Om begrebet ”forfølgelse”: Hvad vil det sige at være forfulgt?

Kristne og muslimer – de to største religiøse samfund i verden – er også dem, der får deres religionsfrihed begrænset og krænket i flest lande. (Foto: Pixabay)

Ordet forfølgelse anvendes ofte, når der tales og skrives om krænkelser af religionsfriheden. Organisationer og personer forsøger at sætte tal på, hvor mange tilhængere af en bestemt religion der bliver forfulgt – eller hvilken religion, der er udsat for mest forfølgelse. De tal, der angives, kan være meget forskellige.

Det er der flere forklaringer på. Ordet og begrebet forfølgelse bruges om mange forskellige former for indskrænkninger af religionsfriheden – og det anvendes ofte, uden at det klart og præcist defineres, hvad der forstås ved forfølgelse, og hvad det vil sige at være forfulgt.

Manglende brug af klare definitioner betyder, at der let tegnes upræcise billeder af virkeligheden, når der i medier og på møder sættes fokus på aktuelle begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden rundt om i verden.

Begrebet forfølgelse bruges i vidt forskellige betydninger

Ordet forfølgelse har flere betydninger – fx denne fra Den Danske Ordbog: ”Det at personer chikaneres, fængsles og evt. dræbes, fx pga. deres politiske eller religiøse overbevisning eller etniske tilhørsforhold.” [1] Den danske udgave af Wikipedia har denne definition: ”Forfølgelse består i, at en person eller gruppe af personer vedholdende diskriminerer en anden person eller gruppe af personer. De mest udbredte former er religiøs forfølgelse og etnisk forfølgelse, som så i øvrigt tit er svære at skelne fra hinanden.” [2]

I disse definitioner knyttes begrebet forfølgelse til begreberne chikane, fængsling, drab og diskrimination.

Ordet og begrebet forfølgelse indgår også i FN’s Flygtningekonvention. Ifølge Flygtningekonventionen er en flygtning en person, der ”som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser” ikke føler sig beskyttet i eget land og derfor søger beskyttelse i et andet land. I Danmark er det Flygtningenævnet, der som øverste instans i behandlingen af asylsager fastlægger rammerne for, hvornår en person, der har været udsat for religiøs forfølgelse i sit hjemland, eller frygter at blive forfulgt ved en tilbagevenden til sit hjemland, kan opnå asyl her i landet. Her er der tale om en mere snæver definition, idet personen skal være individuelt forfulgt (eller være i risiko for at blive forfulgt) for at være omfattet af bestemmelsen i Flygtningekonvention. Det er med andre ord ikke nok at tilhøre en gruppe, der generelt bliver chikaneret eller diskrimineret, for at være berettiget til asyl i henhold til Flygtningekonventionen. [3] [4] [5]

Disse definitioner viser, at begrebet forfølgelse på den ene side kan bruges i en meget bred betydning, hvor det omfatter alt fra chikane over diskrimination til drab, og på den anden side bruges i forhold til personer, der er udsat for en konkret forfølgelse. Det betyder også, at hvis man siger, at et givent antal mennesker er ofre for forfølgelse i et bestemt land, så kan man ikke vide, om de fx tilhører en forfulgt gruppe, om de bliver diskrimineret, eller om de er blevet dræbt – medmindre der er en klar beskrivelse/definition af den pågældende forfølgelse.

Et andet problem i forhold til at sætte tal på antallet af forfulgte inden for en bestemt religion er, at man i en del tilfælde ikke ved, hvor mange mennesker der tilhører den pågældende religion eller trosretning. Som eksempel kan nævnes Kina. Ifølge landets officielle oplysninger er der omkring 200 millioner troende i landet, heriblandt omkring 45 millioner kristne. En anden kilde, Freedom House, anslår, at der er over 350 troende i Kina, heriblandt mellem 60 og 80 millioner kristne. Og andre kilder angiver tal, der er endnu højere. [7]

Hvordan bør indskrænkninger og undertrykkelse af religionsfriheden omtales?

Ovenstående bemærkninger om forfølgelse viser, at ingen af dette ord er særligt velegnede, når man i generelle vendinger vil omtale omfanget af begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i et givent land eller på verdensplan. Hvis man alligevel vælger at gøre det, bør det i hvert fald meget tydeligt fremgå, hvordan begrebet defineres i den givne sammenhæng.

