Ny analyse: Religiøse og ikke-religiøse grupper risikerer fysisk chikane i 70 % af verdens lande

I 70 % af verdens lande og selvstyreområder – 138 ud af 198 – risikerer religiøse og ikke-religiøse grupper at blive udsat for vold eller en anden form for fysisk chikane på grund af deres tro eller overbevisning. Det viser en ny analyse fra tænketanken Pew Research Center, der har kortlagt omfanget af begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i 2020.

Det er anden gang, tænketanken offentliggør tal om omfanget af fysisk chikane. I 2019 risikerede religiøse/ikke-religiøse grupper at blive udsat for mindst en af fem forskellige kategorier af fysisk chikane i 143 lande og selvstyreområder. Fem flere end i 2020. Udviklingen inden for de fem kategorier fremgår af gennemgangen længere nede i artiklen.

Tænketanken har undersøgt udbredelsen af fem kategorier af fysisk chikane, der er motiveret af offerets tro eller overbevisning:
1) hærværk mv. (beskadigelse af lokaler og ejendomme),
2) overfald,
3) tilbageholdelser,
4) fordrivelser,
5) drab.

Søjlediagrammet viser antal lande i fem verdensdele samt globalt, hvor religiøse og ikke-religiøse grupper var udsat for fysisk chikane fra statslige myndigheder og/eller grupper i civilsamfundet i 2020. Kilde: *Physical harassment related to religion occurred in more than two-thirds of countries in 2020, Pew Research Center, 29-11-2022*

Religiøst motiveret fysisk chikane udøves af såvel statslige myndigheder som fjendtlige grupper i civilsamfundet

Den fysiske chikane af religiøse og ikke-religiøse grupper udøves dels af regeringer og offentlige myndigheder, dels af grupper og enkeltpersoner i civilsamfundet.

I 2020 var statslige myndigheder i 100 lande ansvarlig for fysisk chikane af religiøse/ikke-religiøse grupper, hvilket er en stigning fra 96 lande i 2019. I 105 lande blev der udøvet fysisk chikane med religiøse/ikke-religiøse grupper af enkeltpersoner og/eller grupper i civilsamfundet, hvilket er en nedgang fra 117 lande i 2019.

Tallene i analysen viser, at et antal personer i en gruppe har været udsat for en eller flere former for chikane, men de siger ikke noget om, hvor mange personer i gruppen, der er tale om. Tallene fortæller heller ikke, hvor alvorlig chikanen har været.

Søjlediagrammet viser udbredelsen af fem typer af fysisk chikane mod religiøse og ikke-religiøse grupper i fem verdensdele samt på globalt plan i 2020. Tallene angiver, hvor stor procentdelen er i de respektive verdensdele. Kilde: *Physical harassment related to religion occurred in more than two-thirds of countries in 2020, Pew Research Center, 29-11-2022*

Den mest udbredte form er beskadigelse af bygninger (102 lande). Dernæst følger overfald (79 lande), tilbageholdelser (79 lande), drab (43 lande) og fordrivelser (39 lande).

Når man ser på tallene for de enkelte verdensdele, skiller Mellemøsten og Nordafrika (MENA) sig ud. I 18 af de 20 lande og selvstyreområder i MENA-gruppen (90 %) blev religiøse og/eller ikke-religiøse personer og/eller grupper udsat for mindst en af de fem former for fysisk chikane, der indgår i analysen.

Hærværk mv.

I 2020 blev der begået hærværk mod jødiske gravpladser i flere europæiske lande. Billedet, der er fra en gravplads i Wien, har ingen relation til de hændelser, der omtales i artiklen. (Foto: Rainhard Wiesinger, Pixabay)

Religiøst motiveret fysisk chikane i form af hærværk mv. (beskadigelse af lokaler og ejendomme) forekom i 102 lande i 2020. Det er 15 lande færre end i 2019.

I 2020 blev der i 56 lande udøvet hærværk af offentlige myndigheder, og i 81 lande blev beskadigelserne begået af enkeltpersoner eller grupper i civilsamfundet.

I 76 % af landene i Europa var der hændelser, hvor der blev øvet hærværk eller anden form for beskadigelse af religiøse personers eller gruppers lokaler eller ejendomme. Det er den højeste andel sammenlignet med andre verdensdele. I Rusland blev hjemmene til over 400 medlemmer af Jehovas Vidner ransaget, og ifølge organisationen blev medlemmer chikaneret både verbalt og fysisk, nogle blev tilbageholdt, og der blev beslaglagt personlige ejendele og religiøst materiale. I Ungarn blev der øvet hærværk mod jødiske gravpladser, og der fandt lignende hændelser sted i flere andre lande, herunder Finland, Tyskland, Moldova, Holland og Rusland.

