Det er muligt at skabe større åbenhed om udenlandske donationer til trossamfund og religiøse foreninger, fx ved at stille krav om, at godkendte trossamfund skal oplyse om udenlandske donationer i deres regnskaber, og ved at kræve tilsvarende oplysninger af foreninger og trossamfund, der søger om at blive godkendt som velgørende eller almennyttig organisation efter ligningsloven. Det fremgår af en rapport, der er udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra flere ministerier.

Arbejdsgruppen konkluderer samtidig, at det vil være i strid i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention at forbyde trossamfund og religiøse foreninger at modtage donationer fra udlandet. Rapporten gør også opmærksom på, at der fra dansk side ydes støtte til kirker og foreningsliv i udlandet.

Arbejdsgruppen, der har undersøgt, hvordan der kan skabes større åbenhed om udenlandske donationer til trossamfund og religiøse foreninger, blev nedsat i forbindelse med den aftale, som den daværende Venstre-regering indgik den 31. maj 2016 med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om ”religiøse forkyndere, som søger at undergrave danske love og værdier og understøtte parallelle retsopfattelser”.

Fire modeller

Arbejdsgruppen har udarbejdet fire modeller til sikring af større åbenhed og transparens om udenlandsk støtte:

1. Skærpelse af regnskabskrav for anerkendte og godkendte trossamfund.

2. En generel regnskabspligt for alle foreninger, herunder trossamfund organiseret som foreninger, i Danmark.

3. Styrket og målrettet indsigt i udenlandsk støtte til foreninger m.v. der modtager en offentlig begunstigelse, fx i form af tilskud fra kommunen, brug af kommunale lokaler eller godkendelse som velgørende eller almennyttig organisation efter ligningsloven.

4. Vejledning og rådgivning til foreninger om god standard for åbenhed om foreningens virksomhed og finansiering.

Arbejdsgruppen peger på, at det rent juridisk er muligt at gennemføre model 1 og 3. Derimod vil det næppe være muligt at gennemføre model 2, da ”et generelt krav om regnskabspligt for alle foreninger vil potentielt kunne berøre godt 100.000 foreninger i Danmark og vil således medføre meget betydelige administrative opgaver. Et krav om, at alle foreninger i Danmark skal indsende et årsregnskab, vil endvidere rejse væsentlige spørgsmål i forhold til navnlig foreningsfriheden efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 11, idet en generel regnskabspligt omfattende alle foreninger i Danmark næppe vil kunne forfølge et beskyttelsesværdigt hensyn og derfor ikke være proportionalt.”

Forslagene vil have ”begrænset betydning” for de trossamfund, der har været i fokus

Baggrunden for, at arbejdsgruppen blev nedsat, var et politisk fokus på ”religiøse forkyndere, som søger at undergrave danske love og værdier og understøtte parallelle retsopfattelser”.

Arbejdsgruppen skriver her om model 1, ”at modellen kun vil have begrænset betydning i forhold til de konkrete foreninger og trossamfund, der har været i fokus i den offentlige debat om trossamfund og foreninger, der medvirker til polarisering og radikalisering.”

I forhold til forslagene i model 3 vurderer arbejdsgruppen, ”at modellen kun vil have begrænset betydning i forhold til de konkrete foreninger og trossamfund, der har været i fokus i den offentlige debat om trossamfund og foreninger, da den kun vil omfatte de foreninger m.v., der søger om de nævnte begunstigelser.”

I forlængelse heraf skriver arbejdsgruppen, at det kan overvejes også at indføre åbenhed om foreningers ”økonomiske forhold på andre områder som forudsætning for en nærmere angiven offentlig begunstigelse, herunder oplysninger om eventuel udenlandsk støtte”.

Modeller for regulering af udenlandske donationer afvises

Arbejdsgruppen har videre opstillet og vurderet tre modeller for regulering af udenlandske donationer:

1. Regulering baseret på modtagerens forhold: Forbud mod, at trossamfund og foreninger m.v., som modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, kan modtage udenlandsk støtte.

2. Regulering baseret på afsenderens forhold: Forbud mod, at trossamfund og foreninger m.v. i Danmark kan modtage økonomisk støtte fra visse udvalgte lande, organisationer, enkeltpersoner m.v.

3. Regulering baseret på transaktionen: Indførelse af en godkendelsesordning, således at trossamfund og religiøse foreninger m.v., der modtager udenlandsk støtte, skal søge om godkendelse heraf.

Arbejdsgruppen vurderer, at det ikke er muligt at gennemføre nogle af modellerne, fordi de vil et indgreb i de berørte foreningers religions- og foreningsfrihed og derfor næppe kan gennemføres inden for rammerne af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

”Det er derfor arbejdsgruppens samlede vurdering, at det – ud over den eksisterende regulering om terrorfinansiering, hvidvaskning m.v. – er vanskeligt at pege på ordninger, som kan hindre visse udenlandske donationer til religiøse organisationer og trossamfund,” konkluderer arbejdsgruppen.

Ingen registrering af udenlandske donationer

Der er ingen registrering af omfanget af udenlandsk finansiering af religiøse foreninger og trossamfund i Danmark. Hverken i forhold til antallet af donationer eller det samlede beløb der doneres fra udlandet.

”Støtten fra udenlandske organisationer og andre stater – både til kristne, muslimske og andre trossamfund – antages dog at have et vist omfang,” hedder det i rapporten.

Støtten fra udlandet kommer fx fra udenlandske trossamfund, fra udenlandske fonde, privatpersoner i udlandet, direkte støtte eller lån fra fremmede stater. Støtten gives både i form af en økonomisk støtte og i form af forkyndere, der er ansat og udsendt af en fremmed stat.

Der er også eksempler på dansk støtte til religiøse eller trosbaserede foreninger i udlandet. Danmark samarbejder eksempelvis på udviklingsområdet med trosbaserede udviklingsorganisationer, ligesom Danmark yder både økonomisk og anden støtte til de danske sømands- og udlandskirker.

Det religiøse liv er tæt forbundet med udlandet

”Historisk set er en række religiøse og idébårne foreninger og trossamfund i Danmark vokset frem med inspiration og støtte fra udlandet, ligesom der fra dansk side ydes støtte til kirker og foreningsliv i udlandet. Det religiøse og kulturelle liv i Danmark er tæt forbundet med udlandet og baseret på et bredt internationalt samarbejde både indholdsmæssigt og økonomisk. Men det kan være en udfordring, når støtten kommer fra lande, organisationer eller personer, som er modstandere af et åbent og frit demokratisk samfund som det danske, og som repræsenterer en samfundsopfattelse og verdenssyn, der er i direkte modstrid til liberale frihedsværdier, såsom ytringsfrihed, generel ligestilling mellem kønnene og demokratiske principper.”

Fra rapporten ”Åbenhed om udenlandske donationer til trossamfund og religiøse foreninger”

Læs mere

• Åbenhed om udenlandske donationer til trossamfund og religiøse foreninger, Udlændinge- og Integrationsministeriet, 27-06-2017