Indiens højesteret behandler bl.a. sager om begrænsning af religiøse omvendelser og forbud mod hijab i skoler

Religionsfriheden er på dagsordenen i flere sager, der for tiden behandles i Indiens højesteret. I en af sagerne har en advokat opfordret domstolen til at instruere regeringen om at udarbejde en landsdækkende lov om at begrænse religiøse omvendelser. I en sag om forbud mod at bære hijab i indiske uddannelsesinstitutioner endte uafgjort i højesteret, og derfor afventer sagen nu en ny behandling med flere dommere i juryen. Andre sager igen handler om voldelige overgreb og hadefulde ytringer mod religiøse mindretal.

Forslag om en national anti-konversionslov

11 af Indiens 28 delstater har indført anti-konversionslove, der indeholder mere eller mindre vidtgående bestemmelser om, hvordan og hvornår personer lovligt kan skifte religion eller overbevisning. I de seneste år har der været en tiltagende kritik af lovene, især fra kristne og muslimer, som føler sig særlig hårdt ramt af anti-konversionslovenes begrænsninger.

Advokat Ashwini Kumar Upadhyay har i en begæring opfordret den indiske højesteret til at udstede en anvisning til Indiens regering og landets lovkommission om at udarbejde en national lov med henblik på at begrænse religiøse omvendelser, skriver det katolske onlinemedie UCA News. Det er et uafhængigt katolsk medienetværk, der dækker Asien.

Advokaten mener, at ”svigagtige religiøse omvendelser” er ”et landsdækkende problem” i Indien. De svigagtige religiøse omvendelser foregår angiveligt ved at ”intimidere, true og lokke med gaver og økonomiske fordele”. Ifølge advokaten rapporteres der hver uge flere af den slags omvendelser i hele landet.

Indiens højesteret har efter en høring den 23. september bedt Modis forbundsregering samt indenrigsministeren og ministeren for lov og retfærdighed om at indsende deres bemærkninger i sagen inden den 14. november 2022.

• Læs mere om anti-konversionslove i indiske delstater, Religionsfrihed.nu

Landsret slår fast, at det er lovligt at skifte religion

I juni 2022 slog landsretten i New Delhi fast, at det er lovligt at konvertere fra en religion til en anden, medmindre det sker ved tvang. Afgørelsen faldt på baggrund af den begæring fra den samme advokat, Ashwini Kumar Upadhyay, skriver avisen The Hindu. Advokatens anliggende var ifølge avisen at få udarbejdet love, der forbyder religiøse omvendelser, som sker ved magt eller bedrag.

Landsretten erklærer i dommen, at ”ethvert individ har ret til at bekende sig til enhver religion, hvad enten han har haft religionen fra sin fødsel eller har valgt at bekende sig til religionen. Det er den frihed, vores grundlov giver”.

Dommen vakte glæde hos kristne i Indien. Afgørelsen kom ifølge Søster Manju Devarapalli på et tidspunkt, ”hvor man var ved at miste tilliden til retsvæsenet”. Hun er sekretær for National Dalit Christian Watch – og tilføjede i en kommentar til onlinemediet Matters India: ”Landsrettens afgørelse kommer som en beroligende balsam, der håndhæver den indiske forfatnings ukrænkelighed.”

Sag om angreb på religiøse mindretal

Indiens øverste domstol behandler også en begæring fra en gruppe kristne, som ønsker at få bremse angreb på kristne og deres samlingssteder, skriver det katolske onlinemedie UCA News. Begæringen indeholder oplysninger om voldelige hændelser i 22 indiske delstater, heriblandt detaljerede informationer om over 20 hændelser i otte delstater.

UCA News skriver, at den indiske højesteret i en dom den 1. september 2022 pålagde de otte delstater at indsende flere informationer – herunder foreløbige politirapporter, status for efterforskningen, oplysninger om eventuelle arrestationer og sigtelser – i de sager, der er rejst om angreb på kristne og deres institutioner. De otte delstater er: Bihar, Haryana, Chhattisgarh, Jharkhand, Odisha, Karnataka, Madhya Pradesh og Uttar Pradesh. Samtidig har domstolen bedt de kristne, der indbragte sagen, om at sende flere oplysninger om de forhold, de omtaler i begæringen.

Kristne ledere i Indien, heriblandt ærkebiskop Peter Machado fra ærkebispedømmet i Bangalore (nu Bengaluru) roser den indiske højesteret for afgørelsen, efter at den indiske tidligere på året afviste gruppens klager over vold mod kristne som grundløse, skriver UCA News. Regeringen mente, begæringen byggede på vildledende og selvtilstrækkelige data indsamlet af visse organisationer. Den kristne gruppe bag begæringen afviste i deres duplik beskyldningerne og gentog, at deres rapporter var autentiske.

