Jehovas Vidner og blodtransfusioner: Voksne kan nægte at modtage blod af religiøse grunde

Voksne Jehovas Vidner kan nægte at modtage blod i forbindelse med operationer. Derimod kan forældre ikke nægte børn under 15 år at modtage blod, hvis det er nødvendigt, for at patienten overlever, fremgår det af Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Blodtransfusion afvises af religiøse grunde

”Det er af religiøse grunde mere end af lægevidenskabelige grunde,” at Jehovas Vidner nægter at modtage blod. Det fremgår af en artikel på trossamfundets hjemmeside, hvor der er henvisninger til bibelvers i både i Det Gamle og Det Nye Testamente.

”Desuden betragter Gud blodet som noget, der repræsenterer livet. Vi afviser altså at modtage blod, ikke kun i lydighed mod Gud, men også af respekt for ham, fordi han har givet os livet,” skriver Jehovas Vidner.

Voksne kan nægte at modtage blod

*Voksne patienter kan i forbindelse med en aktuel hospitalsbehandling afvise at modtage blod eller blodprodukter. (Foto: Pixabay)*

Voksne medlemmer af Jehovas Vidner kan nægte at modtage blod og blodprodukter ved en operation på et dansk hospital eller en anden behandling i sundhedsvæsenet.

I Sundhedsstyrelsens vejledning om blodtransfusion står der:

”Patienten kan i forbindelse med en aktuel sygdomssituation afvise at modtage blod eller blodprodukter. Afvisningen skal være givet i forbindelse med den aktuelle sygdom og være baseret på information fra sundhedspersonen om de helbredsmæssige konsekvenser af at undlade tilførsel af blod eller blodprodukter ved behandlingen.”

Bestemmelsen betyder, at afvisningen skal ske i forbindelse med en aktuel behandling, hvor lægen kan informere patienten om konsekvenserne af ikke at modtage blod, og hvor patienten i den konkrete situation kan vælge, om han/hun vil afvise en påtænkt blodtransfusion.

Hvis der er tale om en akut indlæggelse, hvor patienten er bevidstløs, vil det ikke være muligt for lægen at indhente et informeret samtykke, og derfor har lægen i den situation ret til at give patienten blod, hvis det skønnes nødvendigt. Det er holdningen i Styrelsen for Patientsikkerhed, og den holdning blev i februar 2022 bakket op af en dom ved Højesteret, som dermed underkendte Østre Landsrets afgørelse i sagen.

Klagesag: Styrelsen for Patientsikkerhed fik medhold i Højesteret

Klagesagen handler om en mand, der i september 2014 blev indlagt akut, efter at han var faldet igennem taget på et hønsehus. Tre dage efter indlæggelsen vurderede lægerne, at det var nødvendigt at give blodtransfusion. Manden var bevidstløs og kunne derfor ikke give sit samtykke til at modtage blod. Men hans pårørende oplyste hospitalets personale om, at han ikke ønskede at modtage blod, da han var medlem af Jehovas Vidner. Manden havde også under en tidligere indlæggelse skriftligt givet udtryk for, at han ikke ønskede blodtransfusion. Lægerne valgte alligevel i den konkrete situation i september 2014 at foretage en blodtransfusion, selv om det ikke var muligt at indhente et informeret samtykke pga. mandens bevidstløshed.

Klagesagen handler om en mand, der i september 2014 blev indlagt akut, efter at han var faldet igennem taget på et hønsehus. Tre dage efter indlæggelsen vurderede lægerne, at det var nødvendigt at give blodtransfusion for at bevare hans liv. Manden var bevidstløs og kunne derfor ikke give sit samtykke til at modtage blod. Manden havde et kort på sig, hvoraf det fremgik, at han ikke ønskede at modtage blod, og en pårørende oplyste hospitalets personale om, at han ikke ønskede at modtage blod, da han var medlem af Jehovas Vidner. Manden havde også under en tidligere indlæggelse skriftligt givet udtryk for, at han ikke ønskede blodtransfusion. Lægerne valgte alligevel i den konkrete situation i september 2014 at foretage en blodtransfusion, selv om det ikke var muligt at indhente et informeret samtykke pga. mandens bevidstløshed. Manden døde en måned senere uden at være kommet til bevidsthed. Dødsårsagen havde ingen forbindelse til blodtransfusionen.

Efterfølgende klagede mandens kone til Styrelsen for Patientklager (nu Styrelsen for Patientsikkerhed) over, at hospitalet havde foretaget en blodtransfusion, selv om pårørende og manden selv tidligere havde givet udtryk for, at han ikke ville modtage blod. Styrelsen afgjorde sagen i december 2015, og den fandt, at der ikke var grundlag for at kritisere hospitalet, hvor behandlingen var foregået. Styrelsen henviste blandt andet til, at manden ”befandt sig i en livstruende situation, hvor øjeblikkelig behandling var påkrævet for hans overlevelse, hvorfor behandling kunne iværksættes uden samtykke”. Styrelsen fandt også, at mandens tidligere ”afvisning af at modtage blod var en generel afvisning, der ikke blev givet i forbindelse med den aktuelle behandling”, og at han ”var bevidstløs under behandlingen, hvorfor han ikke kunne tage stilling til de helbredsmæssige konsekvenser af at afvise tilførsel af blod i den pågældende situation”. Styrelsen konkluderede, at hospitalet i den konkrete situation havde handlet i ”overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard”.

