeb fra Al-Azhar Universitetet i Kairo, der er en af de mest anerkendte institutioner inden for sunni-islam, udtalte, at bortførelserne er i “fuldstændig modstrid med islam og dens principper om tolerance”.

I Indonesien, som er det land i verden, hvor der bor flest muslimer, offentliggjorde avisen Jakarta Post den 7. maj 2014 en lederartikel, hvor redaktionen fordømmer Boko Harams leder for “fejlagtigt” at bruge citater fra islamisk lære i sit forsøg på at retfærdiggøre, at han vil sælge de bortførte piger til slaveri.

Lederartiklen minder om Talebans mord i 2012 på den 15-årige pakistanske pige Malala Yousafzai, som frimodigt forsvarede pigers ret til uddannelse, og skribenten tilføjer: “Malalas budskab skal formidles til alle mennesker, der bruger deres magt til at forhindre børn i at få en uddannelse. Det er trist, at religion misbruges til at terrorisere folk og dræbe de fremtidige ledere i verden.”

I Pakistan bragte den engelsksproget avis Dawn et indlæg, der kritiserede Nigeria for ikke at have gjort nok for at bremse Boko Haram. “Den folkelige modstand i Nigeria i kølvandet på den seneste usigelige grusomhed giver et vist håb om, at staten endelig vil handle beslutsomt for at udslette den voksende trussel,” skrev klummeskribenten Mahir Ali i avisen.

Både i Nigeria og flere steder i verden blev der holdt demonstrationer i protest mod bortførelsen.

Frem til april 2018 havde Boko Haram bortført over 1.000 børn og dræbt mindst 2.295 lærere

I de følgende år blev nogle af de bortførte piger løsladt. 21 piger fik deres frihed i oktober 2016, og yderligere 82 piger blev frigivet i maj 2017. Nogle af de forsvundne piger er også blevet fundet – og en af dem har oplyst, at mindst seks piger er døde.

I april 2018 oplyste FN’s børneorganisation UNICEF, at over 100 af de bortførte piger stadig blev holdt fanget af Boko Haram.

UNICEF oplyste videre, at Boko Haram siden 2009 og frem til april 2018 har dræbt mindst 2.295 lærere og ødelagt over 1.400 skoler i det nordøstlige Nigeria.

*Landkortet viser den administrative opdeling af Nigeria i 36 stater og hovedstads-territoriet. (Landkort: FN, 2014)*

Boko Haram blev mere voldelig efter 2009

Boko Harams officielle navn er Jamā‘atu Ahli is-Sunnah lid-Da‘wati wal-Jihād. Det er arabisk og betyder: “Folk, der er overgivet til Profetens lære om udbredelse og jihad.”

Boko Haram blev oprettet i 2002 som en islamisk fundamentalistisk gruppe med Muhammad Yusuf som leder. Han grundlagde en koranskole, og han fik især støtte fra fattige og unge arbejdsløse ved blandt andet at tale imod korruptionen i landet. Over halvdelen af Nigerias befolkning lever i fattigdom. I de første syv år blev Boko Haram beskrevet som ”mere eller mindre fredelig”, men det ændrede sig i 2009.

I juli 2009 angreb Boko Haram en lokal politistation i staten Bauchi i det nordlige Nigeria. Kampene med de nigerianske sikkerhedsstyrker varede i fem dage og kostede over 1.000 mennesker livet. Muhammad Yusuf døde i politiets hovedkvarter, og fem politiofficerer blev i 2011 stillet for retten, anklaget for at have myrdet ham. Fire af dem blev senere løsladt mod kaution, mens den femte forblev indespærret.

Efter Muhammad Yusufs død blev Abubakar Shekau leder af gruppen, og under hans lederskab er Boko Haram blevet langt mere voldelig.

Listen over drab og massakrer i staterne Borno, Adamawa og Yobe i det nordøstlige Nigeria, hvor Boko Haram har foretaget flest angreb siden 2009, omfatter flere tusinde aktioner. Men der har også været blodige angreb i hovedstaden Abuja og andre dele af Nigeria.

