Terrorangreb mod hoteller og kirker har øget spændingerne i Sri Lanka

Flere hundrede flygtninge i Sri Lanka søgte efter bombeangrebene påskesøndag tilflugt i lokale moskeer, politistationer og andre bygninger af frygt for mulige repressalier. (Foto: UNHCR/Dushanthi Fernando)

Påskesøndag den 21. april 2019 blev Sri Lanka ramt af otte bombeangreb, hvor mindst 253 mennesker blev dræbt og omkring 500 såret. Hovedparten af ofrene var srilankanere, og der var mindst 42 udlændinge blandt de dræbte – fra Australien, Bangladesh, Danmark, Holland, Indien, Japan, Kina, Portugal, Schweiz, Spanien, Storbritannien, Tyrkiet og USA.

Det var de blodigste angreb i Sri Lanka siden afslutningen af borgerkrigen i 2009 mellem hæren og oprørsgruppen De Tamilske Tigre. Det anslås, at borgerkrigen kostede mellem 60.000 og 100.000 mennesker livet.

De første seks angreb fandt sted inden for kort tid omkring kl. 8:45 lokal tid. Tre angreb var rettet mod hoteller i hovedstaden Colombo på vestkysten af øen: Shangri-La Hotel, Kingsbury Hotel og Cinnamon Grand Hotel. Tre andre angreb var rettet mod kirker i henholdsvis Colombo, Negombo, der ligger nord for Colombo, og Batticaloa på øens østkyst.

Senere på dagen blev to dræbt ved et bombeangreb mod et mindre hotel i den sydlige del af Colombo. Endnu en bombeeksplosion fandt sted om eftermiddagen. Det skete i forbindelse med en politirazzia i Colombo. Her blev tre politibetjente dræbt.

Flere angreb de efterfølgende dage

Mandag den 22. april – 2. påskedag – fandt et nyt bombeangreb sted. Det skete, da politiet forsøgte at uskadeliggøre sprængstoffer på en lastbil i nærheden af St. Anthony’s Church i Colombo.

Fredag den 26. april blev 15 mennesker ifølge DR Nyheder dræbt af selvmordsbombere ved angreb om aftenen i flere byer på østkysten af Sri Lanka.

Mange anholdt efter bombeangreb

Det var selvmordsbombere, der stod bag angrebene påskedags morgen mod tre kirker og tre hoteller, konkluderede den srilankanske regerings retsmedicinske analytiker dagen efter angrebene. Retsmediciner Ariyananda Welianga fortalte, at man ved at analysere ligene af gerningsmændene kan konkludere, at de seks angreb på tre kirker og tre luksushoteller blev udført af syv selvmordsbombere, oplyste DR Nyheder.

Ifølge retsmedicineren Ariyananda Welianga var to personer involveret i angrebet på Shangri La-hotellet.

Fem andre selvmordsbombere angreb hver især Cinnamon Grand Hotel og Kingsbury Hotel samt tre kirker i Colombo, Negombo og Batticaloa.

Det blev samtidig oplyst, at der indtil videre var anholdt 24 personer i forbindelse med angrebene.

I de følgende dage blev endnu flere mistænkte anholdt. Den 25. april (fire dage efter angrebene) var i alt 70 personer blevet anholdt, heriblandt fire kvinder, oplyste DR Nyheder. Blandt de anholdte var der personer fra Syrien og Egypten.

I begyndelsen af maj oplyste det srilankanske politi ifølge Politiken.dk, at alle personer, som var mistænkt for at stå bag eller på anden måde have været involveret i påskens bombeangreb, enten var blevet anholdt eller døde.

Sri Lankas regering: Militante islamister stod bag angrebene

Sri Lankas regering udtalte efter angrebene, at den mistænkte den militante islamistiske gruppe National Thawheed Jama’at (NTJ) for at stå bag angrebene. Ifølge regeringen har NTJ tilknytning til en militant islamistisk gruppe i Indien, der hedder Jamaat-ul-Mujahideen India (JMI). Regeringen oplyste videre, at angrebene var udført med hjælp af internationale terrorister. NTJ har ifølge skriver DR Nyheder erklæret sig loyale over for ISIS (Islamisk Stat i Irak og Syrien, også kaldet IS).

Politiet mener ifølge Politiken.dk, at Zahran Hashim, der mistænkes for at være hjernen bag angrebene, stod i spidsen for enten NTJ eller en udløber af gruppen. Zahran Hashim døde, da han sprængte sig selv i luften på Shangri-La Hotellet i Colombo. Han var en af to selvmordsbombere, der angreb hotellet, hvor tre danske børn var blandt de dræbte.

