Begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i Nigeria

Nigerias flag er fra 1960. De grønne felter i flaget symboliserer skove og landets naturlige rigdom, og det hvide felt symboliserer enhed og fred. [2] [3]

Nigeria ligger moderat, når det gælder begrænsninger af religionsfriheden fra statens side, og meget højt med hensyn til krænkelser på grund af fjendtligheder i civilsamfundet. Det fremgår af Pew Research Centers 2019-analyse af religionsfriheden i 198 lande og selvstyreområder. Analysen bygger på oplysninger fra 2017. Krænkelserne af religionsfriheden inddeles i fire grupper – alt efter om de ligger på et lavt, moderat, højt eller meget højt niveau. [1]

Langt hovedparten af krænkelserne i civilsamfundet skyldes tre forhold:
Det ene er den militante islamistiske gruppe Boko Harams angreb mod myndigheder og skoler og angreb på civile, særligt i den nordøstlige del af Nigeria.
Det andet er den militante islamistiske bevægelse ISIS i Vestafrika (ISIS-WA) angreb mod militære og civile mål i Nigeria, især i den nordøstlige del af landet.
Det tredje er de etnisk-religiøse og socioøkonomiske konflikter, der har ført til voldelige sammenstød mellem forskellige grupper i Sahel-bæltet i det nordlige Nigeria.

I 2019 forbød regeringen den shiamuslimske organisation Islamic Movement of Nigeria (IMN), som selv hævder at være en ikke-voldelig organisation, men som ifølge regeringen er blevet overtaget af ekstremister, der anvender vold for at nå sine mål. IMN’s leder har været fængslet siden 2015.

Befolkning og sprog

Der bor 214 millioner mennesker i Nigeria (2020). [2]

Nigeria er det folkerigeste land i Afrika. Der er over 250 etniske grupper i landet. De største er: Hausa (30 %), yoruba (15,5 %), ibo (15,2 %) og fulani (6 %). [2]

Engelsk samt hausa, yoruba og ibo er officielle sprog. Der er i alt omkring 470 sprog i landet. [12]

Religion

Godt halvdelen (53,5 %) af befolkningen er muslimer. Og knap halvdelen (45,9 %) er kristne. Andre grupper udgør 0,6 % af befolkningen. (2018). [2]

En undersøgelse fra Pew Research Center i 2010 viste, at 38 % af den muslimske befolkning identificerer sig som sunnier, mens 12 % identificerer sig som shiaer. Den anden halvdel svarede 42 % “bare en muslim” , 5 % svarede “noget andet” og resten besvarede ikke spørgsmålet. Blandt sunnier-muslimerne er der flere sufi-fællesskaber, herunder Tijaniyyah, Qadiriyyah og Mouride. Sufi-fællesskaberne har stor indflydelse, og det er ikke ualmindeligt med konflikter mellem dem og radikale islamister. Der er blandt muslimerne også et salafistisk mindretal (Izala). Desuden er der en lille gruppe ahmadiyya-muslimer. [4] [8]

En undersøgelse fra Pew Research Center i 2011 viste, ca. 25 % af de kristne er katolikker, mens ca. 75 % er protestanter. Herudover er der et lille antal ortodokse og medlemmer af andre kristne trossamfund. [4]

De religiøse mindretal omfatter også baha’ier, jøder, hinduer, sikher, buddhister og animister og enkeltpersoner, der ikke følger nogen religion. [4]

Islam har eksisteret i Nigeria siden 1200-tallet, og den overvejende del af befolkningen i den nordlige del af landet er muslimer. Kristendommen kom til Nigeria i 1500-tallet og er den dominerende religion i den sydlige del af landet. Men befolkningen er blandet. Der bor også kristne i de nordlige stater og muslimer i de sydlige. [8]

Forholdet mellem stat og religion

Ifølge forfatningen må hverken forbundsregeringen eller de enkelte staters regeringer gøre en religion til statsreligion. Forfatningen forbyder religiøs diskrimination, og ifølge forfatningen har indbyggerne frihed til at have en religion, til at udøve og udbrede deres religion og til at skifte religion. [4]

Det er ifølge forfatningen statens pligt at opmuntre til interreligiøse ægteskaber og at fremme dannelsen af foreninger, som går på tværs af religiøse skel og fremmer ”national integration”. Forfatningen forbyder politiske partier at have navne, der har en religiøs bibetydning, og politiske partier må heller ikke udelukke nogen fra at blive medlemmer pga. deres religion. Forfatningen fremhæver religiøs tolerance og andre dyder som en særskilt ”national etik”. [4]

Forfatningen giver stater mulighed for at oprette domstole baseret på sharia eller traditionel lov ved siden af de almindelige domstole. Der er sharia-domstole i 12 stater i det nordlige Nigeria samt i hovedstadsterritoriet. Der er sædvane-domstole i de fleste af de 36 stater. (Læs mere om sharia-domstole i afsnittet om forfatning og styreform.) [4]

Begrænsninger af religionsfriheden fra statens side

I Nigeria ligger begrænsningerne af religionsfriheden fra statens side på et moderat niveau, ifølge den seneste analyse fra den amerikanske tænketank Pew Research Center, som blev offentliggjort i juli 2019. Indskrænkningerne af religionsfriheden omfatter blandt andet sammenstød mellem nigerianske sikkerhedsstyrker og shiamuslimer fra Islamic Movement of Nigeria (IMN), som blev forbudt i 2019. Desuden har medlemmer af både kristne og muslimske grupper flere steder klaget over, at de udsættes for diskrimination, herunder begrænsninger af deres ytringsfrihed og forsamlingsfrihed. Ligeledes har der i den nordlige del af Nigeria været flere sager om blasfemi. [4] [13]

