Folketinget vedtog i december 2017 med stort flertal en ny lov om trossamfund uden for folkekirken. For første gang samles alle lovregler for disse trossamfund i én samlet lov. Alle partier undtagen Enhedslisten stemte for forslaget. Enhedslisten stemte hverken for eller imod. Partiet ønskede, at loven også skulle gælde for livssynssamfund. Under behandlingen af lovforslaget gav Dansk Folkeparti udtryk for, at islamistiske bevægelser ikke bør kunne godkendes som trossamfund.

Nu en samlet lov for trossamfund uden for folkekirken

I § 69 i Grundloven står der, at ”de fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov.” Hidtil har der ikke været en samlet lovgivning for trossamfundene uden for folkekirken, sådan som Grundloven lægger op til. Trossamfundenes vilkår er sporadisk blevet reguleret gennem forskellige love, og det har været svært at gennemskue, hvilke rettigheder og pligter trossamfundene og deres medlemmer har – ikke mindst i takt med, at antallet af trossamfund er steget i de senere år.

En optælling på Kirkeministeriets liste over anerkendte trossamfund viser, at der pr. 4. september 2019 var 17 trossamfund, som havde i alt 246 menigheder under sig. Herudover var der 186 selvstændige menigheder på listen over anerkendte trossamfund. Hovedparten af dem er kristne trossamfund og menigheder, og muslimske moskeer og samfund udgør næststørste gruppe.

Herudover findes der en række samfund, som ikke har søgt om at blive anerkendt som trossamfund efter de gældende regler.

Hovedpunkterne i loven

Her er hovedelementerne i loven om trossamfund uden for folkekirken:

• Det defineres, hvad der forstås ved et trossamfund (se boks nedenfor).

• Den tidligere skelnen mellem ”anerkendte” og ”godkendte” trossamfund ophører, idet betegnelsen ”anerkendte trossamfund” kommer til at gælde for alle trossamfund, der opfylder lovens krav.

• Trossamfunds grundlæggende frihed og rettigheder lovfæstes – herunder trossamfunds muligheder for at opføre religiøse bygninger, anlægge begravelsespladser og muligheden for at ansøge om vielsesbemyndigelse til en eller flere præster eller tilsvarende forkyndere i trossamfundet.

• Der fastsættes en række betingelser for anerkendelse af trossamfund. Betingelserne er i vidt omfang en videreførelse af den administrative praksis, der i mange år har været for godkendelse af trossamfund. Det tidligere minimumskrav om medlemstal ændres dog, at således at et trossamfund efter den nye lov mindst skal have 50 medlemmer for at kunne blive anerkendt. Tidligere var minimumskravet 150 medlemmer.

• Det Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund, der siden 1998 har rådgivet skiftende ressortministre om godkendelse af nye trossamfund, lovfæstes. Udvalget skal bestå af fire medlemmer, der besidder sagkundskab indenfor henholdsvis religionshistorie, religionssociologi, teologi og retsvidenskab. Udvalget skal afgive indstilling til kirkeministeren i sager vedrørende anerkendelse af trossamfund. Kirkeministeren er dog ikke bundet af udvalgets indstillinger.

• Bestemmelserne om, at forkyndere i anerkendte trossamfund kan søge om vielsesbemyndigelse, flyttes fra ægteskabsloven til den nye trossamfundslov. Det bliver samtidig gjort tydeligt, hvem der kan søge om vielsesbemyndigelse, hvilke betingelser vedkommende skal opfylde, og i hvilke tilfælde en vielsesbemyndigelse kan tilbagekaldes.

• Der indføres en række bestemmelser om tilsyn – herunder med trossamfundenes økonomi.

• Der indføres også en bestemmelse om, at et trossamfunds anerkendelse kan tilbagekaldes under visse omstændigheder.

Bred opbakning i Folketinget

Der var bred opbakning til lovforslaget, da det torsdag den 12. oktober 2017 var til 1. behandling i Folketinget. Socialdemokratiet, Alternativet, Radikale Venstre støttede forslaget sammen med regeringspartierne Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde visse forbehold, og SF deltog ikke i debatten.

