Usbekistan ligger meget højt, når det gælder begrænsninger af religionsfriheden fra statens side og moderat med hensyn til krænkelser på grund af fjendtligheder i civilsamfundet. Det fremgår af Pew Research Centers 2021-analyse af religionsfriheden i 198 lande og selvstyreområder. Analysen bygger på oplysninger fra 2019. Krænkelserne af religionsfriheden inddeles i fire grupper – alt efter om de ligger på et lavt, moderat, højt eller meget højt niveau. [1]

Befolkning og sprog

Der bor 31,1 millioner mennesker i Usbekistan (anslået 2022). [2]

De største etniske grupper er: Usbeker (83,8 %), tadsjiker (4,8 %), kasakher (2,5 %) og russere (2,3 %). [2]

Landets officielle sprog er usbekisk. Herudover tales russisk og flere andre sprog. [2]

Religion

Hovedparten af befolkningen er muslimer. Ifølge Usbekistans myndigheder er 96 % af befolkningen muslimer, mens CIA’s The World Factbook anslår, at muslimer udgør 88 % af befolkningen. Næsten alle muslimer er sunnier, mens omkring 1 % er shiaer. [2] [3]

De religiøse mindretal omfatter ortodokse kristne, koreanske kristne, baptister, lutheranere, pinsevenner og andre kristne samfund, Jehovas Vidner, buddhister, baha’ier, jøder og andre trossamfund samt ateister. Andelen af russisk ortodokse kristne er faldet fra 3,5 % i 2019 til omkring 2,2 % i 2021, da en del er emigreret fra Usbekistan. [3]

Ifølge Usbekistans Komité for Religiøse Anliggender var der i 2021 registreret 2.313 religiøse organisationer, fordelt på 16 forskellige trosretninger. Det var en stigning på 20 registrerede religiøse organisationer i forhold til året før. Muslimske trossamfund drev 2.096 sunnimuslimske moskéer, 1 shiamuslimsk moské samt 13 uddannelsesinstitutioner. Der var 190 registrerede ikke-muslimske grupper, herunder 38 ortodokse kirker, 5 katolske kirker, 61 pinsekirker, 24 baptistkirker, 10 syvendedagsadventistkirker, 2 lutherske kirker, 1 rigssal for Jehovas Vidner, 26 koreanske kirker, 2 armenske kirker, 5 andre kirker, 8 jødiske samfund, 6 baha’i-centre, 1 Hari Krishna-tempel og 1 buddhistisk tempel. [3]

Forholdet mellem stat og religion

Usbekistan er en sekulær republik, hvor enhver borger ifølge forfatningen har ret til at bekende sig, eller til ikke at bekende sig, til en religion – blot det ikke griber ind i andre borgeres, statens eller samfundets lovlige interesser, rettigheder og friheder. Loven giver mulighed for at begrænse religiøse aktiviteter, når det er nødvendigt for at opretholde den nationale sikkerhed, den sociale orden eller moral. Ifølge forfatningen må staten ikke blande sig i trossamfundenes anliggender. Forfatningen kræver også, at der skal være en adskillelse mellem stat og religion, og det er forbudt at danne politiske partier, som bygger på religiøse principper. [3]

Begrænsninger af religionsfriheden fra statens side

Begrænsningerne af religionsfriheden fra statens side i Usbekistan har siden 2007 ligget på et meget højt niveau i de årlige analyser, der udarbejdes af tænketanken Pew Research Center. Der har gennem årene været visse udsving på kurven (grå kurve), som i de seneste år har været faldende – fra en score på 8,0 i 2017 til 7,2 i 2019. Scoren skal sammenlignes med, at gennemsnittet for alle lande (blå kurve) i samme periode er steget fra 1,8 til 2,9, når det gælder statslige begrænsninger af religionsfriheden – målt på en skala fra 0 til 10.