Shiamuslimsk organisation blev forbudt i 2019

I de seneste år har der været flere sammenstød mellem nigerianske sikkerhedsstyrker og medlemmer af den islamiske bevægelse i Nigeria, Islamic Movement of Nigeria (IMN), der blev oprettet i slutningen af 1970’erne. Islamic Movement of Nigeria er en religiøs bevægelse, der – inspireret af den islamiske revolution i Iran – arbejder for at gøre Nigeria til en islamisk stat. Bevægelsen anerkender ikke den nigerianske regerings autoritet, men betragter sig selv som en regering og bevægelsens leder, sheik Ibraheem Zakzaky, som den eneste legitime kilde til autoritet i Nigeria. IMN har velorganiserede afdelinger i de fleste af Nigerias 36 stater, og den driver egne skoler og hospitaler i flere stater i det nordlige Nigeria. Bevægelsen er den største shiamuslimske organisation i Nigeria, og den anslås at omfatte mellem 5 % og op til 17 % af den muslimske befolkning i Nigeria. [14] [15] [17]

Islamic Movement of Nigeria er ifølge dens egne oplysninger en ikkevoldelig organisation. ”Vores våben er positive ræsonnementer, sandhed og god opførsel. Skydevåben er for de hensynsløse og tåbelige. Vi har fremført vores anliggender fredeligt og kaldet folk til sandheden i de seneste 36 år,” skriver IMN’s leder, Ibraheem Zakzaky, i en kommentar til Zaria-massakren i december 2015, hvor mindst 348 civile blev dræbt af militæret i forbindelse med en shiamuslimsk procession i byen Zaria i staten Kaduna. Det anslås ifølge en officiel rapport, at 347 dræbte blev begravet i en massegrav. En soldat blev dræbt. IMN og militæret har forskellige opfattelser af, hvad der førte til, at så mange mennesker blev dræbt – og at bevægelsens hovedkvarter blev ødelagt. Samtidig blev IMN’s leder, sheik Zakzaky og hans kone, Zeenah Ibrahim, arresteret. Parret har været fængslet lige siden, selv om landets højesteret i december 2016 erklærede, at tilbageholdelsen af sheik Zakzaky er ulovlig og krævede ham løsladt i januar 2017. Han blev ikke løsladt og den øverste domstol i staten Kaduna besluttede i november 2018, at IMN-lederen ikke kan løslades mod kaution. Ifølge USA’s udenrigsministerium har Nigerias regering ikke holdt sit løfte om at stille de involverede soldater til ansvar for deres handlinger i Zaria. [13] [14] [15] [16] [18] [19] [20]

Siden 2015 har IMN arrangeret en lang række demonstrationer, hvor de har protesteret mod fængslingen af deres leder og krævet ham løsladt. Samtidig har de krævet retfærdighed for flere hundrede medlemmer, der er blevet dræbt af nigerianske sikkerhedsstyrker i forskellige sammenhænge. Ved flere demonstrationer er det kommet til voldelige sammenstød med Nigerias sikkerhedsstyrker. Der har også været sammenstød i forbindelse med nogle af de processioner, IMN har holdt i forbindelse med islamiske højtider og mærkedage. I slutningen af oktober 2018 skød soldater i mindst to tilfælde mod shiamuslimer, der deltog i religiøse processioner. I det ene tilfælde blev mindst tre personer dræbt, og i det andet blev 39 dræbt og over 100 såret. Regeringen har ikke offentliggjort resultatet af den undersøgelse, den har foretaget af disse hændelser. I september 2019 blev 12 mennesker dræbt, da sikkerhedsstyrker affyrede skud mod shiamuslimske Ashura-processioner. [4] [13]

I juli 2019 gennemførte IMN en række demonstrationer i protest mod fængslingen af sheik Ibraheem Zakzaky, og det kom til flere voldelige konfrontationer mellem demonstranter og sikkerhedsstyrker, som kostede 30 mennesker livet. Blandt de omkomne var der både demonstranter og politifolk. Nigerias regering forbød efterfølgende – den 26. juli 2019 – Islamic Movement of Nigeria, idet bevægelsen blev anklaget for at have udløst vold og for at være en “fjende af staten”. I en erklæring fra præsident Muhammadu Buharis kontor oplyser man, at IMN blev forbudt, fordi bevægelsen var blevet ”overtaget af ekstremister, der ikke troede på fredelige protester og i stedet anvendte vold” for at nå sine mål. Den katolske ærkebiskop i hovedstaden Abuja, kardinal John Onaiyekan, kritiserede regeringens beslutning om at forbyde IMN og sagde, at det er en trussel mod religionsfriheden for alle troende. [4] [14] [15]

IMN fastholder, at den er en fredelig bevægelse, og så sent som udarbejdelsen af denne artikel medio oktober 2020 arrangerede IMN fortsat både offentlige processioner i forbindelse med religiøse mærkedage og demonstrationer for at få sheik Zakzaky løsladt. [16]

Flere sager om blasfemi i 2020

Religionsfriheden – og ytringsfriheden – begrænses af blasfemibestemmelser i de 12 nordlige stater, hvor der er indført islamisk lov. I 2020 har tre sager fra staten Kano vakt international opmærksomhed. I den ene blev en 13-årig dreng idømt 10 års fængsel, fordi han havde brugt et “nedsættende sprog mod Allah” i en diskussion med en ven. I en anden sag blev en 22-årig sanger, der tilhører det sufistiske Tijaniyyah-fællesskab, idømt dødsstraf, fordi han på det sociale medie WhatsApp havde delt en sang, hvis tekst angiveligt ophøjer en imam fra Tijaniyyah-fællesskabet i et sådant omfang, at han fremhæves i forhold til profeten Muhammed. Begge domme blev anket. [11]

Det tredje tilfælde handler om den 36-årige Mubarak Bala, der er præsident for The Humanist Association of Nigeria (Humanistisk Samfund i Nigeria). Han blev i slutningen af april 2020 arresteret i staten Kano i det nordlige Nigeria og anklaget for blasfemi. Mubarak Bala er erklæret ateist og har flere gange skrevet indlæg på Facebook, hvor han kritiserer såvel kristendom som islam. I et indlæg den 25. april 2020 omtalte han profeten Muhammed som terrorist, og tre dage senere blev han arresteret af politiet, anklaget for at have overtrådt blasfemilovgivningen. Han er ikke blevet set siden. [11]

• Læs mere om de tre blasfemisager her.

