Udlændingestyrelsen bør udarbejde fælles retningslinjer, der fremmer asylansøgeres religionsfrihed, beskytter dem mod chikane og social kontrol og sikrer, at asylansøgere ikke diskrimineres på grund af deres religion eller tro. Asylcentre bør ligeledes tillade, at der i rimeligt omfang kan fejres større ikke-kristne religiøse højtider på lige fod med fejringen af den kristne jul.

Det er nogle af de konkrete forslag, der præsenteres i en rapport fra Institut for Menneskerettigheder med henblik på at sikre asylansøgeres religionsfrihed. Instituttet har undersøgt, i hvilket omfang asylansøgere kan praktisere deres religion i asylcentrene. Undersøgelsen viser, at der er nogle forhold, som begrænser religionsudøvelsen. En anden udfordring er, at asylcentrene ikke har ens retningslinjer på området.

Rapporten blev præsenteret på Institut for Menneskerettigheder den 24. april 2019. Her deltog repræsentanter fra flere kirkelige og humanitære organisationer, der arbejder blandt asylansøgere, blandt andet Dansk Røde Kors’ Asylafdeling og LGBT Asylum. Udlændingestyrelsen var også inviteret, men havde meldt afbud.

Religionstomme fællesarealer er et problem

”Alle de danske asylcentre er enige om, at tros- og religionsfriheden er en rettighed, der gælder for alle asylansøger uanset religion, og at centrene ikke bør favorisere én religion frem for andre. Centrene angiver i den sammenhæng, at de er religionsneutrale, men de er langt fra enige om, hvad det i praksis betyder,” siger Eva Maria Lassen, der er seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder. Hun er den ene af rapportens tre forfattere.

I nogle centre betyder religionsneutralitet, at alle fællesarealer i centrene er religionstomme, mens det i andre alene betyder, at alle religioner skal behandles ens.

”At kunne dyrke sin religion i fællesskab med andre er en central del af religionsfriheden, og her er princippet om religionstomme fællesarealer et problem. I praksis begrænser det asylansøgernes religionsfrihed, fordi den kollektive religionsudøvelse er begrænset til beboernes egne værelser. Det betyder, at alle, der bor på et værelse, skal være enige om, at værelset må bruges til fx fælles bøn eller fejring af en religiøs højtid,” siger Eva Maria Lassen.

Anbefaling: Fælles retningslinjer med plads til mangfoldighed

På grundlag af undersøgelsen har Institut for Menneskerettigheder udarbejdet en række anbefalinger til Udlændingestyrelsen, der har det overordnede ansvar for driften af asylcentrene, hvad enten de i praksis drives af Dansk Røde Kors, en kommune eller Kriminalforsorgen. Anbefalingerne følges op af et idékatalog, der indeholder forslag til, hvordan anbefalingerne kan føres ud i livet.

Instituttet foreslår, at der udarbejdes fælles retningslinjer for alle asylcentre, og at de udformes med udgangspunkt i et rettighedsbaseret princip om religionsneutralitet. ”Det betyder, at der skabes plads til en mangfoldighed af livssyn og religioner, og at ingen religiøse individer eller grupper favoriseres over andre.”

”Retningslinjerne bør sikre, at en særlig opfattelse af religion som en privatsag ikke begrænser tros- og religionsfriheden unødigt. Retningslinjerne bør understrege, at religion er en personlig sag, men at tros- og religionsfriheden som udgangspunkt netop giver frihed til at manifestere sin religion eller overbevisning kollektivt og til dels i det offentlige rum, og at grænsen mellem de private og offentlige områder er langt mindre klar på et asylcenter end i samfundet generelt,” skriver Institut for Menneskerettigheder.

Rapporten fremhæver fire særlige udfordringer

I rapporten fra Institut for Menneskerettigheder nævnes særligt fire udfordringer for asylansøgeres mulighed for at udøve deres religionsfrihed på asylcentrene:

• Manglende ensartethed i operatørernes kendskab til og håndtering af religionsudøvelse samt religionsrelaterede problemer og konflikter på centrene.
Det har negative konsekvenser for de enkelte asylansøgere, hvis deres ret til tros- og religionsfrihed varierer, alt efter hvilket asylcenter de placeres på, og hvilket kendskab operatørerne har til tros- og religionsfrihed.

