Indien: Anti-konversionslove bruges i øget omfang til at chikanere og forfølge kristne og muslimer

En præst i Jaunpur-distriktet i delstaten Uttar Pradesh i det nordlige Indien blev en dag i maj 2022 pludselig forstyrret i sin bolig. En gruppe vrede mennesker trængte ind i hans hjem, hvor han sad og bad sammen med sin familie. De ubudne gæster overfaldt præsten, slæbte ham udenfor og bankede ham. De greb til vold under påskud af, at præsten havde omvendt folk til den kristne tro. Da politiet kom til stede, arresterede de præsten, men ingen af overfaldsmændene, skriver organisationen International Christian Concern (ICC) og andre kilder. Præsten blev ifølge menneskerettighedsgruppen United Christian Forum (UCF) anmeldt for at have begået en ”bevidst og ondsindet handling med henblik på at forarge religiøse følelser”. Præsten blev arresteret den 31. maj og blev holdt fængslet til den 3. juni 2022, hvor han blev løsladt mod kaution. Overfaldet på præsten er langt fra et enkeltstående tilfælde.

Uttar Pradesh er en af de delstater, der har indført anti-konversionslove, som begrænser indbyggernes ret til at skifte religion. Og indiske myndigheder bruger i stigende grad anti-konversionslovene til at chikanere og forfølge religiøse mindretal – ikke mindst kristne og muslimer. I Uttar Pradesh sidder to muslimske ledere fængslet, anklaget for at have tvangsomvendt flere tusinde til islam.

Anti-konversionslovene har også ført til, at hindunationalistiske grupper har chikaneret og øvet vold mod kristne og muslimer, som er blevet beskyldt for at foretage tvangsomvendelser eller for ”Love Jihad”, der er en betegnelse, som de især bruger om muslimske mænd, der gifter sig med hindukvinder, angiveligt for at få dem til at konvertere til islam.

Anti-konversionslove i 11 indiske delstater

Anti-konversionslove er ikke et nyt fænomen i Indien. De ældste blev vedtaget tilbage i 1960’erne, men hovedparten af lovene er vedtaget efter årtusindskiftet. Officielt kaldes de Love om Religionsfrihed, men i takt med, at lovene i øget omfang anvendes til at begrænse denne frihed, kalder kritikere dem for anti-konversionslove.

I 2022 har delstaterne Haryana og Karnataka vedtaget anti-konversionslove. Andre delstater har i de seneste år skærpet bestemmelserne i de oprindelige anti-konversionslove eller erstattet dem af helt nye love.

Fem delstater har indført anti-konversionslove siden 2014, hvor premierminister Narendra Modis hindunationalistiske parti, Bharatiya Janata Party (BJP), kom til magten. Ud over Haryana og Karnataka er det Jharkhand, Uttarakhand, Uttar Pradesh. Desuden har tre delstater – Himachal Pradesh, Madhya Pradesh og Gujarat – i tiden efter 2014 ændret deres oprindelige anti-konversionslove, der var fra perioden 1968-2006. (Se boks med liste i bunden af artiklen.)

Personer, der ønsker at konvertere, skal give myndighederne besked mindst 30 dage i forvejen

Indholdet i anti-konversionslovene varierer lidt fra delstat til delstat, men mange elementer går igen i hovedparten af lovene. Menneskerettighedsorganisationen ADF India har udarbejdet et notat, hvor de kort gennemgår de væsentligste træk i anti-konversionslovene:

Lovene forbyder generelt mennesker at skifte religion, hvis det sker ved hjælp af: (i) magt, urigtige fremstillinger, unødig indflydelse og tillokkelse eller (ii) bedrageri eller (iii) ægteskab. (Punkt iii er ikke med i alle anti-konversionslove.)

Lovene forbyder også en person at medvirke til, overbevise (andre om) eller deltage i en sammensværgelse for at få andre til at skifte religion. Desuden bliver bevisbyrden i sager om overtrædelse af anti-konversionslovene pålagt den person, der anklages for at have medvirket til eller forårsaget den ulovlige omvendelse.

