Begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i Ukraine

Ukraine ligger på moderat niveau, når det gælder begrænsninger af religionsfriheden fra statens side, og på et højt niveau med hensyn til krænkelser af religionsfriheden på grund af fjendtligheder i civilsamfundet. Det fremgår af Pew Research Centers 2022-analyse af religionsfriheden i 198 lande og selvstyreområder. Analysen bygger på oplysninger fra 2020. Indskrænkningerne af religionsfriheden inddeles i fire grupper – alt efter om de ligger på et lavt, moderat, højt eller meget højt niveau. [1] [11

Begrænsningerne og krænkelserne af religionsfriheden rammer blandt andet Jehovas Vidner. [3]

Ruslands besættelse af Krim-halvøen i 2014 og invasionen af Ukraine i 2022
har ført til en opsplitning af de ortodokse kirkesamfund i landet. [5] [11

På den russisk-besatte Krim-halvø og i de russisk-kontrollerede områder i Østukraine har der siden 2014 været en voksende undertrykkelse af religionsfriheden.

Artiklen bygger overvejende på oplysninger fra tiden før den russiske invasion af Ukraine i februar 2022.

Befolkning og sprog

Der bor 43,5 millioner mennesker i Ukraine (anslået 2022). [2]

De største etniske grupper er ukrainere (77,8 %) og russere (17,3 %). [2]

Landets officielle sprog er ukrainsk. Herudover tales russisk og flere andre sprog. [2]

Religion

Siden årtusindskiftet har en voksende andel af befolkningen i Ukraine identificeret sig som troende. Det fremgår af en undersøgelse fra den uafhængige ukrainske tænketank Razumkov Centre. Andelen af troende steg fra 58 % i 2000 til 71 % ved udgangen af 2010, og i 2010-2020 har den i gennemsnit ligget på 70 %. I 2021 faldt andelen til 68 %. Andelen var højst i 2014 – hvor Rusland besatte Krim-halvøen. Her steg andelen til 76 %, sammenlignet med 67 % i 2013. [5]

Langt størstedelen af befolkningen er kristne, og hovedparten af dem tilhører et af de ortodokse kirkesamfund. Ifølge Razumkov Centre betegnede 60 % af befolkningen sig i 2021 som ortodokse, 8,8 % som græsk-katolske og 8,5 % blot som ”kristne”, mens 18,8 % af befolkningen identificerede sig som ikke-troende. [2] [5]

Billedet er fra hovedstaden Kyiv.
(Foto: David Mark, Pixabay)

Ruslands besættelse af Krim-halvøen i 2014 og invasionen af Ukraine i 2022 har skabt store spændinger i og mellem de ortodokse kirkesamfund. De ortodokse kirkesamfund i Ukraine er nu opdelt i to retninger:
• Den Ortodokse Kirke i Ukraine (OCU) blev oprettet i 2018 ved en sammenlægning af Den Ukrainsk-Ortodokse Kirke, Kyiv-patriarkatet UOC-KP) og Ukraines Autokefale (selvstændige) Ortodokse Kirke (UAOC) samt nogle udbrydersogne fra Den Ukrainsk-Ortodokse Kirke, Moskva-patriarkatet (UOC-MP). OCU har den ortodokse patriark i Konstantinopel (Istanbul) som overhoved.
Den Ukrainsk-Ortodokse Kirke, Moskva-patriarkatet (UOC-MP eller blot UOC) har flere hundrede års historie bag sig. UOC har patriark Kirill i Moskva som overhoved, og lokalt ledes det af metropolit Onufriy. [12] [13] [14]

Ifølge meningsmålinger identificerer mellem 39 og 54 procent af den ukrainske befolkning sig med Den Ortodokse Kirke i Ukraine (OCU), og 3-5 procent med Den Ukrainsk-Ortodokse Kirke, Moskva-patriarkatet (UOC),mens resten ikke identificerer sig specifikt med nogen af grupperne. [12]

Etableringen af et selvstændigt ortodoks kirkesamfund i Ukraine, uafhængigt af patriarken i Moskva, var et meget drastisk skridt – ifølge nogle iagttagere måske det værste brud i over 1000 år i forbindelserne mellem Moskva og Konstantinopel i den ortodokse kirkefamilie. [12] [14]

De protestantiske kirkesamfund omfatter baptister, pinsevenner, lutheranere, anglikanere, metodister og flere andre kirkesamfund. [3]

