Religionsfriheden undertrykkes i mange lande, der favoriserer en bestemt religion

I mange lande, som har en statsreligion – eller som særligt begunstiger én eller nogle få trosretninger –forekommer der alvorlige indskrænkninger af religionsfriheden – og ofte også af andre menneskerettigheder. Det fremgår af en ny rapport fra USA’s Kommission for International Religionsfrihed (USCIRF). Men der behøver ikke at være en sådan sammenhæng. Der er nemlig også lande, som har en høj grad af religionsfrihed, selv om én religion har en særlig status i forhold til andre – heriblandt Danmark, der i rapporten fremhæves som et land, der aktivt arbejder for at beskytte og fremme religionsfriheden i andre dele af verden.

Rapporten bygger på analyser fra tænketanken Pew Research Center, rapporter fra USA’s udenrigsministerium samt nogle af kommissionens egne rapporter.

78 lande, hvor ét (eller få) trossamfund er statsreligion eller har en begunstiget status

I 2021 havde 40 lande en officiel statsreligion, og i 38 andre lande indtog en eller nogle få religioner en særlig begunstiget position.

Statsreligionen eller den begunstigede religion var i 47 % af de 78 lande en islamisk trosretning, i 39 % af landene en kristen trosretning, i 9 % af landene en buddhistisk trosretning, og i 5 % af landene havde flere religioner en særlig begunstiget status.

Undersøgelsen fra USCIRF viser videre, at 57 af de 78 lande har love eller bestemmelser, ”der håndhæver religiøse fortolkninger på en måde, som kan krænke rettigheder eller resultere i diskrimination”, mens det ikke er tilfældet i de resterende 21 lande. (Se boks nederst i artiklen.)

57 lande med begunstigede trossamfund – og med religiøst diskriminerende love eller bestemmelser

Nogle af de 57 lande, der har en statsreligion eller hvor en eller nogle få trosretninger har en særlig status, beskytter den begunstigede religion ved at diskriminere andre religiøse grupper. Det gør sig især gældende i lande med en islamisk statsreligion. USCIRF nævner som eksempel Iran, hvor shia-islam er den officielle religion. Her bliver sunnimuslimer diskrimineret, og baha’ier og kristne undertrykkes.

Der forekommer også religiøst motiveret diskrimination i visse lande, hvor kristne eller buddhistiske trossamfund har en begunstiget position. I Myanmar giver buddhismen, som ifølge forfatningen har en særlig position, ”en facade af religiøs legitimitet til de grusomheder, der er begået og fortsat begås mod rohingya-muslimer”. Og i Rusland, der favoriserer den russisk-ortodokse tradition, slås der hårdt ned på Jehovas Vidner, Krim-tatarerne, Scientology Kirken og andre religiøse mindretal, som myndighederne anser for at være ”ikke-traditionelle” eller ”ekstremistiske”.

Blasfemibestemmelser er et markant kendetegn ved hovedparten af de 57 lande, hvor en eller flere trosretninger har en begunstiget position, og hvor der foregår religiøs diskrimination. 41 af de 57 lande har love, der kriminaliserer blasfemi – og kun otte af dem håndhæver ikke blasfemibestemmelserne. Det er især lande, hvor islam har en fortrinsstilling, som håndhæver forbud mod blasfemi. Det gælder ikke mindst Pakistan og Iran, men der er også mange blasfemisager i Rusland – samt i Indien, som ifølge forfatningen er en sekulær stat, men hvor myndighederne i praksis ofte begunstiger hinduismen i forhold til andre religioner.

Undertrykkelse af andre menneskerettigheder

Det er ikke kun religionsfriheden, men også andre menneskerettigheder, som ofte krænker i en række af de lande, hvor et eller flere trossamfund har en særlig status. Det gælder blandt andet rettigheder for kvinder, LGBT+-personer og ikke-religiøse personer.

*Billedet er fra den hellige by Qom i Iran. (Foto: Mostafa Meraji, Pixabay)*

Kvinders rettigheder bliver fx alvorligt udfordret af religiøst motiverede love i Iran, hvor en streng håndhævelse af påbuddet om at bære hijab, så håret er dækket, hindrer kvinder i at følge deres egen religiøse overbevisning og deres ret til at vælge om – og i givet fald hvordan – de offentligt vil udtrykke deres overbevisning. Rapporten nævner også Saudi Arabien, hvor kvinder skal gå tilsløret i det offentlige rum, og hvor et patriarkalsk værgesystem påvirker ”kvinders muligheder for at rejse, gifte sig, gå på universitetet og få lægehjælp”. I Afghanistan forbød Taleban-styret i marts 2022 piger at gå i gymnasiet, og styret har siden indført en ny lov, som dikterer strenge tøjrestriktioner for kvinder. I et land som Israel er familieretten – herunder regler for ægteskab, skilsmisse og begravelse – afhængig af den enkelte persons religiøse tilhørsforhold, afhængig af om personen er (ortodoks) jøde, muslim eller kristen. Det indebærer blandt andet begrænsninger for jøder, der ikke er ortodokse.