Et par dag efter angrebene tog ISIS ansvar for terrorangrebene i Sri Lanka. ISIS offentliggjorde samtidig en video, der angiveligt viser nogle af de mænd, der udførte bombeangrebene. Bortset fra en enkelt har mændene tildækkede hoveder. Personen, hvis ansigt man kan se, er ifølge videoen ham, som udløste en selvmordsbombe på et af hotellerne i Colombo. ISIS fremlagde dog ikke verificerede beviser for deres påstand.

Sri Lankas premierminister, Ranil Wickremesinghe, udtalte samme dag, at ISIS kan have spillet en rolle ved angrebene.

NTJ er ifølge myndighederne en lokal, islamistisk gruppe, der er så godt som ukendt både ude og inden for det sydasiatiske øriges grænser. ”I de lokale medier skriver de, at det er en nyoprettet gruppe, og at efterretningstjenesten kendte navnene på nogle af medlemmerne i gruppen, men altså ikke selve gruppen. Derfor ved man heller ikke, hvad de ønsker, står for eller har som formål. Kun at den er mere eller mindre ukendt,” udtalte Ravinder Kaur, der er lektor i Sydasien-studier ved Københavns Universitet, til DR Nyheder.

Selvom Sri Lanka i i flere år frem til 2009 var plaget af en blodig borgerkrig, har landet stort set ingen erfaringer med islamistisk terror. ”Borgerkrigen handlede ikke om religion, men om at tamilerne og De Tamilske Tigre ønskede en etnisk separatisme med territorium og en egen stat. Så det her med en islamistisk organisation er noget nyt, for det har ikke handlet om religion før,” udtalte Ravinder Kaur til DR Nyheder. Hun tilføjede, at tamilierne omfatter både hinduer, kristne og muslimer.

Rigmand anholdt for at hjælpe sønner med terror

Blandt de anholdte, der mistænkes for bombeangrebene, er brødrene Imsath Ahmed Ibrahim og Ilham Ahmed Ibrahim, som er fra en velstående familie. Deres far er grundlægger af et af landets største krydderi-eksportfirmaer, Ishana Exports, der kalder sig selv for den “største eksportør af krydderier fra Sri Lanka siden 2006”. Brødrenes far, Mohamed Yusuf Ibrahim, blev også anholdt. Han blev ifølge DR Nyheder fængslet pga. mistanke om at have hjulpet sine to sønner i forbindelse med angrebet. Desuden er resten af den velhavende Ibrahim-familie tilbageholdt.

Den ene af de to brødre, Ilham Ahmed Ibrahim, var kendt af politiet for at have forbindelser til den islamistiske gruppe National Thawheed Jama’at (NTJ.

ISIS tog ansvar for angreb i byer på østkysten

15 mennesker blev dræbt fredag den 26. april af selvmordsbombere, oplyste DR Nyheder dagen efter. Det skete, efter at srilankanske sikkerhedsstyrker fredag aften dansk tid stormede flere byer på den srilankanske østkyst i deres søgen efter krigere fra ISIS (Islamisk Stat i Irak og Syrien, også kaldet IS). Ifølge politiet blev fire ISIS-krigere dræbt ved en af aktionerne. Politiet oplyste i en pressemeddelelse, at de dræbte krigere var formodede medlemmer af den islamistiske gruppe National Thawheed Jama’at (NTJ). Sikkerhedsstyrkerne fandt ved razziaerne fredag sprængstof, detonatorer, selvmordsbombe-udstyr, militæruniformer og IS-flag. Dagen efter tog ISIS, ifølge DR Nyheder, ansvaret for selvmordsbombeangrebene fredag aften.

Efterforskningsleder: ISIS stod ikke bag bombeangrebene

Det var ifølge Sri Lankas politi ikke ISIS, der stod bag bombeangrebene påskesøndag.

Angrebene blev udført af lokale islamister, som dog var inspireret af ISIS, oplyste lederen af politiets efterforskning i Sri Lanka, Ravi Seneviratne, den 24. juli 2019.

”De fulgte ISIS’ ideologi, men vores efterforskning har ikke kunnet påvise nogen forbindelse mellem dem, sagde Ravi Seneviratne ifølge Kristeligt Dagblad under en høring.

Den militante islamistiske gruppe National Thawheed Jama’at (NTJ), der mistænkes for terrorangrebene, har ifølge Sri Lankas militær formentlig fået hjælp fra udlandet til at fremstille bomberne.