Men hvilket ord/begreb bør man så vælge?

Det er vanskeligt at finde ét ord, som dækker fuldt ud. Det hænger sammen med, at indskrænkningerne spænder meget vidt, og derfor er det faktisk nødvendigt at bruge forskellige ord/begreber, hvis man skal kunne beskrive indskrænkningerne på en fyldestgørende måde.

Det kan gøres på flere måder. Vi beskriver her, hvordan vi bruger begreberne her på hjemmesiden. Som udgangspunkt skelner vi mellem begrænsninger af religionsfriheden fra statens side og krænkelser af religionsfriheden i civilsamfundet. Som en samlet betegnelse bruges i nogle tilfælde ordet indskrænkninger eller undertrykkelse.

Begrænsninger af religionsfriheden fra statens side er de begrænsninger, staten sætter for friheden til at have en religion eller overbevisning og til at udøve sin religion eller overbevisning. Begrænsningerne kan ligge i forfatningen, fx at en religion bliver favoriseret i forhold til andre, eller at en trosretning eller en ikke-religiøs overbevisning er forbudt. Der kan være tilsvarende begrænsninger i landets almindelige love. Begrænsningerne kan også komme til udtryk i form af diskrimination, hvor en eller flere religiøse grupper eller ikke-religiøse grupper udsættes for forskelsbehandling i forhold til andre grupper i samfundet. Det kan også være begrænsninger i form af forbud mod udbrede sin tro eller overbevisning, forbud mod at udgive religiøs litteratur, forbud mod at bære religiøse symboler (herunder påklædning) i det offentlige rum mv.

Krænkelser af religionsfriheden i civilsamfundet kan være forskellige former for religiøst motiverede hadforbrydelser, hvor en person eller en gruppe foretager handlinger over for en anden person eller gruppe, hvorved vedkommendes religionsfrihed krænkes – fx hadefulde ytringer (på gaden eller sociale medier), hærværk, trusler, overfald eller drab. Krænkelserne kan også bestå i, at personer udsættes for forskelsbehandling på arbejdsmarkedet eller andre steder i samfundet pga. deres religion eller overbevisning.

Nogle begrænsninger af religionsfriheden er lovlige – andre er ikke

Nogle af de statslige begrænsninger af religionsfriheden er lovlige, mens andre ikke er det.

En begrænsning af religionsfriheden kan være legitim, såfremt den opfylder forskellige betingelser, som er fastlagt i landets forfatning og i internationale konventioner, som landet har tiltrådt.

For Danmarks vedkommende er det sådan, at både Grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention indeholder bestemmelser, der gør det muligt at begrænse religionsfriheden uden at komme i konflikt med grundlovssikrede rettigheder eller menneskerettighederne.

Det gælder fx Grundlovens ord om, at ”intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden” (§ 67) og § 70 om, at ingen må forskelsbehandles på grund af sin tro. Og det gælder Menneskerettighedskonventionens bestemmelse om, at religionsfriheden kun må ”underkastes sådanne begrænsninger, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den offentlige sikkerhed, for at beskytte offentlig orden, sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres ret og frihed” (Artikel 9, stk. 2).

Disse bestemmelser udstikker rammerne for eventuelle begrænsninger af religionsfriheden:
      • Begrænsningerne skal indføres ved lov.
      • Begrænsningerne må ikke føre til, at nogen forskelsbehandles pga. sin tro.
      • Begrænsningerne skal være nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den offentlige sikkerhed, for at beskytte den offentlige orden, sundheden eller sædeligheden, eller for at beskytte andres ret og frihed.

Begrænsninger af religionsfriheden er således ikke nødvendigvis en krænkelse af Grundloven eller Menneskerettighedskonventionen – fx har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol godkendt de love om tildækningsforbud, der er indført i Frankrig og Belgien. Og på grundlag af disse domme blev der i 2018 indført et lignende tildækningsforbud i Danmark.