Krænkelser af religionsfriheden i civilsamfundet

Siden 2009 har krænkelserne af religionsfriheden i civilsamfundet i Nigeria ligget på et meget højt niveau i den amerikanske tænketank Pew Research Centers årlige analyser af begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden rundt omkring i verden.

Der er især tre konfliktområder, der vejer tungt i denne sammenhæng. Det ene er den militante islamistiske gruppe Boko Harams angreb mod myndigheder og skoler og angreb på civile, særligt i den nordøstlige del af Nigeria. Det andet er den militante islamistiske bevægelse ISIS i Vestafrika (ISIS-WA) angreb mod militære og civile mål i Nigeria, især i den nordøstlige del af landet. Det tredje er de etnisk-religiøse og socioøkonomiske konflikter i Sahel-bæltet i det nordlige Nigeria.

Angreb fra Boko Haram

320Den militante islamistiske gruppe Boko Haram har siden 2009 dræbt over 36.000 mennesker, og over 3 millioner mennesker er blevet fordrevet fra deres hjem. På billedet ses nigerianske flygtninge, der har søgt tilflugt i nabolandet Niger, nord for Nigeria. (Foto: UNHCR/Selim Meddeb Hamrouni)

Den militante islamistiske gruppe Boko Haram, der blev dannet i 2002, har siden 2009 dræbt over 36.000 mennesker ved de flere hundrede angreb, gruppen står bag mod militære og civile mål, herunder kirker og moskeer, og over 3 millioner mennesker er blevet fordrevet fra deres hjem. I begyndelsen var de fleste af Boko Harams aktioner rettet mod mål i den nordøstlige del af Nigeria, men siden 2013-2014 har gruppen angrebet mål i nabolandene Cameroun, Tchad og Niger samt i Burkina Faso.

Navnet Boko Haram betyder: “Vestlig uddannelse er forbudt”, og gruppens mål er at bekæmpe vestlig indflydelse og indføre islamisk lov i hele Nigeria. Det kommer særlig tydeligt frem på uddannelsesområdet, hvor Boko Haram vil have det officielle engelsksprogede, sekulære skolesystem fra kolonitiden afskaffet og erstattet af religiøse skoler (koranskoler). Boko Haram blev for alvor kendt i en bredere sammenhæng, da gruppen i april 2014 kidnappede 276 piger fra en skole i Chibok i det nordøstlige Nigeria. Det lykkedes nogle af pigerne at flygte, og andre er siden blevet frigivet, men nogle af dem er stadig tilbageholdt af Boko Haram. FN’s børneorganisation UNICEF oplyste i april 2018, at over 100 af de bortførte piger stadig blev holdt fanget af Boko Haram. Samtidig det oplyst, at Boko Haram siden 2009 og frem til april 2018 har dræbt mindst 2.295 lærere og ødelagt over 1.400 skoler i det nordøstlige Nigeria. [22]  

Boko Haram har ikke kun angrebet skoler, men også militærenheder, institutioner og myndighedspersoner i Nigeria. Gruppen har endvidere rettet mange angreb mod kristne og kirker – og i nogle tilfælde også mod muslimer og moskeer. Menneskerettighedsorganisationen Amnesty International skrev i 2015, at de fleste angreb ikke har været motiveret af ofrenes religion: ”Enhver, der menes at støtte myndighederne, er et muligt mål.” Hjælpeorganisationen International Christian Concern (ICC) oplyste i august 2020, at Boko Haram siden 2009 har dræbt over 36.000 mennesker. [21] [23]

Boko Harams militante aktioner omfatter også alvorlige krænkelser af både kristne og muslimers religionsfrihed, som det fremgår af nedenstående eksempler.

I begyndelsen af juni 2020 dræbte Boko Haram-krigere mindst 69 mennesker i landsbyen Faduma Koloram i staten Borno. Hjælpeorganisationen International Christian Concern (ICC) oplyser, at krigerne også stjal 1.200 stykker kvæg og kameler og jævnede landsby med jorden. Ifølge ICC’s oplysninger blev landsbyen angrebet, fordi Boko Haram havde mistanke om, at beboerne videregav oplysninger om gruppen til sikkerhedsmyndighederne. I begyndelsen af januar 2020 bortforførte Boko Haram præsten lawan Andimi i staten Adamawa i det nordøstlige Nigeria, og knap tre uger senere blev præsten dræbt, oplyser hjælpeorganisationen International Christian Concern (ICC). Ifølge organisationen krævede Boko Haram en løsesum på to millioner euro for at frigive pastor ​​Andimi, men den lokale kirke, der er blevet ødelagt efter mange års chikane fra Boko Harams side, var kun i stand til at samle omkring 4.000 euro. [24] [25]

Den 24. december 2019 dræbte Boko Haram syv mennesker og bortførte en teenagepige ved et angreb på en kristen landsby i staten Borno. Og i juli 2019 dræbte Boko Haram 65 mennesker, da de vendte tilbage fra en begravelse i et overvejende muslimsk samfund i staten Borno i Det nordøstlige Nigeria. [4]

I sommeren 2015 dræbte Boko Haram ifølge nyhedsbureauet Associated Press i løbet af to dage op imod 150 mennesker ved angreb mod moskeer i det nordøstlige Nigeria. Angrebene fandt sted under ramadanen, den islamiske fastemåned. Det første angreb fandt sted tirsdag aften den 30. juni 2015 i landsbyen Mussaram. Her beordrede Boko Haram-krigere mænd og kvinder til at stille sig hver for sig, hvorefter de åbnede ild mod mænd og drenge. 48 mænd blev dræbt, og 17 blev alvorligt såret. Næste aften var byen Kukawa mål for en aktion. I adskillige moskeer var mennesker forsamlet for at bede forud for brydningen af fasten, da Boko Haram-krigerne angreb. De dræbte 97 mennesker, de fleste mænd, men nogle krigere brød også ind i folks hjem og dræbte kvinder og børn. I slutningen af november 2015 dræbte Boko Haram mindst 21 mennesker ved et selvmordsangreb mod en procession af shiamuslimer i nærheden af landsbyen Dakozoye i staten Kano i den centrale del af det nordlige Nigeria. [26]

Læs mere om Boko Haram.