Forbud mod 2 militante islamistiske grupper

Sri Lankas præsident, Maithripala Sirisena, forbød lørdag den 27. april de to islamistiske grupper, der mistænktes for at have været involveret i en række angreb påskesøndag, oplyste Politiken.dk samme dag. De to grupper er National Thawheed Jama’at (NTJ) og Jamathei Millatu Ibrahim.

Ifølge embedsmænd har det ikke været muligt at indføre forbuddet tidligere, fordi der ikke har været nok beviser til at retfærdiggøre et forbud. Nyhedsbureauet Associated Press (AP) oplyste, at forbuddet betyder, at myndighederne har ret til at konfiskere de to organisationers ejendomme.

Hvorfor? Var angrebene hævn for terrorangreb på moskeer i New Zealand?

Nogle mener, at angrebene var en hævnaktion for terrorangrebene mod to moskeer i byen Christchurch i New Zealand under fredagsbønnen den 15. marts 2019, hvor 51 mennesker blev dræbt og 49 såret. Andre ser med skepsis på teorien.

Sri Lankas viceforsvarsminister, Ruwan Wijewardene, udtalte to dage efter angrebene, at den foreløbige efterforskning viste, at angrebene var ”gengæld for angreb i Christchurch”. Han fremlagde ingen beviser for påstanden. Men i ugerne op til angrebene cirkulerede der ifølge flere medier en efterretningsmeddelelse i regeringen om, at en af selvmordsbomberne havde skrevet opdateringer med ”ekstremistisk indhold” på sociale medier efter angrebet i Christchurch.

Det britiske dagblad The Guardian skrev samme dag, at et så koordineret angreb som det, der fandt sted i Sri Lanka, ifølge terrorforskere ville kræve måneders forberedelse med koordinering af selvmordsbomberne og afprøvning af sprængstoffer.

DR’s Asien-korrespondent, Philip Khokhar, bakkede det synspunkt op i en artikel på DR Nyheder. Han har været i både Christchurch og Colombo for at dække de respektive angreb. ”Der er kun gået fem uger siden angrebene i New Zealand, og det er simpelthen for kort tid til at planlægge et så omfattende angreb som det, vi har set her i Sri Lanka. Det kan selvfølgelig være, at angrebene i New Zealand, som primært dræbte muslimer, kan have accelereret planlægningen her i Sri Lanka og motiveret terroristerne yderligere,” skrev DR-korrespondenten i en artikel den 24. april 2019.

Den norske forsker Iselin Frydenlund fra Vitenskapelig Høyskole er usikker på, om bombeangrebene påskesøndag var en hævnaktion for angrebene i Christchurch. ”Ifølge indiske efterretningskilder havde de opfanget et stort angreb allerede for et halvt år siden, altså længe før terroren i New Zealand,” oplyste hun til Politiken den 23. april 2019. Hun vurderede dog, at det er ”rimeligt at antage, at gerningsmændene fik støtte fra udlandet, for de samtidige og kraftige angreb har krævet omfattende organisering, og motivet kan ikke findes i Sri Lankas religiøse og politiske konflikter, men er tydeligvis henvendt til et globalt publikum”.

Sri Lankas myndigheder var blevet advaret

I dagene efter angrebene kom det frem, at den indiske efterretningstjeneste i begyndelsen af april havde advaret de srilankanske myndigheder om, at et forestående angreb mod kirker var undervejs. Sri Lankas regering har også ifølge den britiske tv-station BBC indrømmet, at advarslen ikke blev håndteret korrekt af myndighederne.

Ifølge den srilankanske regering var der kommet advarsler om det forestående angreb den 4. april, oplyste DR Nyheder. Det fortalte regeringstalsmand og sundhedsminister, Rajitha Senaratne, på et pressemøde dagen efter angrebene påskedag.

”Den 9. april skrev chefen for den nationale efterretningstjeneste et brev, hvor mange af navnene på medlemmerne af terrorgruppen var nedfældet. Premierministeren blev ikke informeret om de breve og afsløringer,” sagde han. Samme dag sagde premierminister Ranil Wickremesinghe, at politiet var blevet advaret for mindst 10 dage siden. Det står ikke klart, hvorfor man ikke bremsede angrebene, oplyste DR Nyheder.

Den britiske tv-station BBC har oplyst, at Sri Lankas sikkerhedspoliti overvågede den militante islamistiske gruppe National Thawheed Jama’at (NTJ), men at advarslen aldrig kom frem til premierministeren eller regeringen.

Sri Lankas præsident, Maithripala Sirisena, udtalte den 23. april (to dage efter angrebene), at advarsler om et forestående islamistisk angreb i påsken aldrig nåede ham, oplyste DR Nyheder samme dag. Præsidenten fyrede efterfølgende forsvarsministeren og politichefen.