Afgørelsen fra Styrelsen for Patientsikkerhed blev i december 2016 indbragt for Retten i Svendborg. Sagen blev i august 2018 henvist til Østre Landsret med henvisning til retsplejelovens § 226, stk. 1, hvor der står, at en sag kan henvises til landsretten som første instans, ”hvis sagen er af principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt”.

Østre Landsret afgjorde sagen i december 2020, og her fandt landsretten, at det var i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til selvbestemmelse og artikel 9 om retten til religionsfrihed, at der var foretaget en blodtransfusion under hospitalsindlæggelsen i september 2014 – og dermed underkendte landsretten afgørelsen fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Dommen i Østre Landsret var en flertalsafgørelse, idet to dommere stemte for, mens den tredje dommer stemte for at frifinde Styrelsen for Patientsikkerhed.

Sagen blev anket til Højesteret, som afgjorde sagen den 1. februar 2022. Højesteret slog fast, at der var hjemmel i sundhedsloven til at give manden blod, mens han var i bevidstløs tilstand. Højesteret lagde vægt på, at manden efter ulykken havde været ude af stand til at tilkendegive sine ønsker til behandlingen i forbindelse med den aktuelle sygdomssituation. Det forhold, at manden ved faldulykken og indlæggelsen bar et kort på sig, hvoraf det fremgik, at han ikke at ville modtage blod, opfyldte ikke kravet i sundhedsloven om, at en afvisning af at modtage blod skal være givet på informeret grundlag i forbindelse med den aktuelle sygdomssituation. Højesteret lagde også vægt på, at manden på det tidspunkt, hvor blodtransfusionen blev foretaget, befandt sig i en tilstand, hvor blodtransfusion var påkrævet for hans overlevelse.

Højesteret udtalte desuden, at der ikke var grundlag for at antage, at behandlingen var i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Højesteret lagde vægt på bl.a., at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis ikke gav grundlag for at antage, at den nationale lovgiver var afskåret fra som led i en samlet afvejning af forskellige hensyn at fastsætte nærmere betingelser for, hvornår tilkendegivelser fra medlemmer af Jehovas Vidner om ikke at ville modtage blod skal være bindende for sundhedspersonalet. Højesteret lagde også vægt på, at manden de første dage under sin indlæggelse blev behandlet med bl.a. bloddannende medicin for derved at tage hensyn til hans tidligere tilkendegivelser om ikke at ville modtage blod.

Sagen får muligvis et efterspil ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Enken har besluttet at indklage dommen fra Højesteret for Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. ”Det har hun, fordi hun har oplevet blodtransfusionen som et indgreb på hendes mand,” forklarer hendes advokat, Tyge Trier, til Kristeligt Dagblad. Det er ved opdateringen af denne artikel ikke afgjort, om Menneskerettighedsdomstolen vælger at behandle sagen. I en kronik i Kristeligt Dagblad skriver en seniorforsker og en juridisk rådgiver fra Institut for Menneskerettigheder, at ”Højesteretsdommen om blodtransfusion og Jehovas Vidner landede temmelig akavet i forhold til den igangværende debat om selvbestemmelse over liv og død”.

Forældre kan ikke nægte børn under 15 år at modtage blod

Sundhedsstyrelsens vejledning indeholder også en bestemmelse om, at forældre ikke kan nægte, at børn under 15 år får en blodtransfusion eller behandles med blodprodukter, hvis lægen skønner, at det er nødvendigt for barnet.

”En sundhedsperson kan indlede eller fortsætte en behandling uden samtykke i ganske særlige situationer. Det drejer sig om behandling af patienter, der midlertidigt eller varigt mangler evnen til at give informeret samtykke eller er under 15 år, og som befinder sig i en situation, hvor øjeblikkelig behandling er påkrævet for patientens overlevelse eller for på længere sigt at forbedre chancen for overlevelse eller for et væsentligt bedre resultat af behandlingen,” står der i vejledningen.

Avisen.dk bragte den 8. december 2006 en artikel om en treårig leukæmiramt pige, Alma, som på det tidspunkt havde fået fire blodtransfusioner for at kunne overleve. Forældrene er Jehovas Vidner, og behandlingen skete imod forældrenes vilje.

Ifølge artiklen mener Jehovas Vidners hovedkontor, at forældreparret fra Jehovas Vidner gennemsnitligt én gang om året får frataget retten til at bestemme over behandlingen af deres barn.

Overlæge Steen Rosthøj, der stod for behandlingen af den treårige pige, havde på det tidspunkt været med til det tre gange. I hvert tilfælde har den lille patient fået flere blodtransfusioner.
”Vi vil ikke misbruge vores magt, så vi giver kun blod, når patienten er i livsfare. Vi giver for eksempel ikke Alma blod, bare fordi hun er træt og bleg. Det gør vi med andre børn, som har kræft,” siger Steen Rosthøj til Avisen.dk. Han regnede på det tidspunkt med, at pigen vil være rask i løbet af halvandet år.

Artiklen er oprettet 02-02-2018.
Artiklen er senest opdateret 19-07-2022.