Begrænsninger og krænkelser af buddhisters religionsfrihed

Hovedparten af verdens omkring 500 millioner buddhister lever i Asien. (Foto: Pixabay)

På verdensplan tæller buddhister omkring 500 millioner mennesker. Det svarer til omkring 7 % af verdens befolkning. Langt de fleste af dem bor i Asien. De største buddhistiske samfund findes i Kina, Thailand, Myanmar, Vietnam, Sri Lanka, Japan, Cambodia og Sydkorea.

Ligesom det gælder for andre religioner, er buddhisters religionsfrihed i det seneste år blevet begrænset og krænket i et stigende antal lande. Det fremgår af en analyse fra den amerikanske tænketank Pew Research Center.

I 2007 blev buddhisters religionssfrihed begrænset i 10 lande. Kurven har – med lidt udsving fra år til år – holdt sig på det niveau frem til 2015. Herefter steg kurven mere markant, og i 2017 blev buddhisters religionsfrihed i et eller andet omfang krænket i 19 af de 198 lande og selvstyreområder, der indgår i analysen fra Pew Research Center.

Begrænsninger og krænkelser af buddhisters religionsfrihed i Danmark

Rigspolitiets seneste årsrapporter over hadforbrydelser i Danmark viser, at der hverken i 2015, 2016 eller 2017 er registreret religiøst motiverede hadforbrydelser mod buddhister i Danmark.

Begrænsninger og krænkelser af buddhisters religionsfrihed i andre lande

Kina

Omkring halvdelen af verdens buddhister lever i Kina. Og det er et af de lande, hvor deres religionsfrihed gennem flere år er blevet krænket. Det gælder ikke mindst tibetanske buddhister.

Tibetanske buddhister bliver diskrimineret og chikaneret på flere måder af de kinesiske myndigheder. Myndighederne blander sig jævnligt i de buddhistiske klostres liv, og der ligger mange politiske motiver bag disse krænkelser af religionsfriheden. Der har gennem historien været mange kampe mellem Kina og tibetanerne om Tibet. Fra 1912 og frem til 1951 var Tibet en selvstændig stat, selv om den ikke var anerkendt af omverdenen. Efter en kinesisk invasion endte Tibet med at blive kinesisk region, der har et vist selvstyre. Men tibetanerne oplever, at de undertrykkes af Kina, og der har flere gange været opstande mod de kinesiske magthavere. Tibetansk buddhisme spiller en central rolle for tibetansk identitet og nationalisme. Det religiøse, kulturelle og politiske indgår i en større helhed, og de kinesiske myndigheders begrænsninger af tibetanernes rettigheder omfatter også en krænkelse af deres religionsfrihed.

I 2014 begik 11 buddhister, heriblandt munke og nonner, selvmord i protest mod den kinesiske indblanding i klostrenes liv.

I den tibetanske selvstyreregion og andre tibetanske områder blander myndighederne sig i vidt omfang i befolkningens religionsudøvelse, især i tibetansk-buddhistiske munke- og nonneklostre, skriver det amerikanske udenrigsministerium i sin 2018-rapport om religionsfriheden på internationalt plan. Ifølge rapporten forekommer der forsvindinger, tortur, fysisk mishandling, langvarige tilbageholdelser uden retssager og arrestationer af enkeltpersoner på grund af deres religiøse praksis.

Organisationen Tibetansk Center for Menneskerettigheder og Demokrati (TCHRD) oplyste i maj 2018, at tibetansk-buddhistiske nonner havde været udsat for tortur, herunder seksuelt misbrug, i en genoplæringslejr i Tibet. Ifølge lokale kilder fortsatte de kinesiske myndigheder i 2018 et igangværende flerårigt projekt, der går ud på at fjerne omkring 3.000 munke og nonner fra buddhistiske institutioner i Larung Gar og Yachen Gar. Op mod 1.500 af dem har fået ødelagt deres opholdssteder, og mange af dem er blevet genstand for ”patriotisk og juridisk genoplæring”, oplyses det videre i rapporten fra det amerikanske udenrigsministerium. De kinesiske myndigheder søger ofte at retfærdiggøre deres indblanding i tibetansk-buddhistiske klostre med udtalelser om, at de religiøse institutioner engagerer sig i separatistiske aktiviteter eller pro-uafhængighedsaktiviteter og underminerer ledelsen af ​​det kinesiske kommunistparti.

Kinesiske myndigheder har også arresteret mennesker, der tilhører andre buddhistiske retninger.

• Læs mere om begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i Kina.

Thailand

I Thailand er langt hovedparten af befolkningen buddhister. Men buddhistiske novicer, munke og andre gejstlige må ifølge forfatningen ikke stemme eller stille op som kandidater ved valg til parlamentet. Der er ved de buddhistiske templer i Thailand i alt omkring 335.000 novicer, munke og andre gejstlige, som af den grund ikke kan stemme ved parlamentsvalg. Det er også forbudt at holde politiske møder på tempelområder.

I Thailand anerkendes buddhistiske nonner (bhikkhunis) ikke på lige fod med munke (blikkhus). Den thailandske ligestillingslov omfatter ikke sager, der involverer ”overholdelse af religiøse principper”. Derfor er det et spørgsmål, som afgøres internt i det buddhistiske samfund. Og Det Øverste Sangha Råd, der er det ledende gejstlige organ for buddhismen i Thailand, forbyder kvinder at blive ”munke”. Kvinder, der ønsker at slutte sig til en buddhistisk ”munkeorden”, rejser normalt til Sri Lanka for at blive ordineret. Der er kun 229 kvinder blandt Thailands omkring 335.000 buddhistiske gejstlige.

• Læs mere om begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i Thailand.

Artiklen er senest opdateret 11-04-2020.

Læs mere

• A Closer Look at How Religious Restrictions Have Risen Around the World, Pew Research Center, 15-07-2019

Religionsfriheden begrænses i øget omfang rundt omkring i verden, Religionsfrihed.nu, 23-07-2019

Hver tredje hadforbrydelse i 2017 havde et religiøst motiv, Religionsfrihed.nu, 25-09-2018

Religious Composition by Country, 2010-2050, Pew Research Center, 02-04-2015

2018 Report on International Religious Freedom: China, U.S. Departement of State, 21-06-2019