Myndigheder lukkede ned for sociale medier

Kort tid efter angrebene påskedag indførte de srilankanske myndigheder udgangsforbud i hele landet. Samtidig lukkede de midlertidigt ned for sociale medier som Whatsapp, Instagram og Facebook. En af regeringens ministre, Harsha de Silva, begrundede ifølge DR Nyheder disse forholdsregler med, at myndighederne ville undgå, at der spredtes misinformation og rygter.

Økonomisk kompensation til ofre og betaling for genopbygning af kirker

Regeringstalsmand og sundhedsminister Rajitha Senaratne udtalte efter angrebene, at staten påtager sig ansvaret, og at både dræbte og sårede derfor vil modtage økonomisk kompensation. De dræbtes familier får 100.000 rupees (9.500 kroner, red.) til begravelsesudgifter, oplyste DR Nyheder.

Talsmanden tilføjede, at staten også vil betale for genopbygningen af de ødelagte kirker.

Muslimer opfordret til at holde fredagsbøn hjemme – og kirker aflyste gudstjenester

Fredag den 26. april 2019, fredagen efter terrorangrebene, blev muslimer i Sri Lanka ifølge DR Nyheder opfordret til at holde fredagsbønnen hjemme i stedet for at gå til deres lokale moské på grund af frygt for gengældelsesangreb.

Gudstjenester aflyst flere søndage i træk

Ledelsen af den katolske kirke i Sri Lanka henstillede samtidig til kirkens præster om at aflyse alle gudstjenester, fordi Sri Lankas efterretningstjeneste SIS havde advaret om risikoen for bilbomber. Til gengæld blev der ifølge nyhedsbureauet Associated Press (AP) transmitteret en katolsk messe i fjernsynet fra et lille kapel ved den katolske ærkebiskops residens i Colombo. Nyhedsbureauet tilføjede, at præsident Sirisena, premierminister Wickremesinghe og oppositionslederen, Mahinda Rajapaksa, alle deltog i messen – og dermed demonstrerede en sjælden grad af enhed mellem de rivaliserende toppolitikere. To dage senere blev der ifølge Associated Press holdt messe i en katolsk kirke i landsbyen Thannamunai i det østlige Sri Lanka, hvor der blev ordineret nye præster. Messen fandt sted under et stort opbud af sikkerhedspoliti.

Ugen efter aflyste den katolske kirke igen alle søndagsgudstjenester i hovedstaden Colombo. Det skete ifølge DR Nyheder, fordi regeringen havde advaret om risikoen for mulige angreb fra gruppen, der stod bag angrebene påskesøndag.

Søndag den 12. maj 2019 blev der for første gang siden påsken holdt gudstjenester i de katolske kirker i Sri Lanka. Om tirsdagen åbnede de katolsk drevne skoler også igen, efter at de havde været lukket siden bombeangrebene påskesøndag.

Forbud mod at tildække ansigtet i det offentlige rum

Søndag den 28. april 2019 forbød præsident Maithripala Sirisena alle former for ansigtsbeklædning i det offentlige rum, der skjuler personens identitet. Forbuddet, som trådte i kraft dagen efter, betyder, at fx muslimske kvinder ikke må gå med niqab eller burka. Forbuddet blev ifølge Associated Press først indført, efter at regeringen havde haft samtalen med islamiske lærde om forslaget.

Ifølge Politiken.dk bakker organisationen All Ceylon Jamiyyathul Ulama (ACJU), der er et af Sri Lankas øverste organer af muslimske lærde, op om tildækningsforbuddet – så længe det ikke kommer til at danne præcedens i en lovgivningsmæssig sammenhæng.

Menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch har taget afstand fra forbuddet. ”Der var ingen indikation på, at gerningsmændene i forbindelse med terrorangrebet i Sri Lanka dækkede deres ansigter til, men præsident Sirisena forbyder nu tildækning af ansigter. Den unødvendige restriktion betyder, at muslimske kvinder, der som led i deres religiøse praksis tildækker deres ansigt, ikke kan gå ud på gaden,” skrev organisationens administrerende direktør, Kenneth Roth, efterfølgende på Twitter.

Angrebene har øget spændingerne i Sri Lanka

Bombeangrebene påskesøndag har forstærket de religiøse og etniske spændinger i Sri Lanka.

Allerede samme aften blev der ifølge srilankansk politi rettet angreb mod muslimske mål forskellige steder i landet. Der blev kastet en brandbombe mod en moské, og der blev sat ild til to forretninger, som ejes af muslimer, oplyste den britiske tv-station BBC med Reuters som kilde.

