Begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i USA

Religionsfrihed – hvad er status?

USA’s flag blev officielt indført i 1960. De 13 vandrette røde og hvide striber symboliserer de oprindelige 13 stater. De 50 hvide stjerner i det blå felt øverst til venstre repræsenterer de nuværende 50 stater. [5]

USA ligger moderat både med hensyn til begrænsninger af religionsfriheden fra statens side, og når det gælder krænkelser i civilsamfundet. Det fremgår af tænketanken Pew Research Centers 2020-analyse af religionsfriheden i 198 lande og selvstyreområder. Analysen bygger på oplysninger fra 2018. Krænkelserne af religionsfriheden inddeles i fire grupper – alt efter om de ligger på et ”lavt”, ”moderat”, ”højt” eller ”meget højt” niveau. [47]

Krænkelserne i civilsamfundet rammer især jøder og muslimer, men kristne har også været ofre for religiøst motiverede hadforbrydelser. Hadforbrydelserne omfatter skudmassakrer, drab, ildspåsættelser mv.

Befolkning og sprog

Der bor 329 millioner mennesker i USA (2018). [6]

Befolkningen består af 72,4 % hvide, 12,6 % sorte og 4,8 % af asiatisk oprindelse. De resterende 10 % omfatter mennesker af oprindelig amerikansk oprindelse samt andre grupper. [6]

Der er ikke et fælles nationalt sprog. Engelsk er dog officielt sprog i 32 af de 50 stater. De største sproggrupper er de engelsktalende (78,2 %) og de spansktalende (13,4 %). Herudover tales mange andre sprog. [6]

Religion

Omkring 68 % af befolkningen er kristne. Jøderne udgør 1,9 % af befolkningen, og muslimer 0,9 %. Mormonerne udgør 1,6 % af befolkningen, og 0,8 % er Jehovas Vidner. Buddhister og hinduer udgør hver under 1 % af befolkningen. Godt 23 % angiver, at de ikke har en religion eller oplyser ikke nogen religion. [6]

De kristne er fordelt på en lang række kirkesamfund, der er vidt forskellige, når det gælder politisk ståsted og holdningen til fx abort, homoseksuelles rettigheder og kvinders ligestilling. [7]

Der lever omkring 6 millioner jøder i USA. Det er den største jødiske befolkning uden for Israel.

Forholdet mellem stat og religion

*Knap en procent af befolkningen i USA er muslimer. Dermed udgør de en mindre andel af befolkningen end fx jøder og mormoner. (Foto: Pixabay)*

Den amerikanske forfatning slår fast, at der er religionsfrihed i landet, og at stat og religion skal være adskilt. Der står, at Kongressen ikke må vedtage love, der etablerer en religion, eller love, der forbyder en fri religionsudøvelse. Det fremgår af tilføjelsen First Amendment, der blev vedtaget i 1791. [8] [9] [10]

Der er dog store paradokser i forholdet mellem stat og religion. [10]

Når en præsident indsættes i sit embede, afhænger vedkommende ed med den ene hånd på en bibel. Ligeledes aflagde Keith Ellison ed med hånden på en koran, da han i 2006 som den første muslim indtrådte i Kongressen. Koranen havde tilhørt den tidligere præsident Thomas Jefferson. [11]

I 1956 blev der vedtaget en lov om, at mottoet ”In God We Trust” skal anføres på amerikanske pengesedler. [12]

Selv om forfatningen slår fast, at stat og religion skal holdes adskilt, og at staten ikke må favorisere én bestemt religion, så mener halvdelen af befolkningen ifølge en undersøgelse i 2020, at en bestemt religions hellige skrift (Bibelen) skal have nogen eller betydelig indflydelse på landets lovgivning, og over en fjerdedel mener, at Bibelen skal have den afgørende indflydelse i de tilfælde, hvor der er en konflikt i forhold til befolkningsflertallets holdning. Det er dog ikke defineret, hvad der helt konkret forstås ved, at Bibelen skal have indflydelse på lovene. [42]

