Begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i Kasakhstan

Kasakhstans flag er fra 1992. Den blå farve symboliserer frihed og lighed, og den står også for himlen over landet. Fuglen (en steppeørn) og den gule sol er symbol for det kasakhiske folks kærlighed til frihed og for folkets høje idealer. Den lodrette stribe i flagets venstre side er inspireret af folkelig kunst. [3]

Kasakhstan ligger meget højt, når det gælder begrænsninger af religionsfriheden fra statens side, og moderat med hensyn til krænkelser på grund af fjendtligheder i civilsamfundet. Det fremgår af Pew Research Centers 2021-analyse af religionsfriheden i 198 lande og selvstyreområder. Analysen bygger på oplysninger fra 2019. Krænkelserne af religionsfriheden inddeles i fire grupper – alt efter om de ligger på et lavt, moderat, højt eller meget højt niveau. [1]

Statens begrænsninger af religionsfriheden tog til med vedtagelsen af en ny religionslov i 2011. Myndighedernes restriktioner rammer især kirke- og trossamfund, der ikke hører til de ”traditionelle” religiøse samfund. [10]

Under urolighederne, der opstod i begyndelsen af januar 2022 i protest med stigende priser på brændstof – er over 100 personer, der var flygtet fra Xinjiang Uighur Autonome Region i Kina, blevet anholdt i Kasakhstan og tvangsmæssigt sendt tilbage til Kina. Flygtningene var etnisk kasakhiske studerende med kinesisk pas, som var flygtet, fordi de ikke ønskede at vende tilbage til Xinjiang-regionen. Kasakhstan har tidligere – i oktober 2020 – givet midlertidig opholdstilladelse til fire andre flygtninge fra Xinjiang-provinsen. [5] [8]

Befolkning og sprog

Der bor 19,2 millioner mennesker i Kasakhstan (anslået 2021). [2]

De største etniske grupper er: Kasakher (68 %), russere (19,3 %), usbeker (3,2 %), ukrainere (1,5 %) og uighurer (1,5 %) (anslået 2019). [2]

Landets officielle sprog er kasakhisk. [2]

Religion

Hovedparten af befolkningen er muslimer (70,2 %), mens 26,2 % er kristne, og 2,8 % er ateister (anslået 2009). De fleste muslimer tilhører er sunni, mens omkring 1 % er shiamuslimer. Hovedparten af de kristne tilhører det russisk-ortodokse trossamfund. De øvrige kirkesamfund tæller bl.a. katolikker, baptister og pinsevenner. De øvrige religiøse mindretal omfatter bl.a. buddhister, baha’ier, Jehovas Vidner, jøder, ahmaddiyya-muslimer, Hare Krishna. [2] [10]

Der findes i alt 3.826 officielt registrerede religiøse foreninger, fordelt på 18 religiøse grupper i Kasakhstan, og der findes 3.597 registrerede kirker og andre former for helligdomme. [10]

Forholdet mellem stat og religion

Ifølge forfatningen er Kasakhstan en sekulær stat, hvor der er religionsfrihed og frihed til ikke at have et religiøst tilhørsforhold. Disse rettigheder kan kun begrænses af love og kun i det omfang, som er nødvendig for at beskytte det forfatningsmæssige system, den offentlige orden, frihedsrettigheder samt befolkningens sundhed og moral. I henhold til forfatningen har alle personer ret til at følge deres religiøse eller andre overbevisninger, deltage i religiøse aktiviteter og udbrede deres tro. Disse rettigheder er dog i praksis begrænset til registrerede eller ”traditionelle” religiøse grupper. Begrebet ”traditionel” bliver ikke defineret i loven, men det refererer typisk til Hanafi-skolens tolkning af sunni-islam samt til russisk-ortodoks kristendom, katolicisme, lutherdom, jødedom og andre store eller historiske religioner. Men i praksis begrænses religionsfriheden på en lang række områder – både over for muslimer, der ikke følger den officielt anerkendte tolkning af sunni-islam, og over for kristne, der falder uden for de ”traditionelle” kirkesamfund”, og andre religiøse mindretal. [4]