Muslimer og jøder anslås hver især at tælle mindre end 1 % af befolkningen. Nogle kilder mener dog, at andelen af muslimer er højere, og at det muslimske samfund tæller mellem 500.000 og to millioner personer. Desuden er der mindre grupper af buddhister, hinduer, Jehovas Vidner, Falun Gong-udøvere, baha’ier og andre grupper. [2] [3]

Forholdet mellem stat og religion

Ukraines forfatning beskytter religionsfriheden, herunder retten til at tilbede. Disse rettigheder kan begrænses ved lov, og såfremt det sker for at ”beskytte den offentlige orden, befolkningens sundhed og moral eller beskytte andre personers rettigheder og friheder”. Forfatningen indeholder også bestemmelser om ”adskillelse af kirker og religiøse organisationer fra staten”, og om, at staten ikke må påtvinge nogen en bestemt religion. [3]

Ved lov er det bestemt, at formålet med religionspolitikken er at ”genoprette en fuldgyldig dialog mellem repræsentanter for forskellige sociale, etniske, kulturelle og religiøse grupper for at fremme skabelsen af et tolerant samfund og sørge for samvittigheds- og tilbedelsesfrihed”. [3]

Begrænsninger af religionsfriheden fra statens side i Ukraine

Begrænsningerne af religionsfriheden fra den ukrainske stats side har ligget på et moderat niveau i næsten hele perioden fra 2007 til 2020, hvor tænketanken Pew Research Center har foretaget årlige analyser af indskrænkningerne af religionsfriheden rundt omkring i verdens lande og selvstyreområder. I 2018 og 2019 lå de statslige begrænsninger af religionsfriheden dog på et højt niveau. Begrænsningerne af religionsfriheden ligger dog noget højere i slutningen af perioden end i begyndelsen – med en score på 4,2 i 2020 mod 2,6 i 2007 på en skala fra 0 til 10. (Oplysningerne her omfatter ikke Krim-halvøen, som blev besat af Rusland i 2014.) (Se kurvegrafik længere nede i artiklen.) [1] [11

Begrænsninger af Jehovas Vidners religionsfrihed fra statens side i Ukraine

Begrænsningerne rammer blandt andet Jehovas Vidner. I slutningen af 2020 blev der afsagt fire domme ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMRK) om ineffektiv efterforskning af hadforbrydelser, der var begået mod medlemmer af Jehovas Vidner i Ukraine i perioden 2009-2013. Domstolen fandt, at blandt andet Menneskerettighedskonventionens artikel 9 om tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed var blevet krænket. Domstolen beordrede Ukraine til at betale en samlet erstatning på 21.200 euro til ofrene. [3] [6] [7] [8] [9]

USA’s udenrigsministerium oplyser, at Jehovas Vidner efter Menneskerettighedsdomstolens afgørelser opfordrede Ukraines regering til fuldt ud at implementere de fire domme med henblik på at sikre en effektiv efterforskning af de hadforbrydelser, begået mod Jehovas Vidner og deres tilbedelsessteder (rigssale) – samt sikre, at gerningsmændene bag de religiøst motiverede angreb bliver retsforfulgt. Ifølge Jehovas Vidner var de i 2016-2019 udsat for 54 af den slags angreb, uden at nogen af gerningsmændene er blevet dømt for religiøst motiveret forbrydelser. (Læs mere herom under afsnittet om Krænkelser af religionsfriheden i civilsamfundet.) [3]

Mandlige medlemmer af Jehovas Vidner, som af samvittighedsmæssige grunde ikke ønsker at aftjene militærtjeneste, oplever nogle steder problemer med at kunne aftjene ”alternativ civil tjeneste”. Der er eksempler på, at embedsmænd i nogle distrikter og oblaster har nægtet Jehovas Vidner adgang til at aftjene civil tjeneste. I andre tilfælde er Jehovas Vidner blevet tilbageholdt i dagevis med udsigt til at blive stillet for en domstol og anklaget for ”militær unddragelse” med den begrundelse, at de havde overskredet tidsfristen for at ansøge om alternativ tjeneste som militærnægtere. I april 2020 informerede den ukrainske ombudsmand oblast-administrationerne om, at retten til alternativ tjeneste er ”af absolut karakter”, og at den derfor ikke kan begrænses af nogen tidsfrister. Trods ombudsmandens initiativ er der, ifølge en rapport fra USA’s udenrigsministerium, så sent som i november 2020 flere eksempler på, at medlemmer af Jehovas Vidner har fået afslag på at aftjene alternativ civil tjeneste med henvisning til, at de havde overskredet ansøgningsfristen. (En oblast er en administrativ enhed, der kan sammenlignes med en provins eller region.) [3]