Angreb fra Islamisk Stat i Vestafrika (ISIS-WA)

Islamisk Stat i Vestafrika (ISIS-WA) er en anden militant, islamistisk bevægelse, der har flere voldelige angreb på samvittigheden. Bevægelsen har rødder i Boko Haram. I 2014 udråbte Boko Haram-lederen Abubakar Shekau nemlig et kalifat i de områder, som gruppen dengang kontrollerede i det nordøstlige Nigeria. Og i juli 2014 erklærede han sin støtte til den militante islamistiske bevægelse ISIS (Islamisk Stat i Irak og Syrien, også kaldet ISIL og IS). I marts 2015 gik Abubakar Shekau et skridt videre og lovede troskab mod ISIS, og Boko Haram tog efterfølgende navneforandring til Wilayat Garb Ifriqiyah – som oversættes til Islamisk Stats Vestafrikanske Provins (ISWAP) eller Islamisk Stat i Vestafrika (ISIS-WA eller IS-WA). Godt et år senere – i august 2016 blev gruppen splittet i to fraktioner. Årsagen var ifølge flere kilder, at Abubakar Shekau ikke fulgte en ordre fra ISIS-lederen Abu Bakr al-Baghdadi om at holde op med at angribe civile muslimer. ISIS ønskede at indsætte Abu Musab al-Barnawi som ny leder af ISIS-WA, men Abubakar Shekau nægtede at træde tilbage – og derfor skete der en opsplitning i to grupper. Abu Musab al Barnawi, der er søn af den første Boko Haram-leder, Muhammad Yusuf (død 2009), blev indsat som ny leder af ISIS-WA, og Abubakar Shekau fortsatte som leder af Boko Haram-fraktionen. [27] [28] [29]

ISIS-WA har erklæret, at den vil dræbe nigerianere, som arbejder for internationale hjælpeorganisationer, og nigerianere, der hjælper militæret. Gruppen står bag flere drab af nødhjælpsarbejdere i Nigeria, ligesom den flere gange har angrebet kristne.

I juli 2020 dræbt ISIS-WA fem nødhjælpsarbejdere, som gruppen havde kidnappet måneden før, da de var på vej til Maiduguri, der er hovedstad i staten Borno i det nordøstlige Nigeria. De fem dræbte arbejdede for henholdsvis den nigerianske regering og tre internationale hjælpeorganisationer: Action Against Hunger, International Rescue Committee og REACH International. Det menes, at tre af de fem dræbte nigerianere var kristne, og at de to andre muslimer. Ifølge en video, der blev offentliggjort den 22. juli 2020, var henrettelserne en advarsel til ”alle dem, der bliver brugt af vantro til at konvertere muslimer til kristendom”. Det har ellers hidtil været antaget, at ISIS-WA ikke angreb muslimer, men som det fremgår af et af eksemplerne nedenfor, skete det også i mindst et tilfælde i 2019. [30] [31]

Den 26. december 2019 offentliggjorde ISIS-WA en video, som viser henrettelsen af ​​10 kristne og en muslim. De blev dræbt for at hævne, at ISIS-lederen Abu Bakr al-Baghdadi var død. Abu Bakr al-Baghdadi begik selvmord i oktober 2019, da han detonerede sin bombevest, efter at han var blevet opsporet af amerikanske styrker. [4]

I oktober 2019 offentliggjorde ISIS-WA en optagelse, som viser drabet på en af ​​ seks nødhjælpsarbejdere fra organisationen Action Against Hunger, som ISIS-WA havde bortført i juli 2020. Den dræbte var muslim. [4]

I september 2019 offentliggjorde ISIS-WA en video, der viser ​​to kristne hjælpearbejdere blive halshugget. Den ene drabsmand erklærer i videoen, at enhver kristen, som gruppen fanger, vil blive dræbt som ”hævn” for muslimer, der er blevet dræbt i tidligere konflikter. [4]

Etnisk-religiøse og socioøkonomiske konflikter i Sahel-bæltet

Gennem flere årtier har der været konflikter i den del af Sahel-bæltet, der ligger i Nigeria. Det er komplekse konflikter, der både har etniske og religiøse aspekter, men som i høj grad også handler om økonomiske forhold og om at have et sted at bo for de involverede familier og samfund. Naturressourcerne er begrænsede i Sahel-bæltet, hvor fastboende landmænd kæmper om jorden med omvandrende kvæghyrder. Nomadehyrderne, der tilhører fulani-folket, er for langt hovedpartens vedkommende muslimer. De fastboende landmænd tilhører forskellige etniske grupper, og mange af dem er kristne, mens andre er muslimer. Sahel-bæltet har flere gange været ramt af tørke og hungersnød, og samtidig er området præget af uroligheder og ustabile forhold – ikke mindst pga. af mange voldelige angreb, som de militante islamistiske grupper Boko Haram og ISIS-WA’s har foretaget i regionen. (Læs mere om Sahel-bæltet i boks nedenfor.) [4] [33]

Konflikterne mellem landmænd og kvæghyrder har stået på i flere årtier, men de begyndte ifølge menneskerettighedsorganisationen Amnesty International at eskalere i 1999. Og siden 2017 er konflikterne blevet mere og mere voldelige i takt med, at hyrderne på grund af forholdene har følt sig presset til at bevæge sig sydpå for at finde græsningsarealer til deres kvæg. Amnesty International skrev i en rapport i slutningen af 2018, at mindst 3.641 mennesker var blevet dræbt i de seneste tre år som følge af kampe mellem landmænd og kvæghyrder, og samtidig er flere tusinde blevet fordrevet. [4] [33]

