”Burkaforbud” blev til et tildækningsforbud

Efter flere måneders intens debat i medierne vedtog Folketinget den 31. maj 2018 et forbud mod at tildække sit ansigt i det offentlige rum. Det sker ved at indføre en bestemmelse i straffeloven om, at personer, ”som på offentligt sted bærer en beklædningsgenstand, der skjuler vedkommendes ansigt, straffes med bøde”. Forbuddet gælder ikke ”tildækning af ansigtet, der tjener et anerkendelsesværdigt formål”.

Tildækningsforbuddet trådte i kraft den 1. august 2018. Det blev vedtaget af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre, Det Konservative Folkeparti og to medlemmer af Liberal Alliance (Henrik Dahl og Merete Riisager). Imod stemte Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, SF samt Mette Gjerskov fra Socialdemokratiet.

Beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti

Ifølge en rapport fra 2009 bærer mellem 100 og 200 kvinder i Danmark niqab eller burka. Billedet her er fra Betlehem. (Foto: Bent Dahl Jensen)

Dansk Folkeparti har flere gange fremsat forslag i Folketinget om, at muslimske klædedragter som burka og niqab skal forbydes i Danmark.

I oktober 2017 fremsatte Dansk Folkeparti et beslutningsforslag, som var en revideret udgave af et beslutningsforslag, der blev nedstemt af de øvrige partier i folketingsåret 2016-2017. Et beslutningsforslag er ikke det samme som et lovforslag, men typisk et forslag, der pålægger regeringen inden en bestemt tidsfrist at fremsætte et lovforslag.

Det gjaldt også det beslutningsforslag, som Dansk Folkeparti fremsatte den 4. oktober 2017. Det pålagde regeringen – hvis det var blevet vedtaget – at fremsætte et lovforslag om indførelse af forbud mod maskering og heldækkende beklædning i det offentlige rum. Forbuddet skulle ifølge partiets forslag træde i kraft senest den 1. juni 2018.

Dom fra Menneskerettighedsdomstolen anerkender belgisk forbud

I løbet af sommeren 2017 blev der – især blandt de borgerlige partier – diskuteret, om Danmark skulle et indføre et forbud mod heldækkende beklædning (også kaldet ”burkaforbud”), som fx Frankrig og Belgien har gjort. Debatten fik ny næring, da en dom fra Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg den 11. juli 2017 afgjorde, at Belgiens forbud mod offentligt at gå klædt i tøj, der helt eller delvis dækker ansigtet, ikke er i strid med religionsfriheden eller andre bestemmelser i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. 

Den politiske debat i Danmark blev mere og mere intens frem mod Folketingets åbning den 3. oktober 2017. Det skyldtes, at Dansk Folkeparti for længst havde meddelt, at partiet ville genfremsætte beslutningsforslaget om at indføre et forbud mod maskering og heldækkende beklædning i det offentlige rum. Samtidig rokkede dommen fra Menneskerettighedsdomstolen ved den modstand, der hidtil havde været i flere af de øvrige partier mod at støtte et maskeringsforbud. Fokus var særligt rettet mod de tre regeringspartier, som var indbyrdes uenige. Det Konservative Folkeparti var positive over for DF’s forslag, mens Liberal Alliance var imod, fordi partiet mente, at staten ikke skulle blande sig i, hvordan mennesker går klædt. I Venstre var der både tilhængere og modstandere af et maskeringsforbud.

Debatten fik en foreløbig kulmination fredag den 6. oktober 2017, hvor Venstre på et gruppemøde besluttede, at partiet ville støtte et maskeringsforbud (dog med forbehold af tidligere miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen). Samtidig meddelte LA’s formand, udenrigsminister Anders Samuelsen, at partiet alligevel ville stemme for et forbud. Den samme holdning havde Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, givet udtryk for aftenen i forvejen, og dermed tegnede der sig et flertal blandt Folketingets medlemmer for at indføre et maskeringsforbud.