Begrænsninger af religionsfriheden fra statens side

Indskrænkningerne af religionsfriheden i Kasakhstan består især i restriktioner fra myndighedernes side. Begrænsningerne af religionsfriheden fra statens side har siden 2014 ligget på et meget højt niveau i de årlige analyser fra tænketanken Pew Research Center. [4]

Komitéen for Religiøse Anliggender (CRA), der hører under Ministeriet for Information og Social Udvikling (MISD), står for forvaltningen af religiøse anliggender. Komitéen overvåger blandt andet, om lovgivningen om religionsudøvelsen bliver overholdt, og den kan forbyde religiøse grupper, som overtræder loven. Komitéen har også til opgave at godkende alt religiøst materiale, før det må udgives. [4]

USA’s udenrigsministerium oplyser i ministeriets 2020-rapport om international religionsfrihed, at de kasakhstanske myndigheders begrænsninger af religionsfriheden blandt andet omfatter arrestation, tilbageholdelse og fængsling af personer på grund af deres religiøse overbevisning eller tilhørsforhold. Uregistrerede grupper forhindres i at praktisere deres tro, og der er restriktioner i forhold til at kunne udtrykke sin religiøse tro offentligt, herunder brug af religiøs beklædning. Der er begrænsninger af muligheden for at kunne købe eller anvende bygninger til religiøse ceremonier og formål. Der har været retssager, hvor enkeltpersoner er blevet anklaget for ”ulovlig missionsaktivitet”, og der er blevet foretaget razziaer mod gudstjenester og andre religiøse samlinger. [4]

Undertrykkelsen af religionsfriheden tog til efter vedtagelsen af ny religionslov i 2011

USA’s Kommission for International Religionsfrihed (USCIRF) skriver i kommissionens 2021-rapport, at der – til trods for flere tegn i 2020 på forbedringer af religionsfriheden – fortsat foregår krænkelser af religionsfriheden i Kasakhstan, og at religionslovgivningen er den primære kilde til de systematiske og vedvarende krænkelser. USCIRF skriver, at Kasakhstan – før vedtagelsen af religionsloven i 2011 – var en af de tidligere centralasiatiske sovjetrepublikker, som var mindst undertrykkende af religionsfriheden. [10]

Kommissionen skriver, at der med religionsloven fra 2011 blev indført strenge registreringskrav, herunder høje medlemstal, og den forbød eller begrænsede uregistrerede religiøse aktiviteter, herunder at tilbyde religiøs undervisning, distribuere religiøs litteratur og uddanne præster. Herudover er der andre strafferetlige og administrative bestemmelser, som gør det muligt for staten at straffe mange uautoriserede religiøse eller politiske aktiviteter, og religiøse grupper har siden været genstand for løbende og påtrængende statsovervågning. Efter vedtagelsen af 2011-loven faldt det samlede antal registrerede religiøse grupper fra 48 til 16. Ansøgninger om registrering behandles i en lukket proces, hvor myndighederne kan afvise en ansøgning, uden at ansøgeren har mulighed for at appellere afslaget. Siden 2012 er blandt andet Scientologi blevet nægtet status som religion, og ahmadiyya-muslimer kan kun få en officiel registrering, hvis de fjerner ordet ”muslim” fra navnet på deres samfund. [10]

En religiøs organisation kan søge om at blive registreret på lokalt, regionalt eller nationalt niveau. For at blive registreret på lokalt niveau skal organisationen indsende navne og adresser på mindst 50 stiftende medlemmer. En lokal religiøs organisation må kun være aktiv i det geografiske område, hvor den er registreret. For at blive registreret på regionalt niveau, skal organisationen have mindst to lokale organisationer, som hver skal have mindst 250 medlemmer. For at blive registreret på landsplan kræves mindst 5.000 medlemmer i alt, og organisationen skal have mindst 300 medlemmer i hver af landets 14 regioner og byerne Nur-Sultan, Almaty og Shymkent. Kun religiøse organisationer, der er registreret på nationalt eller regionalt niveau, har ret til at drive institutioner, hvor der uddannes præster eller andre gejstlige. Der findes 11 institutioner, hvor der uddannes imamer, og to, hvor der uddannes henholdsvis romersk-katolske præster og russisk-ortodokse præster. [4]

