Begrænsninger og krænkelser af jøders religionsfrihed

På verdensplan er jødedommen en lille religion, der i alt tæller omkring 15 millioner mennesker. Alligevel blev jøders religionsfrihed i 2018 i et eller andet omfang begrænset og/eller krænket i 88 lande og selvstyreområder. Kun kristnes og muslimers religionsfrihed bliver begrænset og krænket i et større antal lande. Det fremgår af en analyse fra tænketanken Pew Research Center.

I 2007 blev jøders religionsfrihed begrænset og/eller krænket i 51 lande. Lige siden har kurven været jævnt stigende – bortset fra et lille dyk i 2015. I 2016 og 2017 blev jøders religionsfrihed krænket i 87 af de 198 lande og selvstyreområder, der indgår i analysen fra Pew Research Center, og i 2018 steget tallet til 88 lande.

Begrænsninger og krænkelser af jøders religionsfrihed i Danmark

Jøders religionsfrihed bliver begrænset og krænket på flere måder i Danmark. I det følgende omtales nogle få eksempler fra de seneste år.

Religiøst motiverede hadforbrydelser mod jøder

Sikkerheden er siden 2015 blevet skærpet ved jødiske institutioner i Danmark – som her, hvor soldater holder vagt ved synagogen i Krystalgade i København. (Foto: Bent Dahl Jensen)

Omkring 30 % af de registrerede hadforbrydelser i Danmark er religiøst motiverede. Det viser Rigspolitiets statistikker for perioden 2015-2019.

I perioden 2015-2019 har Rigspolitiet i alt registreret 582 religiøst motiverede hadforbrydelser. Ofrene for disse forbrydelser har for de flestes vedkommende været muslimer (58 %) eller jøder (26 %).

I 2015 registrerede Rigspolitiet 13 religiøst motiverede mod jøder i Danmark. Antallet steg til 21 i 2016 og 38 i 2017, hvorefter det faldt til 26 i 2018. I 2019 steg det til 51 – altså en fordobling i forhold til året før.

Det Jødiske Samfund i Danmark udgiver hvert år en rapport over antisemitiske hændelser i Danmark. Rapporten bliver udarbejdet på baggrund af de anmeldelser, som modtages af AKVAH, der er Det Jødiske Samfund i Danmarks Afdeling for Kortlægning og Vidensdeling af Antisemitiske Hændelser.

I 2018 registrerede AKVAH 45 antisemitiske hændelser fordelt på kategorierne overfaldssituationer og fysisk chikane, trusler, hærværk, antisemitiske ytringer, diskrimination og anden chikane. Det er 15 hændelser flere end i 2017, hvor AKVAH registrerede 30 antisemitiske hændelser. Antallet af hændelser har varieret de seneste fem år. I 2014 og 2018 registrerede AKVAH over 40 hændelser, mens der blev registreret mellem 20 og 30 hændelser om året i 2015, 2016 og 2017. AKVAH antager, at antallet af antisemitiske hadforbrydelser holdes kunstigt nede, fordi mange danske jøder af frygt for antisemitisme undgår at vise, at de er jøder.

Læs mere om religiøst motiverede hadforbrydelser i Danmark.

Frivillig vagt ved synagogen skudt i 2015

I 2015 var der særlig en begivenhed, der adskilte sig fra de øvrige hadforbrydelser mod jøder. Det var drabet af Dan Uzan, der blev skudt natten mellem den 14. og 15. februar 2015, da han holdt vagt ved synagogen i Krystalgade i det indre København. Han holdt vagt i forbindelse med en religiøs ceremoni, der foregik i synagogen.

Det var et terrorangreb, der blev begået af en ung muslim, Omar El-Hussein. Han havde om eftermiddagen den 14. februar skudt mod personer i kulturhuset Krudttønden på Østerbro i København, hvor der blev holdt et debatmøde om ytringsfrihed. Her blev filmmanden Finn Nørgaard dræbt. Omar El-Hussein blev tidligt om morgenen den 15. februar dræbt ved en skudveksling med politiet på Nørrebro.

Forbud mod rituel slagtning af dyr uden forudgående bedøvelse

Danmark strammede med virkning fra 17. februar 2014 reglerne for rituel religiøs slagtning af dyr. Efter den nye bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr, skal dyr, der slagtes efter religiøse ritualer, bedøves forud for slagtningen. Og slagtningen skal foregå på et slagteri. ​Det er fortsat tilladt at importere kød fra dyr, som er slagtet efter religiøse ritualer uden forudgående bedøvelse.

Reglerne har især betydning i forhold til jødiske og islamiske slagtemetoder – henholdsvis schæchtning og halal. Der er dog ikke siden 2004 blevet anmeldt slagtninger efter religiøse ritualer uden forudgående bedøvelse til Fødevarestyrelsen. 