Begrænsninger af religionsfriheden fra statens side

I nogle stater har lokale myndigheder forsøgt at begrænse den frie religionsudøvelse ved at give afslag, når muslimer har søgt om tilladelse til at bygge en moské. Det skete blandt andet i Sterling Heights i staten Michigan i 2017. Afslaget blev senere underkendt af statsanklageren, og det endte med, at byrådet gav tilladelse til opførelsen af en moské. [13]

I staten Pennsylvania anlagde en gruppe ikke-religiøse i 2018 sag an mod Repræsentanternes Hus i delstaten. Lovgivningsarbejdet i Repræsentanternes Hus i staten indledes om morgenen af en samling, hvor en person beder en bøn for dagens arbejde. Bønnesamlingen ledes af en person, der tror på Gud eller en guddommelig eller højere magt. Gruppen af ikke-religiøse mente, at denne praksis er en begrænsning af religionsfriheden, da den udelukker ateister, agnostikere, fritænkere og humanister fra at stå for morgensamlingen. Onsdag den 29. august 2018 gav dommer Christopher Conner, U.S. Middle District, de ikke-religiøse medhold i, at der var tale om en begrænsning, som er i strid med USA’s forfatnings forbud mod at udarbejde love, der støtter en religion. Repræsentanternes Hus i staten appellerede denne afgørelse, og fredag den 23. august 2019 blev dommen omstødt. Med stemmerne 2-1 kom appeldomstolen frem til, at den hidtidige praksis for morgensamlingerne ikke er i strid med forfatningens First Amendment, da den er i tråd med den “historiske tradition for bøn” i lovgivende forsamlinger. [30] [31]

Ifølge den amerikanske forfatning skal stat og religion være adskilt. Nogle grupper mener dog, at staten krænker bestemmelsen om, at staten skal forholde sig neutralt til religioner og trossamfund.

I oktober 2019 offentliggjorde det amerikanske udenrigsministerium en tale, som den amerikanske udenrigsminister Mike Pompeo (R) havde holdt med overskriften ”At være kristen leder”. Han holdt talen, hvor han flere gange refererede til sin egen tro på Gud, ved et møde i den amerikanske sammenslutning af kristne rådgivere. Det har mødt kritik, at han holdt talen, og at den er lagt på udenrigsministeriet officielle hjemmeside. Kritikerne mener, at det er en krænkelse af princippet om at adskille kirke og stat. Aaron Keyak, der er tidligere leder af National Jewish Democratic Council udtalte til USA Today, at ”det ikke er noget problem, at udenrigsministeren er leder, eller at han er en stolt kristen. Men det er et problem, at udenrigsminister Pompeo mener, det er passende at sætte disse to ord sammen og afholde en officiel udenrigsministeriel event om at være en kristen leder”. ”At høre ham tale som en kristen leder og slå det op på den måde er en krænkelse af vores adskillelse af kirke og stat,” tilføjede Keyak. Rådet for amerikansk-islamiske forbindelser (CAIR) udtalte, at Pompeo ”ikke burde være en kristen leder, men at han skulle være en amerikansk leder … og lede en nation af mennesker, som tilhører forskellige trosretninger, og nogen, som ikke er religiøse”. [40] [41]

Krænkelser af religionsfriheden i civilsamfundet

I 2016 og 2017 registrerede forbundspolitiet FBI henholdsvis 6.121 og 7.175 hadforbrydelser i USA. I begge år var godt 20 % af disse hadforbrydelser religiøst motiverede. Og i begge år gik det især ud over jøder og muslimer. I 2016 var jøder ofre for 54 % af de religiøst motiverede hadforbrydelser, og i 2017 steg andelen til 60 %. I 2016 var muslimer ofre for 24 % af de religiøst motiverede hadforbrydelser. I 2017 faldt andelen til godt 17 %. [15] [26] [27] [28]

Krænkelser af jøders religionsfrihed

Antallet af religiøst motiverede hadforbrydelser mod jøder steg fra 684 i 2016 til 938 i 2017. Det er en stigning på 37 %. Samtidig er andelen af religiøst motiverede hadforbrydelser mod jøder steget til 60 % af det samlede antal religiøst motiverede hadforbrydelser. Jøder udgør omkring 1,8 % af befolkningen i USA. [26]

Antallet af voldelige angreb mod jøder i USA blev fordoblet fra 2017 til 2018, og antallet af ofre blev næsten tredoblet. Det viser en rapport fra den jødiske anti-had-organisation Anti-Defamation League (ADL) i USA.