I januar 2015 begik Boko Haram omfattende massakrer i byerne Baga og Doron Baga og flere landsbyer deromkring i staten Borno i det nordøstlige Nigeria. Ifølge menneskerettighedsorganisationen Amnesty International blev 3.700 bygninger beskadiget eller helt ødelagt af den militante gruppes hærgen. Der er stor usikkerhed om antallet af dræbte. Ifølge Nigerias forsvarsministerium blev 150 mennesker dræbt, deriblandt ”mange af terroristerne”. Andre kilder mener, at op mod 2.000 mennesker mistede livet ved massakrerne.

BBC News offentliggjorde samtidig en grafik, som viste, at Boko Haram i 2012 dræbte 1.663 civile i Nigeria. I 2013 dræbte gruppen 2.978 civile, og i 2014 blev 9.033 civile dræbt af Boko Haram. Og alene i de første 24 dage af januar 2015 mistede 2.146 mennesker livet ved Boko Haram-angreb.

Menneskerettighedsorganisationen Amnesty International anslog, at Boko Haram frem til 2015 havde bortført mere end 2.000 kvinder og piger, og at nogle af dem var blevet tvunget til at deltage i gruppens angreb. FN’s børneorganisation UNICEF har anslået, at næsten 20 % af Boko Harams selvmordsbombere i 2014-2016 var børn, og at 75 % af disse børn var piger.

Et af de mange selvmordsbombeangreb fandt sted i januar 2015 – få dage efter massakrerne i Baga og Doron Baga. I Maiduguri, der er hovedstad i staten Borno, eksploderede en bombe tæt ved indgangen til et stort marked med mange mennesker. Bomben var fastgjort til kroppen af en 10-årig pige, som – ifølge et vidne – sandsynligvis ikke havde nogen idé om, at hun havde en bombe på sig. 20 mennesker blev dræbt ved bombeangrebet, og 18 mennesker blev såret.

Hjælpeorganisationen International Christian Concern (ICC) oplyste i august 2020, at Boko Haram siden 2009 har dræbt over 36.000 mennesker.

Selverklæret kalifat i et område, der er lidt større end Danmark

I 2014 udråbte Boko Haram-lederen Abubakar Shekau et kalifat i de områder, som gruppen dengang kontrollerede i Nigeria.

Menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch oplyste den 29. januar 2015 ved offentliggørelsen af organisationens nye årsrapport, at Boko Haram dengang kontrollerede over 130 byer og landsbyer i staterne Adamawa, Borno og Yobe. Og det britiske dagblad The Telegraph oplyste i januar 2015, at Boko Haram – efter massakrerne i Baga og Doron Baga – kontrollerede områder på i alt omkring 50.000 km² i det nordøstlige Nigeria. Det svarer til et areal, der er lidt større end Danmark – og som udgør over 5 % af Nigerias areal.

Boko Haram har siden mistet terræn i Nigeria. I september 2015 udtalte talsmanden for Nigerias militær, Rabe Abubakar, at alle Boko Harams lejre i den nordøstlige del af landet var blevet ødelagt – og at gruppen er blevet “så militært besejret og svækket”, at den aldrig vil kunne beherske noget område i den del af landet. I september 2019 indrømmede Nigerias præsident, Muhammadu Buhari, dog, at Boko Harams ”medlemmer stadig er en plage”, selv om præsidenten flere gange har hævdet, at gruppen er blevet “teknisk besejret”. The New York Times oplyste samtidig, at Boko Haram stadig – efter ti års krig – uden risiko strejfer rundt i landet. Avisen tilføjede, at Boko Harams krigere – efter at have gennemført vellykkede angreb mod militærenheder – nu er bedre bevæbnede og har mere sofistikerede droner end militæret. I september 2019 kontrollerede Boko Haram ifølge The New York Times fire af de 10 zoner i den nordlige del af staten Borno i nærheden af Tchadsøen.