Ifølge USA’s udenrigsministerium var volden mindre i 2019 end i 2017-2018. Ifølge organisationen Armed Conflict Location & Event Data Project (ACLED), der indsamler data om voldelige konflikter rundt omkring i verden, faldt antallet af civile ofre fra over 1.500 dræbte i 2018 til omkring 350 dræbte i 2019. Andre kilder angiver dog højere dødstal for 2019. Den positive udvikling tilskrives, at både myndigheder og grupper i civilsamfundet har taget initiativer for at løse konflikterne. Samtidig udtrykker nogle religiøse grupper og ikke-statslige organisationer bekymring over, at de religiøse undertoner i konflikten øges. Lokale myndigheder og regionale eksperter peger på, at ud over religiøse forskelle er etnicitet, politik, manglende ansvarlighed og adgang til retfærdighed samt øget konkurrence om de svindende jordressourcer, befolkningstilvækst blandt de vigtigste årsager til volden. [4] [33]

Nedenfor bringes nogle få eksempler på de talrige voldelige angreb, der har været i Sahel-bæltet inden for de seneste år.

Den 10. februar 2019, kort tid før parlamentsvalget, blev 142 mennesker dræbt og omkring 10.000 mennesker blev fordrevet ved voldelige sammenstød i staten Kaduna. Blandt de dræbte var der 131 fulaner og 11 fra adara-folket. Hovedparten af adara-folket er kristne. Som reaktion på sammenstødet beordrede guvernøren i Kaduna adara-lederne anholdt – et skridt, som lokale kristne ledere fordømte. Guvernøren udtalte samtidig, at “jo mere politiet graver i denne sag, jo mere står det klart, at der var en bevidst plan om at udslette bestemte samfund”. En Fulani-hyrde udtalte til The Los Angeles Times, at “der gøres ingen anstrengelser for at beskytte beboerne i vores landsbyer”. [4]

Midt i marts 2019 oplyste organisationen Christian Solidarity Worldwide, at fulani-militser havde dræbt 120 mennesker siden den 9. februar 2020 i adara-området i den sydlige del af staten Kaduna. [4]

Den 18. oktober 2018 blev 55 mennesker dræbt, da der udbrød etnisk-religiøse optøjer i byen Kasuwan Magani i staten Kaduna i det nordlige Nigeria. 22 personer blev anholdt ved urolighederne. Seks dage senere holdt repræsentanter fra Christian Association of Nigeria (CAN) og den islamiske paraplyorganisation Jama’atu Nasril Islam (JNI) en fælles pressekonference i Kasuwan Magani, hvor de fordømte voldsudøvelsen og opfordrede til fred og ro, og samtidig opfordrede de regeringen til at undersøge hændelsen. Den 30. oktober 2018 holdt JNI’s generalsekretær, dr. Khalid Aliyu, biskop George Dodo (formand for CAN i staten Kaduna) og dr. Shehu Idris (emir af Zazzau og formand for Rådet for Traditioner i staten Kaduna) en pressekonference, hvor de opfordrede myndighederne til at efterforske præster og imamer, der forkynder had og splittelse. [13]

Den 23. juni 2018 dræbte fulani-hyrder omkring 200 kristne, da de angreb flere landsbyer i Barkin Ladi-området i staten Plateau. De dræbte var fra berom-folket. Dagen efter lavede unge fra berom-folket vejspærringer og dræbte snesevis af muslimer. Det oprindelige angreb skyldtes angiveligt, at flere medlemmer af fulani- og berom-samfundene var blevet dræbt ved en række episoder mellem de to grupper, og desuden var der blevet stjålet kvæg. Under angrebene den 23. juni i Barkin Ladi beskyttede en lokal imam, Abdullahi Abubakar sine kristne naboer i sit hjem og i moskeen, mens han konfronterede angriberne. [13]

Andre eksempler på krænkelser af religionsfriheden i civilsamfundet

I august 2018 arresterede myndighederne i staten Yobe i det nordøstlige Nigeria en kristen konvertit, som havde missioneret over for en 19-årig muslimsk kvinde, som herefter var konverteret til kristendom. Ifølge en kristen præst, der kender til situationen, konverterede kvinden senere tilbage til islam efter pres fra sin mor og lokalsamfundet. Kvinden og hendes mor anmeldte derefter den kristne mand. Han blev anklaget for ulovlig ejendomskrænkelse og for at anstifte vold. Politiet nægtede i begyndelsen at løslade ham mod kaution, angiveligt af frygt for, at unge i samfundet ville forvolde ham skade. Han blev dog løsladt i september 2018, men retssagen var ikke afsluttet ved udgangen af ​​året. [13]

I oktober 2018 slog unge muslimer i Bungudu-området i staten Zamfara i det nordvestlige Nigeria en kristen mand, der bagefter blev behandlet på hospitalet for sine skader. Manden konverterede fra islam til kristendom i 2017 – og han modtog bagefter trusler, fordi han havde skiftet ændret. Derfor rejste han til storbyen Jos i den centrale del af landet. Men da han i oktober 2018 var besøg i sin hjemby, blev han angrebet af unge muslimer. Christian Association of Nigeria (CAN) forsøgte med muslimske og andre religiøse ledere for at berolige gemytterne og præciserede samtidig, at alle nigerianere frit kan vælge deres religion. [13]

Forbedringer af religionsfriheden

I september 2018 organiserede den nigerianske Interfaith Action Association et nationalt fredstopmøde, hvor kristne og muslimske religiøse ledere underskrev en fredsaftale. Aftalen blev underskrevet af repræsentanter for henholdsvis præsidenten for Christian Association of Nigeria (CAN), Samson Ayokunle, og sultanen af Sokoto, Sa’ad Abubakar III. De religiøse ledere lover i aftalen, at de ikke vil bruge religion til at fremme konflikter og vold; de fordømmer hadefulde ytringer og vold, og de lover at fremme fred og forståelse i deres respektive samfund. [13]

Sameksistens på tværs af tro og livssyn

I afsnittet om krænkelser af religionsfriheden i civilsamfundet er der nævnt eksempler på, at kristne og muslimer i fællesskab har forsøgt at løse voldelige konflikter i deres lokalsamfund. Nedenfor fortælles om andre eksempler på fredelig sameksistens på tværs af menneskers tro og livssyn.