59 mennesker var i 2018 ofre for de voldelige overgreb mod jøder i USA. Det er næsten tre gange så mange som i 2017, hvor ADL registrerede 21 ofre. Blandt ofrene i 2018 er de 11 dræbte ved angrebet i Tree of Life-synagogen i Pittsburgh i oktober 2018. Her skød en bevæbnet mand mod tilstedeværende i synagogen. Det er ifølge ADL det angreb mod jøder i USA, hvor flest er blevet dræbt i landets historie. I 2018 registrerede ADL i alt 39 tilfælde af fysiske overgreb mod jøder, sammenlignet med 19 tilfælde i 2017. [32]

Anti-Defamation League betegner 2018 som et år, hvor der landet over var en strøm af propagandaaktiviteter fra personer, som er tilhængere af hvides overherredømme. ADL registrerede et stigende antal antisemitiske hændelser i 46 af USA’s 50 stater.

”Ud over masseskyderiet i Tree of Life-synagogen i Pittsburgh oplevede vi i 2018, at aktiviteterne for hvides overherredømme lå på et højt niveau, blandt andet i form af propaganda på universiteter, i samfund og i hadefulde telefonkampagner, der var rettet mod vælgerne,” skriver Anti-Defamation League.

Et år tidligere – i november 2017 – udsendte Anti-Defamation League (ADL) en rapport, som viste, at antallet af antisemitiske hændelser i de ni første måneder af 2017 var steget med 67 % i forhold til samme periode i 2016. ADL registrerede 1.299 antisemitiske hændelser fra 1. januar til 30. september 2017, sammenlignet med 779 hændelser i de første ni måneder i 2016. [29]

Organisationen mener ifølge Religion News Service, at en del af stigningen kan føres tilbage til et stort rally, der blev holdt i byen Charlottesville i staten Virginia den 11.-12. august 2017. Her samledes medlemmer af en lang række højre-nationalistiske grupper, nynazister, hvide nationalister, Ku Klux Klan, højrefløjs militser m.fl. til et ”Unite the Right” rally. Den konkrete anledning var, at de ville demonstrere mod byens planer om at fjerne en statue af general Robert E. Lee, der havde stået i spidsen for Sydstatshæren under borgerkrigen. Ved demonstrationen blev der råbt både anti-jødiske og anti-muslimske slagord, og nogle deltagere bar flag med hagekors, jernkors og lignende symboler. Der blev samtidig holdt en moddemonstration i nærheden, og en af deltagerne i den blev dræbt, da en hvid højre-nationalist i bil kørte ind en gruppe mennesker. Yderligere 19 mennesker blev såret. Det kom også til sammenstød mellem højre-nationalister og politiet, og i alt blev mindst 30 personer såret i løbet af weekenden. Anti-Defamation League registrerede i juli, august og september 2017 i alt 306 antisemitiske hændelser i USA. 221 af dem fandt sted efter rallyet den 11.-12. august. [29]

I oktober 2018 blev 11 mennesker dræbt, da en bevæbnet mand skød mod tilstedeværende i Tree of Life-synagogen i Pittsburgh i staten Pennsylvania i det nordøstlige USA. Herudover blev seks mennesker såret af gerningsmanden, som selv blev såret, da han blev ramt af skud fra en politibetjent. Masseskyderiet fandt sted, mens den jødiske menighed var samlet til sabbats-gudstjeneste. Angrebet bliver i en avisoverskrift på USA Today omtalt som terror. Den mistænkte gerningsmand er en hvid mand, der er født i 1972. Under skyderiet i synagogen råbte han ”Alle jøder skal dø” og andre slagord vendt mod jøder. Og forud for angrebet havde han postet anti-jødiske udtalelser på sociale medier. [33]