Så selv om Boko Haram arealmæssigt har mistet kontrollen over nogle af de tidligere ”besættelser” i Nigeria, så er gruppen ikke besejret.

Boko Haram-kalifatet opdelt i to fraktioner

I juli 2014 offentliggjorde Boko Haram en video, hvor gruppens leder, Abubakar Shekau, erklærede sin støtte til den militante islamistiske bevægelse ISIS (Islamisk Stat i Irak og Syrien, også kaldet ISIL eller IS). Og i marts 2015 lovede Shekau troskab mod ISIS, og Boko Haram tog efterfølgende navneforandring til Wilayat Garb Ifriqiyah – som oversættes til Islamisk Stats Vestafrikanske Provins (ISWAP) eller Islamisk Stat i Vestafrika (ISIS-WA eller IS-WA) – og fortsat med Abubakar Shekau som leder.

Godt et år senere – i august 2016 blev gruppen splittet i to fraktioner. Årsagen var ifølge flere kilder, at Abubakar Shekau ikke fulgte en ordre fra ISIS-lederen Abu Bakr al-Baghdadi om at holde op med at angribe civile muslimer. ISIS ønskede at indsætte Abu Musab al-Barnawi som ny leder af ISWAP, men Shekau nægtede at træde tilbage – og derfor skete der en opsplitning i to grupper.

Abu Musab al Barnawi, der er søn af den tidligere Boko Haram-leder Muhammad Yusuf, blev indsat som ny leder af ISWAP, og Abubakar Shekau fortsatte som leder af Boko Haram-fraktionen. I nogle tilfælde bruges navnet Boko Haram dog om begge fraktioner.

Abubakar Shekau døde i maj 2021. Dødsfaldet blev i juni 2021 bekræftet af den rivaliserende gruppe ISWAP. Abubakar Shekau døde ifølge The Guardian i forbindelse med et angreb, som ISWAP-krigere udførte – på direkte ordre fra ISIS’ ledelse i Mellemøsten – mod Shekau og hans base i Sambisa-skoven i det nordøstlige Nigeria. Shekau døde, da han udløste en selvmordsbombe for at undgå at blive taget til fange af ISWAP-krigerne. Abubakar Shekau blev på det tidspunkt betegnet som en af verdens mest berygtede ledere af militante islamitiske grupper, og The Guardian skriver, at baggrunden for angrebet på ham var, at ISIS-ledelsen var utilfreds med, at Boko Haram også gik efter muslimer ved dens aktioner.

Angreb mod både kristne og muslimer

Boko Haram har både angrebet skoler, militærenheder og andre institutioner og myndighedspersoner i Nigeria. Samtidig har gruppen rettet en række angreb mod kristne og kirker – og i nogle tilfælde også angrebet muslimer og moskeer. Menneskerettighedsorganisationen Amnesty International skrev i 2015, at de fleste angreb ikke har været motiveret af ofrenes religion. ”Enhver, der menes at støtte myndighederne, er et muligt mål,” skrev Amnesty International. Nedenfor omtales nogle få af de mange angreb mod kristne og muslimer.

I begyndelsen af juni 2020 dræbte Boko Haram-krigere mindst 69 mennesker i landsbyen Faduma Koloram i staten Borno. Hjælpeorganisationen International Christian Concern (ICC) oplyser, at krigerne også stjal 1.200 stykker kvæg og kameler og jævnede landsby med jorden. Ifølge ICC’s oplysninger blev landsbyen angrebet, fordi Boko Haram havde mistanke om, at beboerne videregav oplysninger om gruppen til sikkerhedsmyndighederne.