Begrænsninger af ortodokses religionsfrihed fra statens side i Ukraine

Blandt de tre ortodokse kirkesamfund i Ukraine mærker især Den Ukrainsk-Ortodokse Kirke, Moskva-patriarkatet (UOC-MP) til begrænsninger fra myndighedernes side (og i civilsamfundet) – ikke mindst efter Ruslands besættelse af Krim-halvøen i 2014.

Det ses fx af en sag fra byen Zolochiv i Lviv Oblast. Her tilkendegav kommunalbestyrelsen den 10. juli 2020, at den ikke ville tillade lokale tilhængere af UOC-MP at bygge en kirke i byen, fordi ”mange” UOC-MP-repræsentanter havde støttet Ruslands krig mod Ukraine. Kommunalbestyrelsen anmodede parlamentet om at forbyde UOC-MP på landsplan og bad myndighederne om at standse det, den kaldte et ”ulovligt” byggeri. På kommunalbestyrelsens initiativ vedtog lokale indbyggere fire dage senere en resolution, der bakkede op om kommunalbestyrelsens beslutning. Formanden for statsforvaltningen i Lviv Oblast, Maksym Kozytsky, skrev i et Facebook-opslag den 13. juli 2020, at UOC-MP-menigheden havde ret til uregistreret at holde gudstjenester i en lokal UOC-MP-præsts hjem, men at det ville være ”umoralsk” at bygge en Moskva-tilknyttet kirke i Lviv Oblast. Medlemmer af menigheden har angiveligt holdt gudstjenester privat, fordi de oplevede, at de lokale myndigheder var fjendtlig over for UOC-MP-menigheden i Zolochiv. Den 13. juli udtalte chefen for Afdelingen for Religioner og Nationaliteter i Oblast Statsforvaltning, at ejeren af ​​stedet havde ret til at bygge en kirke på sin grund. Efterfølgende blev der begået flere hadforbrydelser, rettet mod UOC-MP-menigheden. Blandt andet blev der øvet hærværk mod den lokale UOC-MP-præsts hus. UOC-MP har klaget til politiet, fordi de mener, at borgmesteren og flere embedsmænd i Zolochiv har opildnet til religiøst had, og politiet indledte en efterforskning af sagen i september 2020. (Læs mere under afsnittet om Krænkelser af religionsfriheden i civilsamfundet i Ukraine.) [3]

Begrænsninger af jøders religionsfrihed fra statens side i Ukraine

Nogle jødiske ledere og menneskerettighedsforkæmpere er bekymret over, at myndighederne er meget længe om at efterforske hadforbrydelser, herunder antisemitisme – og efter deres mening er der straffrihed for ​​disse forbrydelser. Ifølge Kharkiv Human Rights Protection Group har manglen på ”korrekte straffe” for hadforbrydelser ”længe været et stort problem”, og det forværres af, at straffelovens artikel 161 (om tilskyndelse til fjendskab, religiøs, racemæssig og anden diskrimination osv.). er vanskelig at bevise og derfor sjældent anvendes af politiet og anklagemyndigheden. I de tilfælde, hvor personer bag antisemitiske forbrydelser bliver pågrebet, bliver de ifølge nogle jødiske ledere ofte tiltalt for hooliganisme eller hærværk i stedet for hadforbrydelser. De pågældende ledere mener, at det sker i et forsøg på fra myndighedernes side at nedtone niveauet af antisemitisme. [3]

Begrænsninger af muslimers religionsfrihed fra statens side i Ukraine

Der er mangel på muslimske gravpladser i hovedstaden Kyiv. Det muslimske samfund havde i 2020 endnu ikke fået svar på en anmodning fra 2017 om at få tildelt mere jord, så de kan anlægge flere gravpladser. Mangle på begravelsespladser betyder, at nogle muslimske familier er henvist til at begrave deres slægtninge i andre byer. [3]

Muslimske samfundsledere udtrykte i 2020 bekymring over, at der endnu ikke er kommet en på løsning vedrørende erstatningskravet i forhold til de historiske moskeer i Mykolaiv i det sydlige Ukraine. Moskéerne blev beslaglagt af det tidligere sovjetiske styre, og de var fortsat offentligt ejede ved udgangen af 2020. [3]