”Vi er tilfredse med højesteretskendelsen,” siger ærkebiskop Peter Machado i en kommentar til UCA News. Kristne tror, at det vil blive åbenbaret, hvad der virkelig er sket, nu hvor Indiens øverste domstol har beordret at få detaljerne i disse sager verificeret.

I 2021 registrerede menneskerettighedsgruppen United Christian Forum (UCF) 505 voldelige angreb mod kristne i Indien, hvilket gjorde 2021 til ”det mest voldelige år” i landets historie – sammenlignet med 127 voldelige angreb i 2014, skriver UCA News.

Indiens højesteret delt i spørgsmålet om forbud mod hijab i skoler

Skal det være tilladt at forbyde muslimske piger at bære hijab i indiske uddannelsesinstitutioner? Det spørgsmål venter på at blive afgjort af Indiens højesteret, efter at der i første omgang var stemmelighed, da domstolen behandlede en appelsag fra delstaten Karnataka. Kvinden på billedet bærer et tørklæde, der skjuler mere af ansigtet end en hijab, idet en hijab ikke skjuler munden eller hagen. (Foto: Yogendra Singh, Pixabay)

Med dommerstemmerne 1-1 kom der ingen endelig afgørelse fra den indiske højesteret på, hvorvidt det skal være tilladt at indføre forbud mod at bære hijab i indiske uddannelsesinstitutioner. Højesteretten tog den 13. oktober 2022 stilling til en appelsag fra den sydvestlige delstat Karnataka, hvor nogle skoler i februar forbød piger at bære hijab i skoler og gymnasier. Det er nu op til højesteretspræsidenten at lade et panel med flere dommere træffe den endelige afgørelse, oplyser flere medier. (En hijab er hovedklæde, der sammenføjes under hagen, og dækker hår, nakke og bryst.)

Spørgsmålet om hijabforbuddet begyndte i januar 2022, da kvindelige muslimske studerende iført hijab blev forhindret i at komme ind i deres klasseværelser på et offentligt gymnasium i Udupi-distriktet i Karnataka. Efterfølgende forbød flere uddannelsesinstitutioner i delstaten muslimske piger at bære tørklæder, skriver den arabiske tv-station Al Jazeera.

Hijabforbuddet i Karnataka udløste omfattende demonstrationer og protester fra muslimske studerende og deres forældre. Det fik hindustuderende til at arrangere modprotester, hvilket øgede spændingerne på et tidspunkt, hvor nogle muslimer allerede klager over at blive marginaliseret af premierminister Narendra Modis hindunationalistiske regering, skriver nyhedsbureauet Reuters.

En gruppe muslimske studerende klagede over forbuddet til landsretten i Karnataka. Landsretten stadfæstede forbuddet, idet retten fandt, at ”muslimske kvinders brug af hijab ikke udgør en væsentlig del af den religiøse praksis i den islamiske tro”. Dommen blev appelleret til den indiske højesteret.

Her viste det sig, at de to dommere, der afgjorde sagen, var uenige.

Den ene dommer, Hemant Gupta, ville stadfæste hijabforbuddet. ”Sekularisme gælder for alle borgere, derfor vil det være en modsætning til sekularisme at tillade ét religiøst samfund at bære deres religiøse symboler,” siger han.

Den anden, Sudhanshu Dhulia, mener, at forbuddet er uretfærdigt. ”At bede piger om at tage deres hijab af, før de går ind ad skolens porte, er for det første en krænkelse af deres privatliv, dernæst er det et angreb på deres værdighed, og i sidste ende nægter man dem en sekulær uddannelse,” siger han i dommen.

Anas Tanwir, der er advokat for de muslimske piger, som appellerede Karnataka-forbuddet, betegner højesteretsdommen som en ”halv sejr”. ”Sagen er ikke afsluttet. Den er blevet henvist til en større dommerjury. Det er et fremskridt i forhold til, hvad vi opnåede ved landsretten i Karnataka,” siger Anas Tanwir til Al Jazeera.

Derimod er der ifølge Reuters skuffelse over den manglende dom blandt nogle de muslimske studerende i Udipi, hvor protesterne først brød ud. ”Jeg har besluttet at stoppe med at gå på gymnasiet og vil gennemføre resten af min uddannelse via korrespondance,” siger 20-årige Ayesha Imthiaz til nyhedsbureauet. Hun fortæller, at mindst fem af hendes muslimske venner er stoppet på gymnasiet efter indførelsen af hijabforbuddet. ”Jeg har ikke store forhåbninger til, at forbuddet nogensinde vil blive omstødt,” tilføjer Ayesha Imthiaz.

