Hvordan begrænses og krænkes religionsfriheden?

Religionsfriheden begrænses og krænkes i meget stort omfang rundt omkring i verden. Den seneste opgørelse fra den amerikanske tænketank Pew Research Center viser, at religionsfriheden er begrænset i et eller andet omfang i 185 af de 198 lande og selvstyreområder, som indgår i analysen. I over en fjerdedel af landene ligger krænkelserne på et ”højt” eller ”meget højt” niveau.

Men hvordan begrænses og krænkes religionsfriheden og friheden til at have en overbevisning?

Begrænsninger fra statens side og krænkelser i civilsamfundet

Indskrænkninger og undertrykkelse af religionsfriheden kan som udgangspunkt deles op i to hovedkategorier, alt efter hvem der står bag indskrænkningen af religionsfriheden – nemlig i begrænsninger af religionsfriheden fra statens side og krænkelser af religionsfriheden i civilsamfundet. Denne opdeling svarer til den, der anvendes af Pew Research Center.

Begrænsninger af religionsfriheden fra statens side er de begrænsninger, staten sætter for friheden til at have en religion eller overbevisning og til at udøve sin religion eller overbevisning. Begrænsningerne kan ligge i forfatningen, fx at en religion bliver favoriseret i forhold til andre, eller at en trosretning eller en ikke-religiøs overbevisning er forbudt. Der kan være tilsvarende begrænsninger i landets almindelige love. Begrænsningerne kan også komme til udtryk i form af diskrimination, hvor en eller flere religiøse grupper eller ikke-religiøse grupper udsættes for forskelsbehandling i forhold til andre grupper i samfundet. Det kan også være begrænsninger i form af forbud mod udbrede sin tro eller overbevisning, forbud mod at udgive religiøs litteratur, forbud mod at bære religiøse symboler (herunder påklædning) i det offentlige rum mv.

Krænkelser af religionsfriheden i civilsamfundet kan være forskellige former for religiøst motiverede hadforbrydelser, hvor en person eller en gruppe foretager handlinger over for en anden person eller gruppe, hvorved vedkommendes religionsfrihed krænkes – fx hadefulde ytringer (på gaden eller sociale medier), hærværk, trusler, overfald eller drab. Krænkelserne kan også bestå i, at personer udsættes for forskelsbehandling på arbejdsmarkedet eller andre steder i samfundet pga. deres religion eller overbevisning.

Nogle begrænsninger af religionsfriheden er lovlige – andre er ikke

Nogle af de statslige begrænsninger af religionsfriheden er lovlige, mens andre ikke er det.

En begrænsning af religionsfriheden kan være legitim, såfremt den opfylder forskellige betingelser, som er fastlagt i landets forfatning og i internationale konventioner, som landet har tiltrådt.

For Danmarks vedkommende er det sådan, at både Grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention indeholder bestemmelser, der gør det muligt at begrænse religionsfriheden uden at komme i konflikt med grundlovssikrede rettigheder eller menneskerettighederne.

Det gælder fx Grundlovens ord om, at ”intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden” (§ 67) og § 70 om, at ingen må forskelsbehandles på grund af sin tro. Og det gælder Menneskerettighedskonventionens bestemmelse om, at religionsfriheden kun må ”underkastes sådanne begrænsninger, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den offentlige sikkerhed, for at beskytte offentlig orden, sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres ret og frihed” (Artikel 9, stk. 2).

Disse bestemmelser udstikker rammerne for eventuelle begrænsninger af religionsfriheden:
• Begrænsningerne skal indføres ved lov.
• Begrænsningerne må ikke føre til, at nogen forskelsbehandles pga. sin tro.
• Begrænsningerne skal være nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den offentlige sikkerhed, for at beskytte den offentlige orden, sundheden eller sædeligheden, eller for at beskytte andres ret og frihed.

Begrænsninger af religionsfriheden er således ikke nødvendigvis en krænkelse af Grundloven eller Menneskerettighedskonventionen – fx har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol godkendt de love om tildækningsforbud, der er indført i Frankrig og Belgien. Og på grundlag af disse domme blev der i 2018 indført et lignende tildækningsforbud i Danmark.

I andre tilfælde er statslige begrænsninger af religionsfriheden i strid med internationale konventioners bestemmelser om religionsfrihed – og måske også landets egen lovgivning. Det er fx en begrænsning af religionsfriheden, hvis et lands forfatning anerkender nogle religioner, men ikke andre, eller hvis lovgivningen diskriminerer nogle religiøse grupper i forhold til andre, herunder ateister og andre ikke-religiøse, eller hvis offentlige myndigheder og institutioner diskriminerer mennesker pga. deres religion eller overbevisning. Men den slags begrænsninger krænker menneskerettighederne, herunder religionsfriheden, som de fx formuleres i FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder.

Det er også en krænkelse af religionsfriheden, hvis et lands myndigheder ikke beskytter religiøse grupper (fx religiøse mindretal) mod overgreb fra andre grupper i samfundet, eller hvis myndigheder aktivt undertrykker religiøse eller ikke-religiøse grupper i form af vilkårlige arrestationer, udenretslige fængslinger, tortur eller andre overgreb, som alene er betinget af offerets religion eller overbevisning.