Dialog og samarbejde mellem kristne og muslimske religiøse ledere

I august 2016 åbnede kristne og muslimer International Centre for Inter-Faith Peace and Harmony (ICIPH). Det ligger i byen Kaduna, der er hovedstad i staten af samme navn. Ifølge Kirkernes Verdensråd har over 20.000 mennesker mistet livet pga. de forskellige konflikter, der har været i staten gennem de seneste tre årtier. Ledende organisationer som Nigerias Kristne Råd og Jama’atu Nasril Islam står bag centret, der har som mål at dokumentere de tværreligiøse relationer i landet med henblik på at informere både nationale og internationale beslutningstagere. [34]

I marts 2018 mødtes det tværreligiøse Nigerian Interreligious Council (NIREC), der er det øverste interreligiøse organ i Nigeria, for første gang i fem år. I mødet deltog 50 af de øverste muslimske og 25 kristne religiøse ledere i landet. De kristne og muslimske religiøse ledere diskuterede nødvendigheden af ​​at have et velfungerende NIREC for at fremme fredelig sameksistens i landet, og de understregede, at de fortsat må engagere sig i dialog, uanset hvor vanskelige deres problemer er. NIREC mødtes igen den 21. november 2018 for at planlægge, hvordan de kunne engagere sig i parlaments- og præsidentvalget i februar 2019. [13]

I januar 2019 arrangerede sultanen af Sokoto, Sa’ad Abubakar III, og daværende ærkebiskop af Abuja, Onaiyekan, en konference med religiøse ledere fra hele landet for at fremme, at valgene i februar blev afholdt på fredelig vis. [4]

I november 2018 holdt ungdomsafdelingen af det tværreligiøse Nigerian Interreligious Council (NIREC) et topmøde, hvor 250 muslimske og kristne ungdomsledere blev samlet i hovedstaden Abuja, hvor deltagerne blev trænet i at formidle fred. Samtidig opfordrede man ungdomslederne til ikke at tillade, at religiøse eller andre ledere i samfundet opmuntrer til vold. [13]

Markant modstand i befolkningen over for Boko Haram

En meningsmåling, der blev foretaget kort tid efter kidnapningen af pigerne fra Chibok-skolen i 2014, viste, at der er stor modstand i den nigerianske befolkning over for den militante islamistiske Boko Haram-gruppe. Opinionsundersøgelsen, der er lavet af den amerikanske tænketank Pew Research Center i perioden fra 10. april til 25. maj 2014, viser, at 82 % af befolkningen i Nigeria ser negativt på Boko Haram – 79 % svarer, at de ser meget ugunstigt (very unfavorable) på Boko Haram, og 3 % svarer, at de ser noget ugunstigt (som eunfavorable) på gruppen. 8 % % svarer ”ved ikke”, og 10 % svarer, at de ser gunstigt på Boko Haram. Den negative holdning over for Boko Haram er næsten ens blandt kristne (83 %) og muslimer (80 %). [32]

Religiøst blandede familier

I en samtale med artiklens forfatter i 2009 fortalte en dansk kvinde, der var gift med en afrikansk kristen leder, at det i den del af Nigeria, hvor de boede, var almindeligt med religiøst blandede familier – altså at der i samme familie var både kristne og muslimer. De boede i en af staterne i den østlige del af landet. Hun fortalte også, at det var almindeligt, at man besøgte hinanden i forbindelse med religiøse højtider – fx at muslimske familiemedlemmer kom og ønskede deres kristne slægtninge ”Glædelig jul”. Men man deltog normalt ikke i de religiøse ceremonier i forbindelse med højtiderne.

Historie

Flere folk og kulturer har gennem flere tusinde år præget historien i det område, der i dag er Nigeria. Der har været flere krige og sammenstød mellem forskellige etniske grupper i landet. Der er over 250 etniske grupper i Nigeria, som er det folkerigeste land i Afrika. [2] [6]

Slavehandel er også en del af landets historie. Den blev indledt af portugiserne i slutningen af 1400-tallet, og senere blev Storbritannien den dominerende magt i handlen med slaver fra Nigeria til Amerika. I 1861 indledte briterne en kolonisering ved at gøre den sydvestlige del af landet til britiske protektorater. Briterne erobrede senere den sydlige og nordlige del af Nigeria, og i 1914 blev protektoraterne samlet i Nigeria, der befolkningsmæssigt var den største koloni i Afrika. [6]

Ligesom i andre afrikanske lande voksede ønsket om uafhængighed også i Nigeria i årene efter Anden Verdenskrig, men der var politisk uenighed blandt landets tre regioner. Den nordlige del, der har en stor befolkning, og den vestlige del, der var mere velstående end den østlige del, ønskede regionalt selvstyre, mens den østlige del ønskede en stærk centralmagt. Den 1. oktober 1960 blev Nigeria selvstændigt, og det blev ledet af en koalitionsregering med repræsentanter fra det nordnigerianske parti Northern People’s Congress (NPC) og det østnigerianske National Council for Nigeria and the Cameroons (NCNC).