I april 2019 blev en kvinde dræbt, da en bevæbnet mand skød mod fremmødte i synagogen Chabad of Poway i USA. Byen Poway ligger i den sydlige del af staten Californien. Desuden blev tre personer såret. Angrebet fandt sted ved afslutningen af den jødiske påske. Den formodede gerningsmand blev anholdt samme dag. Den mistænkte er en hvid mand, der er født i 1999. Før han angiveligt gik ind i synagogen, skrev han et syv-siders brev, hvor han gjorde rede for sit grundlæggende syn på jøder. De var efter hans mening skyldige i en række fejl – lige fra at dræbe Jesus til at kontrollere medierne – og derfor fortjente de at dø. Han skrev også, at han med sin intention om at dræbe jøder ville ære Gud. Den mistænkte er medlem af en menighed i Den Ortodokse Presbyterianske Kirke (OPC), og han kom regelmæssigt i menigheden. [33]

I september 2021 blev 23-årige Damon Joseph fra Ohio idømt 20 års fængsel, fordi han havde planer om at angribe en synagoge i Toledo. Damon Joseph, der også anvendte navnet Abdullah Ali Yusuf, sympatiserede med den militante islamistiske bevægelse ISIS (Islamisk Stat i Irak og Syrien, også kendt som Daesh, ISIL og IS). Han erklærede sig i maj skyldig i at have forsøgt at yde materiel støtte til en terrororganisation og for forsøg på at begå en hadforbrydelse. Damon Joseph blev arresteret den 7. december 2018, efter at han havde hentet en taske med to halvautomatiske våben, som han ville bruge til angrebet på synagogen. Anholdelsen fandt godt en måned efter angrebet i Tree of Life-synagogen i Pittsburgh, hvor 11 mennesker blev dræbt. [46]

• Læs mere om stigningen i antisemitiske hændelser i USA.

Krænkelser af muslimers religionsfrihed

Fra 2000 til 2001 registrerede forbundspolitiet FBI en flerdobling af religiøst motiverede overfald mod muslimer – fra 12 i 2000 til 93 i 2001. Den markante stigning er antageligt en reaktion på terrorangrebet i USA. I de følgende år faldt antallet af religiøst motiverede overfald mod muslimer til omkring 30 overfald om året. I 2014 registrerede FBI 56 religiøst motiverede overfald mod muslimer. Derefter skete der igen en kraftig stigning. I 2015 og 2016 registrerede FBI henholdsvis 91 og 127 religiøst motiverede overfald mod muslimer. Flere undersøgelser peger på, at årsagen til denne stigning primært skal søges i en meget islamfjendtlig retorik i valgkampen op til det amerikanske præsidentvalg i november 2016. [15]

I august 2016 blev en imam og hans assistent dræbt på åben gade i Queens i New York, da de var på vej hjem efter middagsbønnen i moskéen. Mændene – den 55-årige imam Maulana Alauddin Akonjee og hans 64-årige assistent Thara Uddin – blev skudt på klos hold. De var begge indvandrere fra Bangladesh, og de bar begge traditionelle muslimske klædedragter. Drabene rystede det bangladeshiske samfund i bydelen. De mente, at der var tale om hadforbrydelser. I 2018 blev den 37-årige Oscar Morel idømt livsvarigt fængsel for de to mord, men motivet til drabene blev ikke klarlagt, og derfor blev sagen ikke behandlet som en hadforbrydelse. [16] [17] [18] [19]

I slutningen af august 2016 blev endnu en muslim dræbt i Queens. Det var den 60-årige Nazma Khanam. Hun blev stukket ned på gaden af en uidentificeret mand om aftenen, da hun var på vej hjem fra en souvenirbutik sammen med sin mand. Hun var lærer og var indvandret fra Bangladesh nogle år forinden. Det bangladeshiske samfund anså også dette drab for at være en hadforbrydelse. Få dage senere arresterede politiet en ung mand. Manden, der er indvandrer fra Colombia, forklarede politiet, at han dræbte Nazma Khanam under et mislykket røveriforsøg. [20] [21]