• Utilstrækkelig beskyttelse af asylansøgere mod chikane og social kontrol.
Kristne konvertitter, ateister, kvinder og LGBTI-personer er særligt udsatte for religiøst funderet chikane eller negativ social kontrol. Sproglige barrierer, manglende tid, ressourcer, vilje eller viden fra medarbejderes side til at håndtere problemer og konflikter nævnes af beboere såvel som civilsamfundsrepræsentanter som væsentlige årsager til manglende kvalificeret konflikthåndtering.

• Begrænsning af religionsudøvelse til privatsfæren.
De færreste asylcentre tillader kollektiv religionsudøvelse på fællesarealer, men henviser i stedet til beboernes værelser eller ”nærmeste trosfællesskab” uden for centret. Det betyder, at det ikke er muligt at have nogen form for religiøs samling på centret, med mindre alle, der bor på et værelse, er enige om det.

• Risiko for begrænsning af religionsudøvelsen for visse religiøse grupper.
Kristne asylansøgere vil ofte have let adgang til en kirke, mens ikke-kristne vil have langt til nærmeste trosfællesskab. Denne skævhed forstærkes af, at langt størstedelen af de danske trossamfund samt trosbaserede civilsamfundsorganisationer og institutioner, der tilbyder aktiviteter til asylansøgere, er funderet i den folkekirkelige eller andre kristne traditioner.

Eksempler på chikane og social kontrol

Seniorforsker Marie Juul Petersen, en anden af rapportens forfattere, siger, at undersøgelsen blandt andt viser, at nogle beboere oplever, at de ikke i tilstrækkelig grad bliver beskyttet mod chikane og negativ social kontrol på asylcentrene.

”Det er ikke muligt at sige, hvor hyppigt det sker, men vores interviews viser, at nogle beboere oplever chikane, og at det for dem er et ganske alvorligt problem. Blandt de ateister og kristne konvertitter, vi har talt med, har alle i større eller mindre grad oplevet chikane,” siger Marie Juul Petersen. Chikanen sker typisk i form af eksklusion, mobning, støj eller trusler – og i sjældne tilfælde er der tale om hærværk og vold. Og i ét tilfælde fortalte en afghansk asylansøger, at hans familie i Afghanistan var blevet truet, efter at han havde optrådt på en video for Ateistisk Selskab.

Billedet er dog ikke entydigt. Chikanen går også den anden vej, fortæller Marie Juul Petersen: ”Medarbejdere og beboere har fortalt, at nogle ateister og konvertitter kan være krænkende over for andre beboere. Der var fx en kristen konvertit, som ikke ville lade sin muslimske værelseskammerat bede i fred.”

En anden form for chikane består i, at nogle muslimske kvinder oplever chikane i form af negativ social kontrol fra deres trosfæller – særligt i forhold til deres påklædning og i forhold til omgang med et andet køn. ”En ung muslimsk kvinde fortalte, at der var mange muslimer, som truede hende, da hun tog sit tørklæde af. ’De sagde, at jeg skulle slås ihjel, og at jeg bragte skam over islam’. Vi har også hørt om muslimske mænd, der oplever kontrol i forhold til, om den mad, de spiser, er halal,” siger Marie Juul Petersen.

Usikkerhed om omfanget af chikane på asylcentre

”De fleste af de ledere og medarbejdere, vi har talt med, siger, at problemet med chikane ikke er særligt stort. Men ingen afviser, at det er en reel problemstilling. Medarbejderne siger også, at de tager det alvorligt, når der er tilfælde. Det samme siger nogle af beboerne, men der er også mange beboere, som føler, at medarbejderne ikke tager tilstrækkeligt hånd om det – måske på grund af manglende tid eller viden. Nogle undlader derfor at indberette tilfælde af chikane til en medarbejder,” siger Marie Juul Petersen. Hun tilføjer, at der er nogle mørketal i forhold til omfanget af chikane.