I de følgende dage øgedes forfølgelsen af muslimer – især efter at det kom frem, at regeringen mistænkte den militante islamistiske bevægelse NTJ for bombeangrebene, og at den militante islamistiske bevægelse ISIS havde taget ansvaret for angrebene.

I Negombo, hvor en af bomberne sprang i en tætpakket kirke, fragter myndighederne områdets pakistanske flygtninge til hemmelige lokationer af frygt for, at de skal blive overfaldet. Samtidig er moskéer i hele landet under særlig skærpet bevogtning fra politiet, skrev DR Nyheder den 25. april 2019.

En af de muslimer, der oplevede fjendtligheden på egen krop, er Ifaz Iqbal. Hans fars skobutik, hvor han selv arbejdede, blev brændt ned til grunden natten efter bombeangrebene påskesøndag. Ifaz Iqbal er sikker på, at branden var et hævnangreb på familien, som har drevet butikken i 15 år.

”Vores religiøse overbevisninger kan ikke være mere forskellige fra ISIS’ holdninger. Men nu ser alle på os, som om det var os, der bombede kirkerne,” udtalte han til The New York Times den 24. april 2019.

Mange af de muslimer, som må flygte fra truslen om vold, er mennesker, som har søgt tilflugt i Sri Lanka. I Negombo bor der nemlig et stort antal pakistanske flygtninge, som er blevet fordrevet fra Pakistan, fordi de tilhører Ahmadiyya-retningen, som bliver diskrimineret af de pakistanske myndigheder. Det srilankanske politi flyttede af sikkerhedsmæssige grunde de pakistanske flygtninge til huse, hvor de kunne være i sikkerhed, oplyste DR Nyheder.

”Ingen muslimer har turdet møde op til massebegravelserne af ofrene for terrorangrebene af frygt for at blive lynchet af kristne,” skrev Politiken.dk den 24. april om situationen i byen Negombo, hvor muslimer, kristne, buddhister og andre religiøse grupper hidtil har levet fredeligt sammen side om side.

”Vi plejede at ringe til hinanden og ønske tillykke, når nogen fejrede en religiøs højtid,” fortalte Ismadh Rahuman, der er medlem af bestyrelsen for byens største moské, til avisen. Moskeen ligger kun få minutters kørsel fra Skt. Sebastian Kirken, hvor over 100 mennesker blev dræbt påskesøndag.

Efter angrebene frygter han og de øvrige muslimer i Negombo, at de vil blive mål for den vrede, som terrorangrebene har skabt blandt mange kristne. Frygten er der, selv om moskeen har taget afstand fra angrebene. ”Dybeste kondolencer. Vi fordømmer stærkt denne skånselsløse handling mod menneskeheden,” står der på et stort banner, som hænger ved moskeen.

Frygten er så massiv, at omkring 100 muslimske familier allerede har valgt at forlade byen – i hvert fald for en stund. De bor nu hos slægtninge i andre dele af landet.

Ismadh Rahuman sagde i interviewet med Politiken, at han især er bange for, at kristne mænd vil gå sammen i store flokke, hvor de vil hidse hinanden op og angribe muslimers hjem og forretninger.

Frygten var ikke ubegrundet. Det viser de angreb, der fandt sted mod muslimer i dagene efter bombeangrebene. ”Jeg har lyst til selv at dræbe muslimer i et selvmords-angreb. Jeg mistede venner og familiemedlemmer i angrebet på Skt. Sebastian Kirken,” udtalte Suresh Kumara til The New York Times – her citeret i en artikel fra Kristeligt Dagblad.

Slagsmål mellem singalesere og muslimer

Sri Lanka indførte et midlertidigt udgangsforbud i byen Negombo, efter at der søndag den 5.maj opstod slagsmål mellem muslimer og etniske singalesere i byen, der ligger nord for hovedstaden Colombo, oplyste den arabiske tv-station Al Jazeera den 6. maj. Mindst to motorcykler og to tre-hjuls taxier blev beskadiget ved optøjerne. Ifølge tv-stationen var det det første sammenstød mellem kristne og muslimer i byen efter bombeangrebene påskesøndag, som blandt andet ramte en kirke i Negombo.

Omkring 200 muslimske prædikanter udvist fra Sri Lanka

Den arabiske tv-station Al Jazeera oplyste den 6. maj, at Sri Lanka har udvist omkring 200 muslimske lærde, angiveligt fordi deres visa var udløbet. “I betragtning af den aktuelle situation i landet har vi gennemgået visumsystemet og besluttet at stramme visumreglerne for religiøse undervisere,” lød begrundelsen fra Sri Lankas indenrigsminister, Vajira Abeywardena, til nyhedsbureauet AFP. Ifølge Al Jazeera var der omkring 200 islamiske prædikanter blandt de religiøse undervisere, der blev udvist af Sri Lanka.

