Tyrkiet: Endnu en tidligere kirke omdannes til moské

Chorakirken i Istanbul er en tidligere byzantinsk kirke, der blev omdannet til moské i 1511, og som siden 1945 har været museum. Fra 1948 til 1959 foregik der en omfattende restaurering af bygningens mange mosaikker og freskoer. Billederne er fra 2013. (Foto: Bent Dahl Jensen)

Chora Museum i Istanbul, der oprindeligt er en gammel byzantinsk kirke, skal omdannes til moské. Det fremgår af et dekret, som Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, udstedte den 21. august 2020. Det skete fire uger efter, at der for første gang i 86 år blev holdt fredagsbøn i Hagia Sofia, der var hovedkirken i Det Byzantinske Rige, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ordet Chora er et gammelt græsk ord, der betyder uden for byen. Og der var allerede før 400-tallet lå et kapel uden for Konstantinopel (nu Istanbul), hvor Chorakirken nu ligger. Den første Chorakirke blev bygget i 527-565, hvor det tidligere kapel lå. Den blev ødelagt, da Konstantinopel i 1204 blev erobret af korsfarere. I 1261 blev byen erobret tilbage af et byzantisk eksilrige i Nikæa i Lilleasien, og senere i 1200-tallet begyndte istandsættelsen af Chorakirken.

I 1453 blev Konstantinopel erobret af de muslimske osmanner. Chorakirken – kaldet Den Hellige Frelsers Kirke – fungerede som kirke frem til 1511, hvorefter den blev omdannet til moské. I 1945 blev den omdannet til museum. Og fra 1948 til 1959 foregik der en omfattende restaurering af de mange mosaikker og fresker, der findes i kirken.

Det fremgår ikke af præsident Erdogans dekret, hvad der skal ske med kirkens mange udsmykninger, eller hvornår der første gang skal holdes fredagsbøn i museet, der oprindeligt var en kirke, og som fremover skal være moské med navnet Kariye Mosque. Kariye er det tyrkiske ord for Chora.

Artiklen fortsætter under billederne.

Hagia Sofia var også først kirke, så moské og siden museum – og nu igen moské

Historien om Chorakirkens omdannelse fra museum til moské ligner forløbet omkring Hagia Sofia, der blev bygget i 532-537 og var hovedkirken i det daværende Byzantinske Rige. I mange år var den tilmed verdens største kirke. Den blev omdannet til moské i 1453, efter at osmannerne havde erobret Konstantinopel. I 1935 blev Hagia Sofia omdannet til museum af grundlæggeren af det moderne, sekulære Tyrkiet, Kemal Atatürk. Siden 1985 har Hagia Sofia – hvis græske navn betyder ”Den Hellige Visdom” – været på UNESCO’s liste over verdens kulturarv.

Der har i årtier været et stort ønske blandt tyrkiske nationalister og islamister om at omdanne Hagia Sofia til en moské. Og det har været et politiske mål for den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, at ændre Hagia Sofias status fra museum til moské. Den 10. juli 2020 afgjorde Tyrkiets Øverste Forvaltningsdomstol efter længere tids høringer, at Hagia Sofia igen kan bruges som moské. Ifølge Forvaltningsdomstolen var det lovstridigt, da et regeringsdekret i 1934 gjorde Hagia Sofia til et museum. Og den 24. juli 2020 – to uger efter afgørelsen – blev der igen holdt fredagsbøn i Hagia Sofia.

Dekretet om at omdanne Chora Museum til moské blev udstedt fire uger efter den første fredagsbøn i Hagia Sofia i 86 år. Tyrkiets Øverste Forvaltningsdomstol annullerede allerede i 2019 regeringsbeslutningen fra 1945 om at gøre den tidligere Chorakirke til museum.

Kulturkamp eller led i et spil om gasressourcer?

Robert Ousterhout, der professor emeritus i kunsthistorie ved University of Pennsylvania, ser ifølge Politiken.dk omdannelsen af Chora Museum som led i ”den kulturkamp, der de senere år har udspillet sig i Tyrkiet, hvor præsident Erdogan trækker sit land væk fra det sekulære Europa ved at give islam en mere fremtrædende rolle i samfundet”.

Kristeligt Dagblad skriver, at det græske udenrigsministerium har reageret særdeles skarpt på meddelelsen om at gøre Chorakirken til moské. ”Dette er en provokation mod alle troende og mod det internationale samfund, der respekterer hele menneskehedens kulturarv. Tyrkiet skal vende tilbage til det 21. århundrede og til gensidig respekt, dialog og forståelse mellem civilisationerne,” hedder det ifølge avisen i en pressemeddelelse fra det græske udenrigsministerium.

Ifølge Kristeligt Dagblad indgår beslutningen om at omdanne Chora Museum til moské også som en ”brik i spillet om gasressourcer i Middelhavet”. Avisen skriver, at det tidligere i august kom det til en kollision mellem et tyrkisk og et græsk krigsskib, som begge eskorterede forskningsfartøjer, der leder efter gasressourcer i farvandet omkring de græske øer.

Begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i Tyrkiet

Den amerikanske tænketank Pew Research Center udgiver hvert år en analyse af begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i verdens lande.
I 2019-rapporten, der bygger på oplysninger fra 2017, ligger Tyrkiet meget højt, når det gælder begrænsninger af religionsfriheden fra statens side, og højt med hensyn til krænkelser i civilsamfundet.
Krænkelserne af religionsfriheden inddeles i fire grupper – alt efter om de ligger på et lavt, moderat, højt eller meget højt niveau.
Kilde: A Closer Look at How Religious Restrictions Have Risen Around the World, Pew Research Center, 15-07-2019