Dansk Folkeparti står alene med et forslag om, at det skal forbydes at opføre minareter ved moskéer. Det står klart, efter at Folketinget den 13. januar 2017 behandlede et forslag fra DF om et sådant forbud. Forslaget blev afvist af alle øvrige partier i Folketinget. Debatten viste dog også, at både udlændingeminister Inger Støjberg (V) og hendes parti samt de konservative har sympati for nogle af idéerne bag forslaget, men de afviste forslaget, fordi det er et indgreb i det kommunale selvstyre.
Forslaget fra Dansk Folkeparti
”Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingsår at fremsætte lovforslag om et forbud mod at opføre minareter ved moskeer i Danmark.” Sådan lyder det beslutningsforslag, som Dansk Folkeparti har stillet i Folketinget. Forslaget er et angreb på religionsfriheden, som det fremgår af begrundelsen for forslaget. Her skriver partiet blandt andet:
”Synlige og markante islamiske symboler bidrager negativt til samfundsudviklingen ved at understrege forskellene mellem muslimer og danskere, ligesom disse symboler også er hindrende for integrationen af muslimer i Danmark. På den baggrund ønsker Dansk Folkeparti at forbyde opførelse af minareter ved moskeer i Danmark. Dansk Folkeparti så helst et totalt forbud mod bygning af moskeer og ønsker også at forhindre udenlandske donationer som finansiering af opførelse af religiøse og kulturelle symboler, der relaterer sig til islam.
Dansk Folkeparti opfatter dette forslag som et afbalanceret og mildt indgreb, som vil være med til at værne det danske samfund imod yderligere splittelse, uro og frustration over den manglede vilje til tilpasning fra de muslimske samfunds side. Som religion og ideologi er islam et forstyrrende element i Danmark,” skriver Dansk Folkeparti, som ifølge forslagets bemærkninger mener, at der er ”et stigende behov for at gøre op med de symboler, som er med til at skabe splittelse i Danmark, og som bidrager til at styrke den islamiske identitet i en tid, hvor der er brug for, at moderate og herboende muslimer nedtoner de dele af islam, som splitter og opdeler os”.
Ved afslutningen af debatten gentog DF’s udlændingeordfører, Martin Henriksen, at Dansk Folkeparti er imod, at der skal kunne kaldes til bøn fra minareter – og han sagde videre: ”At indkalde til bøn er også udtryk for en form for social kontrol, eller man forsøger at udøve social kontrol over andre, og vi håber, at Folketinget på et tidspunkt som minimum vil være med til at sikre, at det kommer til at fremgå klart af lovgivningen, at man selvfølgelig ikke offentligt kan indkalde til muslimsk bøn i Danmark.”
Der bliver ikke kaldt til bøn fra minareter i Danmark i dag.
Sympati med ikke støtte fra udlændingeministeren
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) afviste ved førstebehandlingen i Folketinget Dansk Folkepartis forslag med henvisning til, at opførelsen af nye bygninger i Danmark reguleres af lokalplaner efter planlovens regler.
”Lokalplaner indeholder nærmere bestemmelser om et områdes anvendelse og om de bygninger, der kan opføres i et bestemt område. Det drejer sig bl.a. om bygningernes udseende, men f.eks. også om krav til maksimal højde. Det er som hovedregel kommunalbestyrelsen, der vedtager disse lokalplaner, og det vil altså sige, at de er igennem en demokratisk lokal proces. Jeg har tillid til, at lokalpolitikerne kan træffe de rigtige beslutninger om, hvorvidt der f.eks. må etableres religiøse bygninger, herunder f.eks. minareter, og hvilke krav der så skal stilles i den forbindelse. Samtidig vil jeg også stærkt opfordre trossamfundene til at vise hensyn over for det omgivende samfund ved netop opførelse af religiøse bygninger. Regeringen er på den baggrund imod at indføre et forbud imod opførelse af minareter,” sagde ministeren.
Inger Støjberg sagde videre, at regeringen fuldt ud deler synspunktet om, ”at der er et stigende behov for at gøre op med de symboler, som er med til at skabe splittelse i Danmark.”
”Vi er enige i, at det er dybt problematisk, når religiøse miljøer lukker sig om sig selv og parallelsamfund udvikler sig. … Vi har fuld fokus på indsatsen imod parallelsamfund, og vi skal ikke acceptere det i Danmark. Den indsats skal løbende udbygges og skal også forstærkes, men vi mener altså ikke, at et forbud mod at opføre minareter er den rigtige vej at gå,” sagde udlændingeministeren.