Det fremgår videre, at et ægteskab kan erklæres ugyldigt, hvis det udelukkende er indgået med det formål at foretage en ulovlig omvendelse, eller hvis den religiøse omvendelse ikke er foregået i henhold til den procedure, der er beskrevet i anti-konversionsloven.

ADF India oplyser, at personer, der ønsker at konvertere til en anden religion, og den person (præst eller en anden religiøs person), der skal bistå ved omvendelseshandlingen, på forhånd skal give besked til Distriktsmagistraten (eller en anden myndighed) om den foreståede religiøse omvendelse. Det skal ske mindst 30 dage, i nogle delstater 60 dage, før omvendelseshandlingen. I nogle delstater skal det ske ved at indsende en forhåndserklæring, i andre delstater skal personen have tilladelse på forhånd. I nogle delstater skal myndighederne foretage en politiundersøgelse af hensigten, formålet og årsagen til den ønskede omvendelse. I nogle af de andre stater er der på kontoret et opslag om, at det er muligt at gøre indsigelse mod den anmeldte omvendelse. Efter omvendelseshandlingen skal den nyomvendte inden 30/60 dage indsende en ny erklæring med forskellige personlige oplysninger til Distriktsmagistraten. Desuden er der forskellige procedurer for, hvad der skal ske, hvis nogen har gjort indsigelser mod omvendelsen.

ADF India har også udarbejdet et skema, hvor man kan sammenligne, hvad der adskiller lovene i de forskellige delstater.

Eksempel: Anti-konversionsloven i delstaten Himachal Pradesh

Til illustration af indholdet i anti-konversionslovene beskrives i det følgende loven, der gælder i delstaten Himachal Pradesh i det nordlige Indien. Her ændrede delstatens lovgivende forsamling i august 2019 den oprindelige lov fra 2006*. Efter den nye lov kan religiøse omvendelser, der sker ved tvang, svig, magt eller tilskyndelse straffes med fængsel i op til fem år, mens maksimumstraffen tidligere var to års fængsel, skriver menneskerettighedsorganisationen Christian Solidarity Worldwide (CSW).

CSW tilføjer, at begrebet ”tilskyndelse” i den nye lov er udvidet, så det nu omfatter ”tilbud om enhver fristelse i form af enhver gave eller fornøjelse eller materiel fordel, i kontanter eller naturalier eller i form af beskæftigelse, gratis uddannelse i anerkendt skole, der drives af en religiøs organisation, lette penge, bedre livsstil eller andet”. ”Disse udtryk er løst formuleret og mangler klare definitioner, hvilket efterlader dem åbne for misbrug,” skriver CSW.

Loven fra 2019 indeholder en ny bestemmelse om, at det ikke er strafbart at vende tilbage til sine forældres religion. Ligeledes er der indført en bestemmelse om, at et ægteskab kan ophæves, hvis det alene er indgået med henblik på at få den anden person til at skifte religion.

CSW bemærker afslutningsvis, at anti-konversionslovene – selv om de officielt betegnes som religionsfrihedslove – ikke beskytter en persons ret til at udøve, bekende og udbrede sin religion eller overbevisning, som det er beskrevet i artikel 25 i den indiske forfatning.

Organisationen International Christian Concern (ICC) skriver, at regeringspartiet BJP’s begrundelse i 2019 for at ændre loven var, at 2006-loven ikke havde medført et stop for religiøse omvendelser. En af delstatens præster frygter, at den nye lov vil blive brugt mod kristne. ”Vi er ikke bekymrede over selve loven, for vi kristne overholder loven. Men vi er alvorligt bekymrede for, at loven vil blive misbrugt,” sagde pastor Vinod til ICC i 2019.

Ifølge ICC misbruger radikale hindunationalister anti-konversionslovene til ubegrundet at beskylde kristne for med magt at få personer til at konvertere til kristendommen for at retfærdiggøre deres chikane og overgreb mod kristne.