Nigeria valgte ved selvstændigheden, at landet skulle være et konstitutionelt monarki, men styreformen blev ændret tre år senere, hvor landet blev omdannet til en republik med Benjamin Azikiwe som præsident. Han blev afsat ved et militærkup i 1966. Herefter mere end 30 år, hvor det i perioder var militæret, der havde magten i Nigeria, mens der i andre perioder var et civilt styre. Flere af de demokratisk valgte ledere har en militær baggrund, og religiøst har præsidentposten været beklædt af såvel kristne som muslimer. [6]

I februar 1999 vandt Olusegun Obasanjo (kristen) præsidentvalget, og siden har Nigeria haft et civilt styre. Olusegun Obasanjo, der var leder af en militærregering i 1976-1979, sad i to valgperioder. Han forsøgte at ændre forfatningen, så han kunne genopstille til en tredje valgperiode, men det blev afvist af Senatet. Valget i 2007 blev vundet af Umaru Yar’Adua (muslim), som dog blev syg og senere døde, og som derfor i 2010 blev afløst af vicepræsidenten Jonathan Goodluck (kristen). Han blev genvalgt i 2011, men ved valget i 2015 tabte han til Muhammadu Buhari, som også vandt valget i 2019. Muhammadu Buhari var – efter et militærkup – også leder af Nigeria i 1983-1985. [2] [6]

Biafrakrigen

Nigeria har været igennem flere kriser siden uafhængigheden. En af dem var Biafrakrigen. Baggrunden var, at den leder, som blev indsat i Nigeria efter militærkuppet i 1966, Aguiyi-Ironsi, blev skudt og erstattet af Yakubu Gowon, der var fra det nordlige Nigeria. Som reaktion herpå forsøgte lederne af den etniske gruppe iboerne at løsrive det østlige Nigeria og gøre regionen til en selvstændig republik med navnet Biafra. Det førte til flere års blodig borgerkrig, der sluttede i januar 1970, og som menes at have kostet 1,5 millioner mennesker livet. [6]

12 stater med islamisk lov

I 12 stater i det nordlige Nigeria er der indført islamisk lov, hvilket vil sige love, hvor man forsøger at omsætte islamiske retslærdes fortolkninger af sharia til lovparagraffer.  

Islamisk lov har også tidligere været gældende i regionen. I begyndelsen af 1800-tallet blev byen Sokoto i det nordvestlige Nigeria hovedbyen i en ny islamisk statsdannelse, der blev kaldt Sokoto-kalifatet. Det blev grundlagt af fulani-folk under ledelse af Usman dan Fodio. I løbet af 1800-tallet bredte Sokoto-kalifatet sig til et område fra Burkina Faso i vest til Cameroun i øst. Her blev der oprettet 30 emirater, som var baseret på islamisk lovgivning og med sultanen i Sokoto som overhoved. Kalifatet var den største uafhængige stat i Afrika i 1800-tallet. Da briterne erobrede området i 1903 opretholdt de kalifatets struktur. [7]

Sultanen er stadig åndeligt overhoved for Nigerias muslimer, men hans lovgivende og udøvende magt overgik til den nigerianske stat, da Nigeria blev selvstændigt i 1960. Sultanen er også leder af fulani-folket, og han er fortsat en væsentlig politisk magtfaktor. I 2001 blev der indført islamisk lov i staten Sokoto. [7]

Landkortet viser den administrative opdeling af Nigeria i 36 stater og hovedstads-territoriet Abuja. (Landkort: FN, 2014)
Forfatning og styreform

Nigeria er en forbundsrepublik, der består af 36 stater og et territorium (hovedstaden Abuja). [2]

Landets forfatning er fra 1999. [2]

Hver af de 36 stater ledes af en guvernør og et parlament, som begge vælges for fire år. [5]

Den lovgivende magt

Den lovgivende magt ligger hos parlamentet, der består af to kamre. Det ene er Underhuset (Repræsentanternes Hus), der har 360 medlemmer. Det andet er Overhuset (Senatet), som har 109 medlemmer. Der er tre medlemmer fra hver af de 36 stater samt et medlem fra hovedstaden Abuja, der har status som territorium. Medlemmerne af begge kamre vælges ved almindelige direkte valg for fire år. [2] [5]

Den udøvende magt

Den udøvende magt ligger hos præsidenten og regeringen. Præsidenten er både statsoverhoved og regeringschef. Præsidenten vælges ved almindelige direkte valg. Valgperioden er fire år, og præsidenten kan genvælges én gang. For at blive valgt skal kandidaten opnå et flertal af det totale stemmetal og mindst en fjerdedel af stemmerne i mindst en tredjedel af delstaterne. [5]

Præsidenten indstiller en vicepræsident og ministrene, som alle skal godkendes af Senatet. [5]

Den dømmende magt

Den dømmende magt ligger hos domstolene. Landets højesteret er den øverste retsinstans. [2]

Der er forskellige retssystemer i Nigeria. For det første er der et nationalt, sekulært retsvæsen, der bygger på det britiske retssystem fra kolonitiden og de love, der er vedtaget efter kolonitiden. For det andet blev der i perioden 1999-2001 indført islamisk lov i 12 stater i det nordlige Nigeria samt i hovedstadsterritoriet, og desuden gælder islamisk lov for muslimer i staten Lagos i det sydvestlige Nigeria. I de enkelte stater er der desuden sædvane-domstole, der afgør sager på grundlag af traditionelle normer fra før kolonitiden. [2] [4] [9] [10]

Forfatningen anerkender specifikt sharia-domstole i forhold til civile sager, og disse domstole har ikke myndighed til at tvinge nogen, hverken ​​ikke-muslimer eller muslimer til at deltage. Mindst en stat, Zamfara, kræver, at sharia-domstole behandler civile sager, hvor alle parter er muslimer, og der er mulighed for at anke enhver afgørelse til en almindelig domstol. Ikke-muslimer har mulighed for at få deres sager prøvet ved sharia-domstolene, hvis de ønsker det. [4]

Der står intet i forfatningen om brugen af ​​sharia-domstole til at afgøre straffesager. Ud over civile sager behandler sharia-domstole også straffesager, hvis både den tiltalte og offeret er muslimer og accepterer at sagen afgøres ved en sharia-domstol. Sharia-domstolenes afgørelser kan appelleres til højere retsinstanser. Den øverste appelinstans er Nigerias Højesteret, hvor sagerne afgøres af almindelige dommere. [4]

Sahel-bæltet

Sahel-bæltet er et smalt bælte med steppe tværs over Afrika, syd for Sahara og nord for fugtigere savanneområder. Det strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Det Røde Hav i øst. Bæltet går gennem det sydlige Mauretanien, det nordlige Senegal, gennem det centrale Mali, det nordlige Burkina Faso, det sydlige Niger, det nordlige Nigeria, det nordlige Cameroun, gennem det centrale Tchad og Sudan, det nordlige Etiopien og det meste af Eritrea. Områdets geografiske afgrænsning varierer dog fra kilde til kilde. (Se landkort på Wikipedia.