Øvrige begrænsninger af religionsfriheden fra statens side i Ukraine

Religiøse grupper oplever, at lokale myndigheder visse steder i landet diskriminerer dem, når det drejer sig om at få tildelt jord, hvor de kan opføre bygninger til deres religiøse ceremonier og aktiviteter. [3]

De store religiøse organisationer – kristne, jødiske såvel som muslimske – appellerede i 2020 til regeringen om at indføre en gennemsigtig juridisk procedure for behandlingen af sager om tilbagelevering af bygninger, der blev beslaglagt af det tidligere kommunistiske styre. Kristne, jødiske og muslimske grupper oplyser, at sagerne ofte tager meget længere tid end den måned, loven foreskriver. Sagerne kompliceres bl.a. af, at der kan være konkurrence mellem samfundene om bestemte ejendomme, at nogle bygninger er omdannet til statsinstitutioner, og at andre er gjort til historiske seværdigheder. Ifølge de religiøse grupper tager lokale embedsmænd i nogle tilfælde parti i sager om tilbagelevering af konfiskerede bygninger. [3]

Krænkelser af religionsfriheden i civilsamfundet i Ukraine

Krænkelserne af religionsfriheden på grund af fjendtligheder i civilsamfundet i Ukraine har siden 2014 – og også i 2010 og 2012 – ligget på et højt niveau i de årlige analyser fra tænketanken Pew Research Center. I 2007-2009 samt i 2011 og 2013 lå krænkelserne af religionsfriheden i civilsamfundet på et moderat niveau.  Kurvegrafikken ovenfor viser, at niveauet af krænkelser generelt er steget gennem perioden – fra en score på 1,9 i 2007 til en score på 4,9 i 2020 på en skala fra 0 til 10. Kurven toppede i 2017 med en score på 7,1. (Oplysningerne her omfatter ikke Krim-halvøen, som blev besat af Rusland i 2014.) [1] [11

Krænkelser af Jehovas Vidners religionsfrihed i civilsamfundet i Ukraine

Krænkelserne i civilsamfundet rammer – ligesom statens begrænsninger af religionsfriheden – blandt andet medlemmer af Jehovas Vidner.

USA’s udenrigsministerium nævner i en rapport flere eksempler på vold og andre former for hadforbrydelser mod medlemmer af Jehovas Vidner, og i nogle tilfælde er gerningspersonerne ikke blevet retsforfulgt. [3]

I august 2020 blev den 71-årige Monica Shushko i Borodianka, Kyiv Oblast, slået i nakken og på ryggen af en navngiven person, som også talte nedsættende om hende. Det lokale politi undersøgte angiveligt ikke sagen, og gerningsmanden blev ikke straffet. [3]

Et andet medlem af Jehovas Vidner, Nina Potapova i Kyiv, blev i februar 2020 truet af en mand, der var bevæbnet med en pistol og krævede, at hun skulle stoppe sin religiøse aktivitet. Hun anmeldte truslen til politiet, men har ikke hørt noget fra politiet. [3]

Måneden forinden blev Olena og Valentyna Melandovych slået i ansigtet af en indbygger i Poltava, da de forsøgte at fortælle om deres religiøse overbevisning. Ofrene anmeldte efter sigende hændelsen, men myndighederne har ikke retsforfulgt gerningspersonen. [3]

To andre kvinder, Olena Mazur og Danyila Ponomariova, blev i februar 2020 tvunget ud af deres hus i Kramatorsk, Donetsk Oblast, af en mand, Ruslan Panasenko, som havde fundet ud af, at de var Jehovas Vidner. Han sparkede også kvinderne på låret. Panasenko blev stillet for retten, hvor han efter sigende indrømmede, at hans handlinger var fremkaldt af, at han ikke interesserede sig for kvindernes forkyndelse, og at han ønskede at ”skyde” alle Jehovas Vidner. Byretten i Kramatorsk mente ikke, at det voldelige angreb var en religiøst motiveret lovovertrædelse, men motiveret af ”pludselig personlig fjendtlighed” over for ofrene, og han blev idømt 200 timers samfundstjeneste for ”mindre legemsbeskadigelse”. [3]