*) Den lovgivende forsamling i Himachal Pradesh ændrede i august 2022 på ny anti-konversionsloven, så den nu også udtrykkeligt forbyder masseomvendelser, der sker ved tvang, og i loven defineres ”masseomvendelser” som en handling, hvor to eller flere mennesker skifter religion på samme tid, skriver onlinemediet Scroll.in. En anden stramning af loven er, at strafferammen for ulovlige omvendelser sættes op fra fængsel i syv år til fængsel i 10 år.

Anti-konversionslove og hindunationalisme

Enhver borger i Indien har ifølge forfatningen frihed til at bekende sig til, praktisere og udbrede sin religion, men denne ret bliver i flere og flere indiske delstater begrænset af restriktive anti-konversionslove. (Arkivfoto fra fejringen af Indiens uafhængighed: Vikramjit Kakati, Pixabay)

Udbredelsen af anti-konversionslove til flere og flere delstater falder sammen med en voksende tilslutning til hindunationalistiske strømninger i det indiske samfund, hvor knap 80 % af befolkningen er hinduer. Hindunationalismens fremgang er kommet tydeligt til udtryk ved de seneste parlamentsvalg i Indien. Ved valget i 2014, led Kongrespartiet, der i mange år var det dominerende parti i Indien, et stort nederlag til det hindunationalistiske Bharatiya Janata Party (BJP). Kongrespartiet, der udspringer af en nationalistisk kamp for selvstændighed, spillede en afgørende rolle i forbindelse med Indiens uafhængighed af den britiske kolonimagt i 1947 og omdannelsen af landet til en sekulær republik. BJP er under stærk indflydelse af den militante hindunationalistiske organisation Rashtriya Swayamsevak Sangh (RSS), som gennem en kulturel og politisk mobilisering af hinduflertallet ønsker at omdanne Indien til en ”hindunation”, som det beskrives i onlineleksikonet DenStoreDanske.lex.dk.

Ved valget i 2014 fik BJP 31 % af stemmerne, hvorved partiet opnåede 282 mandater og dermed absolut flertal af de 543 medlemmer, der skulle vælges. Kongrespartiet fik 19,3 % af stemmerne, hvilket kun rakte til 44 pladser. Forklaringen på de store forskelle i stemme- og mandattal er, at valget foregår ved flertalsvalg i enkeltmandskredse – og derfor er det muligt med langt under halvdelen af stemmerne at vinde over halvdelen af pladserne i parlamentet. Efter valget blev BJP’s leder, Narendra Modi, ny premierminister. Den post befæstede han ved parlamentsvalget i 2019, hvor BJP med 37,4 % af stemmerne og 303 mandater vandt en endnu større sejr. Kongrespartiet fik 19,5 % af stemmerne, hvilket rakte til 52 pladser i parlamentet.

BJP er også ved magten i flere af de indiske delstater. Det gælder blandt andet syv af de otte delstater, der har indført nye anti-konversionslove – eller strammet de oprindelige – efter 2014. De syv delstater er: Gujarat, Haryana, Himachal Pradesh, Karnataka, Madhya Prdesh, Uttarakhand, Uttar Pradesh.

Kritik: Hindunationalismen truer religionsfriheden

Den hindunationalistiske politik, der har manifesteret sig i Indien i de seneste år, møder i stigende grad kritik – både nationalt og internationalt.

USA’s Kommission for International Religionsfrihed (USCIRF) kritiserede i en rapport i april 2021 den indiske regering for at ”promovere hinduistisk nationalistisk politik” med det resultat, at der sker ”systematiske, igangværende og grove krænkelser af religionsfriheden”.