I august 2016 blev en libanesisk mand dræbt uden for sit hjem i Tulsa i staten Oklahoma. Manden – den 37-årige Khalid Jabara – blev skudt af sin nabo. Naboen havde gennem flere år bombarderet manden og hans familie med racistiske bemærkninger og blandt andet kaldt dem for “beskidte libanesere” og “Moo-slems”. I februar 2018 blev naboen – den 63-årige Stanley Majors – idømt fængsel på livstid for drabet og for at have begået en hadforbrydelse. Stanley Majors blev i 2015 idømt en fængselsstraf for et overfald mod Khalid Jabaras mor. Efter løsladelsen fortsatte han med at chikanere familien, og familien havde flere gange klaget til politiet. Det kom ved retssagen frem, at Stanley Majors led af ubehandlet skizofreni: Hans forsvarer sagde også, at Stanley Majors følte sig som skydeskive for Jabara-familien, fordi han er homoseksuel. Presseomtalen af retssagen viste også, at den dræbte Khalid Jabara og hans familie ikke er muslimer, som naboen havde antaget, men kristne. [22] [23]

I august 2017 blev en moské i staten Minnesota udsat for et angreb med en rørbombe. Moskéen er Dar al-Farooq Islamic Center i Bloomington. Bygningen blev beskadiget ved angrebet, men ingen mennesker kom til skade. Dar al-Farooq-moskéen benyttes især af somaliere. Minnesota er den stat, hvor der bor flest somaliere. Statens guvernør, Mark Dayton, betegnede angreb som en terrorhandling og en hadforbrydelse. I marts 2018 blev tre mænd anholdt og sigtet for angrebet, og retssagen mod dem begyndte i juni 2018. “De tre tiltalte har angiveligt udtænkt og udført en plan, der er skabt specielt til at sprede frygt og true en grundlæggende ret for alle, religionsfriheden,” siger statsadvokaten, Erica MacDonald, i en erklæring. Den ene mand sigtes for at have brudt et vindue op og kastet en beholder med dieselolie og benzin ind i imamens kontor om morgenen den 5. august 2017, hvor muslimer var samlet til morgenbøn i moskéen. En anden mand sigtes for at hav afsikret en rørbombe og kastet den ind i kontoret, hvor den antændte brændstoffet. De to løb derefter hen til en bil, der ventede og kørte væk med den tredje sigtede som chauffør. De tre mænd er også sigtet for et forsøg på at bombe en abortklinik i Champaign i staten Illinois. Den 13. september 2021 blev den ene af de tre, den 50-årige Emily Claire Hari, idømt 53 års fængsel for at være den hovedansvarlige for angrebet på Dar al-Farooq-moskéen. Forbundsdommer Donovan Frank sagde ved domsafsigelsen, at Emily Claire Hari havde begået en “meget voldelig handling” af indenlandsk terrorisme, der var i modstrid med den forfatningsgaranterede religionsfrihed. Gennem “overlagt og meget sofistikeret planlægning” udførte Hari et angreb, der var designet til at “skræmme, intimidere og terrorisere den islamiske helligdom”, sagde dommeren. Emily Claire Hari, der har ønsket sin transkønnede identitet anerkendt, var tidligere kendt under navnet Michael Hari. Hun omtales som leder af militsen White Rabbit. En jury fandt i 2020 Hari skyldig i at have forbrudt sig mod religionsfriheden, for at have begået hadforbrydelser og for andre anklager i forbindelse med angrebet mod moskéen. Haris to medhjælpere, den 31-årige Michael McWhorter og 25-årige Joe Morris, der har betegnet Hari som en faderfigur, har begge erklæret sig skyldige for deres medvirken ved moské-angrebet og for medvirken ved det mislykkede angreb på en abortklinik i Illinois. Emily Claire Hari blev i september 2021 idømt 53 års fængsel for angrebet på Dar al-Farooq Islamic Center, og Michael McWhorter og Joe Morris blev i april 2022 idømt straffe på henholdsvis knap 16 års og godt 14 års fængsel for deres delagtighed i angrebet. [24] [25] [43] [44] [45] [48] [49]

• Læs mere om hadforbrydelser mod muslimer i USA.