Hvad de øvrige partier mente om dette spørgsmål, blev der ikke ofret mange spaltemillimeter på i pressen. Læs mere om medieomtalen af debatten om “burkaforbud”.

Et snævert burkaforbud vil være i konflikt med religionsfriheden

Selv om debatten i høj grad handlede om at forbyde kvinder at bære niqab og burka, så vil det ikke være muligt at indføre et forbud, der kun gælder disse klædedragter. Det vil nemlig være diskrimination, og dermed vil det være i konflikt med både Grundloven og Menneskerettighedskonventionens bestemmelser om religionsfrihed. Det er den juridiske baggrund for, at forslaget om et tildækningsforbud kom til at omfatte en lang række former for tildækning af ansigtet.

Herudover blev der allerede i 2000 indført et maskeringsforbud, som betyder, at man fx ved demonstrationer ikke må færdes ”med ansigtet helt eller delvis tildækket med hætte, maske, bemaling eller lignende på en måde, der er egnet til at hindre identifikation”.

Fokus på ”sammenhængskraften”

Regeringen lægger stor vægt på begrebet ”sammenhængskraft”, når den beskriver målet med tildækningsforbuddet. I bemærkningerne til lovforslaget står der, at regeringen ønsker ”at slå fast, at det efter regeringens opfattelse ikke er foreneligt med værdierne og sammenhængskraften i det danske samfund eller respekten for vores fællesskab at holde ansigtet skjult i det offentlige rum”.

”Ansigtet er således grundlaget for genkendelsen mennesker imellem, ligesom ansigtet giver mulighed for at aflæse andres signaler og følelser. Ansigtet spiller en afgørende rolle i interaktionen i vores samfund. Hvis man tildækker sig, giver man efter regeringens opfattelse udtryk for, at man ikke ønsker at være en del af det danske samfund. Det er udtryk for en anonymisering, hvor man afviser interaktionen med sine medborgere. Noget sådant slider på sammenhængskraften i Danmark og kan bl.a. medvirke til at skabe rammen for parallelsamfund med egne normer og regler. Dertil kommer, at tildækning af ansigtet kan være et synligt udtryk for eksisterende parallelsamfund i Danmark,” står der i lovudkastets bemærkninger.

En række undtagelser

Det fremgår videre af bemærkningerne, at der vil være en række undtagelser, hvor tildækningsforbuddet ikke gælder. Det er det, der i lovteksten kaldes ”tildækning af ansigtet, der tjener et anerkendelsesværdigt formål”.

Anerkendelsesværdige formål kan være:
• Vintertøj, når det er koldt.
• Kostumer og masker i forbindelse med karnevaller, fastelavn, halloween, udklædningsfester, sportsbegivenheder og lignende.
• Forbindinger og lignende, som man bærer af helbredsmæssige årsager.
• Hvis man tildækker ansigtet som led i sit arbejde, fx beskyttelses- eller sikkerhedsudstyr mv., udklædning som ”butiksmaskot” og lignende.
• Hvis man tildækker ansigtet på grund af et lovkrav (f.eks. færdselslovens regler om styrthjelm, når man kører motorcykel).
• Det vil på offentlige steder også være tilladt at tildække ansigtet af religiøse årsager, hvis det sker i en rimelig sammenhæng med en religiøs handling, fx i en religiøs bygning eller i forbindelse med en vielse eller begravelse eller lignende.

Overtrædelse af forbuddet straffes med bøde

Personer, der overtræder tildækningsforbuddet, kan idømmes en bøde. I lovbemærkninger foreslås en takst på 1.000 kroner ved den første overtrædelse. Det foreslås videre, at bøden stiger til 2.000 kroner ved anden overtrædelse, til 5.000 kroner ved den tredje, og til 10.000 kroner ved den fjerde og efterfølgende overtrædelser af forbuddet.

Hensynet til religionsfrihed og andre menneskerettigheder

Regeringen vurderer i bemærkningerne til lovforslaget, at tildækningsforbuddet ikke er i strid med hverken den danske grundlov eller Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

I Grundlovens § 67 står der, at borgerne har ret til at ”dyrke gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog således, at der intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden”.

