Tyrkiet: Der er valgt ny armensk patriark i Istanbul, men den tyrkiske regering blandede sig i valget

Biskop Sahak Mashalyan blev den 11. december 2019 valgt som ny patriark for Den Armensk Apostoliske Kirkes patriarkat i Istanbul (tidligere Konstantinopel) i Tyrkiet, oplyser den amerikanske organisation International Christian Concern (ICC). Biskop Mashalyan blev valgt med 102 stemmer ud af i alt 119. Han afløser Mesrob II, der døde den 8. marts 2019, men som på grund af sygdom ikke har været i stand til at varetage embedet i flere år.

Tyrkisk indblanding i valget

Valget af den nye armenske patriark fandt sted efter mere end 10 års stridigheder mellem Det Armenske Patriarkat og de tyrkiske myndigheder, som flere gange har blandet sig i kirkens egne anliggender.

Blandt andet udstedte det tyrkiske indenrigsministerium i september 2019 et dekret om, at valget af en ny armensk patriark skulle foretages blandt tyrkiske armeniere. Dekretet var ifølge det tyrkiske nyhedsmedie Bianet et brud med den hidtidige praksis, og det udelukkede armenske gejstlige, som ikke er tyrkere, fra at kandidere til valget af en ny leder for Det Armenske Patriarkat i Istanbul.

Patriarkatet i Istanbul er et af fire patriarkatet inden for Den Armensk Apostoliske Kirke. Der skulle vælges ny patriark, fordi den tidligere patriark, Mesrob II, døde den 8. marts 2019 efter flere års sygdom.

Dekretet fra det tyrkiske indenrigsministerium rammer armenske gejstlige, der ikke bor i Tyrkiet. Men det rammer også armenske gejstlige i Tyrkiet, som ikke er tyrkiske statsborgere. Omkring en tredjedel af armenierne i Tyrkiet er ikke tyrkiske statsborgere.

Patriark trak sig tilbage på grund af sygdom, men forblev officielt i embedet

Valget af en ny armensk patriark blev holdt efter flere års stridigheder mellem patriarkatet i Istanbul og tyrkiske myndigheder. Baggrunden for stridighederne går tilbage til 2008.

Den afdøde patriark, der ofte omtales ved sit borgerlige navn: Mesrob Mutafyan, trak sig allerede i 2008 tilbage fra sine embedspligter. Det skete, efter at han havde fået konstateret Alzheimers sygdom. Han forblev dog officielt i embedet som patriark. Meddelelsen om patriarkens sygdom blev givet af ærkebiskop Svadjian og ærkebiskop Aram Ateshian på et møde, hvor de ifølge det armenske medie Asbarez understregede, at alle patriarkatets aktiviteter kørte glat, og at der ikke var nogen grund til at haste sig.

Sagen blev dog diskuteret, og der var uenighed i det armenske samfund efter meddelelsen om patriarkens sygdom. Nogle mente, at man skulle vælge en ”med-patriark”, der kunne virke sammen med Aram Ateshian. En anden gruppe mente derimod, at man skulle opfordre guvernøren i Istanbul til at vælge en ny patriark. I juni 2010 afviste guvernøren dog begge grupper med den begrundelse, at patriark Mesrob II stadig levede.

En måned senere overtog ærkebiskop Aram Ateshian dog funktionen som midlertidigt ”fungerende patriark” efter en afstemning i patriarkatets gejstlige råd. Valget blev dog fordømt i store dele af det armenske samfund, som mente, at valget ikke var lovligt, da den armenske befolkning for første gang siden 1863 var udelukket fra at stemme ved et patriarkvalg, skriver NewEurope. Det Armenske Patriarkat kan ifølge en statut tilbage fra Det Osmanniske Riges tid selv bestemme over deres indre anliggender.

Konflikt i forhold til myndighederne ved valg af en midlertidig ”fungerende patriark”

*Den Ortodokse Kirke i Armenien er utilfreds med den tyrkiske regerings indblanding i valget af ny patriark. Billedet er fra en armensk kirke i Istanbul. (Foto: Bent Dahl Jensen)*

I oktober 2016 besluttede patriarkatet i Istanbul, at der skulle vælges en ny patriark, fordi Mesrob Mutafyan af helbredsmæssige årsager ikke havde været i stand til at varetage embedet i over syv år. Efter nogle interne stridigheder blev ærkebiskop Karekin Bekchiyan, der var leder af kirkens bispedømme i Tyskland, i marts 2017 valgt som ”fungerende patriark”, indtil der var valgt en ny patriark. Karekin Bekchiyan blev valgt ved et kampvalg, hvor han fik flere stemmer end ærkebiskop Ateshian, der havde været ”fungerende patriark” siden 2010. Flere armenske gejstlige havde forinden kritiseret Ateshian for at have forhindret valget af en ny patriark.