Forbud mod mission

Usbekistans religionslov – loven om ”samvittighedsfrihed og religiøse organisationer” – blev ændret i juli 2021. Det er ifølge loven strafbart at udøve ”uregistreret religiøs aktivitet”, ligesom fremstilling og distribution af religiøse publikationer skal godkendes på forhånd. Det er forbudt at missionere og en overtrædelse af forbuddet kan straffes med op til tre års fængsel. Gudstjenester eller andre religiøse handlinger, der udføres af en uregistreret religiøs organisation, er ulovlige. Kun anerkendte religiøse organisationer må tilbyde religiøs undervisning. [3]

Nogle trossamfund har problemer med at opfylde de krav, myndighederne stiller for at kunne blive registreret som religiøs organisation. (Læs mere under Forbedringer af religionsfriheden længere nede i artiklen.) [3]

Myndighederne skal godkende alle aktiviteter, der holdes af registrerede trossamfund – bortset fra faste gudstjenester, bønnesamlinger mv. Ligeledes skal myndighederne godkende alle religiøse aktiviteter, der er beregnet for børn under 16 år, medmindre børnene har forældrenes tilladelse til at deltage. Registrerede trossamfund skal søge tilladelse hos myndighederne 30 dage i forvejen, hvis de ønsker at holde religiøse møder, gadeoptog eller andre religiøse ceremonier, der foregår uden for gruppens registrerede bygning(er), herunder aktiviteter med deltagelse af udlændinge eller medlemmer fra en anden region. [3]

Flere kritikere mener, at religionsloven – trods enkelte forbedringer – har bibeholdt for mange af de tidligere restriktioner, heriblandt forbuddet mod religionsudøvelse og religiøs undervisning uden statens godkendelse og en stram censur af religiøs litteratur. [3]

Det er forbudt for religiøse grupper, der ikke er registreret, at organisere religiøse aktiviteter. [3]

Straffeloven skelner mellem ”ulovlige” grupper, som er uregistrerede grupper, og ”forbudte” grupper, der betragtes som ekstremistiske. Det kan straffes med op til fem års fængsel at organisere eller deltage i en ulovlig religiøs gruppe. Det er også forbudt at overtale andre til at tilslutte sig ulovlige religiøse grupper. [3]

Flere bestemmelser om bekæmpelse af voldelig ekstremisme

Religionsloven indeholder flere bestemmelser, der har til formål at bekæmpe voldelig ekstremisme. Ekstremisme defineres i loven som det ”at give udtryk for ekstreme former for handlinger, der fokuserer på at destabilisere sociale og politiske situationer, en voldelig ændring af den forfatningsmæssige orden i Usbekistan, en voldelig magtovertagelse … og tilskyndelse til national, etnisk eller religiøst had”. [3]

Civilsamfundsgrupper har udtrykt bekymring, fordi de mener, at loven anvender en ”for bred” definition af ekstremisme, og at den ikke skelner mellem ikke-voldelige religiøse overbevisninger og ideologier, der understøtter vold. [3]

Straffeloven kriminaliserer medlemskab af organisationer, der er forbudt som terrorgrupper. Det kan give op til 20 års fængsel at organisere eller deltage i aktiviteter af religiøse ekstremistiske, fundamentalistiske, separatistiske eller andre forbudte grupper. Personer, der via sociale medier distribuerer foldere eller litteratur, som anses for at være ekstremistisk, kan straffes med fængsel mellem 5 og 20 år. Det er også strafbart at være i besiddelse af litteratur, der anses for at være ekstremistisk. [3]

Forbud mod 22 religiøse organisationer

Myndighederne har forbudt 22 islamiske grupper, som anses for at være ekstremistiske. Det betyder, at det er strafbart at være medlem af disse grupper. De forbudte organisationer omfatter både ikke-voldelige islamistiske organisationer som fx den politiske Hizb ut-Tahrir, og militante bevægelser som al-Qaeda, ISIS og Jabhat al-Nusra. Ifølge den usbekiske regering krænker disse forbud ikke religionsfriheden, da de skal forhindre en omvæltning af de sekulære myndigheder samt hindre tilskyndelse til interreligiøs ustabilitet og had. [3]