Der er en lang tørtid i Sahel-bæltet og en kort regntid, som varierer fra år til år. Det betyder, at der er forskel på, hvor gode livsbetingelserne er for de fastboende bønder og omvandrende nomader, som lever i Sahel-bæltet. Der har været flere år med tørke og heraf følgende hungersnød, hvor befolkningen har måttet flygte fra dele af området. Som regel vender de fleste tilbage, når livsbetingelserne igen er blevet bedre. Under en tørkeperiode i 1985 flygtede flere end 10 millioner mennesker fra bæltet. De er dog ikke alle vendt tilbage, for i de senere år er livsbetingelserne også blevet forringet som følge af øget opdyrkning af jord samt erosion. Det har fået ørkenen til at sprede sig – måske kun midlertidigt, da det er uvist, om området igen kan blive mere frodigt, hvis der kommer nogle år med mere nedbør.

I oktober 2020 beskrev FN situationen i den centrale del af Sahel-bæltet – landene Mali, Burkina Faso og Niger – som en af verdens største humanitære kriser. 1,5 millioner mennesker er internt fordrevet i de tre lande, 13 millioner mennesker har brug for hjælp, 6.600 mennesker er blevet dræbt over det seneste år i voldshandlinger, og over 4.000 skoler er blevet lukket på grund af angreb.

Kilde: Bjørn Jakob Andersen: Sahel i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 19. oktober 2020 fra https://denstoredanske.lex.dk/Sahel

Kilder

[1] A Closer Look at How Religious Restrictions Have Risen Around the World, Pew Research Center, 15-07-2019

[2] Nigeria, CIA: The World Factbook, hentet 02-10-2020

[3] Nigeria – nationalflag, DenStoreDanske.dk, hentet 22-04-2020

[4] 2019 Report on International Religious Freedom: Nigeria, U.S. Department of State, 10-06-2020

[5] Nigeria – forfatning, DenStoreDanske.lex.dk, hentet 02-10-2020 – skrevet af

[6] Nigeria – historie, DenStoreDanske.lex.dk, hentet 06-10-2020 – skrevet af Jens Weise Olesen og Henrik Sebro

[7] Sokoto, DenStoreDanske.lex.dk, hentet 06-10-2020 – skrevet af Bjørn Jakob Andersen, Niels Kastfelt og Henrik Sebro

[8] Nigeria – religion, DenStoreDanske.lex.dk, hentet 06-10-2020 – skrevet af Niels Kastfelt

[9] Law of Nigeria, Wikipedia (engelsk), hentet 06-10-2020

[10] Sharia Implementation in Northern Nigeria Over 15 Years, Nigeria Stability and Reconciliation Programme, oktober 2016

[11] Nigeria: 13-årig dreng idømt 10 års fængsel for blasfemi, Religionsfrihed.nu, 07-10-2020

[12] Nigeria – sprog, DenStoreDanske.lex.dk, hentet 09-10-2020 – skrevet af Rolf Theil

[13] 2018 Report on International Religious Freedom: Nigeria, U.S. Department of State, 21-06-2019

[14] Islamic Movement of Nigeria: The Iranian-inspired Shia group, BBC News, 05-08-2019

[15] Islamic Movement (Nigeria), Wikipedia (engelsk), hentet 15-10-2019

[16] Islamic Movement of Nigeria (IMN), bevægelsens officielle hjemmeside (engelsk)

[17] Biography of Sheikh Zakzaky, Islamicmovement.org, 18-09-2011, hentet 16-10-2020

[18] Nigerian Shiites Say Soldiers Have Killed Hundreds, Associated Press, 14-12-2015

[19] 2015 Zaria Massacre, Wikipedia (engelsk), hentet 16-10-2019

[20] Report of the Juridical Commission of inquiry into the clashes between the Islamic Movement in Nigeria (IMN) and the Nigerian Army (NA) in Zaria, Kaduna State between Saturday 12th and Monday 14th December 2015, juli 2016

[21] Boko Haram at a glance, Amnesty International, 29-01-2015

[22] More than 1,000 children in northeastern Nigeria abducted by Boko Haram since 2013, UNICEF.org, 13-04-2018

[23] Boko Haram Killed Ten Civilians in the Lake Chad Region, Persecution.org, 04-08-2020

[24] Boko Haram Killed 69 People in Northern Nigeria, Persecution.org, 10-06-2020

[25] Boko Haram Murders Pastor in Nigeria, Persecution.org, 23-01-2020

[26] Boko Haram guns down 97 people praying in mosques in Nigeria, Associated Press, 02-07-2015

[27] Boko Haram and the Islamic State’s West Africa Province, Congressional Research Service, 28-06-2018

[28] Boko Haram Is Now a Mini-Islamic State, with Its Own Territory, The Telegraph, 10-01-2015

[29] Boko Haram, Wikipedia.org (engelsk), hentet 12-10-2020

[30] Islamic State group says it killed 5 aid workers in Nigeria, APnews.com, 23-07-2020

[31] Islamic Extremist Militants in Nigeria Execute Five Men as Warning to Christians, Video Shows, Morning Star News, 23-07-2020

[32] Concerns about Islamic Extremism on the Rise in Middle East, Pew Research Center, 01-07-2014

[33] Nigeria: Government failures fuel escalating conflict between farmers and herders as death toll nears 4,000, Amnesty International, 17-12-2018

[34] Nigerian Christians and Muslims open historic peace centre, World Council of Churches, 20-08-2016