Enhedslistens ordfører, Christian Juhl, sagde indledningsvis, at partiet som et ”dybt sekulært parti” ønsker kirke og stat adskilt. Partiet mener derfor, at det slet ikke er statens opgave at godkende trossamfund, men at de skal ligestilles med foreninger.

Enhedslisten foreslog, at loven om trossamfund uden for folkekirken også kommer til at omfatte livssynssamfund. Christian Juhl henviste til, at der er en sådan praksis i Norge. Ordføreren sagde også, at FN’s daværende særlige rapportør om religionsfrihed, Heiner Bielefeldt, under sit besøg i Danmark i 2016 havde understreget, at dansk lov afviger fra både europæiske og internationale menneskerettigheder ved at basere anerkendelsen af religiøse fællesskaber på tro på en transcendent magt. Enhedslisten bebudede et ændringsforslag om, at trossamfund og livssynssamfund ligestilles, ”og vi vil bede ministeren om at redegøre for de internationale menneskerettigheders stilling til lovforslagets krav om tro på magter, der står over mennesker og naturlove,” tilføjede Christian Juhl og sagde, at partiets stillingtagen til lovforslaget vil afhænge af dette spørgsmål.

Kirkeminister Mette Bock (LA) sagde, at det står ethvert parti frit for at fremsætte beslutningsforslag om livssynssamfund, men afviste at inkludere dem i lovforslaget om trossamfund.

Christian Juhl undrede sig i debatten videre over, ”at regeringen vil slække på de nuværende krav om, at trossamfund skal være organiseret i overensstemmelse med principperne om medlemsdemokrati og ligebehandling”. ”Det er et klart tilbageskridt,” sagde han og bad om at få oplyst, hvilke eksisterende trossamfund der ikke lever op til de krav. Med udtrykket ”de nuværende krav” henviste han til den betænkning, der ligger til grund for lovforslaget. Den blev udarbejdet af Trossamfundsudvalget. Et flertal af udvalgets medlemmer foreslår her, at anerkendelse som trossamfund skal være betinget af, at trossamfundet ”er organiseret i overensstemmelse med principper om medlemsdemokrati og ligebehandling, herunder ligestilling mellem kønnene”. (Se mere i boks nederst.)

“Det ærlige svar er,” sagde Mette Bock, ”at det bl.a. ville gøre, at vi ikke kunne have en anerkendelse af det katolske trossamfund i Danmark, for det er simpelt hen organiseret på en måde, som strider imod de her ting. Så det er baggrunden for, at man siger, at når vi har haft bl.a. dette trossamfund i mange, mange år i Danmark og det har været et anerkendt trossamfund, så ville det være lidt mærkeligt, hvis vi nu med en lovgivning, som skal sikre religionsfriheden, faktisk måtte sige til det katolske trossamfund: Beklager, I kan ikke længere være anerkendt. Så det er det, som er den konkrete baggrund for det.”

Marianne Jelved (RV) undrede sig over, at kirkeministeren efter lovforslaget ikke er bundet af udvalgets indstillingerne fra Trossamfundsudvalget. Kirkeminister Mette Bock sagde, at bestemmelsen er en videreførelse af de regler, der gælder i dag.

Den konservative ordfører, Naser Khader, efterlyste en lovgivning for de trossamfund, ”som ikke er anerkendte og ikke vil lade sig anerkende”. ”Størstedelen af de moskeer, vi har i Danmark, er ikke anerkendte, og mange af dem har bevidst valgt ikke at lade sig anerkende, eksempelvis Grimhøjmoskeen. Det er også dem, der har de største problemer med at leve op til grundlæggende danske frihedsværdier. Jeg så gerne, at man søgte med større kreativitet efter en løsning på den udfordring, at vi har en række ekstreme religiøse organisationer, som er uden for lovens rækkevidde,” sagde Naser Khader.