Apostelkirken på Vesterbro i København er en af de folkekirker, hvor der kommer asylansøgere som er konverteret fra islam. I 2014 lavede kirken en spørgeskemaundersøgelse, hvor man en søndag spurgte dem, om de som følge af deres kirkelige aktiviteter eller konvertering havde oplevet chikane, trusler eller vold i asylcentret.

”Blandt de 48 kristne konvertitter, der var i kirke den søndag, svarede 35 % bekræftende,” siger sogne- og indvandrerpræst Niels Nymann Eriksen i forbindelse med præsentationen af den nye rapport fra Institut for Menneskerettigheder. Apostelkirken foretog spørgeskemaundersøgelsen kort tid efter, at en af konvertitterne i kirken havde været udsat for et knivoverfald i asylcentret, hvor han boede dengang.

Niels Nymann Eriksen siger, at kontakten med asylcentrene dengang viste, at de havde et helt andet billede af situationen end det, konvertitterne gav udtryk for. Derfor hilser han det velkomment, at der nu er foretaget en undersøgelse af asylansøgeres religionsfrihed. Han tilføjer, at han har indtryk af, at problemet med chikane i asylcentrene har været aftagende i de senere år, og at det er længe siden, han har hørt om alvorlige episoder.

Maja Rettrup Mørch, der er sekretariatsleder for Strategi og Udvikling i Asylafdelingen i Dansk Røde Kors, kunne ved præsentationen oplyse, at der i 2018 var blevet indberettet en religiøst betinget konflikt på de asylcentre, der drives af Dansk Røde Kors, og at der indtil videre i 2019 er indberettet to religiøst betingede konflikter.

Hun oplyste videre, at Dansk Røde Kors i 2015 foretog en stor trivselsundersøgelse, hvor der deltog over 1.700 asylansøgere.

”Her spurgte vi blandt andet til, om de oplevede det trygt at bo på asylcentret. De kunne svare på en skala fra 1 til 5. Gennemsnittet for de godt 1.700 asylansøgere lå på 4,1. Blandt kristne asylansøgere lå gennemsnittet på 3,9, så de var marginalt mindre trygge end gennemsnittet af beboerne,” siger Maja Rettrup Mørch – og tilføjer, at det er svært at sige noget om, hvor stort problemet med chikane er.

”Men der er ingen tvivl om, at hvis man stikker ud fra gennemsnittet, så er der en større risiko for at blive mere udsat. Det gør man, hvis man er konvertit, fra LGBT-miljøet, eller hvis man på anden måde er tydeligt anderledes,” siger Maja Rettrup Mørch.

Hun siger, at en medarbejder fra Institut for Menneskerettigheder har undervist lederne asylcentrene om, hvad religionsfriheden indebærer i forhold til asylansøgere, herunder hvilke forpligtelser myndighederne har. Ligeledes har Asylafdelingen formuleret nogle retningslinjer for, hvordan man skal ude på asylcentrene skal håndtere asylansøgernes religiøse behov og rettigheder. Blandt andet er det muligt at lave arrangementer i fælles arealer, så længe det ikke skaber uro eller medfører ballade på nogen måde.

Indvandrerpræst foreslår gejstlig betjening på asylcentre

En af de konkrete udfordringer, der kan være på et asylcenter, er at finde steder, hvor asylansøgere fra forskellige trosretninger kan udøve deres tro sammen med andre. I de fleste tilfælde har kristne asylansøgere relativt let ved at finde en kirke eller et kristent fællesskab ret tæt ved det asylcenter, de bor i. For asylansøgere, der er muslimer, hinduer eller tilhører en anden religion, kan det derimod være vanskeligt at finde et religiøst fællesskab i nærområdet.

Her foreslår indvandrerpræst Niels Nymann Eriksen, at der på de store asylcentre indrettes faciliteter, hvor mennesker kan udøve deres religiøse praksis, og hvor der bliver en gejstlig betjening.