Krænkelser af kristnes religionsfrihed

I 2016 og 2017 var omkring 11-12 % af de religiøst motiverede hadforbrydelser i USA rettet mod kristne. Det fremgår af de årlige statistikker fra forbundspolitiet FBI. I 2017 var kristne ofre for 185 religiøst motiverede hadforbrydelser, og året forinden lå tallet på 150. I begge år udgjorde religiøst motiverede hadforbrydelser mod kristne 11,8 % af det samlede antal religiøst motiverede hadforbrydelser. [27] [28]

I april 2019 oplyste nyhedsbureauet Associated Press, at myndighederne i den sydlige del af sydstaten Louisiana undersøger en række ”mistænkelige” brande i tre afroamerikanske kirker. Den første brand opstod den 26. marts ved St. Mary Baptist Church i Port Barre, og i begyndelsen af april opstod der også brande i Greater Union Baptist Church og Mount Pleasant Baptist Church, der begge ligger i Opelousas. Kirkerne var tomme, da brandene opstod, ingen mennesker er kommet til skade. De tre baptistkirker er alle over 100 år gamle. En uge senere offentliggjorde politiet navnet på en 21-årig hvid mand, der mistænkes for at have påsat de tre brande. Den mistænkte har ifølge tv-stationen været aktiv i Facebook-grupper om blandt andet ”black metal”, hedenskab og nordiske religioner, herunder asa-tro. I forbindelse med anholdelsen af den mistænkte mand blev det også oplyst, at politiet efterforsker en påsat brand mod en pinsekirke i staten. Det blev dog understreget, at man ikke har beviser for, at der er en sammenhæng til de tre andre kirkebrande. Civilretsorganisationen NAACP betegnede i en pressemeddelelse de påsatte brande i Louisiana som ”indenrigs-terrorisme”. ”Vi må ikke sætte det blinde øje for nogen af de hændelser, hvor mennesker bliver angrebet på grund af deres hudfarve eller tro. Kirkebrandene afspejler den racistiske retorik, der spreder sig over hele landet,” skrev NAACP’s præsident, Derrick Johnson, videre i pressemeddelelsen. I en udtalelse til CNN sagde han, at afroamerikanske kirker i mange årtier har fungeret som epicenter for overlevelse og som et symbol på håb for mange i det afroamerikanske samfund, og som følge har disse helligdomme op gennem historien været mål for vold. Tv-stationen oplyser, at flere sorte kirker i Syden blev brændt i 2015 kort efter massemordet på ni mennesker i Emanuel African Methodist Episcopal Church i Charleston. Det er dog uklart, om disse brande var racistisk motiverede. [34] [35] [36] [37]

Om aftenen den 17. juni 2015 dræbte en bevæbnet mand ni mennesker i Emanuel African Methodist Episcopal Church i Charleston. Desuden blev tre personer såret ved masseskyderiet. Blandt de dræbte var kirkens præst, Clementa Pinckney, der er tidligere senator, og som forinden havde tilbragt en del af dagen på at føre kampagne sammen med politikeren Hillary Clinton. Kirkegængerne var samlet til bibelstudium og bøn i kirken, der er en af USA’s ældste sorte kirker. Dagen efter blev den mistænkte gerningsmand, Dylann Roof, anholdt. Han var på det tidspunkt 21 år. Han beskrives som en mand, der er tilhænger af hvides overherredømme. Han blev i 2017 idømt dødsstraf. [38] [39]

Sameksistens på tværs af religion og tro

Der er flere eksempler på, at muslimer arbejder sammen med jøder og kristne i forskellige sammenhænge. Fx tilbød en moské i Texas juni 2018 et lokalt kirkesamfund midlertidigt at holde gudstjenester i moskéens lokaler. Kirken havde brug for et andet mødested i en periode, fordi en bil var kørt ind i kirkebygningen og havde beskadiget den. Året forinden havde flere kirker i området åbnet dørene for moskéen, da den efter et brandattentat havde brug for et midlertidigt samlingssted. [16]