Krænkelser af ortodokses religionsfrihed i civilsamfundet i Ukraine

Kommunalbestyrelsen i byen Zolochiv i Lviv Oblast gjorde det i juli 2020 klart, at den er imod, at den lokale UOC-MP-menighed bygger en kirke i byen. (Læs mere herom overfor i afsnittet om Begrænsninger af religionsfriheden fra statens side i Ukraine.) I kølvandet på den politiske protest mod et kommende kirkebyggeri blev der begået flere hadforbrydelser, der var rettet mod UOC-MP-menigheden i byen. Spændingerne eskalerede ifølge UOC-MP den 6. august, da medlemmer af gruppen National Corps (Nationalt Korps) beskadigede hegnet omkring den lokale UOC-MP-præsts hus. De malede graffiti på hegnet, hvor de med slagord som ”ROC ud!” og ”Der er blod på dine hænder” kritiserede menighedens tilknytning til Den Russisk-Ortodokse Kirke (ROC). Lviv-afdelingen af ​​National Corps har på sin hjemmeside uploadet videooptagelser af hærværket den 6. august. I opslaget beskylder gruppen ”besætterkirken” (UOC-MP) for at udføre ulovlige religiøse handlinger, og de omtaler UOC-MP som en ”fjendtlig enhed”, der ”ikke har nogen plads på ukrainsk jord”. Den 28. september kastede to uidentificerede personer maling mod en trailer, der stod på grunden, og truede angiveligt præsten med, at han ville ”brænde”, hvis han ikke forlod byen. I to tilfælde i august og september 2020 skrev uidentificerede personer ”Sponsor for ROC” på en butik, der lejes af et lokalt UOC-MP-medlem. [3]

Krænkelser af jøders religionsfrihed i civilsamfundet i Ukraine

Ifølge organisationen National Minorities Rights Monitoring Group (NMRMG) blev der i 2020 for første gang siden 2016 rapporteret om voldelige antisemitiske handlinger i Ukraine. Der var i 2020 fire tilfælde af antisemitisk vold. [3]

(Illustration: CIA: World Factbook)
Begrænsninger af religionsfriheden i russisk-kontrollerede områder i Østukraine

Visse dele af Donetsk Oblast og Luhansk Oblast i det østlige Ukraine er siden foråret 2014 blevet styret af russisk-kontrollerede myndigheder. Der har i disse områder været en voksende undertrykkelse af religionsfriheden. USA’s udenrigsministerium nævner flere eksempler i en rapport fra 2021, der bygger på oplysninger frem til slutningen af 2020. Undertrykkelsen rammer især religiøse grupper, der er lovlige i Ukraine, men ikke er lovlige i Rusland, såsom Jehovas Vidner og den islamiske organisation Hizb ut-Tahrir. [3]

Ifølge rapporten er medlemmer af Jehovas Vidner såvel som ledere fra andre religiøse grupper blevet fængslet af de russisk-kontrollerede myndigheder. Jehovas Vidner er blevet budbudt i begge områder, da Jehovas Vidner – ligesom i Rusland – bliver betragtet som en ”ekstremistisk” organisation. Ifølge Jehovas Vidner har de russisk-kontrollerede myndigheder i de to områder siden 2014 beslaglagt 14 af organisationens rigssale, hvor de holder deres møder. Mange medlemmer af Jehovas Vidner og protestantiske kirkesamfund er flygtet fra de russisk-kontrollerede områder for at komme væk fra de undertrykkende forhold. De er søgt til ukrainsk-kontrollerede områder, hvor der er en større grad af religionsfrihed. [3]

Ifølge FN’s Højkommissariat for Menneskerettigheder (OHCHR) er et flertal af de religiøse grupper, der var anerkendt i henhold til ukrainsk lov, ikke blevet omregistreret, fordi de ikke opfylder de strenge krav, der stilles med udgangspunkt i russisk lovgivning. Mange religiøse grupper nægter at lade sig omregistrere, fordi de ikke anerkender de russisk-kontrollerede myndigheder. [3]

Begrænsninger af religionsfriheden i ”folkerepublikken Donetsk” (DPR)