Strafbart at holde gudstjeneste, fredagsbøn mv. uden statens tilladelse

*Fra fejringen af Nauryz i Almaty i det sydøstlige Kasakhstan. Festen, der holdes ved forårsjævndøgn, markerer forårets komme. Nauryz betyder ”ny dag”. (Foto: Pixabay)*

En række religiøse mindretal, heriblandt flere protestantiske kirkesamfund, Jehovas Vidner og Hare Krishna-samfund, ejer ikke egne bygninger, hvor de kan mødes, men samles i lejede lokaler, oplyser Forum 18. Forum 18 er en norsk nyhedstjeneste, der er opkaldt efter artikel 18 i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder og den tilsvarende artikel i FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder. Nyhedstjenesten arbejder med udgangspunkt i disse artikler for religionsfrihed og friheden til at have en overbevisning. [6]

I de første otte måneder af 2021 blev mindst 15 personer og tre organisationer idømt bøder for at holde religiøse møder uden statens tilladelse. En af personerne blev dømt to gange. Blandt andet blev en muslim, Mukhammed Toleu, dømt to gange for at lede fredagsbøn i kælderen i sit hjem. Da han i marts 2021 anden gang var i retten for at have holdt fredagsbøn, forklarede han, at han ”ikke samlede folk til en særlig fredagsbøn i sit hus, men at han den pågældende dag havde haft besøg af slægtninge og bekendte til te, og at de alle bad, da det var tid til at bede”. Han blev idømt en bøde, der svarer til fire måneders gennemsnitsløn. En politiembedsmand i Aktobe udtalte i forbindelse med sagen: ”Det er ikke tilladt at bede hvor som helst, medmindre det er godkendt,” skriver Forum 18. [6] [9]

En baptistkirke i Oral, som ikke har tilladelse til at mødes, fik en bøde efter en razzia, hvor flere medlemmer blev anholdt. Embedsmænd besøger regelmæssigt kirken, når der holdes gudstjeneste. En baptist fra menigheden siger til Forum 18, embedsmanden jævnligt kommer og sætter sig bagerst i kirken og ”overvåger”, hvad vi laver. Embedsmanden ”blander sig ikke”, men tæller, hvor mange mennesker der er, hvem der er, og optager lyd fra mødet. En embedsmand fra Komitéen for Religiøse Anliggender, Azat Karatai, siger til nyhedstjenesten, at der ikke er tale om ”spionage”, men ”overvågning,” og at myndighederne gør det i moskeer og kirker. ”Hvis de ikke vil overholde loven, er det vores opgave at følge deres aktiviteter,” siger embedsmanden med henvisning til, at baptistkirken ikke har søgt om tilladelse til at holde møder. [6] [9]

De to kamre i Kasakhstans parlament har i efteråret 2021 behandlet et forslag, som – hvis det vedtages – vil gøre det endnu vanskeligere at holde religiøse møder i statsejede bygninger. Det øverste kammer, Senatet, behandlede forslaget i begyndelsen af december 2021, hvorefter det er sendt tilbage til underhuset, Majilis. [6] [7]

Flere dømt for at sælge religiøs litteratur uden tilladelse

Nyhedstjenesten Forum 18 skriver, at der mellem januar og august 2021 blev truffet i alt 90 administrative afgørelser, som straffer udøvelsen af friheden til at have en religion eller overbevisning. Heriblandt er der 22 sager om at offentliggøre religiøst materiale på internettet uden statens tilladelse, 15 sager om salg religiøs litteratur, ikoner og andet materiale uden statens tilladelse og 13 sager, hvor religiøst materiale blev udbudt på internettet. Der var desuden sager om overtrædelse af moskéernes interne regler, religiøs undervisning uden statslig tilladelse, forsøg på at importere religiøs litteratur samt sager om at fortælle om sin tro og tilbyde religiøst materiale uden statslig tilladelse. [9]