Debat om religionsneutrale navneattester

Christian Langballe (DF) var i store træk positiv over for lovforslaget, men han kritiserede bestemmelsen om at udstede religionsneutrale navneattester i den overgangsperiode, der indføres i forhold til de anerkendte trossamfund, der hidtil har varetaget ministerialbogsføringen i forbindelse med navngivning, navneændring, indgåelse af ægteskab og udstedelse af navne-, dåbs- og vielsesattester. Denne ret afskaffes med den nye lov. Det skal ske gennem en overgangsperiode, hvor det skal sikres, ”at der efter overgangen udstedes neutrale navneattester, der ikke indeholder embedsstempler med kristne symboler”.

”Jeg synes helt ærligt, det er noget pjat,” sagde Christian Langballe – og tilføjede: ”Det kunne få mig til at stemme nej til det her. Men jeg håber, at ministeren har et godt svar.”

Kirkeminister Mette Bock sagde, at baggrunden for, at der også skal være en mulighed for at få religionsneutrale stempler, er, at der med lovgivningen er trossamfund, som får frataget den ret til ministerialbogsføring, som de har i dag. ”Og nogle af dem, bl.a. det jødiske samfund, har bedt om, at der er en mulighed for, når man nu går ind i det store system, at få attesterne uden de stempler, som vi kender fra folkekirken. Alle, der er medlem af folkekirken, vil stadig væk få de stempler, som vi kender i dag, så det her er primært en imødekommelse af de trossamfund, som har haft retten til ministerialbogsføring indtil nu,” sagde kirkeministeren. 

DF: Islamistiske bevægelser bør ikke anerkendes som trossamfund

I forbindelse med behandlingen af lovforslaget gav Dansk Folkeparti udtryk for, at islamistiske bevægelser bør ikke anerkendes som trossamfund. Partiet mener, at islamistiske bevægelsers virke strider mod den offentlige orden, og at Kirkeministeriet derfor skulle trække godkendelsen af disse bevægelser som trossamfund tilbage.

Grundlaget for den nye lov er paragraf 67 i Grundloven, hvor der står: ”Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.”

I betænkningen til lovforslaget skriver Dansk Folkepartis medlemmer af Kirkeudvalget blandt andet: ”Lovforslaget har klart levet op til intentionen, når det drejer sig om at definere nogle regler og rettigheder, men ifølge DF er det straks mere uafklaret, når det drejer sig om at begrænse religionsfriheden, i forhold til at der intet må læres, der strider mod sædeligheden eller den offentlige orden. Set i en dansk kontekst strider islamistiske bevægelsers virke, ifølge DF, mod den offentlige orden, hvorfor det også burde føre til, at man trak godkendelsen af disse bevægelser som trossamfund tilbage. Kirkeministeren og Kirkeministeriet har ikke været særlig tydelige, i forhold til hvordan man stiller sig til dette spørgsmål om at trække en godkendelse tilbage.”

Dansk Folkepartis ordfører, Christian Langballe, rejste også spørgsmålet ved 2. behandlingen af lovforslaget den 5. december 2017. Han henviste til, at han under udvalgsarbejdet havde stillet en række spørgsmål om, hvad der skal til for at trække en anerkendelse af et trossamfund tilbage, men han fandt, at ”svarene har været for svævende”.

”For os er det fuldstændig afgørende, at et trossamfund undersøges, med henblik på at en anerkendelse kan trækkes tilbage, hvis det viser sig, at en imam i det pågældende trossamfund gør sig skyldig i opfordring til stening, terror, vold eller andet. Staten skal hverken legitimere eller begunstige imamer og trossamfund moralsk og økonomisk, hvis det er det, der er tilfældet,” tilføjede Christian Langballe i debatten.

Kirkeminister Mette Bock sagde i sit svar blandt andet: ”Det, der sker med anerkendelsen, er jo netop, at vi får mulighed for at gå ind og sikre os, at de anerkendte trossamfund faktisk lever op til de forhold, de skal leve op til for at have anerkendelsen. Så sagsbehandlingen vil altså ske ud fra de helt almindelige forvaltningsprocessuelle og forvaltningsretlige krav om f.eks. partshøring. Det vil sige, at man ikke straks fratager et helt trossamfund en anerkendelse, fordi der er en forkynder, som har overtrådt vores lovgivning. Det tror jeg heller ikke, Christian Langballe ville synes var en god idé. Vi har jo også desværre sager, hvor forkyndere inden for det trossamfund, som både Christian Langballe og jeg tilhører, nemlig folkekirken, har begået lovbrud. Det betyder jo ikke, at det får konsekvenser for hele folkekirken som sådan. Så det vil være vores nye mulighed at gå ind og fratage en anerkendelse, hvis det viser sig, at der er grundlag herfor. Og det synes jeg er et meget stort fremskridt,” sagde kirkeministeren.