I de russisk-kontrollerede områder i Donetsk, der kaldes ”Folkerepublikken Donetsk” (DPR), skal alle religiøse samfund og organisationer, der tidligere har været registreret, omregistreres i henhold til en ny lov – og ligeledes skal alle nye religiøse grupper ansøge om at blive registreret. USA’s udenrigsministerium oplyser, at loven giver DPR’s kulturministerium beføjelser til at overvåge registreringen af ​​religiøse foreninger i regionen og til at forbyde religiøse grupper af forskellige grunde. Alle nyoprettede religiøse foreninger, der ikke søger status som juridisk enhed, skal indsende en skriftlig anmeldelse til DPR-myndighederne med oplysninger om dens funktion, placering, administration og navne og hjemmeadresser på medlemmerne. Myndighederne har 10 dage til enten at optage gruppen i registret over religiøse grupper eller til at annullere dens juridiske status. I de tilfælde, hvor en religiøs forening søger juridisk status, har myndighederne en måned til at undersøge ansøgningsdokumenterne. I begge tilfælde kan de foretage en ”statslig religiøs ekspertvurdering” af dokumenterne, hvilket kan tage op til seks måneder – eller de kan afvise anmodningen af flere grunde, herunder at ansøgningsmaterialet mangler nødvendige oplysninger, eller at gruppen tidligere var forbudt. Alle religiøse organisationer og grupper skal hvert år underrette myndighederne om deres fortsatte levedygtighed. [3]

Loven giver Den Ukrainsk-Ortodokse Kirke, Moskva-patriarkatet (UOC-MP) mulighed for at benytte en forenklet ”legaliseringsprocedure”, som ikke kræver omregistrering eller en ”statslig religiøs ekspertvurdering”. Ifølge Forum 18 har DPR afvist registreringsanmodningerne fra næsten alle religiøse samfund, bortset fra UOC-MP. (Forum 18 er en norsk nyhedstjeneste, der arbejder for religionsfrihed og friheden til at have en overbevisning.) [3]

Ifølge religiøse organisationer og civilsamfundsaktivister chikanerer myndighederne i DPR protestantiske menigheder, der forsøger at afholde offentlige religiøse arrangementer, selvom menighederne er registreret i DPR. [3]

Myndighederne i DPR har beslaglagt flere kirker, som nu bruges til andre formål. Ifølge Forum 18 anvendes en tidligere Jesu Kristi Kirke i Donetsk og den tidligere Makeyevka New Life Baptist Church nu som registreringskontorer. [3]

Med en enkelt undtagelse er alle moskéer i DPR blevet lukket. [3]

Begrænsninger af religionsfriheden i ”folkerepublikken Luhansk” (LPR)

I de russisk-kontrollerede områder i Luhansk, der kaldes ”Folkerepublikken Luhansk” (LPR), har myndighederne afvist ansøgninger fra baptister, pinsevenner og syvendedagsadventister om at blive omregistreret. De søgte om omregistrering i henhold til en lov om, at alle religiøse samfund – undtagen Den Ukrainsk-Ortodokse Kirke, Moskva-patriarkatet (UOC-MP) – skal omregistreres. [3]

Ifølge Forum 18 var der i december 2019 registreret 195 religiøse organisationer i LPR. Af disse tilhørte 188 UOC-MP, fire var muslimske og herudover var der en jødisk, en romersk-katolsk og en for Gammeltroende (et ortodoks kirkesamfund). [3]

De trossamfund, som har fået afslag på at blive registreret, må ikke holde gudstjenester eller andre religiøse aktiviteter. De må heller ikke holde gudstjenester i troendes hjem, når de ikke er registreret. Myndighederne har ifølge Forum 18 afbrudt vand-, el- og gasforsyningen til flere uregistrerede trossamfunds lokaler. [3]

I LPR kræver loven, at kristne ortodokse menigheder skal lade sig registrere som en del af et stift, der hører under Moskva-patriarkatet. Dette krav har medført, at flere ortodokse menigheder, der hører under Den Ortodokse Kirke i Ukraine (OCU), nu holder deres aktiviteter ”under jorden”. [3]

Ifølge Forum 18 har myndighederne i LPR truet baptistpræsten Volodymyr Rytikov med, at han vil blive anklaget for ekstremisme, fordi holder gudstjenester uden ”officiel” tilladelse. En ortodoks præst, der tilknyttet OCU, Anatoliy Nazarenko, har været udsat for lignende anklager om ekstremisme. [3]

Begrænsninger af religionsfriheden fra den russiske besættelsesmagts side på Krim-halvøen

Russiske styrker angreb og besatte i februar 2014 Krim-halvøen. Rusland har siden annekteret halvøen og gjort området til en del af Den Russiske Føderation. FN’s generalforsamling har i to resolutioner i 2014 og 2020 erklæret, at Krim-halvøen internationalt fortsat betragtes som en del af Ukraine. [4]

