Begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i Brasilien

Religionsfrihed – hvad er status?
Brasiliens flag, som vi kender det i dag, er fra 1889. Den grønne farve symboliserer landets regnskove. Den gule symboliserer forekomsten af mineraler, især guld. Den blå globus gengiver stjernehimlen over Rio de Janeiro. Der er 27 stjerner – en for hver stat samt forbundsdistriktet Brasilia. Teksten på globussen er: ”Ordem e Progresso”, som betyder ”Orden og fremskridt”. [1]

Brasilien ligger lavt med hensyn til begrænsninger af religionsfriheden fra statens side, og højt når det gælder krænkelser i civilsamfundet. Det fremgår af Pew Research Centers 2019-analyse af religionsfriheden i 198 lande og selvstyreområder. Analysen bygger på oplysninger fra 2017. Indskrænkningerne af religionsfriheden inddeles i fire grupper – alt efter om de ligger på et ”lavt”, ”moderat”, ”højt” eller ”meget højt” niveau. [6]

Den religiøse intolerance rammer især mennesker, der udøver afro-brasilianske religioner.

Befolkning og sprog

Der bor 209 millioner mennesker i Brasilien (2018). [2]

De største etniske grupper er: Hvide (47,7 %), mulatter (43,1 %) og sorte (7,6 %). Øvrige udgør i alt 1,6 %. [2]

Landets officielle sprog er portugisisk. Der tales flere andre sprog. Desuden er der over 100 indianersprog, som kun tales af små grupper. [2] [7]

Religion

Hovedparten af befolkningen er kristne, og den katolske kirke er det største kirkesamfund. Fra 2006 til 2016 er der foretaget seks landsdækkende undersøgelser af befolkningens religiøse tilhørsforhold. Ifølge et gennemsnit af disse undersøgelser er 57,5 % af befolkningen katolikker, og 23,9 % tilhører et evangelisk/protestantisk kirkesamfund. Det vil sige, at 81,4 % af brasilianerne er kristne. [18]

8,3 % af befolkningen tilhører andre trossamfund. Spiritister og mennesker, der udøver afro-brasilianske religioner som fx candomblé og umbanda udgør omkring halvdelen af gruppen. [18]

Nogle kristne praktiserer også candomblé og umbanda. [17]

Der anslås at være mellem 400.000 og 500.000 muslimer i Brasilien, og der er omkring 125.000 jøder i landet. [5]

Hver tiende brasilianer (10,4 %) har ifølge de seneste undersøgelser ikke noget religiøst tilhørsforhold. [18]

Candomblé og umbanda

En mindre del af befolkningen dyrker afro-brasilianske religioner som fx candomblé og umbanda. Disse religioner blander oprindelige afrikanske religioner med træk fra andre religioner.

Candomblé indeholder ofte elementer fra forskellige religioner. Der er træk fra forskellige vestafrikanske religioner, som blev bragt til Brasilien af afrikanske slaver – fx dyreofringer, brug af amuletter og spådomskunst. Det er elementer som dyreofringer og spådomskunst, og i candomblé-templer kan man se krucifikser side om side med amuletter, muslingeskaller og krystaller. Udøvere af candomblé tror på en almægtig gud, der kaldes Oludumaré, som betjenes af nogle mindre guddomme. Disse guddomme kaldes ”orixas” og kan være forfædre, der er blevet gjort til guddomme. Kristne helgener kan også indgå i rækken af orixas. Udøverne mener, at hver person har sin egen individuelle orixa, der styrer ens skæbne og fungerer som en beskytter. Candomblé betyder ”dans til gudernes ære”, og musik og dans spiller en vigtig rolle i religionens ceremonier. Den dyrkes i lokale templer eller ”huse”, der kaldes ”terreiros”. Ved ceremonierne udføres specielt koreograferede danse af præstinder (eller præster), så de kan blive besat af orixas. [12] [15] [16]

Ifølge en britisk samba-danser, Antonia Eklund, der deltog med en brasiliansk sambaskole i karnevallet i februar 2015, er ”mange af samba-skolerne blevet oprettet af umbanda-præster, og nogle af tromme-takterne bruges til at påkalde afrikanske guddomme, som ofte er afbildet i flåderne”. ”Flåderne” er et udtryk, der bruges om den stort opsatte udsmykning, der indgår i hver enkelt samba-skoles afdeling af karnevalsoptoget. [14]

