FN-rapportør kritiserer Hollands tildækningsforbud

FN’s særlige rapportør om racediskrimination og fremmedhad, Tendayi Achiume, skriver, at hun i sine samtaler har fået oplyst, at muslimske kvinder er blandt de mest sårbare over for fysisk chikane og angreb i offentligheden og endda for diskrimination på arbejdspladsen, især hvis de bærer tørklæde. (Foto: OHCHR)

Siden 1. august 2019 har det i Holland været forbudt at tildække sit ansigt, når man benytter offentlig transport, opholder sig i regeringsbygninger eller på sundheds- og uddannelsesinstitutioner. En overtrædelse af forbuddet kan straffes med en bøde på 150 Euro (1.120 DKK).

Forbuddet fik et par kritiske ord med på vejen, da FN’s særlige rapportør om racediskrimination og fremmedhad, Tendayi Achiume, den 7. oktober 2019 afsluttede otte dages besøg i Holland. Hun mener, at tildækningsforbuddet gør ”mere skade end gavn”, skriver nyhedsbureauet Associated Press (AP).

”Loven forbyder ansigtstildækning på en række offentlige steder, og selvom lovens tekst kan læses som ansigtsneutral, så har den politiske diskussion om loven gjort det klart, at målet er at ramme muslimske kvinder,” anfører Tendayi Achiume i beretningen om situationen i Holland, når det gælder bekæmpelse af racediskrimination, fremmedhad mv. I den offentlige debat er tildækningsforbuddet blevet omtalt som ”burkaforbud”.

FN-rapportøren sagde ved afslutningen af sit besøg, at det er et lille antal kvinder, der bærer islamiske klædedragter som niqab og burka, og at hun havde fået oplyst, at de har været udsat for mere chikane, siden loven trådte i kraft end tidligere.

Hun skriver i sin beretning, at hun i sine samtaler har fået oplyst, at muslimske kvinder er blandt de mest sårbare over for fysisk chikane og angreb i offentligheden og endda for diskrimination på arbejdspladsen, især hvis de bærer tørklæde. ”Denne lov har ingen plads i et samfund, der er stolt over at fremme ligestilling mellem kønnene.” skriver FN-rapportøren. Hun betegner det som en positiv udvikling, at nogle myndigheder har gjort opmærksom på, at de ikke agter at prioritere håndhævelsen af ​​loven. Samtidig oplyses det, at der i medierne har været megen fokus på at brugen af civile arrestationer for at håndhæve loven, og at der er eksempler på, at private borgere motiveret af en anti-muslimsk stemning har taget sagen i egne hænder.

Fransk forbud fik kritik af FN-komité i 2018

I 2018 udtalte FN’s Menneskerettighedskomité kritik af det franske tildækningsforbud. Billedet er ikke fra Frankrig, men fra Tyrkiet. (Foto: Bent Dahl Jensen)

Frankrig indførte i 2010 et forbud mod ansigtstildækning i det offentlige rum. En fransk muslim, som frivilligt bar niqab og burka, anlagde senere sag ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, fordi hun fandt, at forbuddet blandt andet var et indgreb i hendes religionsfrihed. Domstolen afsagde i 2014 – med dommerstemmerne 15-2 – en dom om, at det franske forbud ikke var i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

I 2018 var den franske lov også genstand for en sag ved FN’s Menneskerettighedskomité. Sagen var anlagt af to kvinder, som i 2012 havde fået bøder, fordi de havde båret niqab i det offentlige rum.

FN-komitéen gav kvinder medhold. ”Den franske lov gør uforholdsmæssig skade på den klagende parts rettigheder til at udtrykke deres religiøse tro,” siger komitéen i en udtalelse. DR Nyheder skrev videre, at komitéen ikke var overbevist af Frankrigs påstand om, at forbuddet er nødvendigt af sikkerhedsmæssige- og sociale årsager. Og den fandt, at kvinderne bør kompenseres økonomisk, og at loven fra 2010 bør revideres.

I en kommentar til FN-komitéens afgørelse sagde juraprofessor ved Syddansk Universitet Sten Schaumburg-Müller, at sagen ikke vil have afgørende betydning i forhold til det danske tildækningsforbud. Han henviste til, at Danmark har inkorporeret Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i dansk lov. ”Så en afgørelse der vil veje tungere end kritik fra FN,” udtalte han til DR Nyheder.

Begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i Holland

Den amerikanske tænketank Pew Research Center udgiver årligt en analyse, hvor de beskriver omfanget af begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i verdens lande. I 2019-rapporten, der bygger på oplysninger fra 2017, ligger Holland moderat, både når det gælder begrænsninger af religionsfriheden fra statens side og med hensyn til krænkelser på grund af fjendtligheder i civilsamfundet.
(Krænkelserne af religionsfriheden inddeles i fire grupper – alt efter om de ligger på et ”lavt”, ”moderat”, ”højt” eller ”meget højt” niveau.)

Artiklen er senest opdateret 11-10-2019.

Læs mere

End of Mission Statement of the Special Rapporteur on Contemporary Forms of Racism, Racial Discrimination, Xenophobia and Related Intolerance at the Conclusion of Her Mission to the Kingdom of the Netherlands, The Hague (7 October 2019), OHCHR.org, 07-10-2019

UN racism rapporteur criticizes Dutch burqa ban, Associated Press, 07-10-2019

Partial Dutch ban on face-covering clothing takes effect, Associated Press, 01-08-2019

Frankrig får hug af FN-komité for tildækningsforbud, DR Nyheder, 23-10-201

”Burkaforbud” blev til et tildækningsforbud, Religionsfrihed.nu, 05-09-2019