Island: Forslag om at forbyde omskæring af drenge blev ikke afgjort før sommerferien

Halvdelen af den islandske befolkning støtter forslaget om at forbyde omskæring af drenge. (Foto: Pixabay)

Omskæring af drenge blev for alvor sat på den politiske dagsorden i både Island og udlandet, da islandske politikere i januar 2018 fremsatte et lovforslag om at forbyde omskæring af drenge under 18 år. Hvis forslaget var blevet vedtaget, var Island efter sigende blevet det første land i Europa, og måske i hele verden, med et sådant forbud.

Lovforslaget nåede ikke at blive færdigbehandlet, før Altinget gik på sommerferie – og dermed bortfaldt forslaget. Partierne bag forslaget at forbyde omskæring af drenge har endnu ikke besluttet, om forslaget skal genfremsættes i Altingets nye samling, oplyser Fremskridtspartiets partisekretær, Dagmar Kristinsdóttir.

”For tiden afventer vi svar på en skriftlig forespørgsel, som Silja Dögg Gunnarsdóttir har rettet til den islandske justitsminister. Den skal bl.a. skal belyse, om omskæring er ulovlig ifølge den islandske straffelov,” skriver Dagmar Kristinsdóttir i en mail.

Silja Dögg Gunnarsdóttir fra Fremskridtspartiet var ordfører på lovforslaget, som var fremsat af i atl ni politikere fra fire partier: Fremskridtspartiet, Venstrepartiet – De Grønne, Piratpartiet og Folkets Parti. De fire partier har til sammen 29 mandater ud af de 63 pladser i Altinget. Lovforslaget blev således fremsat af politikere fra to af de tre regeringspartier samt to af partierne i oppositionen. Island fik efter Altingsvalget i efteråret 2017 en flertalsregering, der består af Venstrepartiet – De Grønne, Selvstændighedspartiet og Fremskridtspartiet. Læs mere om de politiske partier i Island.

Lovforslaget: Op til seks års fængsel for at overtræde forbud om at omskære drenge

Enhver, der ved et legemsindgreb skader et barns eller en kvindes legeme eller helbred ved helt eller delvis at fjerne kønsorganer, skal idømmes fængsel i op til seks år – medmindre indgrebet er nødvendigt af sundhedsmæssige årsager.

Sådan lyder det lovforslag, der blev fremsat i Altinget den 30. januar 2018. Lovforslaget går ud på at ændre straffelovens artikel 218 a, der i forvejen forbyder omskæring af piger og kvinder. Rent teknisk består ændringen i, at ”pige” ændres til ”barn”.

Forslaget begrundes med, at omskæring af drenge er en krænkelse af deres menneskerettigheder, herunder Børnekonventionens artikel om børns ret til selvbestemmelse. Det påpeges i den forbindelse, at omskæring omskæringen er et indgreb, der ikke kan genoprettes, og at der allerede er forbud mod at omskære piger. Desuden anføres det, at indgrebet er smertefuldt, og at der er risiko for infektion.

Der anslås at være 1.000-1.500 muslimer i Island og omkring 100 jøder. Den engelsksprogede netavis The Reykjavik Grapevine oplyser, at der ifølge det islandske helsedirektorat er foretaget en mandlig omskæring i 2006, og at selvstændige medicinske fagfolk i perioden 2010-2016 har foretaget 13 omskæringer af drenge under 18 år.

Barnets rettigheder i centrum ved islandsk debat om omskæring af drenge

Altingets behandling af lovforslaget blev indledt den 8. februar 2018 og den fortsatte den 1. marts ved en fem timer lang debat, hvor over en fjerdedel af tingets 63 medlemmer havde ordet.

Mange debattører havde fokus på Børnekonventionens bestemmelser om, at et barn har krav på, at dets mening respekteres i overensstemmelse med barnets alder og modenhed.

Silja Dögg Gunnarsdóttir (F), sagde som ordfører for forslagsstillerne, at omskæring af unge drenge er en krænkelse af deres rettigheder, og at forældrenes ret til at vejlede deres børn om religion aldrig må stå over barnets rettigheder. Hun tilføjede, at drenge, der ønsker at blive omskåret af religiøse eller kulturelle grunde, har mulighed for at gøre det, når de selv har nået en alder og modenhed, hvor de kan forstå konsekvenserne af en handling, som er irreversibel.

Silja Dögg Gunnarsdóttir og flere andre debattører henviste også til, at de nordiske børneombudsmænd og en række medicinske eksperter i 2013 udtalte, at drenge selv bør bestemme, om de vil omskæres.