Umbanda er mere spiritualistisk end candomblé, og den betragter sig selv som en universel religion, en syntese af indiansk og afrikansk religion og Østens mystik. Umbanda adskiller sig fra candomblé ved blandt andet at fordømme dyreofringer og ved en idé om, at brugen af afrikanske trommer skal undgås, da de er for de ”åndeligt tilbagestående”. [13]

I maj 2018 offentliggjorde Kulturministeriet en kortlægning af udbredelsen af umbanda- og candomblé-terreiros i forbundsdistriktet Brasilia. Den viste, at der er 330 terreiros i forbundsdistriktet. Hovedparten (88 %) ligger i byområder. De fleste terreiros (58 %) er umbanda, mens 33 % er candomblé, og 9 % er begge dele. Kortlægningen omfatter alene forbundsdistriktet, der består af hovedstaden Brasilia og nogle omkringliggende satellitbyer. Dens indbyggere udgør kun omkring 1,5 % af Brasiliens samlede befolkning, og derfor giver kortlægningen kun et begrænset billede af udbredelsen af afro-brasilianske religioner i landet. [17]

Forholdet mellem stat og religion

Ifølge forfatningen er religions- og samvittighedsfriheden ukrænkelig, og den garanterer frihed til at udøve sin religion. Føderale, statslige og lokale myndigheder må hverken støtte eller lægge hindringer i vejen for en religion. [5]

Ifølge brasiliansk lov kan religiøs intolerance straffes med fængsel i op til fem år. Personer, der udgiver, distribuerer eller udsender religiøst intolerant materiale, kan straffes med bøde eller fængsel fra to til fem år. Det er også ulovligt at skrive, redigere, offentliggøre eller sælge litteratur, som fremmer religiøs intolerance. Ingen personer blev i 2017 dømt for at overtræde disse paragraffer. [5]

Der er ingen krav om, at trossamfund skal registreres for at kunne have kirker eller andre steder for gudsdyrkelse eller for at kunne missionere i landet. Hvis et trossamfund ønsker at blive fritaget for skat, skal det dog registres hos myndighederne. Reglerne for at opnå skattefritagelse fastsættes af de enkelte stater og kommuner. [5]

Offentlige skoler skal tilbyde religionsundervisning. Undervisningen må ikke bygge på et enkelt trossamfunds lære, og den må heller ikke være missionerende. Religiøse ledere har lov til at undervise om deres specifikke religion som supplement til den almindelige religionsundervisning. Det er muligt for elever at blive fritaget for religionsundervisning. Staten må ikke yde tilskud til skoler, der drives af religiøse organisationer. [5]

Ifølge forfatningen skal der være adgang for alle, uanset religion, til at kunne udøve sin religion i form af gudstjenester og religiøs rådgivning i alle civile og militære institutioner. Bestemmelsen gælder både offentlige og private hospitaler samt alle fængsler, herunder militærfængsler. [5]

Begrænsninger af religionsfriheden fra statens side

Brasilien ligger lavt, når det gælder begrænsninger af religionsfriheden fra statens og myndighedernes side. Det afspejler sig også i de seneste rapporter fra det amerikanske udenrigsministerium om, hvordan det står til med religionsfriheden i andre lande. Rapporterne fra 2017 og 2018 indeholder kun få eksempler på begrænsninger af religionsfriheden fra myndighedernes side i Brasilien. [5] [6] [17]

Afro-brasilianske religioner er genstand for en retssag ved Brasiliens Øverste Forbundsdomstol (højesteret). Sagen er rejst af staten Rio Grande do Sul, som ønsker at få ændret en afgørelse om dyreofringer. Statsdomstolen i Rio Grande do Sul har nemlig tilladt, at tilhængere af afro-brasilianske religioner må ofre dyr som led i religiøse ritualer. Den Øverste Forbundsdomstol indledte behandlingen af sagen i august 2018, men den nåede ikke at blive færdigbehandlet inden udgangen af 2018. Udøverne af afro-brasilianske religioner siger, at kritikken af dyreofringer mere er motiveret af racisme end af hensynet til dyrevelfærd. De henviser til, at dyreofringerne foretages i overensstemmelse med ”Verdenserklæringen om dyrerettigheder”. Det er en erklæring, der blev udarbejdet på privat initiativ af en gruppe dyreelskere i 1978. [5] [10] [17]

