Begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i Island

Religionsfrihed – hvad er status?

Islands flag er fra 1915. Blå og hvid er Islands traditionelle farver, og sammen med den røde farve viser de landets historiske forbindelse med Norge. Korset symboliserer tilknytningen til Skandinavien. [4]

Island ligger moderat med hensyn til begrænsninger af religionsfriheden fra statens side, og lavt, når det gælder krænkelser på grund af fjendtligheder i civilsamfundet. Det fremgår af den amerikanske tænketank Pew Research Centers 2020-analyse af religionsfriheden i 198 lande og selvstyreområder. Analysen bygger på oplysninger fra 2018. Krænkelserne af religionsfriheden inddeles i fire grupper – alt efter om de ligger på et ”lavt”, ”moderat”, ”højt” eller ”meget højt” niveau. [12] [16]

Befolkning og sprog

Der bor 344.000 mennesker i Island (2018). Det svarer til indbyggertallet i Aarhus Kommune. [5] [6]

Den islandske befolkning er efterkommere af nordmænd og keltere. [5]

19 % af befolkningen er af udenlandsk oprindelse. De fleste er polakker, danskere, amerikanere, englændere, nordmænd og tyskere. [1] [5]

Landets sprog er islandsk. Herudover tales de nordiske sprog, engelsk og tysk. [5]

Religion

Knap 76 % af befolkningen er kristne. Den evangelisk-lutherske kirke er det største kirkesamfund og tæller 70 % af befolkningen. Herudover er der flere andre protestantiske kirkesamfund, og knap 4 % er katolikker (heraf mange indvandrere fra Polen og Filippinerne). [5] [7]

Der anslås at være 1.000-1.500 muslimer i Island og 100-200 jøder. Der er flere muslimske sammenslutninger i Island. De to største er Islands Muslimske Forening og Islamisk Kulturcenter. De er begge sunnimuslimske og har tilsammen omkring 1.000 medlemmer. [5] [7] [8] [15]

*Der er registreret over asatroende i Island. (Foto: Pixabay)*

Over 17 % tilhører andre religioner eller livssynssamfund. De øvrige tros- og livssynssamfund omfatter blandt andet asatroende og Zuist Samfundet. Asatroende dyrker de gamle nordiske guder, og Zuist Samfundet dyrker sumerernes gamle guder. Sumererne var et oldtidsfolk, der leverede i Mesopotamien for 4.000-5.000 år siden. Begge samfund er større end de muslimske samfund. Tal fra 2018 viser, at der er registreret over 4.000 asatroende i Island og knap 2.000 medlemmer af Zuist Samfundet. [5] [7] [9] [10]

6-7 % angiver, at de ikke har en religion. [5] [7]

Forholdet mellem stat og religion

Forfatningen garanterer religionsfrihed. Friheden må dog ikke anvendes i strid med god moral eller den offentlige orden. Forfatningen beskytter også retten til at danne religiøse foreninger og retten til at skifte religion. [7]

Den evangelisk-lutherske kirke er Ifølge forfatningen statskirke, og den støttes økonomisk af staten. Staten betaler præsternes løn og driften af bispekontoret. [7]

Andre religiøse samfund og livssyns-grupper, der bliver registreret, kan også modtage offentlig støtte. [7]

Ifølge straffeloven kan religiøst motiverede hadforbrydelser straffes med bøde eller op til to års fængsel. [7]

I juli 2013 gav Reykjavik byråd tilladelse til, at der kunne bygges en moské på 800 m² i hovedstaden. Bygningen må højst være ni meter høj, og minareten måtte være ti meter høj. Moskéen skal bygges på en grund, som stilles gratis til rådighed for de muslimske samfund. [11]

Begrænsninger af religionsfriheden fra statens side

I januar 2018 fremsatte politikere fra fire islandske partier et lovforslag om at forbyde omskæring af drenge under 18 år, medmindre det sker af helbredsmæssige grunde. Straffen for at overtræde forbuddet skulle være fængsel i op til seks år. [13]

Forslaget er fremsat af politikere fra Fremskridtspartiet, Venstrepartiet – De Grønne, Piratpartiet og Folkets Parti. Partierne har tilsammen 29 mandater ud af de 63 pladser i Altinget.

