Egypten: 2.162 kirker er blevet lovliggjort siden 2017 – og præsidenten har lanceret national strategi for menneskerettigheder

I begyndelsen af januar 2022 blev 141 egyptiske kirker, der var opført uden de fornødne tilladelser, lovliggjort. Dermed er i alt 2.162 kirker og kirkelige bygninger blevet lovliggjort siden 2017. Det er et fremskridt for religionsfriheden i landet, som også blev omtalt af præsident Abdel Fattah el-Sisi, da han i efteråret 2021 lancerede en femårig national strategi for menneskerettigheder. I den forbindelse sagde han også, at en person frit skal kunne vælge religion eller overbevisning, skriver magasinet Christianity Today.

Regeringsudvalg har lovliggjort kirker, der var opført uden tilladelse

*Kirke i Menouf, nord for hovedstaden Kairo. (Arkivfoto: Bent Dahl Jensen)*

Præsident Abdel Fattah el-Sisi præsenterede den nye strategi den 11. september 2021. Han sagde ved den anledning, at Egypten har en rig religiøs arv, og at landet vil gøre en utrættelig indsats for at understrege værdierne om medborgerskab, tolerance og dialog og bekæmpe tilskyndelse til vold og diskrimination. Han henviste som eksempel til vedtagelsen af loven om opførelse og restaurering af kirker og lovliggørelsen af flere hundrede kirker, der i sin tid var opført uden de fornødne tilladelser, fordi det var meget vanskeligt for kristne at få lov til at bygge nye kirker.

Det egyptiske parlament vedtog i 2016 en ny lov om kirkebygninger, som har gjort det nemmere for kristne at få tilladelse til at bygge nye kirker og renovere eksisterende kirkebygninger, selv om reglerne er mere restriktive end dem, der gælder for moskéer, skriver Christianity Today.

Året efter blev der oprettet et regeringsudvalg, som fik til opgave at lovliggøre kirkelige bygninger, der var opført uden de fornødne tilladelser. Med de 141 nye tilladelser, der blev givet den 4. januar 2022, har udvalget indtil videre givet 2.162 kirker og kirkelige bygninger en lovlig status, skriver det egyptiske netmedie Watani. I alt har 3.730 kirker søgt om lovliggørelse.

En person skal frit kunne vælge religion eller overbevisning

I forbindelse med præsentationen strategien for menneskerettigheder, sagde præsident el-Sisi, at en person frit skal kunne vælge religion og overbevisning. ”Hvis en eller anden sagde til mig: ’Jeg er hverken muslim, kristen eller jøde, eller at han eller hun slet ikke bekender sig til en religion’, vil jeg sige til vedkommende: ’Du er fri til selv at vælge’,” sagde præsidenten ifølge Christianity Today – og tilføjede: ”Men vil et samfund, der har været vant til at tænke på en bestemt måde i de seneste 90 år, acceptere det?”

Under rundbordssamtale om den nye strategi omtalte El-Sisi religionsfriheden og retten til at have en overbevisning som en ”gudgiven rettighed”, skriver det egyptiske medie AhramOnline. ”Fordi jeg beskytter min egen religion, respekterer jeg andres frihed.”

Forskellige reaktioner på præsidentens udtalelser

Egyptiske kristne reagerer forskelligt på præsident el-Sisis udtalelser.

Samira Luka, der er direktør for dialogafdelingen i organisationen CEOSS (Coptic Evangelical Organization for Social Services), hører til dem, der er begejstrede for præsidentens udtalelser. ”Han er så modig. Sisi kæmper ikke kun mod en kultur, men mod et dogme,” siger hun til Christianity Today.

Magasinet skriver, at når el-Sisi taler om en tidsramme på ”90 år”, så svarer det nogenlunde til tidspunktet, hvor Det Muslimske Broderskab blev grundlagt – nemlig i 1928. Og når Samira Luka taler om, at præsidenten kæmper mod et ”dogme”, så referer hun til en udbredt social accept af fortolkninger af islam, der privilegerer religionens plads i lov og kultur.

Andrea Zaki, der er præsident for de protestantiske kirker i Egypten, siger, at strategien for menneskerettigheder er ”et positivt og vigtigt dokument”, som vil påvirke hele den egyptiske mentalitet over for ”den anden”. ”Præsidenten er i sin måde at tænke på forud for alle andre i den politiske elite,” siger Zaki til Christianity Today.

Derimod lyder der blandt eksil-egyptere i USA mere kritiske røster. ”Det er ren propaganda,” siger Lindsay Griffin, direktør for udvikling i organisationen Coptic Solidarity, der har hovedkontor i USA, til Christianity Today. Hun mener, at menneskerettighederne i traditionel forstand bliver udvandet og gjort marginale, og at kopterne har resigneret og ser el-Sisi som et ”mindre onde” end Det Muslimske Broderskab. (I 2012 vandt Muhammed Mursi fra Det Muslimske Broderskab præsidentvalget. Han blev – efter demonstrationer pga. utilfredshed over præsidenten – afsat ved et statskup i juli 2013.)