I 2020 blev der truffet 131 administrative afgørelser for lovovertrædelser af religionsloven. Det var et fald fra 160 sager i 2019, 171 i 2018 og 284 i 2017. [10]

COVID-19-restriktioner diskriminerede religiøse mindretal

Det fremgår af 2020-rapporten fra USA’s udenrigsministerium, at lokale myndigheder visse steder har forsøgt at beslaglægge bygninger, der tilhører religiøse minoritetsgrupper. Myndighederne har ifølge religiøse minoritetsgrupper også brugt restriktionerne under COVID-19-pandemien til at diskriminere over for mindretallene. Fem præster og to kirkearbejdere blev tilbageholdt, retsforfulgt, fængslet, idømt bøder eller advaret for angiveligt at have overtrådt COVID-19-restriktioner. [4]

Forbedringer af religionsfriheden

Ifølge USA’s Kommission for International Religionsfrihed (USCIRF) blev religionsfriheden i Kasakhstan forbedret i 2020. Blandt andet blev der holdt workshops, hvor der deltog embedsmænd og civile eksperter fra Kasakhstan og USA. Som resultat heraf fremlagde Kasakhstan en køreplan for en reform over de næste to år af religionsloven fra 2011. Og ifølge kommissionens rapport fra 2021 er ”betydelige reformer sandsynlige i det kommende år”. Disse reformer kan omfatte en forenkling af registreringsprocessen og en reduktion i antallet af stiftende medlemmer, der er nødvendige for at blive registreret som trossamfund, at religiøse arrangementer ikke længere skal godkendes officielt, at eksperter ikke længere skal gennemgå religiøse dokumenter, og at det bliver muligt at appellere afgørelser, hvor en registrering afvises. ”Sådanne reformer vil, hvis de bliver vedtaget, markant reducere Kasakhstans systematiske begrænsninger af religionsfriheden,” skrev USCIRF. [10]

Samtidig oplyste kommissionen, at antallet af administrative afgørelser for lovovertrædelse af religionsloven i 2020 faldt til 131 afgørelser – sammenlignet med 160 afgørelser i 2019, 171 i 2018 og 284 i 2017. [10]

De eksempler, der er nævnt ovenfor under Begrænsninger af religionsfriheden fra statens side, tyder på, at de forventede forbedringer af religionsfriheden indtil videre ikke er blevet gennemført i det omfang, USCIRF nærede håb om i 2021-rapporten.

Udfordringer i forhold til religionsfriheden og andre menneskerettigheder

Nogle flygtninge fra den kinesiske Xinjiang-region har fået opholdstilladelse – andre er tvangsmæssigt blevet sendt tilbage til Kina

En af de udfordringer, Kasakhstan står over for – og også stod over for allerede før urolighederne i begyndelsen af januar 2022 – er, hvordan landet skal forholde sig til flygtninge, som søger opholdstilladelse i Kasakhstan, efter at de er flygtet fra den autonome region Xinjiang Uighur i det nordvestlige Kina, der grænser op til det østlige Kasakhstan.

Omkring halvanden procent af befolkningen i Kasakhstan er etniske uighurer. De tilhører dermed samme etniske gruppe, som i de seneste år er blevet udsat for en massiv undertrykkelse og forfølgelse i Xinjiang-regionen i Kina. USA fordømte i januar 2021 Kinas behandling af uighurerne og andre muslimer i Xinjiang-regionen som folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden. [11]

I januar 2020 blev to etnisk kasakhiske muslimer, Kaster Musakhan og Murager Alimuly, der var statsborgere i Kina, dømt for ulovligt at have krydset grænsen fra Xinjiang-regionen til Kasakhstan. De blev hver idømt et års fængsel, men blev løsladt efter otte måneder. I oktober 2020 fik de asyl for et år, fordi der var begrundet frygt for, at de ville blive forfulgt, hvis de vendte tilbage til Kina. De flygtede, fordi de havde været udsat for forfølgelse i Xinjiang. De fik i 2021 forlænget deres opholdstilladelse med et år frem til den 14. oktober 2022. [4] [5]

