Tyrkiets præsident Erdogan reciterede islamisk bøn i Hagia Sofia

Grækenland har tidligere kritiseret Tyrkiet for at tillade religiøs brug af Hagia Sofia, som i 1935 blev omdannet til museum. (Foto: Bent Dahl Jensen)

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, reciterede påskelørdag, den 31. marts 2018, en islamisk bøn i forbindelse med åbningen af en kunstfestival i Hagia Sofia i Istanbul, skriver nyhedsbureauet Associated Press (AP). Det er tredje gang, der inden for de seneste år er blevet reciteret fra Koranen i Hagia Sofia. Grækenland har tidligere protesteret over, at Tyrkiet har tilladt denne religiøse brug af Hagia Sofia, som i 1935 blev omdannet til museum.

Hovedkirken i Det Byzantinske Rige

Hagia Sofia blev bygget i 532-537 og var hovedkirken i det daværende Byzantinske Rige. Den blev omdannet til moské i 1453, efter at osmannerne erobrede Konstantinopel (nu Istanbul). De fire minareter blev tilføjet, efter at bygningen blev omdannet til moské. I 1935 blev Hagia Sofia omdannet til museum af grundlæggeren af det moderne, sekulære Tyrkiet, Kemal Atatürk. Siden 1985 har Hagia Sofia – hvis græske navn betyder ”Den Hellige Visdom” – været på UNESCO’s liste over verdens kulturarv.

Åbning af kunstfestival

Ved åbningen af en kunstfestival den 31. marts 2018 i Hagia Sofia opfordrede præsident Recep Tayyip Erdogan gæsterne til at slutte sig til ham ved i stilhed at recitere det første vers i Koranen. Erdogan dedikerede bønnen til “alles sjæle, der efterlod os dette værk som arv, især Istanbuls erobrere”, skriver nyhedsbureauet Associated Press (AP).

AP tilføjer, at tusindvis af muslimer gennem årene har bedt uden for Hagia Sophia som udtryk for, at bygningen igen bliver et sted for tilbedelse.

Koran-recitation i 2015

I foråret 2015 blev der i forbindelse med åbningen af ​​en ny udstilling i Hagia Sofia af kalligrafiske værker med titlen “Kærlighed til Profeten” givet tilladelse til, at der blev reciteret fra Koranen. Det var første gang i mere end 80 år, at der blev reciteret vers fra Koranen i Hagia Sofia, som siden omdannelsen til museum i 1935 ikke har været anvendt som moské eller kirke.

Året efter gav det tyrkiske ministerium for religiøse anliggender tilladelse til, at en muezzin under ramadanen kunne kalde til bøn fra Hagia Sofia, og at der kunne reciteres fra Koranen i den historiske bygning.

Græsk protest

Tilladelsen til at kalde til bøn fra Hagia Sofia i 2016 skabte kontroverser i regionen over brugen af den historiske bygning, og den græske regering sendte en formel klage til Tyrkiet.

Den ortodokse patriark Bartholomæus opfordrede dengang til en gensidig respekt mellem de to religioner. ”Vi respekterer islams største fest. Vi respekterer deres (muslimernes, red.) tro, men vi beder om, at de også respektere vores tro og vore forfædres tilbedelsessteder,” sagde patriarken i den anledning.

Læs mere

Turkish president recites Muslim prayer at the Hagia Sophia, Associated Press, 31-03-2018