S afviste: En sag for det lokale demokrati
Socialdemokratiets ordfører, Dan Jørgensen, afviste forslaget ved at henvise til, at den slags beslutninger ganske godt og ganske fint klares i det lokale demokrati i Danmark.
V: Positiv over for idéen, men ikke forslaget
Venstres ordfører, Marcus Knuth, afviste forslaget, for ”når det kommer til minareter, er det nu engang ikke noget, som bliver besluttet her i Folketinget”, da det er landets kommunalbestyrelser, der tager beslutninger om lokale bygningers udseende og højde, herunder minareter. Marcus Knuth stillede sig dog positiv over for tanken om at indføre et forbud mod at opføre minareter ved moskéer i Danmark.
”Jeg kan huske, at da jeg arbejdede i Afghanistan i Kabul, lå der en moské lige ved siden af den danske ambassade i Kabul. Der blev indkaldt til bøn fem gange dagligt, og hvis man ikke er muslim, er det mildest talt stærkt forstyrrende. Derfor er jeg glad for, at vi ikke har den slags i Danmark, og jeg ønsker heller ikke, at vi skal se det. Derfor går regeringen også ind for en stærk indsats mod islamisme,” sagde Marcus Knuth.
EL: Ingen modsætning mellem at være muslim og at være dansker
Enhedslistens ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, afviste forslaget, idet hun tog afstand fra bemærkningerne til forslaget, hvor der står, at minareter ”understreger forskellene mellem muslimer og danskere”.
”Lige præcis den sætning vil jeg gerne lige bruge en lille smule tid på. Eksperter anslår, at der bor omkring 300.000 mennesker i Danmark, som er muslimer, og heraf er to tredjedele danske statsborgere. Der er altså ikke nogen modsætning mellem at være muslim og at være dansker, og man kan sagtens være begge dele på en gang.”
Hun kritiserede videre DF-forslaget for at diskriminere muslimer.
”Det her beslutningsforslag retter sig mod en særlig bygningsmæssig detalje, som kun findes på moskéer, og som ikke findes på hindutempler, synagoger eller kristne landsbykirker. Forslaget går altså ud på, at man diskriminerer – eller at man ønsker at diskriminere – negativt i forhold til en bestemt religion og dens udøvere. De skal skilles ud fra resten af samfundet og have færre rettigheder end andre. Hvad lige præcis den tilgang til mennesker har ført til andre steder i verden, rummer verdenshistorien jo altså mange sørgelige eksempler på, og særlig grotesk bliver det jo, når Dansk Folkeparti så i deres bemærkninger til det her forslag, hvor man ønsker at diskriminere muslimer i forhold til alle mulige andre religiøse mennesker, begrunder det med, at man ønsker at integrere muslimer i Danmark,” sagde Johanne Schmidt-Nielsen.
LA: Skal afgøres lokalt
Liberal Alliances ordfører, Laura Lindahl, afviste forslaget med henvisning til det kommunale selvstyre.
”Vi ønsker at give kommunerne større frihedsgrader til at indrette sig, som man ønsker, men selvfølgelig med det ansvar, som følger med, og set i det lys trækker det her beslutningsforslag i den forkerte retning. Der kan sagtens være ting, som vi i Liberal Alliance mener, at man burde gøre lokalt, og ting, som vi ikke mener, at man burde gøre lokalt, men vores princip er, at det bedste er, at man træffer beslutninger om det lokalt, og derfor kan vi selvfølgelig ikke støtte det her beslutningsforslag,” sagde Laura Lindahl.
ALT: Kritik af skelnen mellem muslimer og danskere
Alternativets ordfører, Josephine Fock, afviste forslaget og gik ligesom Enhedslistens ordfører i rette med den begrundelse, der står i forslaget om, at ”synlige og markante islamiske symboler bidrager negativt til samfundsudviklingen ved at understrege forskellene mellem muslimer og danskere”.
”Jeg blev oprigtigt ked af det, da jeg læste det. Jeg kan sådan set fuldt ud respektere, at man fremsætter et beslutningsforslag, hvor man ønsker at forbyde noget, fordi man ikke er enig i det, der foregår, men jeg bliver ked af, at man faktisk begrunder det med, at der er forskel på at være muslim og være dansker. Som Enhedslistens ordfører redegjorde for, har vi ca. 300.000 muslimer i Danmark, hvoraf to tredjedele er danske statsborgere.