Senere i 2021 udgav den indiske Religious Liberty Commission (RLC) en rapport, hvoraf det fremgår, at kommissionen i første halvdel af 2021 registrerede 145 voldelige overgreb mod kristne, heriblandt tre mord. RLC skriver videre, at den ”mest alarmerende udvikling” har været, at de berygtede religionsfrihedslove – der er kendt som anti-konversionslove – har bredt sig til flere delstater, som regeres af Bharatiya Janata Partiet, og at disse love, der engang var rettet mod kristne, nu også bruges mod muslimer for at bremse ”Love Jihad”. ”Det er et islamofobisk udtryk, der blev opfundet for nogle år siden for at dæmonisere ægteskaber mellem muslimske mænd og ikke-muslimske kvinder, især dem fra de højeste hindukaster,” skriver RLC, der blev oprettet i 1998 af Evangelical Fellowship in India. Det er et fællesskab, som tæller 54 protestantiske kirkesamfund med i alt over 65.000 menigheder i Indien.

Menneskerettighedsorganisationen Christian Solidarity Worldwide (CSW), der særligt arbejder for religionsfrihed, skriver i et notat fra marts 2022, at Indiens religiøse mangfoldighed trues af religiøs intolerance, der spredes ved hjælp af regeringens politikker og lovgivningen såvel som af ikke-statslige aktører, der handler ustraffet. ”Siden 2014, hvor BJP kom til magten, er der sket en bemærkelsesværdig ændring i den offentlige diskurs, som øger fjendtligheden over for religiøse minoriteter. Rashtriya Swayamsevak Sangh (RSS), der som den ideologiske arm af BJP fremmer en hindunationalistisk dagsorden, har forsøgt at polarisere det indiske samfund ved ubarmhjertigt at opdele samfund på baggrund af deres religiøse tilhørsforhold, hvilket efterlader landets religiøse mindretal usikre på deres fremtid,” skriver CSW og kritiserer premierminister Modi for stort set at have forholdt sig tavs om hadkampagner, trusler, vold og angreb mod religiøse minoriteter.

Den internationale katolske hjælpeorganisation Aid to the Church in Need (ACN) skriver i sin 2021-rapport om religionsfrihed, at anti-konversionslovene ofte vedtages på foranledning af hindunationalistiske grupper, der frygter, at Indiens hinduistiske karakter er under angreb, fordi konkurrerende trosretninger har fremgang. Derfor anvendes lovene mest i de delstater, hvor de religiøse mindretal bor, og muslimer og kristne er ifølge ACN særligt udsatte, fordi begge trosretninger engagerer sig i missionsaktiviteter.

Aid to the Church in Need skriver videre, at den egentlige hensigt med anti-konversionslovene tydeligt viser sig i den kendsgerning, at de aldrig har været anvendt til at efterforske eller retsforfølge hinduer – heller ikke i situationer, hvor hinduer er blevet beskyldt for at anvende økonomiske lokkemidler for at få mennesker til at konvertere til hinduismen.

Anti-konversionslovene bruges til at begrænse og krænke kristnes religionsfrihed

Anti-konversionslovene indebærer i sig selv en begrænsning af religionsfriheden fra statens side. Men lovene har i flere tilfælde også ført til krænkelser af religionsfriheden i civilsamfundet – fx som voldsepisoden, der omtales i indledningen af artiklen, hvor en ophidset folkemængde greb til vold over for en præst, som de beskyldte for at have foretaget tvangsomvendelser – i stedet for at overlade sagen til myndighederne, så den kunne blive efterforsket og bragt for en domstol, hvis der viste sig at være hold i beskyldningerne.

I 2021 registrerede menneskerettighedsgruppen United Christian Forum (UCF) 505 voldelige angreb mod kristne i Indien, hvilket gjorde 2021 til ”det mest voldelige år” i landets historie – sammenlignet med 127 voldelige angreb i 2014, skriver UCA News (Union of Catholic Asian News). UCF er en tværkirkelig organisation, der med demokratiske midler kæmper for menneskerettigheder for det kristne mindretal.