Hertil anføres det i bemærkningerne til lovforslaget, at det foreslåede tildækningsforbud ”er båret af et sagligt hensyn til at fremme og lette den sociale interaktion og sameksistens, der er afgørende i et samfund”. Det nævnes videre, ”at tildækning af ansigtet af religiøse årsager som klart udgangspunkt ikke er forbudt, når det sker i forbindelse med en konkret religiøs handling eller lignende, f.eks. i en religiøs bygning eller i forbindelse med et vielses- eller begravelsesritual mv.” På den baggrund mener Justitsministeriet, at det foreslåede tildækningsforbud kan gennemføres inden for rammerne af Grundlovens § 67.

Ministeriet mener heller ikke, at tildækningsforbuddet er i strid med Grundlovens § 70, der indeholder et forbud mod diskrimination på baggrund af blandt andet ens trosbekendelse. Det anføres, at tildækningsforbuddet omfatter alle, uanset religiøst eller politisk tilhørsforhold mv.

I forhold til religionsfriheden og andre rettigheder, der fremgår af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, skriver Justitsministeriet, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i en sag om det franske tildækningsforbud ”ikke [fandt] grundlag for at tilsidesætte fransk lovgivning, der forbyder tildækning af ansigtet i det offentlige rum”.

Ministeriet skriver videre: ”Domstolen undersøgte i sagen navnlig forholdet til konventionens artikel 8 (om privatliv mv.) og artikel 9 (om religionsfrihed mv.) og fandt, at det franske forbud faldt inden for beskyttelsen af disse artikler. Domstolen konkluderede, at forbuddet kunne anses for at være proportionalt med formålet om at “beskytte andres rettigheder og friheder”. Domstolen anerkendte i den forbindelse, at ansigtet spiller en vigtig rolle i social interaktion, og at et slør eller lignende, der skjuler ansigtet, kan opfattes således, at det krænker andres ret til at leve i et socialt rum, som gør sameksistens lettere. Domstolen lagde i den forbindelse vægt på, at indførelsen af et forbud mod at tildække ansigtet på offentlige steder var et “choice of society”, for hvilke der – navnlig når der ikke var konsensus blandt medlemslandene – er overladt en bred skønsmargin til medlemslandene. I lyset heraf – og idet det franske forbud tillige var generelt formuleret – fandt Domstolen, at forbuddet også var i overensstemmelse med konventionens artikel 14 (om forbud mod diskrimination).

Juridisk ekspert vurderer Menneskerettighedsdomstolen afgørelse i forhold til det franske tildækningsforbud

Jurist og ph.d. Sabba Mirza analyserer i sin ph.d.-afhandling fra 2017 om æresrelaterede forbrydelser den dom, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afsagde i 2014 i forhold til den franske lov fra 2010 om, at det i det offentlige rum er forbudt at bære beklædning, som har til formål at skjule ansigtet. Sagen var anlagt af en fransk muslim, som frivilligt bar burka og niqab.

Menneskerettighedsdomstolen anfører i dommen, at der med det franske forbud er tale om en begrænsning i forhold til Menneskerettighedskonventionens artikel 8 (om retten til respekt for privatliv og familieliv) og artikel 9 (om retten til at tænke frit og retten til samvittigheds- og religionsfrihed), fordi der er tale om et ”kontinuerligt indgreb”.

Domstolen afviser den franske regerings argument om ligestilling med, ”at en stat ikke kan påberåbe sig ligestilling med henblik på at forbyde en praksis, som bliver forsvaret af kvinder, uden at det bliver forstået som, at staten ønsker at beskytte borgere imod udøvelse af deres rettigheder,” hedder det i afhandlingen, hvor det også anføres, at argumentet om respekt for den menneskelige værdighed blev afvist af Domstolen med en begrundelse om, ”at beklædninger er udtryk for en kulturel identitet, som er med til at bidrage til den pluralisme, som kendetegner demokratiet”.