Krænkelser af religionsfriheden i civilsamfundet

Fire mennesker blev dræbt, da en bevæbnet mand den 11. december 2018 begyndte at skyde mod kirkegængere i en katolsk katedral i den brasilianske by Campinas. Yderligere fire personer blev alvorligt såret. Gerningsmanden var bevæbnet med to pistoler, og han begik efterskyderierne selvmord ved kirkens alter. Der er ikke offentliggjort et motiv bag masseskyderiet. Campinas ligger omkring 100 kilometer nord for millionbyen Sao Paulo i den sydlige del af Brasilien. [11]

De 28. juli 2017 blev en syrisk flygtning overfaldet af uidentificerede gerningsmænd fra en gadebande i Copacabana i Rio de Janeiro. Overfaldet var ifølge brasilianske medier religiøst motiveret. Videooptagelser viser, at en af overfaldsmændene angreb den syriske flygtning, Ali Abdelmoatty Ilenavvy, med et stykke træ og råbt, at han skulle se at komme ud af landet, som blev ”invaderet af selvmordsbombere, der dræbte børn og teenagere”. Ledere fra lokalsamfundet udtalte, at angrebet til dels skyldtes fordomme om flygtningenes religion. Flere dage senere organiserede medlemmer af en lokal evangelisk-kristen kirke en anti-muslimsk demonstration i Rio de Janeiro. De bar skilte og sang sange, hvor muslimer blev betegnet som ”snigmordere, pædofile og terrorister”. I august tog en jødisk kommunalpolitiker initiativ til at ære offeret for overfaldet ved en begivenhed i Rio de Janeiros rådhus. [5]

Overgreb mod afro-brasilianske religioner

I maj 2018 hærgede en bevæbnet narkobande en candomblé-terreiro i Cordovil-kvarteret i millionbyen Rio de Janeiro. De tvang præstinden til at forlade terreiroen og udstødte hende af samfundet. Det skete med: “Hun vidste, at hun ikke havde lov til at have en afro-brasiliansk terreiro i nabolaget.” Narkobanden blev i området omkring terreiroen et stykke tid og forhindrede andre candomblé-udøvere i at komme ind. Præstinden havde et par måneder forinden udtalt, at candomblé-udøvere udsættes for forskelsbehandling, hvis de offentligt bærer tøj, der er religiøst præget, i nabolaget. Hun anmeldte ikke gerningsmændene af frygt for repressalier. [17]

I august og september 2017 blev der sat ild til og øvet hærværk mod syv afro-brasilianske templer – kaldet terreiros – i Nova Iguacu i udkanten af Rio de Janeiro. I september 2017 fandt otte lignende hændelser sted i Sao Paulo. Ifølge en repræsentant for organisationen Center for Fremme af Religionsfrihed (CEPLIR) betegner mange af dem, der er involveret i angreb på tilhængere af afro-brasiliansk religion og på deres tilbedelsessteder sig som evangeliske kristne. Ved udgangen af 2017 havde politiet kun tiltalt en enkelt person i forbindelse med efterforskningen af disse forbrydelser. [5]

Den 25. september 2017 satte uidentificerede gerningsmænd ild til et Candomble afro-brasiliansk tempel i Jundiai i Sao Paulo. Taget blev ødelagt, og musikinstrumenter og andre genstande i templet blev beskadiget. Brandattentatet var et af i alt otte angreb mod afro-brasilianske templer, der fandt sted i Sao Paulo i september 2017. [5] I et andet tilfælde gik en person ind i en terreiro under et møde og angreb fire personer med kniv, heriblandt en mindreårig. [5]

I staten Bahia blev der registreret 13 tilfælde af religiøs intolerance i 2017. I et tilfælde var der på muren til en terreiro i Lauro de Freitas malet en graffiti, hvor der stod: ”Der er kraft i Jesu blod”.

