Egypten: Kompromis for baha’ier om religiøs identitet på nationale id-kort

Alle borgere i Egypten skal have et nationalt identitetskort. Det er vigtigt at have et id-kort, for ellers kan man ikke få en uddannelse eller få et job. Man kan heller ikke stemme ved præsident- og parlamentsvalg. Hvis man ikke har et id-kort, er det heller ikke muligt at få udstedt fødselsattester, dødsattester, ægteskabs- eller skilsmisseattester eller pas. Man har heller ikke adgang til hospitalsbehandling og andre goder, man ellers har ret til som egyptisk borger. Id-kortet har også betydning for, hvilken religionsundervisning ens børn får i de offentlige skoler. Børn af muslimske forældre undervises i islam, og børn af kristne forældre undervises i kristendom. [1] [2]

Id-kort indeholder oplysning om religiøst tilhørsforhold

På en persons nationale identitetskort anføres også, hvilken religion vedkommende tilhører – og det har i mange år kun været muligt at vælge mellem islam, kristendom og jødedom. Den bestemmelse har medført flere konflikter gennem årene, fordi ateister, baha’ier, agnostikere og andre egyptere, som ikke kan identificere sig med en af de tre anerkendte religioner, ikke kan få et id-kort, medmindre de lyver om deres religion. [2]

Konflikten har berørt flere medlemmer af Baha’i-samfundet, som er et af de største ikke anerkendte religiøse mindretal i Egypten. Efter en langvarig juridisk proces, der varede flere år, blev der i 2009 opnået en kompromisløsning. Den gør det muligt at anføre en tankestreg i rubrikken for religion på id-kortet. Den 8. august 2009 fik to egyptiske baha’ier som de første et religionsneutralt id-kort. [2] [3]

Selv om der er kommet en løsning på problemet med id-kort, er Baha’i-samfundet fortsat ikke anerkendt som religion i Egypten. [2]

På de id-kort, der udstedes til medlemmer af Jehovas Vidner, anfører de egyptiske myndigheder ”kristen” i rubrikken, der betegner personens religion. Men det betyder ikke, at Jehovas Vidner har lov til at praktisere deres religion. Et dekret, der er udstedt af præsidenten, forbyder Jehovas Vidner at holde religiøse aktiviteter. [11]

Konvertitter, der forlader islam, kan ikke ændre religiøs identitet på deres id-kort

Konvertitter har et særligt problem i forhold til de nationale identitetskort – især dem, der konverterer fra islam til kristendommen. Det er vanskeligt – og i nogle tilfælde umuligt – at få ændret ”religion” på sit id-kort.

Det illustreres af historien om Mohammed Hegazy. I 1998 konverterede han som 16-årig til kristendommen, og han ændrede sit navn til Bishoy Armia Boulous. Han blev kendt, da han i 2007 gik til retten for at få ændret religionsbetegnelsen på sit id-kort. Han ønskede et nyt id-kort, så hans børn kunne få kristendomsundervisning i skolen, få en kristen fødselsattest og gifte sig i en kirke. Han sagde også, at han gerne ville skabe præcedens for andre konvertitter. [4] [5] [6] [7] [8]

Mohammed Hegazy tabte sagen, da den blev afgjort af en domstol i Kairo. Dommeren, Muhammad Husseini, sagde i sin afgørelse, at ifølge sharia er islam ”den endelige og mest komplette religion”, og derfor har muslimer allerede fuld religionsfrihed og kan ikke konvertere til en ældre tro (kristendom eller jødedom). “Han (Hegazy) kan tro, hvad han vil i sit hjerte, men på papiret kan han ikke konvertere,” sagde dommeren, som baserede sin beslutning på artikel 2 i den egyptiske forfatning, hvor der står, at lovgivningen i Egypten skal bygge på principperne i sharia. [4] [5] [6] [7] [8]

Hegazy appellerede dommen. I 2010 blev sagen suspenderet på ubestemt tid, mens retten afventede, at Den Højeste Forfatningsdomstol afgjorde flere andre sager om forfatningens artikel 46, der handler om religions- og trosfrihed. [4] [5] [6] [7] [8] [9]

I december 2013 blev Hegazy arresteret og anklaget for at “protestere uden tilladelse” og for “religionskrænkelse”, fordi han havde filmet sammenstød mellem muslimer og kristne. Han blev i januar 2014 idømt et års fængsel, men han blev holdt fængslet helt frem til slutningen af juli 2016. Den 23. juli 2016 blev han løsladt mod kaution efter at have været ulovligt tilbageholdt i over halvandet år. En uge senere offentliggjorde han en video på YouTube, hvor han fortalte, at han var vendt tilbage til islam. Mens han var fængslet, var han ifølge flere kilder udsat for pres for at vende tilbage til islam, og han var udsat for tortur. [4] [9]

I en sag i juni 2009 fik en anden muslimsk født konvertit, Maher al-Gohary, ved en forvaltningsdomstol i Kairo ligeledes afslag på at få ændret religionsbetegnelsen på sit id-kort. [7]

Kristne, der fortryder at være konverteret til islam, kan få ændret id-kort

Den Øverste Forvaltningsdomstol besluttede den 12. februar 2011, at kristne, der vender tilbage til kristendommen – efter at være konverteret til islam i en periode – og som er født af kristne forældre, kan ændre deres nationale identitetskort. I disse tilfælde vil der på det nye id-kort stå, at vedkommende er kristen – med en tilføjelse om, at vedkommende tidligere har haft islam som sin religion. [6] [10]

Regeringen anerkender konvertering fra islam for personer, der ikke er født af muslimske forældre, men som senere konverterede til islam. I de tilfælde kan en person vende tilbage til kristendommen. Det kræver, at vedkommende afleverer et dokument fra den modtagende kirke, et id-kort og fingeraftryk. Herefter undersøger myndighederne, at ønsket om at konvertere ikke skyldes, at personen vil undgå en retssag for en forbrydelse, som vedkommende har begået under sit muslimske navn. Konverteringen vil ofte også indebære, at personen skifter navn. Når myndighederne har sikret sig, at personen ikke prøver at unddrage sig retsforfølgelse, udsteder de et nyt id-kort med personens nye (kristne) navn og nye religiøse betegnelse. I de tilfælde, hvor muslimer, som ikke er født af muslimske forældre, konverterer fra islam, vil deres mindreårige børn fortsat blive betegnet som muslimer. Det samme gælder i nogle tilfælde voksne børn, som var mindreårige, da deres forældre konverterede. Når disse børn bliver 18 år, har de mulighed for at konvertere til kristendommen. [11]