Menneskerettighedsdomstolen afviser således flere af den franske regerings argumenter for tildækningsforbuddet, men den accepterer argumentet om at ”leve sammen” i tilknytning til princippet om beskyttelse af andres rettigheder og friheder.

”Det fremgår af afgørelsen, at Domstolen havde forståelse for, at ansigtet spiller en vigtig rolle i den sociale interaktion, hvorfor ansigtstildækning krænkede andre menneskers ret til at leve i et rum, hvor udøvelsen af social interaktion ikke blev vanskeliggjort. Domstolen understregede, at eftersom de nationale myndigheder har en direkte demokratisk legitimation, er de bedre egnede til at afgøre nationale spørgsmål og de nationale politikere bør spille en større rolle i den forbindelse end Domstolen. Som følge heraf burde de nationale myndigheder ifølge Domstolen have en vid skønsmargin, således at de selv kan afgøre, om og i hvilken grad det er nødvendigt at foretage begrænsninger i adgangen til at udøve religionsfrihed,” skriver Sabba Mirza om Menneskerettighedsdomstolens afgørelse.

Dommen var en flertalsafgørelse med stemmerne 15-2. De to dommere, der var uenige med flertallet, argumenterede med, ”at det var tvivlsomt, at den franske lov forfulgte et legitimt formål, og at et generelt forbud mod ansigtstildækning, som berørte både individets kulturelle og religiøse rettigheder, ikke var nødvendigt i et demokratisk samfund”. 

Sabba Mirza mener på den baggrund, at politikere skal være forsigtige med at hævde, at et tildækningsforbud nu er blåstemplet af Menneskerettighedsdomstolen.

”Jo, det er det, men dommen indeholder også en række præmisser, hvor dommerne forklarer, hvor dårligt det er med sådan en lov.

Dommerne vægter forskellige hensyn over for hinanden. På den ene side har vi retten til privatliv, ytringsfrihed og religionsfrihed og på den anden retten til ikke at lade sig provokere og chokere af andre menneskers påklædning. Det er den sidste rettighed, som flertallet vægter højest, men den rettighed er ikke en grundlæggende rettighed i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention,” påpeger Sabba Mirza.

Rapport: Mellem 100 og 200 kvinder bærer niqab

Ifølge en rapport, der blev udarbejdet af Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS) på Københavns Universitet i 2009, bærer mellem 100 og 200 kvinder i Danmark niqab. Rapporten bruger ”niqab” som fælles betegnelse for niqab og burka. Forskellen på de to klædedragter er, at en niqab dækker hele ansigtet bortset fra øjnene, mens en burka dækker hele ansigtet og har et net for øjnene.

Det fremgår videre af rapporten, at det anslås, omkring halvdelen af de kvinder, der bærer niqab, er danske konvertitter.

Delte meninger blandt muslimer

Danske muslimske kvinder blev kun i beskedent omfang inddraget i debatten om et maskeringsforbud i sommeren og efteråret 2017, og hos flere fornemmede man en irritation og frustration over, at forslaget fyldte så meget i medierne, som det var tilfældet.

En af dem er 32-årige Sara Ali, der har boet i Danmark hele sit liv og kun overfladisk har kendt en enkelt kvinde, der bruger niqab. Hun sagde i et interview med Berlingske den 6. oktober 2017:  ”Det er så minimalt i Danmark. Jeg ser det ikke som et problem, og der er så mange andre relevante emner, man kan tage op i stedet. Den ene kvinde, jeg har mødt, som bærer niqab, bruger den ikke på sin arbejdsplads, for så ville hendes kollegaer ikke kunne genkende hende. Hun bruger den i sin fritid, og hvis hun dyrker sin religion efter arbejdstiden, som så mange andre gør, synes jeg, at det må være helt okay.” Sara Ali tilføjer, at kvinden er en dansk konvertit.