Antal voldelige angreb mod kristne,
ifølge UCF:

2014: 127 hændelser
2015: 142 hændelser
2016: 226 hændelser
2017: 248 hændelser
2018: 292 hændelser
2019: 328 hændelser
2020: 279 hændelser
2021: 505 hændelser

Der var i 2021 især mange angreb mod kristne i delstaterne Uttar Pradesh (102), Chhattisgarh (90), Jharkhand (44) og Madhya Pradesh (38). De fire delstater, der ligger i de nordlige og centrale dele af Indien, tegner sig dermed tilsammen for 274 – eller over halvdelen – af de voldelige angreb mod indiske kristne i 2021. Der er indført anti-konversionslove i alle fire delstater, og disse love spiller ofte en væsentlig rolle i angrebene mod kristne. UCA News skriver, at de fleste voldelige hændelser finder sted ved, at en gruppe religiøse ekstremister trænger ind og forstyrrer et bedemøde, eller at de øver vold mod personer, som de mener har været involveret i at tvangsomvende hinduer. Der omtales mange af den slags hændelser i den rapport, Religious Liberty Commission udarbejdede i sommeren 2021.

I begyndelsen af oktober 2022 blev en bus med drenge og piger stoppet af medlemmer fra hindunationalistiske grupper, da den var på vej til Saint Pius-skolen i Khandwa-stiftet i delstaten Madhya Pradesh, skriver det katolske nyhedsbureau AsiaNews. Børnene skulle deltage i et tredages arrangement på skolen. Bussen blev stoppet af medlemmer af de hindunationalistiske grupper Vishwa Hindu Parishad (VHP) og Bajrang Dal, som hævdede, at børnene var på vej til skolen for at blive omvendt. Ifølge fader Augustine Madathikunnel, der er administrator ved bispedømmet Khandwa, blev børnene afhørt og chikaneret af dem, som stoppede bussen. Fader Augustine Madathikunnel tilføjer, at pigerne og drengene var inviteret til at deltage i en årlig sammenkomst for unge i bispedømmet med undervisning om værdier, erhvervsvejledning, kulturelle programmer mv. ”Der var absolut ingen omvendelsesaktiviteter på programmet,” siger fader Madathikunnel. Han fortæller, at børnene kommer fra kristne familier, og at hvert trossamfund har frihed til at undervise deres egne unge. ”Vi gjorde ikke noget ulovligt eller kriminelt, og vi havde skriftligt informeret regeringsmyndighederne i god tid i forvejen,” siger fader Augustine Madathikunnel til AsiaNews.

Flere hundrede personer sigtet for overtrædelse af anti-konversionsloven i Uttar Pradesh

USA’s udenrigsministerium oplyser i sin 2021-rapport om status for religionsfriheden i Indien, at politiet har åbnet sager mod flere hundrede personer for overtrædelse af anti-konversionslovene i en række delstater.

Alene i den nordlige delstat Uttar Pradesh indledte politiet 148 sager mod i alt 359 personer for overtrædelse af loven i perioden mellem november 2020 og november 2021. Det fremgår ikke, hvilken religion de sigtede personer tilhører. Ifølge politiets optegnelser blev efterforskningen afsluttet i 113 sager, og der blev rejst anklage i 90 af sagerne, men ifølge ministeriets kilder havde domstolene ikke afgjort nogen af sagerne ved udgangen af 2021. Det oplyses videre, at sigtelsen blev frafaldet i 72 af de 359 sager på grund af manglende beviser. Ifølge en trosbaseret civilsamfundsorganisation blev mindst 71 kristne ledere arresteret i Uttar Pradesh mellem juni og september 2021, efter at hindunationalister havde beskyldt dem for at foretage ulovlige religiøse omvendelser.

Anti-konversionslovene bruges til at begrænse og krænke muslimers religionsfrihed

Anti-konversionslovene rammer også det muslimske mindretal, der udgør over 14 % af den indiske befolkning. I 2021-rapporten fra USA’s udenrigsministerium om status for religionsfriheden i Indien omtales flere tilfælde, hvor der er rejst sigtelser mod muslimer for ulovlige omvendelser.