To andre kasakhisk-kinesiske statsborgere, Kaisha Akan og Bagashar Malik, der var flygtet fra Xinjiang, fik også asyl i Kasakhstan i oktober 2020 for et år. Det er dog uvist, om de har fået forlænget deres opholdstilladelse i Kasakhstan. [4] [5]

Der er også eksempler på, at flygtninge fra Xinjiang-regionen ikke har fået asyl i Kasakhstan. En af dem, Sayragul Sauytbay, flyttede i juni 2019 videre til Sverige med sin familie, efter at Kasakhstan havde nægtet at give hende flygtningestatus. [5]

Onlinemagasinet Bitter Winter skriver, at Kasakhstan betaler en pris, hver gang landet giver flygtningestatus til etniske kasakhere, der er flygtet fra Xinjiang. Kina har ifølge Bitter Winter svaret igen ved at nægte lastbiler med varer fra Kasakhstan adgang til Kina. Det begyndte en måned, efter at de fire flygtninge fra Xinjiang havde fået asyl i Kasakhstan. Fra november 2020 og flere måneder frem fik flere tusinde lastbiler med korn, kunstgødning, byggematerialer og andre varer ikke lov til at passere grænsen mellem Kasakhstan og Kina, og som følge heraf har kasakhiske virksomheder mistet indtægter på flere millioner dollars, og nogle virksomheder er gået konkurs. Den officielle forklaring fra kinesisk side er, at afvisningen skyldes en stramning af karantænereglerne ved grænsen. Efter forhandlinger i februar 2021 gav Kina tilladelse til, at 2.200 biler, der befandt sig ved grænsen med varer, kunne krydse grænsen. Bitter Winter skrev i oktober 2021, at det er uklart, hvilke indrømmelser Kina har fået til gengæld. Magasinet tilføjer, at der seks dage efter forhandlingerne begyndte at blive holdt demonstrationer foran det kinesiske konsulat i byen Almaty i det sydøstlige Kasakhstan, hvor folk krævede løsladelse af slægtninge, der var indespærret i såkaldte genopdragelseslejre i Xinjiang-regionen. [5]

I januar 2022 blev over 100 flygtninge fra Xinjiang Uighur Autonome Region, ifølge Bitter Winter, tilbageholdt i byen Almaty i det sydøstlige Kasakhstan af kasakhisk politi og tvangsdeporteret til Kina af betjente fra det kinesiske konsulat i byen. Det drejer sig om etnisk kasakhiske studerende med kinesisk pas, som er flygtet fra Xinjiang-regionen og ikke ønsker at vende tilbage til Kina. De søgte om asyl og statsborgerskab i Kasakhstan, og nogle havde allerede fået deres ”grønne kort” og havde dermed ret til at blive i Kasakhstan. Men de blev tvangsudsendt til Kina via en grænseovergang, der ellers har været lukket, men ekstraordinært blev genåbnet. [8]

USA’s Kommissionen om International Religionsfrihed (USCIRF) skrev i sin rapport fra april 2021, at selv om de fire etniske kasakhere, der var flygtet fra Xinjiang, fik midlertidig flygtningestatus i Kasakhstan, forblev forholdet mellem Kina og Kasakhstan tæt. I august 2020 roste den kinesiske ambassadør det militære samarbejde mellem de to lande og lovede at styrke den gensidige indsats for at bekæmpe ekstremisme. Denne udtalelse gav, ifølge USCIRF, anledning til bekymringer om Kinas indflydelse i Kasakhstans sikkerhedspolitik og en mulig udbredelse af den ekspansive taktik, Kina har brugt i Xinjiang-regionen. [10]

Artiklen blev oprettet 18-01-2022.
Artiklen er senest opdateret 22-01-2022.