Samtidig blev der på mødet i marts nedsat en kommission af lægfolk og gejstlige, som fik til at opgave at tilrettelægge valgproceduren, så der inden seks måneder kunne vælges en ny patriark.

Selv om ærkebiskop Bekchiyan var valgt som ny ”fungerende patriark”, trådte ærkebiskop Ateshian ikke tilbage som ”fungerende patriark”. Tværtimod, blev uenighederne skærpet. Umiddelbart efter afstemningen forlod Ateshian ifølge det armenske medie Asbarez mødet, men vendte kort tid efter tilbage med et papir, hvori Istanbuls viceguvernør erklærede, at valgprocessen af en ny patriark var “juridisk umulig”. Det fremkaldte stor vrede blandt fremtrædende armenske gejstlige, som opfordrede ærkebiskop Ateshian til at respektere beslutningen og træde tilbage.

Ærkebiskop Ateshian forblev dog umiddelbart på posten som ”fungerende patriark”, idet han henviste til, at staten ikke anerkendte valget af hans efterfølger. Men i maj 2017 meddelte han, at han trak sig tilbage – og overlod hvervet som midlertidigt fungerende patriark til ærkebiskop Bekchiyan. Samtidig fortsatte forberedelserne af patriarkvalget.

I august 2017 sendte patriarkatet en ansøgning til det tyrkiske indenrigsministerium om at kunne afholde valget, men ministeriet svarede ikke på henvendelsen.

Næsten samtidig fik patriarkatet en meddelelse fra guvernøren i Istanbul om, at der ikke kunne holdes valg, fordi Mesrob Mutafyan stadig var i live. Denne beslutning blev gentaget, da guvernøren i februar 2018 sendte en skriftlig erklæring til patriarkatet. Her blev ærkebiskop Bekchiyan omtalt som den ”såkaldte fungerende patriark”, mens ærkebiskop Ateshyan blev omtalt som den ”fungerende patriark”. Det fremgik også af erklæringen, at man ville betragte alle beslutninger, der blev truffet af ærkebiskop Bekchiyan, som ugyldige.

Patriarkatet stoppede herefter den valgproces, der var sat i gang, og ærkebiskop Bekchiyan rejste tilbage til Tyskland. Inden afrejsen udtalte han – med henvisning til myndighedernes indblanding i kirkens anliggender – at ”mørke kampagner har nået et meget grimt omfang. Jeg er bange for, at denne holdning vil forværres yderligere og måske endda ødelægge vores samfund.”

Flere års stridigheder om valg af ny patriark blev afgjort af tyrkisk forfatningsdomstol

Tidligt under denne lange proces havde patriarkatet indbragt sagen for en administrativ domstol. Patriarkatet henviste i sin argumentation til, at valget af en midlertidig fungerende patriark var udført i henhold til den juridiske ret, man havde ifølge statutten fra 1863. Den administrative domstol afgjorde sagen i marts 2012, og her tabte patriarkatet sagen. Udfaldet blev det samme, da sagen i november 2015 blev behandlet i Tyrkiets øverste administrative domstol.

To medlemmer fra det tyrkisk-armenske samfund klagede over disse afslag til den tyrkiske forfatningsdomstol. De påpegede, at afgørelserne krænkede deres religionsfrihed, fordi valget af den ”fungerende patriark” ikke var gennemført i henhold til loven, som foreskriver, at valget skal foretages af en forsamling af delegerede, der består af 20 præster og 120 lægfolk.
Forfatningsdomstolen gav tidligere i 2019 de to armeniere medhold i deres klage. Domstolen erklærede, at det tyrkiske indenrigsministerium har fejlfortolket bestemmelsen fra den osmanniske tid. Ifølge forfatningsdomstolen kan der godt holdes valg, selv om patriarken ikke er død eller fratrådt, hvis der foreligger andre “forskellige grunde”, som ikke kræver særlige specifikationer, oplyser NewEurope.

Den 4. juli 2019 blev biskop Sahak Mashalyan valgt som ny ”fungerende patriark”, indtil valget af en ny patriark havde fundet sted.

Begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i Tyrkiet

Den amerikanske tænketank Pew Research Center udgiver årligt en analyse, hvor de beskriver omfanget af begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i verdens lande.
I 2019-rapporten, der bygger på oplysninger fra 2017, ligger Tyrkiet meget højt med hensyn til begrænsninger af religionsfriheden fra statens side, og højt når det gælder krænkelser på grund af fjendtligheder i civilsamfundet.
(Krænkelserne af religionsfriheden inddeles i fire grupper – alt efter om de ligger på et ”lavt”, ”moderat”, ”højt” eller ”meget højt” niveau.)