I juni 2021 arresterede antiterrorkorpset i delstaten Uttar Pradesh muftien Qazi Jahagir Alam Qasmi og en anden muslimsk gejstlig, Mohammad Umar Gautam, som var mistænkt for at have været involveret i ulovlige omvendelser i Islamic Dawah Center. Senere blev yderligere otte personer anholdt i sagen, heriblandt Mohammad Umar Gautams søn, Abdullah Gautam.

Mohammad Umar Gautam, der er en muslimsk lærd, er selv konverteret til islam for nogle år siden. Han er grundlægger af Islamic Da’wah Center, hvor mufti Qazi Jahagir Alam Qasmi er ansat. De anklages for at have tvangsomvendt flere tusinde personer til islam, for at arrangere ægteskaber for konvertitter og modtage økonomisk støtte fra udlandet. De anklages også for hvidvask af penge og for sammensværgelse til at begå lovovertrædelser ”i krig mod staten”. Abdullah Gautam anklages for at have være involveret i religiøse omvendelser og for at have ansvaret for at fordele midler til nye konvertitter. Alle tre sad fortsat fængslet, ved færdiggørelsen af denne artikel medio oktober 2022.

I oktober 2021 blev en anden muslimsk mand arresteret af antiterrorkorpset i Uttar Pradesh. Han sigtes for at have været medlem af en WhatsApp-gruppe, der opfordrede andre til at konvertere til islam. Han har angiveligt været involveret i de ulovlige aktiviteter siden 2016, og ifølge antiterrorkorpset spreder han og andre ”religiøst had” ved at få folk til at konvertere til islam.

I delstaten Madhya Pradesh blev der i perioden fra marts til juni 2021 rejst 21 sager mod 47 personer for overtrædelse af statens anti-konversionslov, og der var ifølge oplysninger i medierne 15 muslimer og seks kristne blandt de personer, der blev arresteret i forbindelse med sagerne. I 15 af de 21 sager blev anklagen om overtrædelse af anti-konversionsloven udvidet med sigtelser om voldtægt og overgreb.

Sager om ”Love Jihad” ved domstolene

Flere delstaters anti-konversionslove indeholder en bestemmelse om, at et ægteskab kan ophæves, hvis det alene er indgået med henblik på at få den anden person til at skifte religion. Den bestemmelse bruges i en række sager, hvor muslimske mænd anklages for ”Love Jihad”. Det er en betegnelse, der især bruges af hindunationalister om ægteskaber mellem muslimske mænd og kvinder fra hindusamfund – angiveligt for at få kvinden til at konvertere til islam.

Da delstaten Haryana i det nordvestlige Indien i 2022 indførte en anti-konversionslov skete det blandt andet med henvisning til ”Love Jihad”. I august 2021 udtalte delstatens chefminister, Manohar Khattar, at delstaten – for at dæmme op for ”Love Jihad” – overvejede at indføre en lov, der skulle sætte en stopper for religiøse tvangsomvendelser.

Flere medier i Haryana-delstaten bragte i april 2021 artikler om, at en muslimsk mand havde udgivet sig for at være hindu, da han giftede sig med en hindukvinde i Fatehabad. Manden afslørede angiveligt først sin rette religiøse identitet, da han – efter at de havde været gift i syv år – forsøgte at tvangsomvende hende til islam. Da hun nægtede at konvertere, tvang han hende og deres barn til at forlade deres hjem. Kvinden pressede på for at få det lokale politi til at tage affære, uden at det lykkedes. Politiet gik først i gang med at efterforske sagen, da medierne begyndte at skrive om den.