Baggrund om politiske, etniske og religiøse forhold i Sri Lanka

”Det er næsten 10 år uden alvorlige angreb, som bliver afbrudt nu,” udtalte lektor Mikkel Wilther Kaagaard til DR Nyheder efter angrebene påskedag. Han har skrevet en bog om Sri Lanka og fulgt situationen i landet gennem flere år.

”Angrebet kommer som en meget stor overraskelse, da der har været forholdsvis roligt i Sri Lanka gennem flere år,” siger han. Borgerkrigen udspillede sig over 25 år mellem regeringens væbnede styrker og De Tamilske Tigre, der var en militant tamilsk oprørsgruppe. Under borgerkrigen blev flere srilankanske byer ramt af selvmordsangreb. Mikkel Wilther Kaagaard mener ikke, at det er De Tamilske Tigre eller en ny tamilsk gruppe, der står bag angrebene.

Han finder det mere sandsynligt, at det enten er muslimske grupper, der er inspireret af ISIS, eller buddhistiske grupper. Buddhisterne udgør et flertal af befolkningen i landet, og de sidder langt hen ad vejen på magten, men i ekstreme miljøer er der utilfredshed at spore.

”På mange måder har den etniske uro i Sri Lanka været en udløber fra den egentlige konflikt om, hvilken stat man ønskede, Sri Lanka skulle være efter selvstændigheden. Om det skulle være en sekulær stat med lige rettigheder for alle etniske grupper, eller en decideret buddhistisk stat med en klar forrang til buddhisterne. Og det har der været en masse ballade om,” udtalte Mikkel Wilther Kaagaard til DR Nyheder.

Ifølge lektor i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet Marianne Qvortrup Fibiger kan man ikke ignorere, at eksplosionerne rammer påskedag. ”Det er klart, at de, der står bag, har valgt det her tidspunkt for at ramme på det religiøst mest ømme tidspunkt,” udtalte hun til Ritzau.

Partipolitisk kamp vævet sammen med etnisk konflikt

Bombeangrebene fandt sted på et tidspunkt, hvor der også foregik en partipolitisk kamp i Sri Lanka. Før jul 2018 forsøgte præsidenten at afsætte premierministeren og give et comeback til den tidligere præsident, som var med til at nedkæmpe De Tamilske Tigre. Det mislykkedes, og præsidenten måtte acceptere, at premierministeren kunne blive siddende, skrev DR Nyheder om den politiske situation i Sri Lanka.

”Men der er et meget anspændt forhold mellem de to ledere og de partier, de repræsenterer. Der har hele tiden været en politisk konflikt, der har kørt internt mellem singaleserne og sideløbende med det en overordnet etnisk konflikt. Det er også det, der gør det svært at løse. For når den ene fløj har været ved magten politisk, så vil de gerne forhindre den anden fløj i at skabe fred mellem de etniske grupper. På den måde er den etniske konflikt en udløber af den politiske konflikt,” udtalte Mikkel Wilther Kaagaard til DR Nyheder.

Usædvanligt med angreb på kirker i Sri Lanka

Ved eksplosionerne påskedag blev flere kirker ramt. Kirkerne i Sri Lanka har ellers ikke tidligere været særligt udsatte, selvom der har været enkelte eksempler på, at kirkerne blev involveret i forbindelse med kamphandlinger, hvor hæren i Sri Lanka angreb tamilere, der havde søgt tilflugt i kirkerne.

”Men det har primært været angreb på de buddhistiske templer fra De Tamilske Tigre. Det er nyt, at kristne kirker bliver angrebet i det her omfang,” udtalte Mikkel Wilther Kaagaard til DR Nyheder efter angrebene påskesøndag. I Sri Lanka er der både katolske, protestantiske og anglikanske kirker.

Angrebene påskesøndag kom, ifølge netavisen Globalnyt.dk, som en overraskelse for lektor og ph.d. i religionsvidenskab Marianne Qvortrup Fibiger, fordi der ikke tidligere har været spændinger mellem de kristne og muslimske mindretal i Sri Lanka.

”Der har stort set ikke været spændinger mellem mindretallet af muslimer og kristne i Sri Lanka, og når der har været spændinger, er det kun fordi nogle af dem har været en del af De Tamilske Tigre, som er tamilere. Her har konflikten ikke været religiøst, men etnisk begrundet. Den kristne religion har man ikke set været angrebet før,” pointerede Marianne Qvortrup Fibiger og tilføjede: ”Det man kan være bekymret for, er, om angrebene sætter gang i nogle spændinger mellem de religiøse minoriteter.”