I andre tilfælde er statslige begrænsninger af religionsfriheden i strid med internationale konventioners bestemmelser om religionsfrihed – og måske også landets egen lovgivning. Det er fx en begrænsning af religionsfriheden, hvis et lands forfatning anerkender nogle religioner, men ikke andre, eller hvis lovgivningen diskriminerer nogle religiøse grupper i forhold til andre, herunder ateister og andre ikke-religiøse, eller hvis offentlige myndigheder og institutioner diskriminerer mennesker pga. deres religion eller overbevisning. Men den slags begrænsninger krænker menneskerettighederne, herunder religionsfriheden, som de fx formuleres i FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder.

Det er også en krænkelse af religionsfriheden, hvis et lands myndigheder ikke beskytter religiøse grupper (fx religiøse mindretal) mod overgreb fra andre grupper i samfundet, eller hvis myndigheder aktivt undertrykker religiøse eller ikke-religiøse grupper i form af vilkårlige arrestationer, udenretslige fængslinger, tortur eller andre overgreb, som alene er betinget af offerets religion eller overbevisning.

Læs mere om, hvordan religionsfriheden begrænses og krænkes.

Hvem er mest udsat?

Som det fremgår af ovenstående, er det vanskeligt at sætte tal på, hvor mange mennesker der er ofre for begrænsninger og krænkelser af deres religionsfrihed – herunder også friheden til ikke at have en religion eller overbevisning.

Den amerikanske tænketank Pew Research Center har siden 2007 udarbejdet årlige analyser af indskrænkningerne af religionsfriheden rundt omkring i verden. Den seneste analyse, fra november 2020, er baseret på oplysninger fra 2018, og den viser, at kristnes religionsfrihed i et eller andet omfang bliver begrænset eller krænket i 145 af de 193 lande og selvstyreområder, der indgår i analysen. Muslimers religionsfrihed bliver begrænset eller krænket i 139 lande og selvstyreområder, og jøders i 88 lande og selvstyreområder.

Disse tal siger ikke noget om, hvor mange mennesker inden for de forskellige religioner, der er ofre for indskrænkninger af religionsfriheden rundt omkring i verden – eller hvordan procentfordelingen er mellem de forskellige religiøse samfund.

Det er forbundet med stor usikkerhed, hvis man forsøger at sætte tal på antallet af forfulgte – bl.a. fordi der som tidligere nævnt kan være usikkerhed om, hvor mange mennesker der er tilknyttet de forskellige religiøse samfund og ikke-religiøse grupper. Det gør det i sig selv vanskeligt at sætte tal på, hvor mange der er udsat for begrænsninger og krænkelser af deres religionsfrihed. Det tyske menneskerettighedsselskab, Internationale Gesellschaft für Menschenrechte (IGFM), skriver i en artikel på selskabets hjemmeside, at det er uklart, hvor mange mennesker der bliver forfulgt pga. deres tro, og det samme gælder både i forhold til kristne, buddhister, sunni- og shiamuslimer. Derfor kan man heller ikke sige noget om, hvilken religiøs gruppe der er mest forfulgt, konkluderer IGFM. [6]

Artiklen er oprettet 06-03-2020.
Artiklen er senest opdateret 04-02-2021.

Læs mere

Begrænsninger og krænkelser af kristnes religionsfrihed

Begrænsninger og krænkelser af muslimers religionsfrihed

Begrænsninger og krænkelser af jøders religionsfrihed

Begrænsninger og krænkelser af hinduers religionsfrihed

Begrænsninger og krænkelser af buddhisters religionsfrihed

Begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden for udøvere af folkereligioner

Begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden for udøvere af andre religioner

Begrænsninger og krænkelser af friheden til at have en ikke-religiøs overbevisning

Kilder

[1] ”forfølgelse”, Ordnet.dk, hentet 21-02-2020

[2] ”forfølgelse”, Wikipedia (dansk), hentet 21-02-2020

[3] Asyl/flygtninge, Institut for Menneskerettigheder, hentet 24-02-2020

[4] Flygtningekonventionen, Retsinformation, offentliggjort 31-01-1955

[5] Udlændingelovens § 7 og Flygtningekonventionen, Flygtningenævnet, hentet 09-09-2020

[6] Tysk menneskerettighedsselskab: Det er umuligt at sige noget om, hvilken religiøs gruppe der er mest forfulgt, Religionsfrihed.nu, 22-12-2020

[7] Begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i Kina, Religionsfrihed.nu