”Jeg forestiller mig, at det på de store asylcentre vil være hensigtsmæssigt med en gejstlig betjening i stil med den, der er i fængslerne eller på hospitalerne. På den måde kan man sikre sig, at den gejstlige betjening ikke vil være i modstrid med grundlæggende demokratiske værdier i samfundet,” siger Niels Nymann Eriksen.

Spørgsmålet blev rejst af FN-rapportør i 2016

Seniorforsker Eva Maria Lassen sagde ved præsentationen, at instituttet var gået i gang med undersøgelsen af flere grunde. Den ene var, at der især omkring 2012-2015 blev skrevet om flere tilfælde af chikane af kristne konvertitter i asylcentre. En anden var, at FN’s Særlige Rapportør om Religions- og Trosfrihed, Heiner Bielefeldt, besøgte Danmark i 2016. Og han skrev i sin rapport til den danske regering, at der kunne være problemer vedrørende religionsudøvelsen i asylcentrene, og at han havde fået oplyst, at de ansvarlige for asylcentrene typisk har en forsigtig tilgang til religion. ”Dette kan have mange fordele. Bagsiden er imidlertid, at folk ikke har et sikkert rum, hvor de kan udøve deres religiøse praksis, og staten bør i størst mulig grad sikre dette også på asylområdet.”

Derfor besluttede instituttet at lave en undersøgelse, der tager udgangspunkt i de faktiske forhold, som de opleves af Udlændingestyrelsen, asylcentre og asylansøgere. Det er sket ved hjælp af spørgeskemaundersøgelser og interviews med ledere, medarbejdere, beboere m.fl.

Anbefalinger til Udlændingestyrelsen

Institut for Menneskerettigheder fremsætter på baggrund af analysen af religionsfriheden på danske asylcentre følgende anbefalinger:
• Udlændingestyrelsen udarbejder fælles retningslinjer om asylansøgernes tros- og religionsfrihed til brug for operatører.
• Udlændingestyrelsen udvikler informationsmateriale om tros- og religionsfrihed til brug for operatørernes centerledere og medarbejdere.
• Udlændingestyrelsen sikrer et løbende overblik over omfanget af religionsrelaterede konflikter på asylcentre.
• Udlændingestyrelsen udarbejder informationsmateriale om tros- og religionsfrihed til opholdscentrenes beboere.
• Undervisningsansvarlige i øget omfang er opmærksomme på at inddrage relevante aspekter af tros- og religionsfriheden i undervisningen.
• Udlændingestyrelsen udarbejder særligt undervisningsmateriale til børn, der opholder sig i asylcentrene.

I rapporten findes desuden et idékatalog med forslag til, hvordan anbefalingerne kan gennemføres i praksis.

Kilde: Tros- og religionsfrihed på danske asylcentre, Institut for Menneskerettigheder, 24-04-2019.

Fakta om rapporten

• Rapporten er udarbejdet af seniorforsker Eva Maria Lassen, seniorforsker Marie Juul Petersen og specialkonsulent Marya Akhtar.
• Rapporten bygger blandt andet på en spørgeskemaundersøgelse, som er besvaret af 19 asylcenterledere og 98 medarbejdere. Herudover er der gennemført 41 kvalitative interviews med beboere, medarbejdere og repræsentanter fra myndigheder og civilsamfundsorganisationer. Rapportens forfattere har også gennemgået asylcentrenes kontrakter med Udlændingestyrelsen, husordner, retningslinjer, undervisningsmateriale mv. samt indberetninger fra asylcentrene til Udlændingestyrelsen.

Artiklen er senest opdateret 10-04-2020.

Læs mere

• Manglende viden udfordrer religionsfriheden på danske asylcentre (nyhed), Institut for Menneskerettigheder, 24-04-2019

• Tros- og religionsfrihed på danske asylcentre (rapport), Institut for Menneskerettigheder, 24-04-2019

• Tros- og religionsfrihed på danske asylcentre (resumé), Institut for Menneskerettigheder, 24-04-2019

• FN-rapport indeholder en række anbefalinger til Danmark om religions- og trosfrihed, Religionsfrihed.nu, 29-03-2016