Alternativet støttede EL-forslag om livssynssamfund

Enhedslistens forslag om at udvide loven om trossamfund uden for folkekirken til også at omfatte livssynssamfund fik kun støtte fra Alternativet.

Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF skriver dog i betænkningen, at de gerne vil deltage ”i en videre drøftelse af, om vi i Danmark skal have en formel definition af, hvad vi her i landet forstår ved et »livssynssamfund«”. Partierne er også parate til at drøfte, ”om eventuelt godkendte livssynssamfund skal kunne opnå rettigheder eller privilegier, som kan sammenlignes med godkendte trossamfunds forhold”. Men i givet fald mener S, RV og SF, at det bør ske gennem en særskilt lovgivning for livssynssamfund.

Ingen stemte imod lovforslaget

Lovforslaget om trossamfund uden for folkekirken blev vedtaget den 7. december 2017.

Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, SF og Det Konservative Folkeparti stemte for, mens Enhedslisten hverken stemte for eller imod.

Fire trossamfund mistede deres anerkendelse i oktober 2019

Fire trossamfund – to kristne og to hinduistiske – mistede deres anerkendelse i oktober 2019. Det skete, fordi de ikke havde indberettet oplysninger om deres vedtægter, trosgrundlag og ritualer mv. til Trossamfundsregistret.

”Fælles for de fire trossamfund er, at ingen af dem har indberettet disse oplysninger trods gentagne henvendelser siden november 2018, hvor Trossamfundsregistret blev sat i drift,” oplyste Kirkeministeriet den 25. oktober 2019.

De fire er trossamfund, som mistede deres anerkendelse, er:
∙ Den Makedonske Ortodokse Kirke.
∙ Menigheden af Kristne i Danmark i Jesu Navn.
∙ Trossamfundet Sikh Foundation Denmark.
∙ Sree Abirami Amman Temple.

§ 69 i Grundloven

”De fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov.” 

Definition af trossamfund

”Ved trossamfund forstås i denne lov et fællesskab, hvis medlemmer samles om en tro på magter, som står over mennesker og naturlove, efter udformede læresætninger og ritualer.”
§ 1 i lov om trossamfund uden for folkekirken

Indstillinger i betænkning fra Trossamfundsudvalget

I december 2014 nedsatte den daværende SR-regering et trossamfundsudvalg, der fik til opgave at komme med forslag til en sammenhængende lovgivning for trossamfund uden for folkekirken. Udvalgets betænkning blev offentliggjort i marts 2017.

Et flertal af udvalgets medlemmer anbefalede, at anerkendelse som trossamfund skal være betinget af, at trossamfundet ”er organiseret i overensstemmelse med principper om medlemsdemokrati og ligebehandling, herunder ligestilling mellem kønnene”.
Flertallet skriver som begrundelse blandt andet: ”Dermed foreslås en lovfæstelse af den praksis vedrørende krav til trossamfundets organisationsform i forbindelse med indstilling til godkendelse, som Det Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund har fulgt siden 2013.
Ethvert trossamfund i Danmark har frihed til at udøve sin religion inden for de rammer, som grundlovens § 67 afstikker. Hvorvidt et trossamfund opnår statslig anerkendelse eller ej, har ingen betydning for om-­‐‑ fanget af denne grundlovssikrede religionsfrihed. Der eksisterer således en lang række trossamfund i Danmark uden anerkendelse eller godkendelse.
En anerkendelse som trossamfund giver trossamfundet særlige økonomiske privilegier og mulighed for at få delegeret offentligretlig kompetence i form af vielsesmyndighed. Det forekommer flertallet naturligt, at staten til gengæld for disse særrettigheder stiller krav om, at trossamfundet fungerer på en måde, der lever op til – og i hvert fald ikke er i direkte modstrid med – grundlæggende samfundsværdier, herunder demokratiske idealer, samt de grundlæggende retsprincipper, som gælder for udøvelse af offentlig myndighed. Til førstnævnte hører blandt andet kravet om medlemsdemokrati. Til sidstnævnte hører bl.a. princippet om ligebehandling, som ikke alene er en uskreven forvaltningsretlig grundsætning, men tillige finder udtryk i lovbestemte krav om forbud mod forskelsbehandling på baggrund af bl.a. race og køn ved udøvelse af offentlig myndighed, samt i internationale menneskerettighedskonventioner, som Danmark har tiltrådt.”