I begyndelsen af januar 2020 bortforførte Boko Haram præsten lawan Andimi i staten Adamawa i det nordøstlige Nigeria, og knap tre uger senere blev præsten dræbt, oplyser hjælpeorganisationen International Christian Concern (ICC). Ifølge organisationen krævede Boko Haram en løsesum på to millioner euro for at frigive pastor Andimi, men den lokale kirke, der er blevet ødelagt efter mange års chikane fra Boko Harams side, var kun i stand til at samle omkring 4.000 euro.

I sommeren 2015 dræbte Boko Haram ifølge nyhedsbureauet Associated Press i løbet af to dage op imod 150 mennesker ved angreb mod moskeer i det nordøstlige Nigeria. Angrebene fandt sted under ramadanen, den islamiske fastemåned. Det første angreb fandt sted tirsdag aften den 30. juni 2015 i landsbyen Mussaram. Her beordrede Boko Haram-krigere mænd og kvinder til at stille sig hver for sig, hvorefter de åbnede ild mod mænd og drenge. 48 mænd blev dræbt, og 17 blev alvorligt såret. Næste aften var byen Kukawa mål for en aktion. I adskillige moskeer var mennesker forsamlet for at bede forud for brydningen af fasten, da Boko Haram-krigerne angreb. De dræbte 97 mennesker, de fleste mænd, men nogle krigere brød også ind i folks hjem og dræbte kvinder og børn.

I slutningen af november 2015 dræbte Boko Haram mindst 21 mennesker ved et selvmordsangreb mod en procession af shiamuslimer i nærheden af landsbyen Dakozoye i staten Kano i den centrale del af det nordlige Nigeria.

Markant modstand i befolkningen over for Boko Haram

En meningsmåling, der blev foretaget i ugerne efter kidnapningen af pigerne fra Chibok-skolen, viste, at der er stor modstand i den nigerianske befolkning over for Boko Haram. Opinionsundersøgelsen, der er lavet af den amerikanske tænketank Pew Research Center i perioden fra 10. april til 25. maj 2014, viser, at 82 % af befolkningen i Nigeria ser negativt på Boko Haram – 79 % svarer, at de ser meget ugunstigt (very unfavorable) på Boko Haram, og 3 % svarer, at de ser noget ugunstigt (som eunfavorable) på gruppen. 8 % % svarer ”ved ikke”, og 10 % svarer, at de ser gunstigt på Boko Haram.

Den negative holdning over for Boko Haram er næsten ens blandt kristne (83 %) og muslimer (80 %).

Siden 2013 har Boko Haram også foretaget militante angreb i nabolandene

*Billedet viser nigerianske flygtninge, som for at undslippe Boko Harams angreb, i spetember 2019 søgte tilflugt i nabolandet Niger. (Foto: UNHCR)*

Siden 2013 har Boko Haram også foretaget militante angreb i nabolandene Cameroun mod øst og Tchad og Niger mod nord – og siden 2019 også i Burkina Faso, der ligger vest for Niger. Som reaktion på angrebene besluttede Den Afrikanske Union i slutningen af januar 2015 at sætte en styrke på 7.500 soldater ind for at bekæmpe Boko Haram. Nedenfor omtales nogle få af de mange angreb i nabolandene.

I februar 2015 blev omkring 80 dræbt ved en massakre i byen Fotokol i Cameroun tæt ved grænsen til Nigeria. Ifølge det franske pressebureau AFP deltog over 200 Boko Haram-krigere i angrebet, hvor de også satte ild til en moské, inden de blev trængt tilbage af lokale styrker. Angrebet skete få dage efter, at et andet naboland, Tchad, havde sendt soldater ind i Nigeria for at deltage i bekæmpelsen af Boko Haram. Den 4. februar havde soldater fra Tchad dræbt 200 Boko Haram-krigere.

I juni og juli 2015 blev mindst 64 mennesker dræbt, heriblandt seks Boko Haram-krigere, ved en række angreb med selvmordsbomber i byen N’Djamena i nabolandet Tchad. Ved det ene angreb havde bombemanden iklædt sig en burka for at skjule sprængstofbæltet, som blev detoneret ved hovedmarkedet i byen – lige ved siden af hovedmoskeen. Angrebet kostede 15 mennesker livet, og 80 blev såret.