Når man kommer med den slags begrundelse, er man med til at påvirke tingene i retning af, at der bliver større forskelle, end jeg mener, der er, og noget, som jeg egentlig læser ud af bemærkningerne, er noget af det, DF ønsker at indsnævre. Så jeg synes, at Dansk Folkeparti i sit forslag bruger en begrundelse, som det er skadende for det danske Folketing, at vi skal stå og debattere, og jeg håber, at ordføreren for Dansk Folkeparti vil komme ind på det i sin fremlæggelse af beslutningsforslaget,” sagde Josephine Fock, som ikke fik svar fra DF’s ordfører, Martin Henriksen, på kritikken af begrundelsen. Tværtimod gentog han formuleringen i sine afsluttende bemærkninger ved debatten.
RV: God grund til at frygte ekstremisme, men ikke bygninger
Radikale Venstres ordfører, Sofie Carsten Nielsen, afviste forslaget med henvisning til hendes partis liberale udgangspunkt.
”Vi er imod forbud mod noget, der ikke skader mennesker. Der skal i al fald være rigtig gode grunde til at indføre forbud, og jeg kan slet ikke få øje på nogen af dem her. Det her handler om bygninger, og vi mener, at beslutninger om det og eventuelt medfølgende larm, hvilket jo så ikke er tilfældet her – i al fald ikke endnu – kan håndteres bedst kommunalt, ligesom det gøres i forbindelse med medfølgende larm fra alle mulige andre slags bygninger, herunder religiøse. Så vi er stærkt imod det her forslag. Vi har meget svært at se, at man skulle finde frygt i bygninger og opfordre til frygt for det. Der er meget god grund til at frygte ekstremisme og derfor til at bekæmpe det og fremme fællesskab, dialog, forståelse. Det vil vi bruge kræfterne på,” sagde Sofie Carsten Nielsen.
KF: Moskéers udseende er et lokalt anliggende
Det Konservative Folkepartis ordfører, Naser Khader, afviste forslaget, fordi moskéers udseende efter hans mening skal afgøres lokalt. ”Vi har religionsfrihed i Danmark, og derfor mener jeg ikke, at vi skal lovgive om, hvordan en moské skal se ud,” sagde han.
Naser Khader slog samtidig fast, at der ikke hans mening ikke skal ”kaldes til bøn fra minareterne i Danmark”. ”Det er vi meget enige i. Jeg kan godt forstå modviljen mod, at der bliver kaldt til bøn fra minareterne i Danmark, og det er jeg også selv modstander af. Jeg kan bedre lide det i Mellemøsten, hvor det er en del af en tradition, som er charmerende; støj, fest og ballade hører til i Mellemøsten. Men der bliver heller ikke kaldt til bøn fra nogen moskéer i Danmark i dag,” sagde Naser Khader. Han sagde videre:
”Beslutningsforslaget fra Dansk Folkeparti handler ikke om at forbyde ekstreme moskéer eller de holdninger, der er inde i moskéer; det handler primært om udseendet. Hvis vi tænker på holdninger, altså ekstreme holdninger, kan man tage Grimhøjmoskéen som eksempel. De har ikke en minaret, men de har enormt ekstreme holdninger, og det er de holdninger, vi skal gå efter. Vi skal gå efter hadprædikanter, og det har vi også gjort med imamloven. Vi skal gå efter pengestrømme. Vi skal forhindre, at ekstreme lande, organisationer og fonde finansierer moskéer i Danmark. Vi skal have åbenhed omkring regnskaberne. Vi så gerne, at man prædikede på dansk, osv. osv. Det synes vi er meget, meget vigtigere end at diskutere, hvordan en moské skal se ud, hvilket er et lokalt anliggende. Så vi vil gerne bruge vores kræfter der, hvor man bedst modarbejder ekstremisme og fanatisme,” sagde Naser Khader.
SF’s ordfører, Holger K. Nielsen, deltog ikke i debatten, men han oplyste via Enhedslistens ordfører, at SF ikke støtter forslaget.
Læs mere
• Folketingets 1. behandling af DF’s forslag til folketingsbeslutning om forbud mod minareter (B 15), Folketinget.dk, 13-01-2017
• Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod minareter (B 15), Folketinget.dk, 25-10-2016
• Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod minareter (Se plan for Folketingets behandling af B 15), Folketinget.dk