I august 2017 blev der tre gange inden for to uger øvet hærværk mod Centro Espirita Casa do Mago terreiro i Rio de Janeiro. Der blev sat ild til indgangsporten, kastet sprængstoffer mod bygningen og skudt mod terreiroen. Efterforskningen begyndte i slutningen af året, og selvom politiet ikke havde identificeret nogen mistænkte, udtalte statssekretæren for menneskerettigheder, at hændelserne var omhyggeligt planlagt og sandsynligvis udført af en uidentificeret “religiøs milits”. [5]

Ifølge Statssekretariatet for Menneskerettigheder steg antallet af klager over religiøs intolerance i Rio de Janeiro med 51 % fra 2017 til 2018. Fra januar til den første uge i december 2018 var der 103 tilfælde af religiøs intolerance i Rio de Janeiro sammenlignet med 68 hændelser i samme periode i 2017. Næsten hver tredje (31 %) klage kom fra udøvere af candomblé, 17 % kom fra umbanda-udøvere og 26 % af kom fra udøvere af andre afrikanske religioner. [17]

I staten Rio steg antallet af religiøst motiverede voldsforbrydelser mod udøvere af afro-brasilianske religioner fra 14 i 2016 til 123 i de første 10 måneder af 2019. Og ifølge myndighederne er de reelle tal højere, for mange af ofrene er bange for at stå frem, skrev The Washington Post i december 2019. Avisen oplyste videre, at flere end 200 afro-brasilianske templer er lukket i løbet af 2019 på grund af trusler fra andre religiøse grupper. Det er dobbelt så mange som i 2018, og herved har flere tusinde mennesker mistet deres religiøse tilbedelsessteder. Mange af disse overgreb er foretaget af bevæbnede bander af ekstreme pinse-kristne, der anvender vold og trusler for at få tilhængere af afro-brasilianske religioner til at stoppe med deres form for religionsudøvelse og lukke deres templer. En af dem kalder sig ”Soldiers of Jesus”. Nogle af disse bander er også involveret i narkohandel. [19]

Anti-semitiske hændelser

Der var i 2017 flere tilfælde af antisemitiske hadforbrydelser.

I april satte en klasselærer i en privatskole i Recife naziflag op i et klasseværelse i forbindelse med en undervisningstime om totalitære regimer, og han har et armbind med et hagekors under undervisningen. Skolen fjernede et opslag på Facebook, der roste læreren, efter at den havde modtaget flere klager. Skolens repræsentanter udtalte, at der var en upassende tone i opslaget, men den undskyldte ikke for selve hændelsen. Skolen indvilgede efterfølgende i at arbejde sammen med Det Jødiske Forbund i Brasilien om at undervise elever og lærere om jødedom, antisemitisme og holocaust.

I juni blev der malet et hagekors med spraymaling inde i en Davidsstjerne ved indgangen til en jødisk sportsklub i Rio de Janeiro. Politiet efterforskede hændelsen som en hadforbrydelse. [5]

Forbedringer af religionsfriheden

Den brasilianske menneskerettighedsminister bad i september 2017 den særlige sekretær for fremme af racemæssig lighed om at undersøge det stigende antal tilfælde af vold og hærværk mod afro-brasilianske templer. Templerne kaldes også terreiros. Samme måned udtalte en embedsmand fra Menneskerettighedsministeriet, at der i hver stat skal oprettes en komité, som skulle fremme respekten for religiøs mangfoldighed. Ved udgangen af 2017 var der oprettet sådanne komitéer i fire af de 26 stater samt i forbundsterritoriet, hvor hovedstaden Brasilia ligger. [5]

Efter angrebene på afro-brasilianske templer i Nova Iguacu etablerede staten Rio de Janeiro en fælles kommission mod religiøs intolerance. Kommissionen består af religiøse ledere fra Baixada Fluminense i udkanten af Rio de Janeiro, repræsentanter fra staten, medlemmer fra anklagemyndigheden og civile politibetjente. [5]