Krim-halvøen består af Den Autonome Republik Krim og byen Sevastopol. Ifølge den seneste ukrainske statistik (fra 2014) boede der dengang 2.353.000 mennesker på halvøen. Det anslås, at 300.000 – eller 13 % af befolkningen – er Krim-tatarer. De er for hovedpartens vedkommende muslimer. [4]

Ifølge de seneste tilgængelige oplysninger (fra 2014) er Den Ukrainsk-Ortodokse Kirke, Moskva-patriarkatet (UOC-MP) det største trossamfund. Øvrige trossamfund omfatter Den Ortodokse Kirke i Ukraine (OCU), katolikker, Ukraines Græsk-Katolske Kirke, baptister, syvendedagsadventister, lutheranere, Jehovas Vidner, muslimer, jøder m.fl. [4]

Religionsfriheden begrænses ved hjælp af russiske love

De russiske besættelsesmyndigheder har besluttet, at en række russiske love skal gælde på Krim-halvøen. [4]

Den russiske besættelsesmagt kræver, at religiøse samfund skal registreres i henhold til russisk lovgivning. Kun Den Ukrainsk-Ortodokse Kirke, Moskva-patriarkatet (UOC-MP) er undtaget fra disse krav. De nye krav har ifølge Kharkiv Human Rights Protection Group medført, at mange religiøse samfund er tvunget væk fra halvøen. Den russiske regering oplyste i 2020, at der var 907 religiøse samfund registreret på Krim, sammenlignet med 891 i 2019. Det er ifølge USA’s udenrigsministerium en nedgang på over 1.000 siden besættelsen i 2014. [4]

Indførelsen af russisk lovgivning har betydet, at Jehovas Vidner er blevet forbudt – med henvisning til, at den russiske højesteret i 2017 forbød organisationen i Rusland. En anden konsekvens er, at den muslimske organisation Hizb ut-Tahrir, som er lovlig under ukrainsk lov, nu betragtes som en terrororganisation i henhold til lovgivningen i Den Russiske Føderation. [4]

Begrænsningerne af religionsfriheden rammer mange grupper

De russiske myndigheders begrænsninger af religionsfriheden på Krim-halvøen rammer mange forskellige grupper. Nedenfor gengives nogle eksempler fra den seneste rapport fra USA’s udenrigsministerium om religionsfriheden på Krim-halvøen. Rapporten bygger på oplysninger fra 2020: [4]

• 109 personer blev ifølge den ukrainske menneskerettighedsorganisation Crimean Human Rights Group (CHRG) ulovligt fængslet eller fængslet på grund af politisk eller religiøst motiveret forfølgelse i 2020, sammenlignet med 89 i 2019.

• Besættelsesmyndighederne erklærede i 2016 Krim-tatarernes repræsentative råd, ​​Mejlis, for at være en ”ekstremistisk organisation”. Derved indskrænker myndighederne ifølge menneskerettighedsgrupper Krim-tatarernes rettigheder, da Mejlis i henhold til ukrainsk lov er anerkendt som det demokratisk valgte repræsentative råd for Krim-tatarerne.

• 69 personer sad i oktober 2020 fængslet, fordi de ifølge besættelsesmyndighederne var engageret i den politiske muslimske organisation Hizb ut-Tahrir, der er forbudt i Rusland, men lovlig i Ukraine.

• Alle Jehovas Vidners 22 menigheder, der var registreret på Krim-halvøen, har mistet deres ret til at udøve deres aktiviteter. Det betyder, at medlemmer af Jehovas Vidner, der praktiserer deres tro, risikerer at blive retsforfulgt. Ved udgangen af 2020 afsonede to Jehovas Vidner fængselsdomme for deres tro.

• I april 2020 blev imam Yusuf Ashirov efter sigende sigtet for ”ulovlig missionsaktivitet”, fordi han havde stået for fredagsbønnen i Yukhary-Jami-moskéen i Alushta. Han afviste anklagerne og forklarede, at han blot havde prædiket for andre medlemmer af moskéen, og at han ”ikke havde noget ønske om at bryde loven”. Han har en mistanke om, at anklagerne mod ham hænger sammen med myndighedernes forsøg på at overføre moskeen til staten.