Overfald

Religiøst motiverede overfald forekom i 79 lande i 2020, sammenlignet med 80 lande i 2019.

I 2020 stod offentlige myndigheder bag disse hændelser i 37 lande, og i 58 lande blev de begået af enkeltpersoner eller grupper i civilsamfundet.

I 14 ud af de 20 lande og selvstyreområder i MENA-regionen blev medlemmer af religiøse og/eller ikke-religiøse grupper flere steder udsat for overfald i 2020. I Libanon var der fx flere sammenstød mellem sunnimuslimer og shiamuslimer, og også blandt shiamuslimske grupper, i forbindelse med den shiitiske mindehøjtidelighed af ashura. I ét tilfælde omkom tre personer, og adskillige andre blev såret. I Israel var der flere gange i løbet af året spændinger og sammenstød omkring Tempelbjerget/Haram al-Sharif, hvor politiet i januar 2020 arresterede seks muslimske tilbedere for at ”råbe nationalistiske slagord”, og hvor en videooptagelse viser, at en af de anholdte blev sparket.

Tilbageholdelser

Religiøst motiverede tilbageholdelser – herunder arrestationer, bortførelser og andre former for fængsling, der skete vilkårligt eller uden retfærdig rettergang – forekom i 79 lande og selvstyreområder i 2020. Det er en stigning på 9 lande i forhold til 2019.

I 76 lande blev tilbageholdelserne i 2020 foretaget af offentlige myndigheder, og i mange tilfælde skete det i forbindelse med håndhævelsen af restriktioner, der blev indført for at bremse smitten med COVID-19. I 19 lande blev der foretaget tilbageholdelser af grupper i civilsamfundet.

Der blev foretaget religiøst motiverede tilbageholdelser i 70 % af landene i Mellemøsten og Nordafrika, 56 % af landene i Asien og Oceanien, i 48 % af landene syd for Sahara, i 29 % af landene i Nord-, Mellem- og Sydamerika samt i 9 % af landene i Europa.

I nogle tilfælde blev enkeltpersoner tilbageholdt på grundlag af anklager om at have fornærmet en religion.

Drab

Religiøst motiverede drab – omfatter også dødsstraf, udenretslige drab og dødsfald som følge af tortur eller andre fysiske skader – forekom 43 lande i 2020. Det er en nedgang på fire lande sammenlignet med 2019.

I 2020 var det i 16 lande offentlige myndigheder, som stod bag drabene, og i 35 lande blev drabene begået af enkeltpersoner eller grupper i civilsamfundet.

I 7 lande i Mellemøsten og Nordafrika (35 % af MENA-landene), blev der begået religiøst motiverede drab. Det samme var tilfældet i 30 % af landene i Asien og Oceanien, 29 % af landene i Afrika syd for Sahara, 16 % af landene i Nord-, Mellem- og Sydamerika samt 2 % af landene i Europa (1 land). I Iran henrettede myndighederne flere politiske systemkritikere, heriblandt uforholdsmæssigt mange sunnimuslimer, for ”fjendskab mod Gud”. I Etiopien blev der rapporteret om en række angreb mod kristne i den hellige by Aksum, som ifølge internationale medier og menneskerettighedsorganisationer kostede adskillige mennesker livet.

Fordrivelser

Religiøst motiverede fordrivelser – omfatter personer, der bliver deporteret, fordrevet fra deres hjem eller tvunget til at flygte fra deres land ved hjælp af tvangsmidler – forekom i 39 lande i 2020. Det er to lande flere end i 2019.

I 2020 var det i 30 lande offentlige myndigheder, der stod bag fordrivelserne, og i 16 lande var grupper i civilsamfundet ansvarlige for fordrivelserne.

Der forekom i 2020 religiøst motiverede fordrivelser i 45 % af MENA-landene, 28 % af landene i Asien og Oceanien, 15 % af landene i Afrika syd for Sahara, samt i 11 % af landene i Europa og i Nord-, Mellem- og Sydamerika.

I Sri Lanka blev omkring 400 muslimske indbyggere fordrevet fra deres lokalområde af en arkæologisk specialgruppe, der var oprettet af landets præsident for at bevare den ”religiøse arv”, og som bestod af singalesiske buddhister. Og i Laos blev syv kristne landsbyboere i Salavan-provinsen angiveligt tvunget til at forlade deres hjem, fordi de nægtede at opgive deres tro.

• Læs mere om Pew Research Centers analyser af religionsfriheden på globalt plan.

Artiklen blev oprettet 13-12-2022.
Artiklen er senest opdateret 22-12-2022.