Flere hundrede mennesker sidder fængslet pga. af medlemskab af eller aktiviteter for en de 22 forbudte organisationer. [3]

I 2021 blev adskillige medlemmer af Hizb ut-Tahrir blev arresteret, fordi de havde spredt ekstremistiske idéer, efter at de tidligere havde afsonet fængselsdomme for at deltage i gruppens aktiviteter. Ifølge myndighederne blev der fundet våben og ”ekstremistisk litteratur” hos de arresterede. [3]

Regeringen har ikke siden 2018 oplyst, hvor mange personer, der er dømt for at deltage i terroristiske og ekstremistiske aktiviteter, eller for at tilhøre grupper, som regeringen betegner som religiøse fundamentalistiske organisationer. I 2018 var 1.503 fanger tilbageholdt for forbrydelser af den art. Ifølge civilsamfundsorganisationer er personer, der er fængslet pga. mistanke om religiøs ekstremisme eller for at have deltaget i forbudte islamiske aktiviteter, i nogle tilfældet blevet udsat for mishandling.  [3]

I januar 2021 underskrev præsident Mirziyoyev et dekret, der giver præsidenten tilladelse til på eget initiativ at benåde enhver dømt, uanset om fangen har anmodet om det. I løbet af 2021 løslod eller reducerede præsident Mirziyoyev dommene for 455 fanger, hvoraf 81 var tilbageholdt for overtrædelser af religionsloven. Af disse blev 51 løsladt, og 30 fik nedsat deres straf. Dermed har 1.791 fanger fået nedsat deres straf eller er blevet løsladt siden 2016 og frem til udgangen af 2021. [3]

Begrænsninger af muslimers religionsfrihed fra statens side

Selv om forbuddet mod at bære religiøs beklædning i det offentlige rum blev ophævet i juli 2021, har der siden lovændringen været flere tilfælde, hvor muslimske kvinder og piger, der bærer hijab, er blevet chikaneret. Udtalelser fra Undervisningsministeriet har også skabt usikkerhed om lovændringens rækkevidde, idet ministeriet i september 2021 oplyste, at piger under hensyntagen til Usbekistans nationale værdier har lov til at bære et lyst nationalt tørklæde i skolen. Betegnelsen ”lyst nationalt tørklæde” har givet anledning til bekymring om, hvorvidt regeringen vil diskriminere i forhold til andre former for muslimsk hovedbeklædning i skolerne, fx brugen af hijab. [3] [4]

Der har også været flere tilfælde, hvor muslimske mænd med langt skæg er blevet tvunget til at barbere skægget af – hvor politiet har tvangsbarberet dem. [3] [4]

Regeringen forbyder, at der uddannes shiamuslimske imamer i Usbekistan, og den anerkender ikke shiamuslimske imamer, der er uddannet i udlandet. [3]

Krænkelser af religionsfriheden i civilsamfundet

Krænkelserne af religionsfriheden i civilsamfundet i Usbekistan har siden 2007 generelt ligget på et moderat niveau i de årlige analyser, der udarbejdes af tænketanken Pew Research Center – dog bortset fra 2015-2016, hvor krænkelserne lå på et lavt niveau. Der har gennem årene været visse udsving på kurven (gul kurve i grafikken ovenfor), som generelt var faldende fra en score på 3,3 i 2007 til 1,1 i 2015-2016, hvorefter scoren er steget til 2,9 i 2019. Scoren skal sammenlignes med, at gennemsnittet for alle lande (orange kurve) i samme periode er steget fra 1,0 til 1,9, når det gælder krænkelser af religionsfriheden i civilsamfundet – målt på en skala fra 0 til 10.

