Tyrkisk domstol: Hagia Sofia, der har status som museum, kan omdannes til moské

Tyrkiets Øverste Forvaltningsdomstol har afgjort, at Hagia Sofia i Istanbul, der siden 1935 har været museum, men oprindeligt var en kirke og senere blev omdannet til en moské, igen kan bruges som moské, skriver DR Nyheder.

Ifølge Forvaltningsdomstolen var det lovstridigt, da et regeringsdekret i 1934 gjorde Hagia Sofia til et museum. Med dommen baner domstolen vejen for, at Hagia Sofia, som er en stor turistattraktion i Istanbul, igen kan blive brugt som moské, skriver DR Nyheder.

Hovedkirken i Det Byzantinske Rige

Hagia Sofia blev bygget i 532-537, og den var hovedkirken i det daværende Byzantinske Rige. Den blev omdannet til moské i 1453, efter at osmannerne erobrede Konstantinopel (nu Istanbul). De fire minareter blev tilføjet, efter at bygningen blev omdannet til moské. Som moské er den kendt under navnet Ayasofya. I 1935 blev Hagia Sofia/Ayasofya omdannet til museum af grundlæggeren af det moderne, sekulære Tyrkiet, Kemal Atatürk. Siden 1985 har Hagia Sofia – hvis græske navn betyder ”Den Hellige Visdom” – været på UNESCO’s liste over verdens kulturarv.

Pres fra tyrkiske nationalister og islamister

Der har i årtier været et stort ønske blandt tyrkiske nationalister og islamister at omdanne Hagia Sofia, så det storslåede bygningsværk, der engang var verdens største kirke, igen gøres til en moské. Og den tyrkiske regering har erklæret, at den vil ændre Hagia Sofias status fra museum til moské.

Forsøget på at gøre Hagia Sofia til moské er derimod blevet kritiseret fra bl.a. græsk side og af tyrkiske liberale, der mener, at et sådant skridt ikke respekterer det tyrkiske kristne mindretals historie i landet, og at det udhuler republikkens sekulære særpræg, skriver det britiske dagblad The Guardian.

Græsk protest mod religiøs brug af Hagia Sofia

*Der findes flere kristne motiver i udsmykningen af Hagia Sofia. (Foto: Bent Dahl Jensen)*

Tilbage i 2016 gav det tyrkiske ministerium for religiøse anliggender tilladelse til, at en muezzin under ramadanen kunne kalde til bøn fra Hagia Sofia, og at der kunne reciteres fra Koranen i den historiske bygning. Det skabte kontroverser i regionen, og den græske regering sendte en formel klage til Tyrkiet over denne brug af Hagia Sofia.

Den ortodokse patriark Bartholomæus opfordrede samtidig til en gensidig respekt mellem de to religioner. ”Vi respekterer islams største fest. Vi respekterer deres (muslimernes, red.) tro, men vi beder om, at de også respektere vores tro og vores forfædres tilbedelsessteder,” sagde patriarken i den anledning.

Allerede i foråret 2015 blev der i forbindelse med åbningen af en ny udstilling i Hagia Sofia af kalligrafiske værker med titlen “Kærlighed til Profeten” givet tilladelse til, at der blev reciteret fra Koranen. Det var første gang i mere end 80 år, at der blev reciteret vers fra Koranen i Hagia Sofia, som siden omdannelsen til museum i 1935 ikke har været anvendt som moské eller kirke.

I 2018 blev der for tredje gang inden for få år reciteret fra Koranen i Hagia Sofia. Det skete påskelørdag, den 31. marts 2018, da Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, reciterede en islamisk bøn i forbindelse med åbningen af en kunstfestival i Hagia Sofia i Istanbul.

Tyrkiet imødegår kritik fra udlandet

USA’s udenrigsminister, Mike Pompeo, opfordrede onsdag den 1. juli 2020 den tyrkiske regering til at lade Hagia Sofia forblive museum.

*Hagia Sofia blev – efter at den blev omdannet til moské – også udsmykket med islamiske inskriptioner. (Foto: Bent Dahl Jensen)*

“Vi opfordrer den tyrkiske regering til fortsat at opretholde Hagia Sophia som et museum som et eksempel på dens forpligtelse til at respektere de religiøse traditioner og forskelligartede historie, der har bidraget til republikken Tyrkiet, og til at sikre, at den forbliver tilgængelig for alle,” sagde udenrigsminister Pompeo ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Den tyrkiske præsident imødegik to dage senere opfordringen, som han betragtede som et angreb på landets suverænitet. Han sagde samtidig, at Tyrkiet beskytter muslimers rettigheder såvel som rettighederne for medlemmer af alle andre trosretninger.

”Ingen har ret og autoritet til at blande sig [i anliggender, der vedrører] vores tilbedelsessteder. Anklager, der rettes mod vores land i forhold til Hagia Sophia, er et direkte angreb mod vores suverænitet, ”sagde Erdoğan i forbindelse med en ceremoni i Istanbul den 3. juli, skriver Hürriyet Daily News. Ifølge det tyrkiske medie træffer den tyrkiske forvaltningsdomstol sin afgørelse om Hagia Sofias fremtidige status i løbet af 15 dage.

Lederen af Den Russisk-ortodokse Kirke, patriark Kirill, har sagt, at forslaget om at omdanne Hagia Sofia til en moské er en trussel mod kristendommen. ”En trussel mod Hagia Sofia er en trussel mod hele den kristne civilisation, hvilket vil sige (en trussel mod) vores spiritualitet og historie,” sagde Patriark Kirill i en erklæring mandag den 6. juli 2020 ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Reuters skriver videre, at forslaget om at gøre Hagia Sofia til moské udover USA også er blevet kritiseret af Grækenland og Frankrig.

Begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i Tyrkiet

Den amerikanske tænketank Pew Research Center udgiver hvert år en analyse af begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i verdens lande.
I 2019-rapporten, der bygger på oplysninger fra 2017, ligger Tyrkiet meget højt, når det gælder begrænsninger af religionsfriheden fra statens side, og højt med hensyn til krænkelser i civilsamfundet.
Krænkelserne af religionsfriheden inddeles i fire grupper – alt efter om de ligger på et lavt, moderat, højt eller meget højt niveau.
Kilde: A Closer Look at How Religious Restrictions Have Risen Around the World, Pew Research Center, 15-07-2019

Artiklen er senest opdateret 10-07-2020.