En tilsvarende holdning giver Alaa udtryk for i en artikel i Politiken, den 8. oktober 2017. Hun synes, ”at diskussionen om burkaforbud er latterlig”, fordi ”det er så få, der rent faktisk lever med hele ansigtet tildækket”. ”Har vi ikke større problemer, som vi heller skulle bruge tid på?” spørger hun i artiklen. Hun synes selv, det er vigtigere at diskutere nedskæringer på plejehjem, daginstitutioner og besparelser i sundhedsvæsenet. Alaa mener, at forslaget om et maskeringsforbud ”er udansk, fordi vi her i landet plejer at stå fast på vore værdier om religionsfrihed og retten til at gå klædt, som man vil.” ”Faktisk er tildækkede kvinder ofte etnisk danske, der er konverteret. Så det er egentlig en dansk problemstilling,” tilføjer hun.

En af de muslimske kilder, der støtter et maskeringsforbud, er Mayram. Hun begrunder det i artiklen på Politiken.dk sådan: ”Tildækning er et dårligt signal. Hvis man taler sammen, kan man ikke aflæse den anden person. Det er et problem med alt det, som sker i tiden med terror og trusler. Man ved jo ikke, hvem der er bag en tildækning.”

39 sigtelser i løbet af det første år

Tildækningsforbuddet trådte i kraft den 1. august 2018, og i løbet af det første år blev der rejst 39 sigtelser for at overtræde forbuddet, oplyser Radio24syv.

Kun i 22 af de 39 sager blev personerne sigtet for at bære niqab eller burka. De øvrige 17 blev sigtet for at bære ”masker, elefanthuer, hætter, kasketter, halsedisser, tørklæder, solbriller, poser mv., som har været båret på en sådan måde, at de pågældendes ansigter har været tildækket,” skriver Radio24syv.

I begyndelsen af september 2019 blev en kvinde i Aalborg idømt en bøde på 2.000 kroner ved Retten i Aalborg for at overtræde tildækningsforbuddet. Kvinden var ifølge Ekstra Bladet mødt op på Seminarieskolen i Aalborg iført niqab til sin barns fødselsdag. Retten fandt det bevist, at hun i alt havde overtrådt forbuddet fire gange.

Tildækningsforbuddet

I straffeloven er indsat en § 134 c med følgende indhold:
”§ 134 c. Den, som på offentligt sted bærer en beklædningsgenstand, der skjuler vedkommendes ansigt, straffes med bøde.
Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte forbud gælder ikke for tildækning af ansigtet, der tjener et anerkendelsesværdigt formål.”

Artiklen er senest opdateret 04-04-2020.

Læs mere

Indeks over Folketingets behandling af lovforslaget om tildækningsforbud (L 219), Folketinget.dk

Lovforslaget om tildækningsforbud (L 219), Folketinget.dk, 11-04-2018

Faktaark om tildækningsforbuddet, Justitsministeriet, 06-02-2018

• Rapport om brugen af niqab og burka, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS), Københavns Universitet, 2009

Muslimske kvinder om maskeringsforbud: ”Der er så mange andre relevante emner, man kan tage op i stedet”, Berlingske.dk, 06-10-2017

”Faktisk er tildækkede kvinder ofte etnisk danske, der er konverteret. Så det er egentlig en dansk problemstilling”, Politiken, 08-10-2017

Juridisk ekspert: Forslag om tildækningsforbud er udslag af moralsk panik i samfundet, Religionsfrihed.nu, 08-05-2018

Analyse af medieomtale af debatten om ”burkaforbud”, BentDahlJensen.dk, 04-04-2018

Menneskerettighedsdomstol godkender belgisk forbud mod at bære niqab offentligt, Religionsfrihed.nu, 12-07-2017

Knap halvdelen af sigtede efter burkaloven bar hverken burka eller niqab, 24syv.dk, 31-07-2019

Dansk mor overtrådte tildækningsforbuddet fire gange: Nu er dommen faldet, Ekstra Bladet, 03-09-2019

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelse i sagen om det franske tildækningsforbud, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, 01-07-2014