Da den vestlige delstat Gujarats anti-konversionslov i april 2021 ændrede sin anti-konversionslov, blev den blandt andet udvidet med en bestemmelse om, at det er forbudt at skifte religion i forbindelse med ægteskab – og det skete ifølge lovens præambel med henblik på at reducere den ”nye tendens” med religiøse tvangsomvendelser af kvinder. Landsretten i Gujarat suspenderede dog i august 2021 syv bestemmelser i den nye anti-konversionslov med en bemærkning om, at et interreligiøst ægteskab i sig selv ikke kan behandles som en magtfuld eller ”ulovlig omvendelse ved bedrag eller tillokkelse”. Delstatsregeringen anmodede landsretten om at ophæve suspensionen af disse bestemmelser, men det afviste landsretten, og i december 2021 appellerede Gujarat-regeringen sagen til den indiske højesteret.

Efter lovens vedtagelse nåede politiet at foretage nogle få anholdelser for overtrædelse af bestemmelserne om tvangsomvendelse af kvinder for at få dem til at skifte religion, før disse paragraffer blev suspenderet af landsretten.

I juni 2021 blev syv muslimer anholdt i den første sag i Gujarat efter ændringen af delstatens anti-konversionslov. De blev anmeldt af en hindukvinde, der sagde, at hun var blevet tvunget til at skifte religion af sin muslimske mand. Udover manden blev fem af hans muslimske familiemedlemmer og den person, der havde stået for vielsesceremonien, arresteret. I begyndelsen af august 2021 sendte kvinden en begæring til landsretten i Gujarat, hvori hun trak anmeldelsen tilbage med den begrundelse, at politiet havde ”forvrænget” hendes anmeldelse til en sag om religiøs tvangsomvendelse, voldtægt og andre anklager. Ifølge politirapporten havde kvindens muslimske mand før deres bryllup hævdet at være kristen, men da de var blevet gift, pressede hans familie hende til at konvertere til islam. Politiet henlagde sagen, efter at kvinden trak anmeldelsen tilbage, og i oktober 2021 blev de syv anholdte løsladt mod kaution.

I den nordlige delstat Uttar Pradesh blev en ung hindukvinde brutalt myrdet i september 2020, fordi hun ikke ville konvertere til islam, skriver onlinemediet OpIndia. Den 23-årige Priya Soni havde halvanden måned i forvejen – imod familiens vilje – giftet sig med en muslimsk mand, Ejaz (eller Ajaz) Ahmed, ved en borgerlig ceremoni i Sonbhadra. Ejaz Ahmed forsøgte ifølge politiet konstant at presse Priya Soni til at konvertere til islam, hvilket hun nægtede. Det gjorde Ejaz Ahmed så vred, at han sammen med en ven, Shoaib Akhtar, kørte Priya Soni til et nærliggende skovområde, hvor hun blev halshugget. Ejaz Ahmed og Shoaib Akhtar sad fortsat varetægtsfængslet ved udgangen af 2021.

Flere muslimer dræbt pga. beskyldninger om ”Love Jihad”

Flere steder i Indien har hindunationalistiske grupper grebet til vold over for muslimske mænd, der beskyldes for ”Love Jhad”. Der omtales flere sager af i 2021-rapporten fra USA’s udenrigsministerium om status for religionsfriheden i Indien.

En muslimsk mand, Arbaaz Aftab Mullah, blev i september 2021 dræbt i landsbyen Khanapur i den sydvestlige delstat Karnataka. Han blev halshugget på grund af sit forhold til en hindukvinde. Politiet har efterfølgende anholdt 10 personer, herunder medlemmer af den radikale hinduorganisation Sri Rama Sene, kvindens forældre og manden, der var hyret til at dræbe Mullah.

I begyndelsen af april 2021 arresterede politiet i Mangaluru – ligeledes i delstaten Karnataka – fire hinduaktivister, som anklages for at have stukket en muslimsk mand ihjel, der rejste sammen med en hindukvinde. Kvinden anmeldte gerningsmændene, og hun oplyste politiet om, at offeret i mange år havde været hendes ven, og at han fulgtes med hende i bus på vej til en jobsamtale, da han blev dræbt. Hun sagde, at overfaldsmændene havde stoppet bussen og derefter angrebet hende og det andet offer. Efter at politiet havde anholdt de fire mistænkte, forsvarede lokale medlemmer af den hindunationalistiske organisation Bajrang Dal angrebet, idet de hævdede, at de anholdte ville redde kvinden fra at ”blive offer for Love Jihad”. Og en lokal Bajrang Dal-leder udtalte, at det er ”vores ansvar er at redde piger i vores samfund”.