• I september 2020 dømte Ruslands Sydlige Militærdomstol syv muslimske Krim-tatarer, der blev arresteret i 2017 og 2018, for deres formodede engagement i Hizb ut-Tahrir i Bakhchisarai. De blev idømt straffe fra 13 til 19 år, som skal afsoner i straffekoloni med højeste sikkerhed.

• Krim-tatarer kritiserer politiet for at være langsomme til at efterforske angreb på islamiske religiøse bygninger – og for i nogle tilfælde helt at nægte at efterforske dem.

• Ifølge Crimean Human Rights Group (CHRG) anklagede besættelsesmyndighederne i september 2020 fire kristne for ”ulovlig missionsaktivitet”.

• Den Ortodokse Kirke i Ukraine (OCU) oplyser, at de russiske myndigheder beslaglægger kirker, og at besættelsesmyndighederne fortsat lægger pres på Krim-bispedømmet i et forsøg på at tvinge det til at forlade Krim-halvøen.

Andre eksempler på begrænsninger af religionsfriheden fra statens side på Krim-halvøen

I 2021 blev seks religiøse samfund idømt bøder, fordi de ikke havde anvendt deres fulde navn på hjemmesider, sociale medier eller i andre sammenhænge. I et tilfælde fik et trossamfund en bøde, fordi der manglede et ”i” i et opslag på Facebook. Her havde trossamfundet anført sit navn som: “Local Religious Organisation Synagogue of Messianic Jews ‘Havah Nagilah’ Yevpatoriya” i stedet for det officielle navn: “Local Religious Organisation Synagogue of Messianic Jews ‘Havah Nagilah’ in Yevpatoriya”. Det kostede samfundet en bøde, der svarer til en gennemsnits månedsløn. Fem andre trossamfund fik bøder i samme størrelse for lignende forseelser. [10]

Krænkelser af religionsfriheden i civilsamfundet på Krim-halvøen

Siden Ruslands besættelse af Krim-halvøen i 2014 har Krim-tatarerne oplevet en tiltagende undertrykkelse fra både besættelsesmagten og i civilsamfundet – og det får nogle til at mindes den sovjetiske tvangsdeportation tilbage i maj 1944. Dengang blev op imod 200.000 Krim-tatarer sendt i godstog til Sibirien og Centralasien. Krim-tatarerne markerer hvert år årsdagen for tvangsdeportationen.

I 2020 blev der på årsdagen øvet hærværk mod en muslimsk gravplads i landsbyen Vladyslavivka i Nyzhnyohirsk-regionen. Her ødelagde uidentificerede gerningsmænd flere gravsten, men det lokale politi nægtede angiveligt at efterforske hændelsen, som blev tilskrevet en familiestrid. [4]

Måneden forinden – ved indgangen til ramadanen, blev der kastet rådne æg mod en moské i landsbyen Cheremysivka. [4]

Artiklen blev oprettet 23-04-2022.
Artiklen er senest opdateret 21-11-2023.

Kilder

[1] Globally, Social Hostilities Related to Religion Decline in 2019, While Government Restrictions Remain at Highest Levels, Pew Research Center, 30-09-2021

[2] Ukraine: People and Society, CIA: The World Factbook, besøgt 18-04–2022

[3] 2020 Report on International Religious Freedom: Ukraine, U.S. Department of State, 12-05-2021

[4] 2020 Report on International Religious Freedom: Ukraine-Crimea, U.S. Department of State, 12-05-2021

[5] Specifics of Religious and Church Self-Determination of Citizens of Ukraine: Trends 2000–2021, Razumkov Centre, 2021

[6] Zagubnya and Tabachkova v. Ukraine (Application no. 60977/14), Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, 12-11-2020

[7] Migoryanu and Others v. Ukraine (Application no. 60977/14), Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, 12-11-2020

[8] Kornilova v. Ukraine (Application no. 47283/14), Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, 12-11-2020

[9] Tretiak v. Ukraine (Application no. 16215/15), Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, 17-12-2020

[10] CRIMEA: Churches, mosque fined for failing to use full name, Forum18.org, 01-03-2022

[11] How COVID-19 Restrictions Affected Religious Groups Around the World in 2020, Pew Research Center, 29-11-2022

[12] 2022 Report on International Religious Freedom: Ukraine, U.S. Department of State, 15-05-2023

[13] Specifics of Religious and Church Self-Determination of Citizens of Ukraine: Trends 2000–2021, Razumkov Centre, 2021

[14] Explainer: The split in Ukraine’s Orthodox Church, Emerging Europe, 03-05-2021