Bekendtgørelsen fra 2014 blev vedtaget, mens Dan Jørgensen (S) var fødevareminister, og den fik mange kritiske ord med på vejen fra både jøder, muslimer og juridiske eksperter. Overrabbiner emeritus Bent Lexner skrev i en kommentar til den nye bekendtgørelse blandt andet: ”Når Fødevareministeriet udsender et tillæg til en bekendtgørelse, hvor der helt umotiveret meddeles, at der ikke længere kan foretages schæchtning (jødisk slagtemetode) eller halalslagtning, så er det naturligvis noget, der berører såvel jøder som muslimer. For Danmark har den ingen praktisk betydning, fordi der ikke har været schæchtning i Danmark i mange år, men det er klart, at jeg ikke som jøde kan acceptere, at nogen mener om min religion, at den ikke skulle gøre det bedste for dyrene. Vi mener fortsat, at schæchtning er den bedste aflivningsmetode, som verden kender. Enhver, der har kendskab til slagtning i vor tid, ved, hvor ofte at skydning gentages ikke én gang, men faktisk flere. Dette sker ikke ved den såkaldte rituelle slagtning.” Bent Lexner tilføjede, at han har stor respekt for dyrevenner, og ”jeg tror, at ministeren er en dyreven, men at han slet ikke ved, hvad der foregår på danske slagterier – og så længe Danmark tillader jagt, så er forbud mod schæchtning ren populisme.”

Læs mere om begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i Danmark.

Begrænsninger og krænkelser af jøders religionsfrihed i andre lande

Jøders religionsfrihed bliver begrænset og/eller krænket i 44 % af de 198 lande og selvstyreområder, der indgår i analysen fra Pew Research Center. Nedenfor nævnes nogle få eksempler.

Argentina

Den 18. juli 1994 blev 85 mennesker dræbt og over 300 såret ved et bombeangreb mod et jødiske velfærdscenter i hovedstaden Buenos Aires. Centret hedder Asociación Mutual Israelita Argentina (AMIA), og det blev etableret i 1894 for at støtte det jødiske samfund i landet.

Der lever omkring 250.000-300.000 jøder i Argentina, og det er det største jødiske samfund i Latinamerika – og et af de største uden for Israel. AIMA-centret arrangerer blandt andet uddannelsesmæssige, rekreative og kulturelle aktiviteter for argentinske jøder. Ved bombeangrebet blev en lastbil med 300 kilo sprængstof kørt ind i den syv-etager høje bygning, der blev lagt i ruiner.

Frankrig

I januar 2015 blev fire mennesker dræbt ved et angreb mod et jødisk supermarked i Paris. Det fandt sted samtidig med angrebet mod satiremagasinet Charlie Hebdo. Det er to begivenheder, der har fået franske jøder til i stigende omfang at forlade landet. I 2015 forlod 8.000 jøder Frankrig for at bosætte sig i Israel. Flere steder i Europa oplever jøder i stigende omfang trusler og chikane.

Tyrkiet

I 2012 levede der 17.000-18.000 jøder i Tyrkiet. Tallet er lavere i dag, da der har været en vis udvandring til Israel i de seneste år. Årsagen til udvandringen er en stigende antisemitisme og trusler mod jøder, især efter Israels krig i Gaza i sommeren 2014. I 2015 blev der rapporteret om 130 tilfælde af ”hate speech” i tyrkiske medier mod det jødiske samfund i Tyrkiet. Ligeledes har mindst en synagoge været udsat for hærværk.

USA

Antallet af voldelige angreb mod jøder i USA blev fordoblet fra 2017 til 2018, og antallet af voldsofre blev næsten tredoblet. Det viser en rapport fra den jødiske anti-had-organisation Anti-Defamation League (ADL) i USA.

59 mennesker var i 2018 ofre for de voldelige overgreb mod jøder i USA. Det er næsten tre gange så mange som i 2017, hvor ADL registrerede 21 ofre. Blandt ofrene i 2018 er de 11 dræbte ved angrebet i Tree of Life-synagogen i Pittsburgh i oktober 2018. Her skød en bevæbnet mand mod tilstedeværende i synagogen. Det er ifølge ADL det angreb mod jøder i USA, hvor flest er blevet dræbt i landets historie. I 2018 registrerede ADL i alt 39 tilfælde af fysiske overgreb mod jøder, sammenlignet med 19 tilfælde i 2017.

Over halvdelen af de religiøst motiverede hadforbrydelser, der i de seneste år er registreret af forbundspolitiet FBI, har været rettet mod jøder. I nogle år har jøder været ofre for omkring to tredjedele af de religiøst motiverede hadforbrydelser i USA.

Læs mere om begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i USA.

Artiklen er oprettet 02-08-2019.
Artiklen er senest opdateret 12-02-2021.

Læs mere

• In 2018, Government Restrictions on Religion Reach Highest Level Globally in More Than a Decade, Pew Research Center, 10-11-2020

Stater begrænser i øget omfang religionsfriheden rundt omkring i verdens lande – også i Danmark, Religionsfrihed.nu, 17-11-2020

Der blev i 2019 anmeldt over 50 % flere religiøst motiverede hadforbrydelser end i 2018, Religionsfrihed.nu, 08-10-2020

Hver tredje hadforbrydelse i 2017 havde et religiøst motiv, Religionsfrihed.nu, 25-09-2018

Stor stigning i hadforbrydelser mod jøder i USA, Religionsfrihed.nu, 15-11-2018

8.000 jøder forlod Frankrig i 2015, TV2, 24-01-2016

International Religious Freedom Report for 2014: Turkey, U.S. Departement of State, hentet 27-06-2016

Antallet af antisemitiske hændelser i USA ligger rekordhøjt, Religionsfrihed.nu, 04-10-2019

USA: Færre religiøst motiverede hadforbrydelser i 2018 end året før, Religionsfrihed.nu, 14-11-2019