I begyndelsen af oktober 2017 blev der holdt et arrangement i Rio de Janeiro, hvor medlemmer fra 15 forskellige trossamfund deltog i workshops og rundbordssamtaler om religiøs mangfoldighed, og hvor der var optræden med musik og dans. Eventen blev arrangeret af kommunens kontor for religiøs mangfoldighed. Kontoret hjalp også med at organisere en buddhistisk Vesak Festival, der fejres af buddhister som ”Buddhas fødselsdag”. Omkring 200 deltog i festivalen, der blev holdt i et buddhistisk tempel i Grajau i den nordlige del af Rio de Janeiro. [5]

Den 20. oktober 2017 var staten Rio de Janeiro vært for et Forum om religiøs intolerance. Det blev holdt i forstaden Nova Iguacu, fordi der er 253 terreiros i staten. Det er det største antal registrerede afro-brasilianske templer i en enkelt stat i Brasilien. En anden grund var, at syv af disses templer i august-september 217 var udsat for flere tilfælde af hærværk. [5]

Sameksistens på tværs af religion og tro

I oktober 2017 deltog Rio de Janeiros borgmester, Marcelo Crivella, i en udendørs festival. Festivalen Festa Rio Judaico samlede 9.000 deltagere fra forskellige trossamfund til et program med jødisk musik, dans, film, litteratur og mad. [5]

I forbundsterritoriet blev den nationale dag for bekæmpelse af religiøs intolerance – den 21. januar – i 2017 fejret ved en event over tre dage, der var organiseret af Kulturministeriets Palmares Fond. Programmet omfattede en paneldebat om trusler mod religiøs mangfoldighed og sekularisme, en interfaith fejring i hovedstaden Brasilias Shin Buddhist Tempel og lanceringen af Menneskerettighedsministeriets rapport om religiøs intolerance i Brasilien. Rapporten omhandler 409 tilfælde af religiøst motiveret vold og intolerance i perioden 2011-2015. 53 % af ofrene for disse forbrydelser er mennesker, der praktiserer religioner af afrikansk oprindelse. [5]

Den 17. september holdt Kommissionen til Bekæmpelse af Religiøs Intolerance – en privat NGO – sin 10. årlige Vandring for at forsvare Religionsfriheden. Den blev holdt på Copacabana-stranden i Rio de Janeiro, og der deltog ifølge arrangørerne omkring 50.000 mennesker. De kom fra forskellige religiøse og trosmæssige baggrunde, heriblandt muslimer, jøder, kristne, buddhister, spiritister og ateister. [5] []

Historie
Over en fjerdedel af befolkningen i Brasilien er fattige eller ekstremt fattige. De bor typisk i de dårligste boliger i favelaerne. Favelaer er større eller minde bebyggelser, hvor beboerne ikke har officielle skøder på, at de ejer deres bolig. Billedet viser en favela i Rio de Janeiro. (Foto fra Pixabay: Pat Scrap)

Brasilien er en tidligere portugisisk koloni. Det blev taget i besiddelse af portugiserne i år 1500. Landet var dengang beboet af omkring 1,5 millioner mennesker fra forskellige indianske folkeslag. I 1990 var der kun omkring 230.000 indianere tilbage i Brasilien. [7]

Brasilien var en portugisisk koloni frem til 1822. Forinden var den portugisiske kongefamilie og en del af den portugisiske administration blevet evakueret til Brasilien, efter at Frankrig i 1807 havde invaderet Portugal. I 1815 blev Brasilien et kongedømme, der var forenet med Portugal. Fem år senere rejste den portugisiske konge tilbage Portugal. Kronprinsen Pedro, der var regent i Brasilien, erklærede i 1822 landet for uafhængigt. Han blev senere udråbt til kejser under navnet Pedro den Første. Landet havde dengang omkring 5 millioner indbyggere. [7]

Tiden med kejserdømme sluttede i 1889, hvor et ublodigt militærkup omdannede Brasilien til en republik. To år senere blev der vedtaget en forfatning, der gjorde landet til en forbundsstat. Et oprør i 1896-1897 blev nedkæmpet. [7]