Risiko for chikane og diskrimination – især for konvertitter

I den muslimske majoritetsbefolkning er der et socialt pres mod at konvertere fra islam. Etniske usbekere, der konverterer til kristendommen, risikerer chikane og diskrimination. Nogle konvertitter fortæller, at den social stigmatisering har givet dem vanskeligheder i forbindelse med begravelser, idet muslimer i lokalsamfundet tvang dem til at begrave slægtninge på fjerntliggende kirkegårde eller kun tillod begravelser, hvor der blev anvendt islamiske religiøse ritualer. [3]

I 2021 var der – i modsætning til tidligere år – ingen rapporter om voldelige angreb mod personer, fordi de var konverteret til en minoritetsreligion. Men der var rapporter om chikane af konvertitter. Ifølge ikke-muslimske og ikke-ortodokse religiøse grupper blev etniske usbekere, der konverterede til kristendommen, udsat for pres af ​​lokale imamer, som i deres prædikener opfordrer dem til at acceptere islam, da ”de ellers ville stå over for døden, herunder komme i hænderne på Taleban”. Et ikke-muslimsk trossamfund udtrykte i 2021 bekymring over, at en gruppe imamer i hovedstaden Tashkent havde holdt taler, hvor de opfordrede til at dræbe kristne, og kaldte kristne for svin og kristne kvinder for prostituerede. [3]

Nogle medlemmer af missionerende trossamfund, herunder evangeliske kristne, baptister, pinsevenner og Jehovas Vidner fortalte i 2021, at de oplever kontrol og diskrimination i lokalsamfundet i form af fjendtlighed fra naboer, udstødelse og vanskeligheder ved at handle i deres lokalsamfund, samt at sikkerhedstjenesten åbenlyst skygger dem i deres daglige rutiner. [3]

Forbedringer af religionsfriheden

Da Usbekistans religionslov – loven om samvittighedsfrihed og religiøse organisationer – blev ændret i juli 2021, blev registreringsprocessen for religiøse organisationer forenklet. Blandt andet blev kravet om, at organisationsledere skal have statsborgerskab i landet fjernet. Kravet om, at en organisation skal have 100 stiftende medlemmer blev halveret til 50, men samtidig blev der tilføjet et krav om, at alle stifterne skal bo i én bydel eller by. Flere trossamfund har vanskeligt ved at opfylde dette krave. Der er også trossamfund, som ønsker at få en central registrering, som har haft svært ved at opfylde de krav, de skal leve op til – ikke mindst et krav om, at trossamfundet skal være permanent til stede i mindst otte af landets 14 administrative enheder for at kunne blive registreret centralt. [3]

En anden ændring af religionsloven betød, at forbuddet mod at bære religiøs beklædning i det offentlige rum blev ophævet. Siden lovændringen har der dog været flere tilfælde, hvor muslimske kvinder og piger, der bærer hijab, er blevet chikaneret. Der har også været tilfælde, hvor muslimske mænd med langt skæg er blevet tvunget til at barbere skægget af. [3] [4]

Det er muligt for personer, som af religiøse grunde ikke ønsker at gøre militærtjeneste, at udføre civil samfundstjeneste. [3]

Artiklen blev oprettet 13-10-2022.
Artiklen er senest opdateret 14-10-2022.

Kilder

[1] Globally, Social Hostilities Related to Religion Decline in 2019, While Government Restrictions Remain at Highest Levels, Pew Research Center, 30-09-2021

[2] Uzbekistan: People and Society, The World Factbook, besøgt 08-10-2022

[3] 2021 Report on International Religious Freedom: Uzbekistan, U.S. Department of State, 02-06-2022

[4] Country Update: Uzbekistan: Space for Reform, USCIRF, september 2022

[5] USCIRF Releases Report on Religious Freedom in Uzbekistan, USCIRF, 02-09-2022