To delstater og hovedstadsregionen får pålæg om at skride ind over hadefulde ytringer

Den indiske højesteret betegner hadefulde ytringer som et ”meget alvorligt problem”, og den 21. oktober 2022 pålagde den myndighederne i hovedstaden Delhi og delstaterne Uttar Pradesh og Uttarakhand at skride til handling over for personer, der fremsætter hadefulde ytringer, uanset hvilken religion gerningspersonen tilhører. Samtidig gør Indiens øverste domstol klart, at landets sekulære karakter skal bevares og beskyttes, skriver flere medier.

Afgørelsen faldt på baggrund af en begæring fra en muslimsk journalist, Shaheen Abdullah, som havde bedt domstolen om at pålægge statslige myndigheder at gribe ind over for, hvad han kalder ”udbredte hadefulde ytringer mod det muslimske samfund”, og han påpeger, at der på trods af forskellige straffebestemmelser ikke er gjort noget fra myndighedernes side.

Begæringen er udtryk for ”modløshed og angst” fra klagerens side, skriver dommerne ifølge nyhedsbureauet Reuters i den foreløbige afgørelse. De påpeger samtidig, at domstolen har pligt til at beskytte de grundlæggende rettigheder og tjene forfatningen, herunder opretholde principperne for en retsstat.

Den indiske højesteret pålagde Delhi og delstaterne Uttar Pradesh og Uttarakhand, at de straks af egen drift skal registrere straffesager mod personer, der er skyldige i hadefulde ytringer uden at vente på, at der kommer en formel anmeldelse af forbrydelsen, skriver det indiske onlinemedie India Today.

Journalisten Shaheen Abdullah søger, ifølge India Today, at få udarbejdet en uafhængig, troværdig og upartisk undersøgelse af hadforbrydelser og hadefulde ytringer i hele landet.

Det engelsksprogede onlinemedie The Siasat Daily, der udgives af en urdusproget indisk avis med samme navn, bragte den 9. oktober 2022 en reportage fra en offentlig event, hvor et parlamentsmedlem fra BJP-partiet, Pravesh Verma, udtalte sig hadefuldt om muslimer og opfordrede hinduer til at boykotte muslimske butikker og restauranter. Ved samme event opildnede en pujari (hindupræst), Jagadguru Yogeshwar Acharya, hinduer til at dræbe muslimer, skriver The Siasat Daily.

Begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i Indien

• Tænketanken Pew Research Center udgiver hvert år en analyse af niveauet for begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i verdens lande.
• I 2021-rapporten, der bygger på oplysninger fra 2019, ligger Indien højt, når det gælder begrænsninger af religionsfriheden fra statens side, og meget højt med hensyn til krænkelser af religionsfriheden i civilsamfundet. Indskrænkningerne af religionsfriheden inddeles i fire grupper – alt efter om de ligger på et lavt, moderat, højt eller meget højt niveau.
Kilde: Globally, Social Hostilities Related to Religion Decline in 2019, While Government Restrictions Remain at Highest Levels, Pew Research Center, 30-09-2021

Befolkning og religion i Indien

• Der bor 1,39 milliarder mennesker i Indien (2022, anslået).
• Hovedparten af befolkningen er hinduer (79,8 %).
• De største religiøse mindretal er: Muslimer (14,2 %), kristne (2,3 %) og sikher (1,7 %).
• Det muslimske mindretal tæller omkring 185 millioner mennesker, og det er dermed det tredjestørste muslimske samfund i verden – kun overgået af Indonesien (230 millioner) og Pakistan (200 millioner). Muslimer er i flertal i delstaten Jammu og Kashmir. Her er 68 % af befolkningen muslimer.
• Det kristne mindretal tæller omkring 30 millioner mennesker. Kristne udgør flertallet i tre mindre delstater i den nordøstlige del af Indien. Det er i Nagaland (90 %), Mizoram (87 %) og Meghalaya (70 %).
• Sikher er i flertal i delstaten Punjab i den nordvestlige del af Indien. De udgør 54 % af befolkningen i delstaten.
Kilder:
India, The World Factbook, besøgt 18-10-2022
2018 Report on International Religious Freedom: India, U.S. Department of State, 21-06-2019

Artiklen blev oprettet 26-10-2022.
Artiklen er senest opdateret 28-10-2022.