I de følgende år blev militæret fortrængt fra magten af en alliance mellem de økonomiske eliter i delstaterne São Paulo og Minas Gerais. De kontrollerede den politiske magt frem til 1930, og præsidentposten vekslede mellem de to stater. I en årrække havde staten opkøbt den overskydende produktion af kaffe for at sikre en høj pris på den kaffe, der blev eksporteret. Men den politik brød sammen efter børskrakket i USA i 1929. På det tidspunkt var Brasiliens kaffelagre større end verdens samlede forbrug af kaffe på et år. [7]

I 1930 gennemførte militæret og en gruppe yngre politikere en revolution, hvor de indsatte Getúlio Vargas som provisorisk (midlertidig) præsident. I 1934 blev han valgt som præsident, og han sad på posten frem til 1945. Vargas udøvede fra 1937 et egentligt diktatur. Han blev i 1950 valgt til en ny præsidentperiode, som han tiltrådte i 1951. Den sluttede i 1954, hvor han begik han selvmord. Militæret havde forinden krævet, at han gik af som præsident. [7]

Herefter fulgte en periode med forskellige demokratisk valgte præsidenter frem til 1964, hvor militæret igen tog magten. Militærstyret sad på magten frem til 1985. I den periode skete der markante indskrænkninger af demokratiet. Der blev indført forhåndscensur og dødsstraf for visse politiske forbrydelser. Alle vigtige poster blev besat ved indirekte valg, og præsidenten fik ret til at udstede hemmelige dekreter. Kun to politiske partier var tilladt. Det ene var regeringens parti. Det andet parti bestod den del af oppositionen, som blev tolereret af magthaverne. [7]

Økonomisk var en del af perioden præget af en meget høj vækst. Samtidig steg indbyggertallet kraftigt, og en stor del af befolkningen fik ikke forbedret deres levevilkår. Militærstyrets manglende evne til at løse disse problemer førte til, at der efter 1978 begyndte en vis demokratisering. Flerpartisystemet blev genindført. Der blev givet amnesti til politiske fanger, og undertrykkende love blev ophævet. [7]

Ved et indirekte præsidentvalg i 1985 tabte militærstyret til oppositionen. Sejrherren, Tancredo Neves, døde dog, inden han nåede at tiltræde som præsident. Det betød, at vicepræsidenten, José Sarney, blev præsident. I 1988 blev der vedtaget en ny demokratisk forfatning, som gav befolkningen strejkeret og andre frihedsrettigheder. [7]

I 1990 blev der for første gang i 30 år valgt en præsident ved direkte valg. Den nye præsident, Fernando Collor de Mello, ønskede at modernisere Brasilien. Han ønskede også at bekæmpe misbrug af offentlige midler. Han blev dog i 1992 fjernet fra posten, fordi han bl.a. blev mistænkt for korruption. Han blev senere frikendt for anklagerne. Vicepræsidenten, Itamar Franco, overtog præsidenthvervet. [7]

Fra 1995 og frem til 2003 var den tidligere finansminister, socialdemokraten Fernando Henrique Cardoso præsident. Han dannede alliancer med både konservative og liberale, og han fik ikke gennemført ret meget af sin egen socialdemokratiske politik. Blandt andet svigtede han et løfte om jord til 300.000 familier. Det førte til dannelsen af De Jordløses Bevægelse, som gennemførte mange jordbesættelser. [7]

Ved præsidentvalget i 2002 tabte Cardoso til Arbejderpartiets kandidat, Luiz Inácio da Silva – også kaldet ”Lula”. Han tiltrådte i 2003 og var præsident frem til 2010. Selv om Arbejderpartiet blev ramt af en korruptionsskandale i 2005, lykkedes det Lula at bevare en del af den folkelige opbakning. Han blev afløst af partifællen Dilma Rousseff, der blev Brasiliens første kvindelige præsident. [7]

Dilma Rousseff blev genvalgt fire år senere. Et flertal i Senatet afsatte hende som præsident i august 2016 på baggrund af anklager om ulovligt at have brugt penge fra statsbanker til at finansiere offentlige udgifter. Vicepræsidenten, Michel Temer, overtog præsidentposten for resten af perioden. I april 2018 blev den tidligere præsident Lula dømt og fængslet for korruption. Han mener selv, at han er uskyldig. Dommen betød, at han ikke kunne stille op til præsidentvalget i oktober 2018. Valget blev vundet af Jair Bolsonaro fra det Socialt Liberale Parti, der er et højre-konservativt parti. Han vandt over Arbejderpartiets kandidat. [9]