Historie

USA bygger på de 13 britiske kolonier, der blev grundlagt på den nordamerikanske østkyst i 1600- og 1700-tallet. På det tidspunkt havde Nordamerika i flere tusinde år været beboet af andre folkegrupper. De nye kolonier blev befolket af indvandrere fra Storbritannien og andre europæiske lande. I løbet af 1700-tallet bredte der sig et voksende krav om selvstændighed i de 13 kolonier. På en kongres den 4. juli 1776 vedtog de en uafhængighedserklæring, hvor de brød forbindelsen til det britiske imperium. I de følgende år blev der udkæmpet en krig med Storbritannien. Den sluttede i 1783, hvor der blev indgået en fredsaftale, og Storbritannien anerkendte USA’s selvstændighed. [1] [2]

Efterhånden bosatte de europæiske indvandrere sig længere og længere mod vest, og der blev anlagt jernbaner for at mindske transporttiden. Det førte i øget omfang til konflikter med indianerne, som blev fortrængt fra deres områder. [2] [3]

USA er et land med mange modsætninger – både etnisk, racemæssigt, kulturelt, religiøst, socialt og økonomisk. Det har medført flere konflikter – herunder den amerikanske borgerkrig, der i 1865 satte en stopper for slaveriet. [2] [3]

USA består i dag af 50 stater, og landet har i løbet af 1900-tallet udviklet sig til en dominerende stormagt.

Forfatning og styreform

USA’s forfatning er fra 1789. Den er blevet ændret flere gange siden – blandt andet i 1791 med bestemmelser om religionsfrihed, ytringsfrihed og forsamlingsfrihed. [1] [4]

Forfatningen afgrænser, hvordan opgaverne fordeles mellem forbundsstaten og de 50 enkeltstater. Udenrigspolitik hører under forbundsstaten, og ansvaret for indenrigspolitikken er fordelt mellem forbundsstaten og enkeltstaterne. [4]

Den lovgivende magt

Den lovgivende magt ligger i Kongressen. Den består af to kamre. Det ene er Senatet, som har 100 medlemmer. Hver stat vælger to medlemmer. De vælges for seks år. Sammensætningen af Senatet ændres jævnligt, idet der hvert andet år er valg til Senatet. Hver gang er en tredjedel af medlemmerne på valg. Det andet kammer er Repræsentanternes Hus, der har 435 medlemmer. De vælges i de enkelte stater for to år. Antallet af medlemmer fra hver stat afhænger af indbyggertallet i staten. [4]

Lovforslag skal vedtages i begge kamre, før de er en del af den gældende lovgivning. Præsidenten kan nedlægge veto mod en lov, men præsidentens veto kan tilsidesættes, hvis to tredjedele i begge kamre stemmer for. [4]

Reelt har USA et topartisystem, hvor Demokraterne og Republikanerne kæmper om magten. Men andre partier og personer har mulighed for at stille op ved valgene. [1]

Den udøvende magt

Den udøvende magt ligger hos præsidenten, der vælges for fire år ved flertalsvalg i enkeltstaterne. Præsidenten kan genvælges én gang. Præsidenten har omfattende beføjelser. Han er både statsoverhoved og regeringschef. Han er chef for de væbnede styrker og har vidtgående udenrigspolitiske beføjelser. Præsidenten kan ikke afsættes af Kongressen. Præsidenten kan kun afsættes ved en juridisk proces, og det kræver, at han har misbrugt sit embede. [4]

Den dømmende magt

Den dømmende magt ligger hos domstolene, og i USA spiller højesteret en vigtig rolle i det politiske system. Den har ret til at afgøre, om love og enkeltsager er i overensstemmelse med forfatningen. Højesteret har ni dommere. De sidder for livstid, og nye dommere udpeges af den siddende præsident. [4]

Artiklen er oprettet 23-06-2018.
Artiklen er senest opdateret 14-04-2022.