Inga Sæland fra Folkets Parti (FLF), som er en af medforslagsstillerne, begrundede sin støtte med, at lovforslaget vil indebære en ligestilling af drenge og piger.

Birgir Thórarinsson fra Centerpartiet (M), der tog afstand fra forslaget, var også kritisk over for forslagsstillernes tolkning af Børnekonventionen. Han fandt, at den næppe var blevet vedtaget i FN, hvis en tradition, der har været praktiseret i flere tusinde år, er i strid med konventionen. Birgir Thórarinsson sagde videre, at Island har tilsluttet sig FN’s udviklingsmål, hvori der blandt andet står, at ”alle kulturer kan bidrage og er uundværlige for at realisere bæredygtig udvikling”.

I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt forældre har ret til at bestemme, at der foretages irreversible indgreb på børn, sagde Gudmundur Andri Thorsson fra Alliancen (SF), at forældre også har ret at nægte, at deres børn vaccineres, hvilket kan få katastrofale konsekvenser for børnene.

Jon Steindór Valdimarsson fra Reformpartiet (V) sagde, at forældre også kan bestemme, at deres børn skal døbes og dermed bliver registreret i en menighed. ”Skal vi forbyde at døbe børn og lade dåben vente til senere?” spurgte han.

Både modstandere og tilhængere henviser til religionsfriheden

I debatten blev der flere gange henvist til religionsfriheden – både af tilhængere og modstandere af lovforslaget.

Silja Dögg Gunnarsdóttir (F) fandt det indlysende, at de islandske myndigheder ved lov bør forbyde omskæring af drenge, ”som en krænkelse af deres menneskerettigheder og religionsfrihed”.

Birgir Thórarinsson (M) fandt derimod, at lovforslaget er et indgreb i en religiøs, kulturel og historisk tradition, der praktiseres af millioner af mennesker. Han tilføjede, at han ikke er fortaler for omskæring, men at han ikke vil forbyde den og gøre det muligt at straffe med op til seks årsfængsel.

Gudmundur Ingi Kristinsson fra Folkets Parti (FLF), som er en af medforslagsstillerne, sagde, at et forbud mod omskæring af børn ikke krænker forældrenes religionsfrihed. Han fandt videre, at barnets rettigheder i alle forhold skal sættes højere end religionsfriheden. ”Vi har ikke ret til at skade et syv dage gammelt barn,” sagde han.

Gudmundur Andri Thorsson (SF) anførte, at der også er gamle skikke, som ikke følges i dag, og at det er et spørgsmål, om der skal være frihed for en bestemt gruppe til at udøve skikke, som de har gjort i tusindvis af år, eller om barnets rettigheder skal have første prioritet, så barnet slipper for smerte og senere i livet kan træffe sin egen religiøse beslutning.

Birgir Thórarinsson sagde, at omskæring af ​​drenge er en del af islams religiøse tradition. Han fandt også, at lovforslaget kunne opfattes som et forslag, der er vendt mod jøder. Han henviste videre til, at den islandske biskop har sagt, at Islands kirke vil respektere andre religiøse samfunds traditioner og skikke.

Islands biskop, Agnes M. Sigurðardóttir, udtalte i februar 2018, at der er fare for, at lovforslaget – hvis det vedtages – vil kriminalisere jødedommen og islam, og at personer inden for disse trosretninger ikke vil være velkomne.

Kritik af sprogbrugen

Under debatten betegnede flere Altingsmedlemmer omskæring af drenge som ”en lemlæstelse af drenges kønsorganer” eller lignende.

Denne sprogbrug blev kritiseret af Birgir Thórarinsson (M), som fandt, at ordet “lemlæstelse” er meget voldsomt, og at det ikke er dækkende for, hvad der sker ved en omskæring.

Er straffeloven det bedste redskab?

Nogle Altingsmedlemmer støttede intentionerne bag lovforslaget, men ønskede at bruge andre midler end straffeloven for at stoppe omskæring af børn.

En af dem var Alliancens Gudmundur Andri Thorsson. Han mente, at samfundet skal gøre det klart, at omskæring anses for ”en uønsket handling”. ”Men jeg mener, at vi ikke bør håndtere spørgsmålet gennem straffeloven, snarere med samtale og information,” sagde han.

Andre var usikre på, om strafferammen skulle være fængsel i op til seks år, heriblandt Helgi Hrafn Gunnarsson fra Piratpartiet (P).