Forslaget om at forbyde omskæring af drenge begrundes med, at det er en krænkelse af drengenes menneskerettigheder, og at omskæringen er et indgreb, der ikke kan genoprettes. Desuden anføres det, at indgrebet er smertefuldt, og at der er risiko for infektion.

Politikerne bag forslaget henviser videre til, at der allerede er forbud mod at helt eller delvis at fjerne eller beskadige pigers og kvinders kønsorganer. De siger desuden, at omskæring af drenge under 18 år er i strid med FN’s Børnekonventions bestemmelse om, at barnet har krav på, at barnets mening respekteres i overensstemmelse med barnets alder og modenhed. De henviser også til, at nordiske børneombudsmænd og medicinske eksperter i 2013 udtalte, at drenge selv bør bestemme, om de vil omskæres.

Lovforslaget var til førstebehandling i Altinget i februar-marts 2018, hvorefter det blev behandlet i Altingets Alment og Uddannelses- og Kulturudvalg. Lovforslaget nåede ikke at blive færdigbehandlet før Altingets sommerferie, og dermed bortfaldt forslaget. [14] Læs mere om lovforslaget.

Krænkelser af religionsfriheden i civilsamfundet

Der blev i 2017 rapporteret om otte tilfælde af religiøst motiveret hate speech – de fleste på nettet. Der forelå ved årets udgang ingen specifikke oplysninger om disse hadforbrydelser. [7]

I januar 2017 blev en mand og en kvinde ved retten i Reykjavik dømt for religiøst motiverede hadforbrydelser. De havde i 2014 opfordret til, at dræbe formanden for en muslimsk forening i Island og andre muslimer. Truslerne var fremsat i kommentarer på nettet i forbindelse med omtalen af opførelsen af en kommende moské i Reykjavik. Manden blev idømt en bøde på 100.000 ISK (ca. 6.000 DKK), og kvinden fik en bøde på 30.000 ISK (ca. 1.800 DKK). [7]

Forbedringer af religionsfriheden

I 2017 blev en muslimsk stiftelse og et tibetansk-buddhistisk samfund anerkendt som trossamfund i Island. [7]

I 2021 godkendte Islands Indenrigsministerium det jødiske samfund som anerkendt trossamfund. Der bor ifølge Jewish Telegraphic Agency omkring 200 jøder i Island. [15]

Sameksistens på tværs af religion og tro

Der er dannet et netværk, hvor medlemmer fra en række registrerede trossamfund mødes hver anden måned. Netværket hedder Forum for Interreligiøs Dialog og Samarbejde, og det har medlemmer fra den evangelisk-lutherske kirke, den katolske kirke, andre kristne grupper samt muslimer og buddhister. [7]

Kristne, muslimske og andre religiøse grupper hjælper med at modtage og integrere nyankomne flygtninge og indvandrere. [7]

Historie

Island er en ø i den nordlige del af Atlanterhavet. Landet blev beboet for 1.100 år siden af nordboer, der kom fra det vestlige Norge. Island har verdens ældste parlament. Det hedder Altinget og blev indstiftet i 930. Landet har været under norsk og siden dansk herredømme. Der blev indført en vis selvbestemmelse i 1800-tallet, og der blev indført hjemmestyre i 1904. Island blev selvstændigt i 1918 som en suveræn stat i en personalunion med Danmark – dvs. i en union med den danske konge som fælles regent. Det varede frem til 1944, hvor Island blev en republik. [1] [2]

Forfatning og styreform

Islands forfatning er fra 1944, og den er senest ændret i 1999.

Præsidenten vælges hvert fjerde år ved direkte valg. Præsidenten leder statsrådet og udnævner ministrene, men i praksis er det partilederne i Altinget (parlamentet), der står for regeringsdannelsen. Der er tradition for, at præsidenten ikke blander sig i partipolitik, men især varetager repræsentative funktioner.

Den lovgivende magt ligger hos Altinget og præsidenten i fællesskab. Altinget har 63 medlemmer, der vælges for fire år ved almindelige, direkte valg. Valgretsalderen er 18 år.

Lovforslag skal igennem tre behandlinger i Altinget og herefter underskrives af præsidenten. [3]

Artiklen er senest opdateret 19-03-2021.