Mens der ikke er mange eksempler på spændinger mellem muslimer og kristne, så er der flere eksempler på vold mod de muslimske og kristne mindretal.

Rapporter fra det amerikanske udenrigsministerium og National Christian Evangelical Alliance of Sri Lanka fra 2017 viser stigende vold og diskrimination mod kristne og muslimske minoritetsgrupper i Sri Lanka.

Ifølge rapporten fra det amerikanske udenrigsministerium var der 97 angreb på kirker og præster i 2017, mens der også var flere eksempler på voldelige angreb mod moskeer. Rapporten hævder desuden, at den buddhistiske, nationalistiske organisation, Bodu Bala Sena, i stigende grad har nedgjort religiøse og etniske minoriteter på især sociale medier.

Den kristne mindretal har sine rødder i de europæiske kolonimagter, der kom til Sri Lanka i 1500-, 1600-, og 1700-tallet, hvor henholdsvis Portugal, Holland og Storbritannien på skift indlemmede Sri Lanka som koloni og udnyttede den lukrative eksport af krydderier og te.

”Det kristne mindretal består både af tamilske kristne og kristne, der blev kristengjort som katolikker, da Portugal var kolonimagt i 1500-tallet,” oplyste Marianne Qvortrup Fibiger. Hun tilføjede, at religiøse grupper også er konverteret til kristendommen under hollandsk og britisk kolonistyre.

Optøjer mellem kristne og muslimer – en muslimsk mand dræbt

I weekenden den 11.-12. maj – tre uger efter angrebene påskesøndag – fandt der flere voldelige sammenstød sted i Sri Lanka mellem kristne og muslimer. Der blev blandt andet kastet sten mod butiksfacader, og flere kom til skade, skrev DR Nyheder mandag den 13. maj 2019.

Srilankansk politi har anholdt flere mistænkte i byerne Chilaw, Kuliyapitiya og Dummalasuriya på Sri Lankas vestkyst, og politiet udstedte udgangsforbud i de berørte områder natten til mandag, tilføjede DR Nyheder.

Ifølge lokale myndigheder var flere af sammenstødene afstedkommet efter voldsomme debatter på blandt andet Facebook. Og derfor blokerede Sri Lankas regering natten til mandag for adgangen til en række sociale medier, heriblandt Facebook og WhatsApp.

Dagen efter – tirsdag den 14. maj – blev udgangsforbuddet ophævet i de fleste dele af Sri Lanka – dog ikke i den nordvestlige provins, der ligger nord for hovedstaden Colombo. Her blev udgangsforbuddet til gengæld forlænget på ubestemt tid, oplyste DR Nyheder den 14. maj 2019.

Det skyldtes, at der ifølge det srilankanske politi har været en stigning i angreb mod muslimskejede butikker, hjem og moskeer. Politiet måtte blandt andet ty til tåregas for at opløse de voldelige grupper.

Spændingerne i området er taget til siden bombeangrebene påskesøndag.

Mandag den 13. maj blev en 45-årig muslimsk mand dræbt ved optøjer i Puttalam-disktriktet i den nordvestlige provins. Han døde af de kvæstelser, han pådrog sig, da en gruppe mennesker stormede hans tømrerværksted og angreb ham, oplyste tv-stationen Al Jazeera dagen efter.

Nyhedsbureauet Reuters har talt med en anden muslim, der var offer for angrebene. Den 48-årige Abdul Bari siger til Reuters, at hans butik blev udsat for et angreb med en benzinbombe. ”Gerningsmændene var på motorcykler og var bevæbnet med stave og sværd.” Flere muslimer kritiserede samtidig politiets indsats. ”Politiet er i gaderne, men de gør ingenting. De beder os bare om at gå indenfor,” udtalte Mohamed Faleel til Reuters – ifølge artiklen på DR Nyheder. Politiet har afvist kritikken.

DR Nyheder oplyste videre, at både Sri Lankas premierminister, Ranil Wickremesinghe, og politiet har advaret mod voldelige overgreb. Politiet har ifølge den britiske tv-station BBC fået ordre til at anvende nødvendig magt for at få de voldelige optøjer under kontrol.

Adskillige mennesker deltog søndag den 12. maj i optøjer i byen Chilaw på Sri Lankas vestkyst, hvor der blev kastet sten mod tre moskeer og nogle muslimsk-ejede butikker, oplyste nyhedsbureauet Reuters samme dag. Desuden blev en mand blev slået. Det var angiveligt opslag på Facebook, der satte urolighederne i gang. Politiet indførte udgangsforbud for at genoprette ro og orden i byen, hvor hovedparten af befolkningen er kristne.