Bolsonaro tiltrådte den 1. januar 2019. Han har tidligere forsvaret Brasiliens forhenværende militærdiktatur, men efter valgsejren har han forsøgt at forsikre vælgerne om, at han vil “forsvare demokratiet” og overholde forfatningen. Han blev bl.a. valgt på løfter om at “rense” Brasilien for korruption, hvilket viste sig at være populært i et land, hvor en række politikere er blevet fængslet for korruption. En af hans politiske mærkesager er at lempe våbenlovgivningen. Han vil også begrænse statens indgreb i økonomien. Desuden har han talt om måske at trække Brasilien ud af Paris-aftalen fra 2015 om klimaets fremtid. [8] [9]

Forfatning og styreform

Brasilien er en forbundsrepublik, der ligger i den østlige del af Sydamerika. Landet består af 26 stater og et forbundsdistrikt (Brasilia). Landets forfatning er fra 1988. En ændring af forfatningen i 1997 gjorde det muligt for præsidenten at blive genvalgt til yderligere en periode på fire år. [2] [9]

Den lovgivende magt

Den lovgivende magt ligger i Kongressen, der består af to kamre. Det ene er Senatet, som har 81 medlemmer. Der vælges tre i forbundsdistriktet og hver af de 26 stater. De vælges for otte år. Hvert fjerde år er henholdsvis en tredjedel og to tredjedele af medlemmerne på valg. Det andet kammer er Deputeretkammeret, der har 513 medlemmer. Medlemmerne vælges for fire år ved direkte valg. Valgretsalderen er 16 år. [2] [4]

Den udøvende magt

Den udøvende magt ligger hos præsidenten, der både er statsleder og regeringsleder. Præsidenten udpeger desuden ministrene.

Præsidenten og vicepræsidenten vælges ved direkte valg for fire år. Præsidenten kan genvælges én gang og dermed sidde på posten i sammenlagt otte år. [2]

Den dømmende magt

Den dømmende magt ligger hos domstolene. Den øverste forbundsdomstol er den øverste retsinstans. [2]

Artiklen er senest opdateret 09-04-2020.


Kilder

[1] Brasilien – nationalflag, DenStoreDanske.dk, hentet 01-06-2019

[2] CIA: The World Factbook, hentet 01-06-2019

[3] Religious Composition by Country, 2010-2050, Pew Research Center, 02-04-2015

[4] Brasilien – forfatning, DenStoreDanske.dk, hentet 01-06-2019

[5] 2017 Report on International Religious Freedom: Brazil, U.S. Department of State

[6] A Closer Look at How Religious Restrictions Have Risen Around the World, Pew Research Center, 15-07-2019

[7] Brasilien, DenStoreDanske.dk, hentet 04-06-2019

[8] Brazil country profile, BBC News, hentet 07-06-2019

[9] Brazil profile – Timeline, BBC News, hentet 07-06-2019

[10] Verdenserklæringen om dyrerettigheder, Videnomdyr.dk, 27-04-2019

[11] Masseskyderi i brasiliansk katedral – fem døde, DR Nyheder, 11-12-2018

[12] Hvad er candomblé?, Religion.dk, 13-09-2007

[13] Carsten K. Agger: Sydamerikas levende guder, Faklen 12, 1999

[14] Confessions of a British Carnival dancer, BBC, 15-02-2015

[15] Candomblé at a glance, BBC, 15-09-2009 – hentet 21-06-2019

[16] History of Candomblé, BBC, 15-09-2009 – hentet 21-06-2019

[17] 2018 Report on International Religious Freedom: Brazil, U.S. Department of State, 21-06-2019

[18] Religious landscape in Brazil: Comparing different representative nationwide approaches to obtain sensitive information in healthcare research, NCBI – National Center for Biotechnology Information, 07-09-2018

[19] ‘Soldiers of Jesus’: Armed neo-Pentecostals torment Brazil’s religious minorities, The Washington Post, 08-12-2019