Et mindretal anbefalede, at der ikke – heller ikke for de allerede anerkendte eller godkendte trossamfund – stilles yderligere betingelser for anerkendelse af trossamfund ud over dem, der følger af Grundlovens § 67 samt kravet om mindst 50 medlemmer.
Mindretallet skriver som begrundelse blandt andet: ”Selv om det principielt set er frivilligt for et trossamfund at søge anerkendelse, og dermed underkaste sig betingelserne herfor med henblik på at opnå de goder, som knytter sig til anerkendelsen, er der for flere trossamfunds vedkommende reelt set tale om et vist element af nødvendighed. Dette beror på, at adgangen til nogle af de anførte goder, herunder de økonomiske, for et trossamfund kan være en afgørende eller i hvert fald en meget væsentlig forudsætning for dets eksistens og virke. At lægge op til i denne forstand at forsøge at påtvinge en kreds af borgere særlige holdninger og værdier – som ganske vist deles af det store flertal i det danske samfund, men som ikke har fundet udtryk i lovgivning eller andre retsregler – stemmer dårligt overens med den frihedstradition, der ellers har været og er fremherskende i landet. Denne værdifulde frihedstradition med respekt for mindretal (herunder religiøse mindretal), der ofte knyttes til arven efter Grundtvig, taler for at udvise stor tilbageholdenhed i henseende til lovmæssig regulering i forhold til mindretalsgruppers særlige holdninger og værdier.
Hertil kommer, at for nogle trossamfund kan de indre anliggender og den organisatoriske form være tæt forbundne eller ligefrem viklet ind i hinanden. Lovhjemlet regulering af et trossamfunds indre anliggender er efter Grundlovens § 67 afskåret, bortset fra forhold der ’strider mod sædeligheden eller den offentlige orden’. Der bør derfor udvises varsomhed, således at ingen af de forhold, der foreslås inddraget under regulering, med nogen rimelighed kan hævdes at berøre et trossamfunds indre anliggender.
Det må endvidere tages i betragtning, at visse blandt de allerede anerkendte eller godkendte trossamfund næppe kan siges at opfylde krav om almindelige demokratiske principper i deres organisations-­‐‑ og styreform. Det gælder bl.a. trossamfund, som i deres vedtægter nok har demokratisk valgte forsamlinger, men hvor disse forsamlinger kun, helt eller delvis, har en rent rådgivende funktion. Disse trossamfund ville således være tvunget til, eventuelt efter en vis overgangsperiode, at ændre deres vedtægter eller også miste deres anerkendelse. Et sådant indgreb i veletablerede trossamfunds rettigheder kan forekomme mindre rimelig og hensigtsmæssig.”

Kilde: Trossamfundsudvalgets betænkning: En samlet lovregulering om andre trossamfund end folkekirken, marts 2017.

Artiklen er senest opdateret 26-10-2019.

Læs mere

• Lov om trossamfund uden for folkekirken, Retsinformation.dk

• Folketingets behandling af lovforslag om trossamfund uden for folkekirken (L 19), Folketinget.dk

• Liste over anerkendte trossamfund i Danmark, Kirkeministeriet

• En samlet lovregulering om andre trossamfund end folkekirken (Betænkning 1564), Kirkeministeriet, marts 2017

• Fire trossamfund mister nu deres anerkendelse, Kirkeministeriet, 25-10-2019