Anti-konversionslove i 11 indiske delstater

11 af Indiens 28 delstater har anti-konversionslove. De ældste blev vedtaget tilbage i 1960’erne og de seneste er fra henholdsvis marts og maj i 2022. Nogle delstater har strammet anti-konversionslovene – enten ved at ændre de oprindelige love eller ved at erstatte dem af helt nye love. Indholdet i lovene varierer kun lidt fra delstat til delstat. Følgende delstater har anti-konversionslove (årstallet angiver, hvornår loven blev indført – og eventuelt senest er ændret):
• Arunachal Pradesh (1978)
• Chhattisgarh (2000 – ændret i 2006)
• Gujarat (2003 – ændret i 2021)
• Haryana (2022)
• Himachal Pradesh (2006 – ændret i 2019 og 2022)
• Jharkhand (2017)
• Karnataka (2022)
• Madhya Pradesh (1968 – ændret i 2021)
• Odisha (1967)
• Uttar Pradesh (2021)
• Uttarakhand (2018)

Delstaten Rajasthan vedtog i 2006 et forslag til en anti-konversionslov, men det blev aldrig underskrevet af delstatens guvernør og dermed trådte loven ikke i kraft.

Kilder:
• Anti-conversion laws in India, ADF India, hentet 18-10-2022
• General Briefing: India, Christian Solidarity Worldwide, marts 2022
• 2021 Report on International Religious Freedom Report: India, U.S. Department of State, 02-06-2022
• Religious Freedom in the World. Report 2021: Indien, Aid to the Church in Need, 05-06-2021

Begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i Indien

Tænketanken Pew Research Center udgiver hvert år en analyse, hvor den beskriver omfanget af begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i verdens lande.
I 2021-rapporten, der bygger på oplysninger fra 2019, ligger Indien højt, når det gælder begrænsninger af religionsfriheden fra statens side, og meget højt med hensyn til krænkelser af religionsfriheden i civilsamfundet. Krænkelserne af religionsfriheden inddeles i fire grupper – alt efter om de ligger på et ”lavt”, ”moderat”, ”højt” eller ”meget højt” niveau.
Kilde: Globally, Social Hostilities Related to Religion Decline in 2019, While Government Restrictions Remain at Highest Levels, Pew Research Center, 30-09-2021

Befolkning og religion i Indien

• Der bor 1,39 milliarder mennesker i Indien (2022, anslået).
• Hovedparten af befolkningen er hinduer (79,8 %).
• De største religiøse mindretal er: Muslimer (14,2 %), kristne (2,3 %) og sikher (1,7 %).
• Det muslimske mindretal tæller omkring 185 millioner mennesker, og det er dermed det tredjestørste muslimske samfund i verden – kun overgået af Indonesien (230 millioner) og Pakistan (200 millioner). Muslimer er i flertal i delstaten Jammu og Kashmir. Her er 68 % af befolkningen muslimer.
• Det kristne mindretal tæller omkring 30 millioner mennesker. Kristne udgør flertallet i tre mindre delstater i den nordøstlige del af Indien. Det er i Nagaland (90 %), Mizoram (87 %) og Meghalaya (70 %).
• Sikher er i flertal i delstaten Punjab i den nordvestlige del af Indien. De udgør 54 % af befolkningen i delstaten.
Kilder:
India, The World Factbook, besøgt 18-10-2022
2018 Report on International Religious Freedom: India, U.S. Department of State, 21-06-2019

Artiklen blev oprettet 24-10-2022.
Artiklen er senest opdateret 24-10-2022.