Lindsay Griffin siger, at modsætningerne bliver tydelige, når fx koptere bliver angrebet af ”fanatiske folk”, og hvor myndighederne ifølge Griffin gennemfører forsoningsmøder og presser kristne ofre til at frafalde sigtelser i stedet for at retsforfølge lovovertræderne. ”Det er et fuldstændigt sammenkoblet og gensidigt forstærkende system af diskrimination fra regeringens og samfundets side. Straffrihedskulturen tilskynder kun til mere forfølgelse,” siger Lindsay Griffin.

”Vær tålmodig. Du kan ikke ændre alt i ét hug,” siger Samira Luka fra CEOSS – og tilføjer, at der helt klart er udfordringer i Egypten. Forfatningen skal implementeres. Det kræver både ændringer i kulturen og økonomisk udvikling. Samira Luka hæfter sig ved, at Egypten for første gang har forpligtet sig over for verden, og at der nu er en specifik tidslinje, som gør det muligt at måle, om strategien implementeres, eller om det bare er ord på et stykke papir.

Samira Luka siger videre: ”Dette dokument er så vigtigt. Lyt nøje til, hvad præsident el-Sisi sagde under lanceringen. Vi er så stolte.”

44 lokale medborgerskabskomitéer

Christianity Today skriver, at der er etableret 44 medborgerskabskomitéer på landsbyniveau – ofte på steder, hvor der har været sekteriske spændinger. I disse komitéer understreges det, at muslimer og kristne har lige rettigheder, ligesom de skal fremme fordelene ved religiøs mangfoldighed.

Regeringen har også afsat 70 millioner dollars (460 millioner DKK) til at genoprette jødiske synagoger og koptiske helligdomme langs den rute, der er lavet til minde om de år, som Jesus-barnet og forældrene ifølge Matthæusevangeliet tilbragte i Egypten efter flugten fra Judæa for at undslippe kong Herodes.

10 personer dømt i 2021 for sekterisk vold mod kristne i Øvre Egypten

10 personer blev i juni 2021 hver idømt fem års fængsel for sekterisk vold, der blev begået mod kristne i en landsby i Øvre Egypten tilbage i 2016, skriver AhramOnline. Domstolen i Minya frikendte 14 andre personer, der var tiltalt i sagen.

De voldelige angreb fandt sted i landsbyen El-Karm i 2016, og omfattede afbrænding og vandalisering af flere kopteres hjem i landsbyen. Angrebene fandt ifølge AhramOnline sted på baggrund af et rygte om, at en muslimsk kvinde og en kristen mand havde haft en affære.

Respekt for frihedsrettigheder og plads til forskellighed

Præsident el-Sisi har i forbindelse med lanceringen af den nationale strategi for menneskerettigheder endvidere udtalt, at det er en forpligtelse for den egyptiske stat at respektere og beskytte personlige frihedsrettigheder, retten til politisk deltagelse, ytringsfriheden og retten til at danne civilsamfundsorganisationer.

Han har også hilst meningsforskelle velkomne, så længe de respekterer andres rettigheder – og målet, gennem konstruktiv kritik, er landets og folkets bedste. Samtidig har han advaret imod konsekvenserne af at påtvinge andre folk sine egne meninger. ”Vi respekterer mangfoldighed og forskellighed, men hvis nogen prøver at påtvinge resten af samfundet deres egen holdning, så fører det til en diktatorisk vej.”

Den egyptiske strategi for menneskerettigheder er et dokument, der i den engelske udgave fylder 100 sider. Strategien har fire fokusområder: Borgerlige og politiske rettigheder, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, rettigheder for kvinder, børn, handicappede, unge og ældre samt rettigheder i forhold til uddannelse og kapacitetsopbygning.

Begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i Egypten

Tænketanken Pew Research Center udgiver hvert år en analyse, hvor den beskriver omfanget af begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i verdens lande.
I 2021-rapporten, der bygger på oplysninger fra 2019, ligger Egypten meget højt, når det gælder begrænsninger af religionsfriheden fra statens side, og højt med hensyn til krænkelser af religionsfriheden i civilsamfundet. Niveauet for krænkelser af religionsfriheden i civilsamfundet faldt fra meget højt til højt i 2019, efter at det siden 2015 havde ligget i den øverste kategori. Krænkelserne af religionsfriheden inddeles i fire grupper – alt efter om de ligger på et ”lavt”, ”moderat”, ”højt” eller ”meget højt” niveau.
Kilde: Globally, Social Hostilities Related to Religion Decline in 2019, While Government Restrictions Remain at Highest Levels, Pew Research Center, 30-09-2021

Artiklen blev oprettet 04-02-2022.
Artiklen er senest opdateret 04-02-2022.