I september 2015 blev mindst 15 dræbt, og butikker blev plyndret ved et angreb i en landsby i Diffa-provinsen i Niger, tæt ved den nigerianske grænse. I alt foretog Boko Haram mindst 57 angreb i nabolandet Niger i perioden fra februar til oktober 2015. Og mindst 1.100 personer, der blev mistænkt for at være Boko Haram-krigere, blev arresteret i Niger i løbet af 2015.

Over tre millioner mennesker er drevet på flugt

Boko Harams voldelige aktioner har fordrevet rigtig mange mennesker fra deres hjem. Midt i januar 2015 oplyste FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR), at omkring 153.000 mennesker på det tidspunkt var flygtet til nabolandene på grund af de blodige konflikter i det nordøstlige Nigeria. Samtidig havde yderligere mindst 850.000 nigerianere forladt deres hjem og søgt ly i mere fredelige dele af staterne Adamawa, Borno og Yobe, hvor de opholdt sig som internt fordrevne personer.

Siden er antallet af fordrevne steget. Ved udgangen af juli 2020 var der ifølge UNHCR over 2,7 millioner internt fordrevne personer i det nordøstlige Nigeria, og over 684.000 internt fordrevne i Cameroun, Tchad og Niger. Herudover var der 294.000 flygtninge i de fire lande.

”Selv om det nigerianske militær har genvundet kontrollen i dele af landets nordøstlige del, er der fortsat risiko for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, udbredt seksuel og kønsbaseret vold, tvungen rekruttering og selvmordsbomber for civile i Nigeria, Cameroun, Tchad og Niger,” skriver UNHCR.

Sokoto-kalifatet

I begyndelsen af 1800-tallet blev byen Sokoto i det nordvestlige Nigeria hovedbyen i en ny islamisk statsdannelse, der blev kaldt Sokoto-kalifatet. Det blev grundlagt af fulani-folk under ledelse af Usman dan Fodio. I løbet af 1800-tallet bredte Sokoto-kalifatet sig til et område fra Burkina Faso i vest til Cameroun i øst. Her blev der oprettet 30 emirater, som var baseret på islamisk lovgivning og med sultanen i Sokoto som overhoved. Kalifatet var den største uafhængige stat i Afrika i 1800-tallet. Da briterne erobrede området i 1903 opretholdt de kalifatets struktur. Sultanen er stadig åndeligt overhoved for Nigerias muslimer, men hans lovgivende og udøvende magt overgik til den nigerianske stat, da Nigeria blev selvstændigt i 1960. Sultanen er også leder af fulani-folket, og han er fortsat en væsentlig politisk magtfaktor. I 2001 blev der indført islamisk lov i staten Sokoto. Omkring årtusindskiftet blev der indført islamisk lov i 12 stater i det nordlige Nigeria, hvor hovedparten af befolkningen er muslimer.

Kilde: Sokoto, DenStoreDanske.lex.dk, hentet 06-10-2020 – skrevet af Bjørn Jakob Andersen, Niels Kastfelt og Henrik Sebro

Begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i Nigeria

Den amerikanske tænketank Pew Research Center udgiver hvert år en analyse af begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i verdens lande.
I 2020-rapporten, der bygger på oplysninger fra 2018, ligger Nigeria højt, når det gælder begrænsninger af religionsfriheden fra statens side, og meget højt med hensyn til krænkelser i civilsamfundet.
Krænkelserne af religionsfriheden inddeles i fire grupper – alt efter om de ligger på et lavt, moderat, højt eller meget højt niveau.

Kilde: In 2018, Government Restrictions on Religion Reach Highest Level Globally in More Than a Decade , Pew Research Center, 10-11-2020

Artiklen blev oprettet 02-05-2015.
Artiklen er senest opdateret 23-06-2021.