Præst: Vi er såret og vrede – men tilgiver

Ved bombeangrebet, der ramte den evangeliske Zion Church i Batticaloa påskesøndag, blev 30 mennesker dræbt, heriblandt 14 børn. I et opslag på Facebook skriver pastor Roshan, der er kirkens ledende præst: “Vi er blevet gjort fortræd. Vi er også vrede. Men som den øverste præst i Zion Kirke Batticaloa, siger jeg på hele menighedens og alle berørte familiers vegne til selvmordsbomberen og til den gruppe, der sendte selvmordsbomberen, at vi elsker jer og vi tilgiver jer.”

Buddhistiske ekstremister mistænkes for overgreb mod muslimer

Sri Lankas regering oplyste onsdag den 15. maj 2019, at det sandsynligvis er militante buddhistiske grupper, der står bag den bølge af anti-muslimske overgreb, der i dagene forinden fandt sted i flere byer i den nordvestlige del af øen. Det oplyste nyhedsbureauet Reuters. Ved optøjerne blev flere moskeer plyndret, og der blev afbrændt koraner og kastet brandbomber mod butikker, der ejes af muslimer.

Myndighederne har anholdt omkring 78 mistænkte i forbindelse med urolighederne. Blandt de arresterede er tre singalesiske buddhistiske ekstremister, som også blev afhørt i forbindelse med tilsvarende overgreb i en by i Kandy-distriktet i 2018.

“Der er tale om organiserede angreb på muslimske forretninger og bygninger,” sagde industriminister Navin Dissanayake på en pressekonference den 15. maj, hvor han kommenterede sikkerhedssituationen. Da han blev spurgt om, hvem der havde organiseret angrebene, pegede Dissanayake på “de organisationer, som Amith Weerasinghe, Dan Priyasad og Namal Kumara (står i spidsen for)” – med henvisning til de tre buddhistiske ekstremister, der blev anholdt dagen forinden.

I de senere år har militante buddhister, anført af Bodu Bala Sena (BBS) opildnet til fjendtligheder mod muslimer, fordi de mener, at mellemøstlig indflydelse har gjort samfundet mere konservativt og snæversynet.

På pressekonferencen sagde Ranjith Madduma Bandara, der er minister for offentlig administration, at gruppen bag angrebene havde politiske mål, oplyste Reuters videre.

Eksempler på fredelig sameksistens

Selv om der har været flere hævnaktioner over for muslimer efter bombeangrebene, har der også været tilfælde, hvor mennesker på tværs af religiøse forskelligheder har demonstreret vilje til fredelig sameksistens.

Tirsdag aften den 23. april – to dage efter bombeangrebene – mødte en større gruppe mennesker op ved den bombede St. Anthony’s Church i hovedstaden Colombo. ”Vi er kommet for at vise vores respekt og for at vise, at vi ikke er onde,” sagde Antony til Ekstra Bladet. Han deltog sammen med vennen Victor og en gruppe ældre mænd, der er muslimer og bor i området. Avisen skrev, at der blandt de fremmødte foruden muslimer også var hinduer, buddhister og kristne. Og under et omfattende sikkerhedsopbud tændte de lys for at markere deres sorg over angrebene.

Flygtninge også berørt af bombeangreb

Der opholder sig omkring 1.700 flygtninge og asylansøgere i Sri Lanka, og mange af dem er også blevet berørt af angrebene påskedag. Flere end 1.000 flygtninge og asylansøgere, herunder kvinder og børn, opholder sig for tiden i lokale moskeer, politistationer og andre bygninger, hvor de har søgt tilflugt af frygt for mulige repressalier og trusler, oplyste FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) den 10. maj 2019. Der blev ikke oplyst flere detaljer om, hvorfor de pågældende var nødt til at flygte fra deres hidtidige indkvarteringssteder i Sri Lanka. Mange af flygtningene er flygtet fra deres hjemlande pga. religiøs eller politisk forfølgelse.

UNHCR hjælper flygtningene med blandt andet mad og medicin, og organisationen søger sammen med lokale myndigheder at finde andre steder, hvor de kan bo, da deres nuværende opholdssteder ikke er egnede til at have så mange mennesker boede i længere tid. UNHCR tilføjede, at flere hundrede flygtninge fortsat lever en fredelig tilværelse i deres lokalsamfund.

Artiklen er senest opdateret 25-07-2019.