”Jeg er usikker på straffen og den juridiske teknologi. Men målet er ædelt, nødvendigt og efter min mening uundgåeligt. Det er et spørgsmål om tid, før en sådan lov vil blive etableret, både her og overalt i verden, i det mindste i den del af verden, hvor vi kan kalde os frie, hvor folk har religionsfrihed, ytringsfrihed og privatlivets fred og retten til at bestemme over sin egen krop,” sagde Helgi Hrafn Gunnarsson. Han tilføjede, at han er bekymret for at gøre omskæring strafbart, især med en høj straf.

Operation på interkønnede børn inddraget i debatten

Under debatten kom flere debattører ind på spørgsmålet om kønsnormaliserende operationer på raske, interkønnede børn. Interkønnede børn er børn, hvis kønskromosomer og/eller indre og/eller ydre kønsorganer ikke entydigt er enten mandlige eller kvindelige. Derfor har det været almindeligt at foretage en kønsnormaliserende operation, hvor barnet bliver enten ”dreng” eller ”pige”.

Flere debattører sagde, at der både ved omskæring af drenge og kønsnormaliserende operationer er tale om irreversible indgreb på raske børn, som foretages på forældrenes initiativ uden børnenes samtykke – og dermed efter debattørernes mening er i modstrid med Børnekonventionen.

Thorsteinn Víglundsson fra Reformpartiet (V) sagde, at barnet skal beskyttes mod irreversible handlinger, uanset om forældrene ønsker dem foretaget af religiøse, etiske eller praktiske grunde, så barnet selv kan tage stilling, når det er blevet gammelt og moden nok til at træffe en sådan beslutning.

Bryndís Haraldsdóttir fra Selvstændighedspartiet (S) spurgte i debatten om, hvor gammelt et barn skal være for at være gammel nok til at tage stilling til et lægeligt indgreb, der er irreversibelt. Er det i 18-års alderen eller kan det være tidligere?

Lovforslaget blev ikke færdigbehandlet

Altingets debat om at forbyde omskæring af drenge viste, at en række medlemmer helt eller delvist støtter forslaget, mens andre er imod. Mange debattører gav samtidig udtryk for, at det var vigtigt, at der blev god tid til at diskutere de spørgsmål, der kom frem under debatten – herunder om det skal ved at ændre straffeloven, og om straffen i givet fald skal være fængsel i op til seks år.

Den debat blev ikke afsluttet før sommerferien. Dermed bortfaldt lovforslaget, men debatten er fortsat i gang.

Halvdelen af befolkningen støtter et forbud

Halvdelen af den islandske befolkning støtter forslaget om at forbyde omskæring af drenge. Det viste en meningsmåling, der blev offentliggjort den 2. marts 2018 – dagen efter, at forslaget var til førstebehandling i Altinget. Det skriver den engelsksprogede netavis The Reykjavik Grapevine. Opinionsundersøgelsen er foretaget af Market and Media Research.

I undersøgelsen svarer 39 % af islændingene, at de i ”høj grad” er for et forbud mod omskæring af drenge, mens 11 % i ”nogen grad” er tilhængere af et forbud. Mere end hver fjerde (29 %) er ”stærkt imod” et forbud, og 8 % er i ”nogen grad” imod et forbud, mens 13 % hverken er for eller imod.

Andelen af tilhængere af et forbud er højere blandt mænd (57 %) end blandt kvinder (49 %).

Artiklen blev oprindeligt bragt på netavisen Sameksistens.dk.

Læs mere

Lovforslag om at forbyde omskæring af drenge under 18 år, Altinget, 30-01-2018

Fremlæggelse af lovforslag om forbud mod omskæring af drenge og 1. behandling af lovforslaget, Altinget, 08-02-2018

Fortsættelse af 1. behandlingen af lovforslag om forbud mod omskæring af drenge (kl. 12:26:13:14), Altinget, 01-03-2018

Fortsættelse af 1. behandlingen af lovforslag om forbud mod omskæring af drenge (kl. 13:30-17:42), Altinget, 01-03-2018

Spørgsmål til den islandske udenrigsminister angående lovforslaget om at forbyde omskæring af drenge, Altinget, 01-03-2018

Icelanders Sharply Divided Over Possible Child Circumcision Ban, The Reykjavik Grapevine, 02-03-2018

The Controversy Of Circumcision: Questions Of Body Integrity And Religious Persecution Clash, The Reykjavik Grapevine, 02-03-2018

Bishop Of Iceland: Child Circumcision Ban Could “Criminalise” Judaism And Islam, The Reykjavik Grapevine, 19-02-2018

Begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i Island