Det fremgår videre af rapporten, at der i 10 lande – herunder Mauretanien og Qatar – kan idømmes dødsstraf, hvis en person gifter sig med en person af samme køn. Disse straffebestemmelser bygger på tolkningen af sharia i de respektive lande.

I april 2019 indførte Brunei en ny sharia-baseret straffelov, som betød, at sex uden for ægteskabet og analsex kan straffes med døden ved stening, og at lesbisk sex kan straffes med 40 piskeslag. Loven indeholder ifølge USCIRF-rapporten en lang række restriktioner, der diskriminerer kvinder og seksuelle minoriteter og krænker ytrings- og religionsfriheden. Efter kraftig kritik fra udlandet udtalte Bruneis sultan, at regeringen ikke vil fuldbyrde dødsstraffe. Det løfte har landet holdt indtil videre, men loven er ikke ændret.

Modsat er det ikke en selvfølge, at der er en høj grad af religionsfrihed i lande, som ikke har en statsreligion. Rapporten nævner som eksempler Cuba, Usbekistan og Turkmenistan, der alle er sekulære republikker, men hvor der sker alvorlige begrænsninger af religionsfriheden fra myndighedernes side.

57 lande med begunstigede trossamfund – og med religiøst diskriminerende love eller bestemmelser

Afghanistan (islam), Algeriet (islam), Andorra (kristen), Armenien (kristen), Bahrain (islam), Bhutan (buddhisme), Brunei (islam), Cambodja (buddhisme), Cape Verde (kristen), Comorerne (islam), Djibouti (islam), Egypten (islam), Eritrea (flere), Finland (kristen), Forenede Arabiske Emirater (islam), Georgien (kristen), Grækenland (kristen), Indonesien (islam), Irak (islam), Iran (islam), Israel, Gaza og Vestbredden* (flere), Italien (kristen), Jordan (islam), Kuwait (islam), Laos (buddhisme), Libyen (islam), Lichtenstein (kristen), Malaysia (islam), Maldiverne (islam), Marokko (islam), Mauretanien (islam), Moldova (kristen), Monaco (kristen), Mongoliet (buddhisme), Myanmar (buddhisme), Nordmakedonien (kristen), Oman (islam), Pakistan (islam), Papua Ny Guinea (kristen), Paraguay (kristen), Peru (kristen), Polen (kristen), Qatar (islam), Rumænien (kristen), Rusland (kristen), Saudi Arabien (islam), Somalia (islam), Spanien (kristen), Storbritannien (kristen), Syrien (islam), Togo (flere), Tunesien (islam), Tyrkiet (islam), Tuvalu (kristen), Yemen (islam), Zambia (kristen) og Ækvatorialguinea (kristen).

*) USCIRF anvender i rapporten den samme kategorisering af lande og selvstyreområder, som anvendes af USA’s udenrigsministerium i de årlige landerapporter om status for religionsfriheden verden over. Her omtales Israel og de palæstinensiske områder Gaza og Vestbredden som en samlet kategori, selv om beskrivelsen er delt op i to artikler. Den ene, Israel, omfatter det israelske område inden for grænserne i våbenstilstandsaftalen fra 1949 samt Golanhøjderne og Østjerusalem, som Israel besatte under krigen i juni 1967 og senere annekterede. Den anden handler om Gaza og Vestbredden. USCIRF tilføjer, at den med sprogbrugen i rapporten ikke må tages som udtryk for en stillingtagen til spørgsmålene i den israelsk-palæstinensiske konflikt, herunder specifikke grænser for israelsk suverænitet i Jerusalem eller grænserne mellem Israel og enhver fremtidig palæstinensisk stat. USA anerkendte i 2017 Jerusalem som Israels hovedstad og i marts 2019, at Golan er en del af Israel. Det anslås, at der i 2019 boede 23.400 israelske bosættere i Golan og 227.100 israelske bosættere i Østjerusalem. I Israel har jødedommen en særstatus, der udgør den israelske statsforfatning, mens islam er statsreligion i de områder, der er under palæstinensisk administration.

21 lande med begunstigede trossamfund – uden religiøst diskriminerende love eller bestemmelser

Angola (kristen), Argentina (kristen), Bulgarien (kristen), Costa Rica (kristen), Danmark (kristen), Dominikanske Republik (kristen), Guatemala (kristen), Haiti (kristen), Honduras (kristen), Island (kristen), Liberia (kristen), Litauen (kristen), Malta (kristen), Nicaragua (kristen), Panama (kristen), Samoa (kristen), Sri Lanka (buddhisme), Swaziland (kristen), Tonga (kristen) og Ungarn (kristen).

Artiklen er oprettet 29-11-2022.
Artiklen er senest opdateret 29-11-2022.